VELFÆRDENS RAMMER SKAL I SPIL

BREV NR. 2/2007 baggrund og analyse fra Dansk Byggeri danskbyggeri.dk/barometer KVALITETSREFORM: VELFÆRDENS RAMMER SKAL I SPIL Mange af de bygninger, der danner ramme om sygepleje, undervisning, børnepasning og ældrepleje, er ifølge borgerne for dårligt vedligeholdt. Og 60% af befolkningen mener, at en bygnings kvalitet og vedligeholdelsesstandard påvirker de aktiviteter, der foregår i bygningen. Det viser en ny undersøgelse, som analysebureauet Zapera har gennemført for Barometer, forud for den kvalitetsreform, som regeringen præsenterer senere på året. Illustration: Mark Airs, IllustrationsBureauet - Langt de fleste familier i Danmark har mærket, at det går godt med økonomien. Og hvis vi lige har fået et nyt køkken derhjemme, så er vi nok også ekstra opmærksomme på, om kvaliteten i børnehaven, på skolen, på plejehjemmet eller på sygehuset nu også er i top. Anders Fogh Rasmussen i nytårstalen 2007 ÅRHUS OG KØBENHAVN DUMPER - Det er ikke bare et spørgsmål om trange lokaler eller umoderne indretning. Der er tale om, at "bygningerne er ved at falde ned om ørene på os". Skolebygningerne får hård kritik, og især i Århus og København er der problemer. Det siger lærernes organisation, men også borgerne er utilfredse. Og det er ikke ligegyldigt, hvor i landet man sender sit barn i skole. De fleste større danske byer får advarselslamperne til at lyse rødt, og 1,8 mio. danskere bor i kommuner med skolebygninger på dumpeniveau. Side 4 SYGE HUSE I REGIONERNE Såfremt regionerne får 50 mia. kr., kan danskerne se frem til nye, enorme sundhedscentre med bedre faciliteter for den enkelte og kortere ventetid. - Men hvis vi ikke har penge nok til det hele, så er vi nødt til at investere andre steder på området. Over de sidste 10 år har vi kun fået halvdelen af de penge til investeringer på sygehusområdet, som vi har haft brug for, og det er gået ud over bygningsfaciliteterne, medgiver formanden for dansk sygehusinstitut og Danske Regioner, Bent Hansen. Side 9

baggrund og analyse fra Dansk Byggeri rammerne er slidte RAMMERNE OM VELFÆRDEN ER SLIDTE Den 22. marts 2007 afholder regeringen igen temamøde om den kvalitetsreform, som blev introduceret i august 2006. Dengang lød oplægget: Vi skal sikre, at borgernes ønsker om ordentlige forhold på plejehjem, hospitaler, skoler, børnehaver og vuggestuer bliver opfyldt. Men hvad er ordentlige forhold? Handler det alene om antallet af pædagoger i børnehaven, om frit valg af hjemmehjælp og om bedre mad på sygehusene? Eller har de fysiske rammer skolebygningerne, sygehusene, plejehjemmene også en betydning for kvaliteten af den offentlige service? Barometer har - med hjælp fra analysebureauet Zapera undersøgt stemningen blandt 10.238 borgere, som er bosat i 72 primært store kommuner: Hvordan bedømmes den offentlige bygningsmasse? Der er store forskelle på kvaliteten af de offentlige bygninger, da nogle kommuner har prioriteret vedligeholdelse og modernisering højt, mens bygningsmassen ikke er blevet prioriteret tilsvarende i andre kommuner. Den aktuelle undersøgelse viser, at kvaliteten bliver registreret af borgerne, og svarene i den nye analyse giver en pejling af, hvordan borgerne bedømmer kvaliteten af de kommunale bygninger i deres kommune. Kommunalt efterslæb Barometer har tidligere påvist (Analysebrevet Barometer, Nov. 2005, Kommunalt efterslæb for milliarder) et milliardstort efterslæb på vedligeholdelse af kommunale bygninger. Ved indgangen til 2006 var vedligeholdelsesefterslæbet på de kommunale bygninger på 1,8 mia. kr., og efterslæbet vil vokse til 3,4 mia. kr. i 2009 ved uændrede vedligeholdelsesbudgetter i kommunerne. Og Københavns Kommune, der har et erkendt efterslæb i milliardklassen på vedligeholdelse af sine bygninger, indgår ikke i undersøgelsen. Undersøgelsen blev gennemført af Cowi og viste problemer med vedligeholdelse af især skolerne. Den nye undersø- gelse af befolkningens vurdering af offentlige bygninger når frem til samme resultat og peger på betydelige problemer på skoleområdet i de største bykommuner og utilfredshed med sygehusenes bygningsmæssige tilstande. Dårlig kvalitet bemærkes Undersøgelsen viser, at et klart flertal af de adspurgte er opmærksomme på, at kvaliteten af de fysiske rammer spiller en stor rolle. 60% mener, at en bygnings kvalitet og vedligeholdelse i høj grad eller i meget høj grad påvirker de aktiviteter, der foregår i bygningen. I nogle tilfælde går manglende vedligeholdelse af bygningen i bogstavelig forstand ud over Sygehuse Kultur- og medborgerhuse Idrætsanlæg Biblioteker Plehjem og ældrecentre Skoler Vuggestuer og børnehaver Borgernes vurdering af kvaliteten af offentlige bygninger Pct. af respondenterne 0 10 20 30 40 Meget dårlig Dårlig Skolebygninger og sygehuse bliver i Zaperas undersøgelse vurderet som værende i den dårligste tilstand. Reformen skal føre til, at borgernes behov kommer i centrum, og at de offentligt ansatte får en mere attraktiv arbejdsplads på alle niveauer. Kvalitetsreform resume, www.stm.dk 2

DANSK BYGGERI BREV 2/2007 arbejdet. De offentligt ansatte mener ifølge undersøgelsen, at kvaliteten af bygningen, som de arbejder i, påvirker deres arbejde. Ualmindeligt ringe. Det minder om forholdene i det tidligere DDR. Sådan beskriver en respondent de lokale fritidsog ungdomsklubber. Standarden på de offentlige bygninger får hårde ord med på vejen. Idrætsanlæg og svømmehaller får - med et vedligeholdelsesbehov i 2007 på 217 mio. kr. - både dårlige karakterer i COWIs analyse og svingende kritik af borgerne i Zaperas undersøgelse. Men hvor det et sted lyder Vedligeholdelsen af idrætsanlæg er en katastrofe, mener andre, at anlæggene i deres kommune er rigtig gode og i god stand. Men summasummarum, så peger undersøgelsen klart på, at borgerne især er utilfredse med bygningernes vedligeholdelsesstandard på sygehus- og skoleområderne. Skolerne er de værste På landsplan bedømmer 41% af befolkningen vores sygehuse som dårlige eller meget dårlige, mens kun 20% finder standarden god eller meget god. Og værre ser det ud i klasseværelserne, hvor næsten hver anden - 48% af de adspurgte - som har været i berøring med skolen inden for de seneste 12 måneder, finder vedligeholdelsesstandarden på landets skoler dårlig. Størst utilfredshed findes i Helsingør, hvor 56% af borgerne dumper skolerne, og i både Århus og København er det ikke meget bedre. Her dumper 50% af borgerne de kommunale skoler. Det står i grel modsætning til Gentofte, hvor kun 16% finder standarden dårlig. Adskillige respondenter gør desuden opmærksom på, at graden af vedligeholdelse kan variere meget inden for den enkelte kommune. Mine to børn går i to forskellige skoler. Den ene er lige renoveret for et millionbeløb og er således ok. Den anden er forfærdelig nedslidt og sætter grænser for diverse udfoldelser for undervisningen. Der er samtidig en betydelig utilfredshed med pladsforholdene. 49% af dem, der har været i berøring med skolen inden for de seneste 12 måneder, mener, der mangler plads på skolerne: Jeg arbejder som lærer, og eleverne sidder som sild i en tønde. Der er virkelig al for lidt plads. Det gør det umuligt for eksempel at arbejde i grupper, og der er alt for lidt computerplads. Det er ikke muligt at leve op til en moderne undervisningsstandard. Kr. 2.000.000.000 1.500.000.000 1.000.000.000 500.000.000-500.000.000 Kilde: COWI 0 Efterslæb på kommunale bygninger Folkeskoler Daginstitutioner Plejehjem Idrætsbygninger OM UNDERSØGELSEN Analysebureauet Zapera har gennemført undersøgelsen for Barometer i perioden 29. januar 12. februar 2007 via internettet. Der er i alt gennemført 10.238 interviews blandt personer i alderen 18-64 år, som er bosat i de 72 største kommuner i Danmark. Interviewene er fordelt proportionalt på de 72 kommuner efter kommunernes størrelse. Der er som minimum gennemført ca. 100 interviews i en kommune, og resultaterne i de enkelte kommuner kan således kun bruges som indikator. Resultaterne på landsplan er pga. den store stikprøve meget solide. Den samlede resultatrapport fra Zapera kan ses på www.danskbyggeri.dk/barometer. LINKS TIL KVALITETSREFORM www.kvalitetsreform.dk www.stm.dk www.danskbyggeri.dk/barometer Administration Kulturelle bygninger Øvrige 3

baggrund og analyse fra Dansk Byggeri dumpekarakterer DUMPEKARAKTER TIL ÅRHUS OG KØBENHAVN Det er ikke ligegyldigt, hvor i landet man sender sit barn i skole. Specielt skolebygningerne i de større danske byer får advarselslamperne til at lyse rødt. Problemerne er angiveligt, at vedligeholdelse er blevet udsat i alt for mange år. Danskerne er generelt kritiske over for standarden på landets skolebygninger. Men der er stor forskel på bedømmelsen i de enkelte kommuner. I følge den analyse fra Zapera, som præsenteres i dette analysebrev, står det værst til med skolerne i de større byer. Her mener mellem 40 og 50% af borgerne, at de bygninger, som danner rammen om børnenes dagligdag, er for dårlige. De kommuner, der har særlig høj utilfredshed i undersøgelsen, udgør samlet set knap 1,8 mio. borgere, hvilket svare til ca. 32% eller 1/3 af landets 5,4 mio. borgere ved indgangen KOMMUNE ANTAL BORGERE ANTAL I PROCENT (rating dårlige eller meget dårlig) Helsingør 61.295 56% Århus 294.954 50% København 502.362 48% Syddjurs 40.196 47% Rødovre 36.312 46% Aabenrå 60.151 46% Middelfart 36.113 46% Brøndby 34.513 45% Frederikshavn 63.799 45% Roskilde 79.441 43% Farvrskov 43.698 43% Vordingborg 46.307 42% Lolland 49.469 41% Ringsted 30.830 41% Silkeborg 84.167 41% Svendborg 58.354 40% Odense 185.871 40% Randers 91.995 40% I alt 1.799.827 Kilde: Region Hovedstaden, Zapera og Dansk Byggeri Kommuner hvor flere end 4 ud af 10 borgere finder vedligeholdelsesstandarden på skolebygningerne dårlig eller meget dårlig i Zaperaundersøgelsen (målt i antal personer ud af 10 personer). til 2007. Hver tredje dansker bor altså i kommuner, hvor skolebygningernes standard får dumpekarakterer med på vejen. Hård dom over skolerne I Århus og Københavns kommuner er dommen fra borgerne klar henholdsvis 50 og 48 % slår fast, at skolebygningernes tilstand ikke er i orden. I forældreforeningen Skole & Samfund er sekretariatschef Niels Christian Andersen enig i dommen: - I København har de det problem, at mange skoler er meget gamle, og der ikke er plads til udvidelser. Man skal altså skabe nutidens skole i fortidens rammer. Det er bestemt en barriere. Dertil kommer den manglende vedligeholdelse af bygningerne. Der er ingen tvivl om, at skolebygningerne har været forsømt op igennem 80 erne og 90 erne. Nu er der kun én ting, der hjælper, og det er en økonomisk opprioritering. Kommunernes økonomi er trængt, men skolerne skal have flere penge til vedligeholdelse, hvis standarden skal blive acceptabel. Går ud over undervisningen Også Århus hører til blandt de kommuner, hvor borgerne dumper skolerne. Det kommer ikke bag på Tine Bendix Holm, der er næstformand i Århus Lærerforening: - Mange af skolebygningerne i Århus ser mildest talt forfærdelige ud. Det er ikke bare et spørgsmål om umoderne indretning. Der er tale om, at bygningerne falder ned om ørene på os. Manglende loftsplader, ramponerede vægge og nedslidte gulve er blot nogle af de ting, som får lov at stå i årevis uden at blive repareret. Det skyldes mangel på ressourcer. I følge Tine Bendix Holm er lærerne specielt bekymret for de forsømte faglokaler. Her går misligholdelsen nemlig direkte ud over undervisningen. - Århus Kommune har nu lavet en plan for renoveringen af faglokalerne. Det er vi naturligvis glade for. Men planen er meget langsigtet, så det er ikke et arbejde, vi kommer til at nyde godt af lige foreløbig. Netop denne langsommelighed er ifølge Tine Bendix Holms en af de største anker ved den måde, som kommunerne forvalter vedligeholdelsesbudgetterne. - Vedligeholdelse er blevet udsat i alt for mange år. Fordi man i for lang tid ikke har gjort nok, betyder det, at der nu skal en stor pose penge til for at rette op på skaderne. 4

DANSK BYGGERI BREV 2/2007 ANTALLET AF BORGERE DER MENER, AT STANDARDEN PÅ SKOLEBYGNINGERNE I DERES KOMMUNE ER DÅRLIG ELLER MEGET DÅRLIG > 45 % 40-45 % 30-39 % 20-29 % Bornholm 0-19 % Ikke medtaget i undersøgelsen Kommunegrænser Hjørring Frederikshavn Brønderslev- Dronninglund Læsø Jammerbugten Hørsholm Thisted Aalborg Allerød Rudersdal Vesthimmerland Rebild Furesø Lyngby-Taarbæk Lemvig Struer Holstebro Morsø Skive Viborg Mariagerfjord Randers Favrskov Norddjurs Syddjurs Gentofte Her-Gladlesaxe Frederiksberg Ballerup København Glostrup Rødovre Albertslund Høje Tåstrup Brøndby Vallensbæk Hvidovre Ishøj Tårnby Dragør Ringkøbing-Skjern Herning Silkeborg Århus Skanderborg Frederiksværk- Hundested Gribskov Helsingør Ikast-Brande Horsens Odder Samsø Odsherred Frederikssund Hillerød Egedal Fredensborg Fanø Varde Esbjerg Billund Vejen Vejle Hedensted Fredericia Bogense Kerteminde Middelfart Kolding Odense Assens Haderslev Nyborg Fåborg-Midtfyn Holbæk Kalundborg Lejre Sorø Ringsted Slagelse Næstved Roskilde Greve Solrød Køge Stevns Fakse Tønder Svendborg Vordingborg Aabenraa Sønderborg Ærø Langeland Lolland Guldborgsund Kilde: Zapera og Dansk Byggeri Kortet viser de store forskelle, der er i borgernes syn på skolebygningernes vedligeholdelsesstandard fra kommune til kommune. Gennemsnitligt er 1/3 af borgerne utilfredse med standarden på skolebygningerne, men i nogle kommuner finder op mod halvdelen af respondenterne, at skolebygningerne er dårligt eller meget dårligt vedligeholdt. 5

baggrund og analyse fra Dansk Byggeri flere midler til skolerne Broget Danmarkskort Man skal altså ikke vælge de større byer i Danmark, hvis man ønsker, at ens børn skal tilbringe skoledagen i gode, velholdte lokaler. Men hvor skal man så rette blikket hen? Danmarkskortet på side 5 giver ikke nogen entydig forklaring på, hvordan borgernes tilfredshed fordeler sig hen over landet. Tværtimod er der store udsving fra kommune til kommune. To nabokommuner som Tønder og Aabenraa befinder sig i hver deres ende af skalaen. Mens 18% af borgerne i Tønder mener, at skolebygningerne er dårlige, giver 46% af borgerne i nabokommunen Aabenraa deres skoler den samme vurdering. Enkelte kommuner kan som Tønder bryste sig med en god vurdering. Men selv kommuner, der ligger lunt i midten af skalaen, skal overveje standarden af deres skolebygninger en ekstra gang. For middelmådige forhold er ringe forhold, når det kommer til skoler. Mellem 30 og 39 % af borgerne i de mellemfornøjede kommuner på kortet mener, skolerne er i en ringe forfatning. - Standarden af skolebygningerne hen over landet viser meget tydeligt, hvordan den enkelte kommune har valgt at prioritere pengene. Og vedligeholdelse er ikke altid det mest interessante at bruge penge på. Men man kan kun slippe af sted med at ignorere vedligeholdelse i en rum tid og nu går den ikke længere, slutter næstformanden for lærerne i Århus. FLERTAL VIL TILFØRE FLERE RESSOURCER VIA STATEN ELLER SKATTEN Illustration: Mark Airs, IllustrationsBureauet Folkeskolen får den laveste karakter af borgerne i Barometers undersøgelse af brugertilfredsheden med velfærdens rammer. Folkeskolen halter bagefter, når det handler om vedligeholdelse af bygninger og faciliteter, og det går ud over indlæringen, advarer Danmarks Pædagogiske Universitet. Hver fjerde er parat til at betale mere i skat for at hæve niveauet. 6

DANSK BYGGERI BREV 2/2007 Hver anden, der har haft kontakt med skolen indenfor det sidste år, mener, at vedligeholdelsen af skolerne er dårlig, og ligeså mange peger på, at der er for lidt plads. Dermed indtager Danmarks ca. 1.700 folkeskoler en sørgelig sidsteplads på borgernes liste over offentlige bygninger, og her er tale om en stor bygningsgruppe. Skolerne udgør i alt hele 41% af den samlede, kommunale bygningsmasse og beregner sig til et areal på knap 12 mio. kvm. Med andre ord dækker de bygninger, som indbyggerne i Danmark er mest utilfredse med, hvad der svarer til lidt over 1.600 fodboldbaner. Påvirker undervisningsmiljøet Ingelise Flensborg er lektor og ph.d. i pædagogisk antropologi på Danmarks Pædagogiske Universitet. Hun har forsket i de fysiske rammers betydning for trivsel og indlæring, og med en baggrund som både lærer og seminarieunderviser er hun klar over, hvorfor faciliteterne i skolerne er vigtige. - De fysiske rammer spiller en enorm rolle for elevernes motivation for at lære, fordi børn lærer igennem interesse og udforskning. Derfor er det vigtigt, at faglokalerne synligt udtrykker viden og seriøsitet og pirrer børnenes nysgerrighed. Lokalerne skal samtidig give mulighed for at anvende forskellige undervisningsformer. Det er nemlig med til at fastholde elevernes koncentration, og det er helt centralt for en god undervisning, siger hun. Ingelise Flensborg har selv undervist i 17 år og har med egne øjne konstateret, hvad et dårligt undervisningsmiljø kan betyde for udbyttet af tiden på skolebænken: - Når børnene kommer ind i et faldefærdigt lokale, så gider de ikke at tage de stole ned, som ingen skal sidde på. De tager heller ikke tøjet af, for der er ikke noget, der indbyder dem til at blive særlig længe. Den stemning kan være dræbende for en lærer, og det spreder en dårlig indstilling til skolen blandt eleverne, fortæller hun. Vedligeholdelse i bølger 9 ud af 10 danske skoler er opført i årene før 1980, og det kan, ifølge leder af Institut for Offentlig Økonomi og Udvikling, Palle Mikkelsen, være med til at forklare, hvorfor skolernes samlede behov for vedligeholdelse har vokset sig stort over de seneste år. - Alderen betyder jo en hel del for bygningernes vedligeholdelsesbehov. Mange af de gamle materialer holder måske tyve eller tredive år, og så skal det skiftes ud eller renoveres. Desuden har udviklingen omkring for eksempel materialer været enorm over de seneste år, og der er blevet sat større fokus på sådan noget som miljøproblemer og energi. Palle Mikkelsen pointerer, at mange af skolerne er bygget i samme tidsperiode. Han peger blandt andet på skolereformen i 1958, der førte til centralskolernes opførelse i begyndelsen af 60 erne, samt kommunalreformen i 1973, hvor en del små skoler lukkede, og nye blev opført. Det er disse vendepunkter i bygningshistorien, der nu kan ses på skolernes vedligeholdelsesbehov. - Eftersom opførelsen af skolerne skete i bølger, ser man, at behovet for vedligeholdelse også melder sig i bølger i takt med, at bygningerne når reparationsalderen. Derfor tager vedligeholdelsesbehovet nu form af en pukkel, fastslår Palle Mikkelsen. Kontante forslag Dertil kommer, at den løbende vedligeholdelse over årene, ifølge Palle Mikkelsen, ikke har været tilstrækkelig til at holde renoveringsbehovet nede på et overskueligt niveau. De fysiske rammer spiller en enorm rolle for elevernes motivation for at lære, fordi børn lærer igennem interesse og udforskning. Derfor er det vigtigt, at faglokalerne synligt udtrykker viden og seriøsitet og pirrer børnenes nysgerrighed. Ingerlise Flensborg, Danmarks Pædagogiske Universitet 7

baggrund og analyse fra Dansk Byggeri flere midler til skolerne For Ingelise Flensborg kommer borgernes kritik da heller ikke som nogen stor overraskelse: - Jeg forstår ikke, at man ikke bruger flere penge på bygningernes standard. Folkeskolen er jo vigtig for det danske samfund. Skolen repræsenterer i en eller anden form staten, vores fælles, offentlige rum og samfundet, og det er meget uheldigt, hvis den fremstår nedslidt og ødelagt. På den måde signalerer vi til lærere og elever, at det, der foregår i skolen, ikke er vigtigt for samfundet, og det har en negativ effekt på vores uddannelser. I følge Barometers undersøgelse er en meget stor del af befolkningen enig i disse synspunkter og har ganske kontante forslag til forbedringer på området. 24% er indstillet på at betale mere i kommunal skat for at forbedre kommunale bygninger. 36% vil sende regningen videre til staten, mens kun 9% mener, at der ikke skal anvendes flere penge. BEHOV FOR RENOVERING KOMMER I BØLGER Jo ældre en bygning er, desto større bliver behovet for renovering og vedligeholdelse. I de kommende år vil behovet for renovering og vedligeholdelse af den ældste del af de kommunale bygninger derfor stige betydeligt. De danske kommuner er blevet udviklet i samme takt og historik som opbygningen af den danske velfærdstat. Det betyder, at en stor del af den kommunale bygningsmasse er opført i perioden 1960-1980, nemlig 11,6 mio. m2, hvilket er ca. 35 % af bygningerne. Andre 35 % af bygningerne er opført før 1960, mens kun knap 30 % er opført efter 1980. Behovet for renovering og vedligeholdelse af de kom munale bygninger vil stige markant i de kommende år - alene på grund af bygningernes alder. Den store andel af kommunale bygninger, der er opført i 60 erne og 70 erne, har nu stået i 35-45 år, hvilket er den beregnede levetid for en række af de tunge bygningsdele på bygningerne som tage, facader m.v. Den problemstilling gør sig især gældende for de kommunale skoler og undervisningslokaler, der generelt hører til den ældste del af den kommunale bygningsbestand. Hele 87 % af disse bygninger er opført før 1980 og er i dag over 25 år gamle. DEN SAMLEDE KOMMUNALT EJEDE BYGNINGSMASSE PÅ RELEVANTE KATEGORIER EFTER OPFØRELSESÅR. Tusind m 2 Før 1960 1960-1979 1980-1999 2000- Ukendt opførelsesår I alt Beboelse 1.494 588 498 196 2 2.778 Døgninstitutioner og anden institution 901 958 541 100 0 2.500 Daginstitution 654 622 922 171 0 2.369 Erhverv og forsyning 1.039 900 781 111 1 2.832 Teater, museum, kirke etc. 594 221 271 26 0 1.112 Undervisning, forskning o.l. 4.451 5.994 1.071 375 9 11.900 Idræts-, svømmehal, klubhus 270 1.065 584 164 0 2.083 Samlet kommunal bygningsmasse 9.403 10.348 4.668 1.143 12 25.574 Den samlede kommunale bygningsmasse er på 29.618 millioner m2, hvis alle bygninger er medtaget jf. Danmarks Statistik Kilde: Danmarks statistik og Dansk Byggeri 8

DANSK BYGGERI BREV 2/2007 SYGE HUSE I REGIONERNE Hospitalerne står foran massive investeringer i bygninger og renovering, hvis sundhedsvæsenet skal kunne leve op til de politiske målsætninger for behandlingen af patienterne. Men pengene kan vise sig at blive en god investering med både et økonomisk og et sundhedsmæssigt afkast. Barometers undersøgelse blandt mere end titusinde borgere viser, at 41% er utilfredse med standarden af de fysiske rammer på de offentlige sygehuse, imens kun 20 % svarer, at de finder standarden god. Kritikken kommer i forlængelse af en vedvarende debat om sundhedssystemets tilstand og behandlingens kvalitet på de danske sygehuse. På denne baggrund har regionerne i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet netop gennemført en analyse af 26.000 patienters tilfredshed med hospitalerne. Den største utilfredshed i undersøgelsen omhandlede bygningernes tilstand. Her fandt hver sjette, at kvaliteten af de fysiske rammer på hospitalerne er for ringe. I hovedstadsområdet var det hver fjerde. Forfald der smitter Pernille Weiss Terkildsen er cand.scient.san og leder af sundhedsafdelingen i arkitektfirmaet Arkitema, og hun ser alvorligt på undersøgelsen fra regionerne og ministeriet: - Mennesker, der befinder sig i patientrollen, er generelt ikke meget for at kritisere sundhedsvæsenet. De er i en meget sårbar position og i et afhængighedsforhold til dem, der behandler dem. Derfor holder de typisk igen med kritik, siger hun. Pernille Weiss Therkildsen pointerer på baggrund af Barometers undersøgelse, at hospitalsbygningerne er udsat for et forfald, der både smitter af på patienternes oplevelse og deres behandling: - Der er slet ingen tvivl om, at mange danske sygehuse er i en elendig stand og dårligt indrettet i forhold til deres nuværende anvendelse. Det er dybt irrationelt at acceptere disse vilkår, for de skaber mange problemer for såvel patienter som personale og dermed dem, der sidder på pengekassen. Mere effektiv behandling Netop pengekassen er en nøglefaktor, når man taler om at forbedre patienternes oplevelse af behandlingen på landets sygehuse. Alle som beskæftiger sig med området er, ifølge Pernille Weiss Therkildsen, enige om, at der er brug for flere penge, men paradoksalt nok mener hun, at der rent faktisk er penge at spare ved at investere i sygehusenes faciliteter: - En investering i genopretning af de fysiske rammer vil hurtigt tjene sig ind igen via en mere effektiv drift. Dårlig indretning og vedligeholdelsesstandard giver flere patientskader, infektioner, fejlmedicinering, genindlæggelser, hyppigere personaleudskiftninger og så videre. Det er ganske enkelt dårlig sundhedsøkonomi udover at det er urimeligt overfor de mennesker, der arbejder og behandles i miljøet, siger hun. Bygninger bagerst i køen Et udspil for nylig fra Danske Regioner viser, at behovet for investeringer i sygehusenes fysiske rammer er reelt. Udspillet er fremlagt for regeringen, og her anbefaler regionerne, at man bruger 50 mia. kr. over de kommende år på nybyggeri og modernisering af de gamle sygehuse. Såfremt regionerne får de 50 mia. kr., kan danskerne se frem til nye, enorme sundhedscentre med bedre faciliteter for den enkelte og kortere ventetid. Men hvis der ikke er råd til alle ønskerne på sedlen, medgiver formanden for Dansk Sygehus Institut og Danske Regioner, Bent Hansen, at bygningernes almindelige vedligeholdelse igen bliver sorteper i kampen om midlerne: - Vi har længe stået i en situation, hvor vi har været tvunget til at vælge, om vi ville bruge pengene på livreddende udstyr eller på nye gulve, lofter og lokaler. Så er der jo ingen tvivl om, hvad vi vælger. Men det er klart, at det skaber en masse problemer på længere sigt. Vores sygehuse bliver jo desværre kun ældre og ældre. Men indtil vi får flere midler, tror jeg nu ikke, at nogen ville ønske sig, at vi prioriterede det anderledes, vurderer Bent Hansen. - Vi har længe stået i en situation, hvor vi har været tvunget til at vælge, om vi ville bruge pengene på livreddende udstyr eller på nye gulve, lofter og lokaler. Bent Hansen, Danske Regioner 9

baggrund og analyse fra Dansk Byggeri varedeklaration på bygninger BAGGRUND Sygehusareal i Danmark, fordelt på opførelsesår 1000 m 2 1500 1000 Den danske bygningsmasse til sygehuse udgør godt 3,8 millioner kvm. og er fordelt ud over det meste af landet. Arealmæssigt er bygningsmassen dog særlig stor i hovedstadsområdet, hvor Herlev sygehus, Hvidover Hospital, Rigshospitalet, Glostrup, Bispebjerg og Hillerød sygehus udgør en tung del af bygningsmassen. Borgere fra hele landet bliver transporteret til disse sygehuse for specialbehandlinger. 500 0 Før 1950 1950-70 1970-90 Efter 1990 En stor del af de danske sygehuse er opført før 1990. Ca. 50% af bygningsmasse er over 35 år gammel. Sygehusene bliver løbende udbygget over årene, men størstedelen af bygningsmassen er kommet i reparationsalderen. Kilde: Danmarks Statistik og Dansk Byggeri VAREDEKLARATION PÅ OFFENTLIGE BYGNINGER Gentofte er en af de kommuner, hvor der er ganske stor tilfredshed med skolebygningerne. I Gentofte kommune er man gået systematisk til værks og har også via salg af aktier fået råd til at bruge store beløb på bygningsvedligeholdelsen. Men det skyldes også de metoder, som kommunen tager i anvendelse. - I Gentofte er vi i den privilegerede situation, at vores politikere har truffet beslutning om at bruge over 1 mia. kr. på modernisering og fremtidssikring af kommunens fysiske rammer. Det har selvfølgelig været muligt på grund af den ekstraordinære indtægt, som kommunen fik ved salg af NESA-aktier, så på det punkt er kommunen ikke umiddelbart sammenlignelig med andre kommuner, forklarer bygningschef Peter Hauch fra Gentofte Kommune. Facility Management Han understreger, at man i Gentofte Kommune længe har arbejdet målrettet og systematisk med drift og vedligeholdelse af kommunens bygninger. - Vi er nu ved at opbygge en professionel facility management-organisation, og i den forbindelse vil vi blandt andet sørge for, at vores politikere jævnligt får forelagt relevante nøgletal og benchmarks, så de kan træffe beslutninger om kommunens bygninger og anlæg på et kvalificeret grundlag. - Og det er væsentligt, hvis kommunerne skal undgå de store efterslæb på vedligeholdelse, mener Peter Hauch. Det er ofte fremført, at den manglende vedligeholdelse af kommunale bygninger er en følge af, at politikerne finder besparelser på bygningernes vedligeholdelseskonti, fordi der ikke er klare beskrivelser af konsekvenserne af ikke gennemført vedligeholdelse. - Det er jo velkendt, at mange kommuner kæmper med et vedligeholdelsesefterslæb, og det er vigtigt, at der tages højde for det i budgetforhandlingerne. Det kan ske ved, at politikerne som optakt til de årlige budgetforhandlinger bliver præsenteret for et slags bygningsregnskab, der synliggør de fremtidige gevinster ved nutidige investeringer, slutter bygningschef Peter Hauch fra Gentofte Kommune. Kolde mursten og varme hænder Der er allerede fokus på problemet med efterslæb, som det er demonstreret for alle via de høje omkostninger til genopretning af jernbanenettet. - Tidshorisonten i politik er jo meget snæver, og det er uhensigtsmæssigt, eftersom regningen jo kommer på 10

DANSK BYGGERI BREV 2/2007 BAGGRUND et senere tidspunkt med renter, siger Palle Mikkelsen, der er forskningsleder ved Institut for Offentlig Økonomi og Udvikling. Han henviser til det enkle ræsonnement, at når politikerne skal igennem forskellige sparerunder og nedskæringer, så er det lettere at spare på vedligeholdelsen end at fyre kommunale medarbejdere. Politikerne har med andre ord brug for værktøjer, som kan hjælpe dem med at fastholde nødvendige prioriteringer af og fokus på bygningsvedligeholdelse. Eller ligefrem håndfaste deklareringer af kvaliteten af den offentlige bygningsmasse, som vil gøre det vanskeligt for politikerne at ignorere behovet for at fastholde budgettet på en given bygnings vedligehold. Illustration: Mark Airs, IllustrationsBureauet BYGNINGSREGNSKAB Et bygningsregnskab opgør de enkelte bygningers vedligeholdelsesefterslæb, renoveringsbehov, egnethed til den aktuelle anvendelse, indeklima, energiforbrug, miljøbelastning mm. Det skal indeholde nøgletal, benchmarke bygningerne op mod andre bygninger og synliggøre de økonomiske konsekvenser af f.eks. udskydelse af vedligeholdelsesarbejder eller investering i energieffektivisering. Bygningsregnskabet vil give bedre mulighed for at opstille klare kvalitetsmål for de offentlige bygninger og dokumentere, om målene nås, hvilket er en forudsætning for at opnå mest mulig kvalitet for pengene. Det vil således blive en informationskilde og et nyttigt værktøj for politikere, brugerrepræsentanter i f.eks. skolebestyrelser og øvrige interessenter. Bygningsregnskabet bør revideres en gang årligt og offentliggøres, så politikerne kan bruge det som et aktivt værktøj i forbindelse med de prioriteringer, der indgår i den årlige budgetlægning. Kilde: Dansk Byggeris forslag til anvendelse af bygningsregnskaber 11

baggrund og analyse fra Dansk Byggeri bygningsregnskab SÅDAN KAN ET BYGNINGSREGNSKAB SE UD Generel redegørelse for bygningens tilstand Status på besluttede vedligeholdelsesplaner - Redegørelse for ændringer af planer - Redegørelse for økonomiske tab ved udskydelse og forsinkelser Vedligeholdelsesbehov - Redegørelse for vedligeholdelsesbehov - Budget for nødvendige og rentable arbejder - Økonomiske konsekvenser af udskydelse Ombygninger og forbedringer - Redegørelse for ønsker - Budget for ombygninger og forbedringer - Redegørelse for den brugsmæssige nytte - Redegørelse for økonomiske konsekvenser Energi og miljø - Forbrug af el, vand og varme - Besparelsespotentiale i adfærdsændringer - Økonomisk gevinst ved energieffektivisering - Bygningens indflydelse på miljøbelastningen - Budget for miljøforanstaltninger Indeklima - Redegørelse for bygningens indeklima - Redegørelse for påvirkning af brugere - Redegørelse for påvirkning af driftsforhold - Budget for forbedringer af indeklimaet Bygningsmæssige forhold - Bygningsmæssige forhold om krav til sikkerhed og sundhed - Konsekvenser af den manglende opfyldelse af krav - Plan og budget for opfyldelse af krav - Redegørelse egnethed til aktuel anvendelse - Redegørelse for mulighederne for forbedring af egnethed til den aktuelle anvendelse - Budget for forbedring af bygningens egnethed til den aktuelle anvendelse Kilde: Dansk Byggeri DANSK BYGGERI MENER KVALITET SKAL OGSÅ GÆLDE DE FYSISKE RAMMER Administrerende direktør i Dansk Byggeri, Jens Klarskov, om velfærdens rammer: Vi kan ikke være bekendt at tale om velfærd i nedslidte skoler og miserable hospitalsbygninger. Det giver ikke mening. Regeringen ønsker med sin kvalitetsreform at fremtidssikre velfærdssamfundet. Skal det lykkes, forudsætter det, at regeringen også fremtidssikrer de offentlige bygninger og anlæg. For den offentlige sektor kan ikke levere god service til borgerne i nedslidte og forældede fysiske rammer. Der er bundet meget store værdier i de offentlige bygninger og anlæg, som bør sikres for de fremtidige generationer. Derfor bør regeringen som led i sin kvalitetsreform pålægge alle offentlige bygnings ejere at udarbejde og offentliggøre et årligt bygningsregnskab, som synliggør udfordringerne og danner grundlag for en langsigtet vedligeholdelsesplan. Der er ikke tale om at tvinge for eksempel kommunerne til at træffe bestemte beslutninger men at sikre, at politikernes beslutninger om reduktion eller forøgelse i budgettet til bygningsvedligeholdelse sker på et oplyst grundlag, og at offentligheden får indblik heri. Med et sådan initiativ kan regeringen tage et syvmileskridt i forhold til at fremtidssikre velfærdens fysiske rammer. Læs Barometer online på danskbyggeri.dk/barometer Her findes baggrundsartikler og analyser samt tidligere Barometeranalyser. Barometer Erhvervspolitisk analysebrev Ansvarshavende: Anders Hundahl Redaktør: Mogens Hjelm Analyseredaktion: Louise Pihl, Henrik Stig Sørensen og Lene Jægerslund Analyser: Lars Høier og Thomas Gyldal Petersen Redaktionelle medarbejdere: Anja Binderup, Mette Schmidt og Anders Ankerstjerne Udgivet af Dansk Byggeri Postboks 2125, 1015 København K Tlf. 72 16 00 00 e-mail: info@danskbyggeri.dk Grafisk opsætning: MONTAGEbureauet ApS Tryk: Kailow Graphic A/S Oplag: 2.000 ISSN 1901-6328 ISSN (online) 1901-6336