Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Produktion

Relaterede dokumenter
Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Produktion Samlet antal beskæftigede

Industriens betydning for den danske økonomi. Industriens andele af de samlede erhverv. Samlet antal beskæftigede

Industriens andele af de samlede erhverv. Anm.: Råstofudvinding er ikke inkluderet. Flere tal og oplysninger findes på

Industri. Industri. 1. Industriens betydning for den danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling. Statistisk Årbog 2008 Industri 297

Industri. Industri. 1. Industriens betydning for den danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling. Statistisk Årbog 2007 Industri 289

Industristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning for den danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling

Industristatistik. Industristatistik. 1. Industriens betydning i den samlede danske økonomi. 2. Industriens konjunkturudvikling

Industrien i Danmark. Der blev produceret for 614 mia. kr. i Af de ca beskæftigede. 63 pct. af omsætningen skete på eksportmarkedet

Produktion, BVT og indkomstdannelse (10a3-gruppering) efter prisenhed, transaktion, branche og tid

#3 januar Dansk industriproduktion ØKONOMISK TEMA

Industriens udvikling

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio. 318,5 5,6 Forsørgerbyrden BNP (mia. US$)

Markedsfokus på Sverige

Markedsfokus på Storbritannien

Markedsfokus på Storbritannien

Markedsfokus på Tyskland

Økonomiske forhold Offentligt budgetoverskud (% af BNP) -4,12-0,8 Offentlig bruttogæld, pct. af BNP 1

Markedsfokus på Estland

Markedsfokus på Japan

Anerkendelse får seniorer til at hænge ved

Markedsfokus på Holland

Figur 1: Udvikling i vækstskøn for Chile Løbende prognoser for real BNP-vækst for

Markedsfokus på Hong Kong

Markedsfokus på Litauen

i Allan Sørensen Svensk økonomi skrumper knap 5 pct. i 2009 side 2 svenske nøgletal side 3 økonomiske udsigter

Markedsfokus på Rumænien

Markedsfokus på Spanien

Markedsfokus på Tyskland

Branchekonjunkturanalyse - efterår 2010

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio ,8 5,8 Andel af befolkning under 15 år, pct BNP (mia. US$) 1

Økonomiske tendenser. Figur 1: Udvikling i vækstskøn for Grækenland Løbende prognoser for real BNP-vækst for

Markedsfokus på Sverige

Markedsfokus på Norge

Positive tendenser i den russiske økonomi

Markedsfokus på Canada

Standardgrupperinger til anvendelse ved publicering

Markedsfokus på Frankrig

Økonomiske forhold Offentligt budgetoverskud (% af BNP) -4,09-0,8 Offentlig bruttogæld, pct. af BNP 1

Markedsfokus på Canada

Markedsfokus på Finland

Københavns Kommune, Koncernservice, Statistik -

Markedsfokus på Japan

Markedsfokus på Kroatien

Markedsfokus på Storbritannien

Markedsfokus på Østrig

Markedsfokus på Polen

Markedsfokus på Vietnam

Markedsfokus på Belgien

Markedsfokus på Taiwan

Markedsfokus på Singapore

Markedsfokus på Sverige

Markedsfokus på Tjekkiet

Markedsfokus på Spanien

Produktivitetsudviklingen

Markedsfokus på Portugal

Markedsfokus på Brasilien

Markedsfokus på Australien

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Markedsfokus på Rusland

Markedsfokus på Irland

Markedsfokus på Polen

Up-market-produkter kræver produktudvikling

Markedsfokus på Slovakiet

Markedsfokus på Chile

Markedsfokus på Italien

Markedsfokus på Bulgarien

Markedsfokus på Tyrkiet

Markedsfokus på Ukraine

Markedsfokus på Indien

Brasilien. Danmark Markedsforhold Befolkning, mio ,7 5,8 Andel af befolkning under 15 år, pct BNP (mia. US$) 1

Markedsfokus på Australien

Den danske vareeksport til Rusland - betydning for indkomst og beskæftigelse Jacobsen, Lars Bo; Lind, Kim Martin Hjorth; Zobbe, Henrik

Danmark Markedsforhold Befolkning, mio ,9 5,8 Andel af befolkning under 15 år, pct BNP (mia. US$) 1

Bilag til Erhvervsstrukturen i Syddanmark

De dominerende eksportbrancher for Danmark i Brasilien er medicinal-, maskin- og elektronikindustri.

Markedsfokus på Vietnam

Markedsfokus på Thailand

Omkring hver 20. af de ansatte i industrien er nyansatte

Markedsfokus på Singapore

Tabel 2: Økonomiske udsigter for Italien

Markedsfokus på Israel

Markedsfokus på Mexico

Markedsfokus på Saudi-Arabien

Markedsfokus på Litauen

Markedsfokus på Rusland

Markedsfokus på Letland

Branchemobilitet blandt NNFmedlemmer

Markedsfokus på Ungarn

Branchefordelt konjunkturanalyse Januar 2010

Markedsfokus på Ungarn

Markedsfokus på Estland

19/12/13. Industriens gensidige afhængighed. økonomi. Rapport udarbejdet for Dansk Metal

Brancheglidning har reduceret lønkvoten

Markedsfokus på Thailand

Ingeniørens nøglerolle i dansk industrieksport

Anvendelsen af højtuddannet arbejdskraft

Markedsfokus på USA. Økonomiske tendenser. Maj Amerikansk fremgang

De dominerende eksportbrancher for Danmark i Brasilien er medicinal-, maskin- og elektronikindustri.

Markedsfokus på Indien

Transkript:

1 ens betydning for den danske økonomi ens betydning for samfundsøkonomien har været aftagende ens betydning i den samlede danske økonomi kan beskrives med centrale tal fra nationalregnskabet. en har haft en faldende, og siden stagnerende, betydning i økonomien de sidste 40 år, uanset om den måles som andel af den samlede beskæftigelse, produktion eller bruttoværditilvækst. en udgør 13 pct. af samlede beskæftigelse og bruttoværditilvækst ens andel af den samlede beskæftigelse har været markant aftagende fra 26 pct. i 1969 til 13 pct. i 2009. Andelen af bruttoværditilvæksten er også faldet i samme periode men knap så markant fra 21 pct. til 13 pct. Endelig er også andelen af produktionen faldet fra 31 pct. i 1969 til 19 pct. i 2009. Figur 1 ens andele af de samlede erhverv Pct. 32 30 28 Produktion 26 24 22 20 Samlet antal beskæftigede 18 16 Bruttoværditilvækst 14 12 1969 1974 1979 1984 1989 1994 1999 2004 2009 Anm.: Råstofudvinding er ikke inkluderet. www.statistikbanken.dk/nat18 2 ens konjunkturudvikling Indeks for industriproduktion ens produktion kan belyses ved et produktionsindeks, der opgøres i faste priser og korrigeres for sæsonudsving. Konjunkturudviklingen i perioden 2000-2009 afspejles i produktionsindekset. 2000-2004 produktionen steg i løbet af 2000, hvilket skyldtes gunstige internationale konjunkturer. Afmatningen i verdensøkonomien fra 2001 påvirkede den danske industriproduktion, som også kun steg meget beskedent i 2002 og 2003. Tendensen fortsatte i 2004 og blev yderligere påvirket af den markante svækkelse af den amerikanske dollar. Statistisk Årbog 2010 263

2005-2007 Fra 2005 var den danske industriproduktion igen i vækst. Denne vækstperiode varede frem til midten af 2008, hvor konjunkturerne vendte. 2008-2009 I sidste halvdel af 2008 begyndte et markant fald i industriens produktion, som afspejler den økonomiske krise, som også har ramt resten af verden. Faldet er fortsat gennem 2009 og har været historisk kraftigt. Figur 2 ens produktion, sæsonkorrigerede værdier 110 Indeks, 2005=100 105 100 95 90 85 80 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 www.statistikbanken.dk/prod01 3 ens eksport ens eksportandel Eksportmarkederne har stor betydning for den danske industri. I 2009 udgjorde eksportomsætningen 62 pct. af den samlede industriomsætning. Figur 3 ens eksportandel fordelt efter branche. 2009 i alt Møbel- og anden industri mv. Transportmiddelindustri Maskinindustri Fremst. af elektrisk udstyr Elektronikindustri Metalindustri Plast-, glas- og betonindustri Medicinalindustri Kemisk industri og olieraffinaderier mv. Træ- og papirindustri, trykkerier Tekstil- og læderindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 Pct. 264 Statistisk Årbog 2010

ens eksportandel svinger meget fra branche til branche. De laveste eksportandele findes i træ- og papirindustri, trykkerier samt metalindustri med hhv. 26 og 41 pct. Den højeste eksportandel har medicinalindustri med 91 pct. Herefter følger elektronikindustrien og maskinindustrien med hhv. 82 og 80 pct. 4 ens omsætning fordelt efter hovedbranche ens brancheprofil i 2009 Siden 2000 er industriens samlede omsætning (i årets priser) for virksomheder med mindst ti beskæftigede steget fra 476 mia. kr. til 608 mia. kr. i 2009, inkl. råstofindvinding. Føde-, drikke- og tobaksvareindustrien udgjorde 25 pct. af industriens samlede omsætning i 2009 og var dermed den branche, der havde den største omsætningsandel. Herefter fulgte maskinindustri med 19 pct., kemisk industri og olieraffinaderier mv. med 9 pct. og råstofindvinding med 8 pct. af den samlede omsætning. Figur 4 ens omsætning fordelt efter branche Møbel og anden industri mv. 2009 Transportmiddelindustri Maskinindustri 2000 Fremst. af elektrisk udstyr Elektronikindustri Metalindustri Plast-, glas- og betonindustri Medicinalindustri Kemisk industri og olieraffinaderier mv. Træ- og papirindustri, trykkerier Tekstil- og læderindustri Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Råstofindvinding 0 5 10 15 20 25 30 Pct. www.statistikbanken.dk/oms2 Vindmølleproduktionen har stigende betydning Sammenlignet med 2000 er føde-, drikke- og tobaksvareindustri uændret den dominerende hovedbranche i dansk industri. To hovedbrancher er dog steget markant i relativ betydning. Det er maskinindustrien, hvor især vindmølleindustrien har bidraget til den store vækst, og råstofindvinding. Brancher der har fået mindre betydning er bl.a. transportmiddelindustri og tekstil- og læderindustri. Statistisk Årbog 2010 265

5 Koncentrationsgraden på virksomheder og varegrupper Koncentration på industrivirksomheder ens tre største virksomheder bidrog med 9,8 pct. til industriens samlede omsætning, mens de ti største virksomheder bidrog med 24,9 pct. Koncentrationsgraden, dvs. hvor stor en andel af den samlede omsætning, der kommer fra et begrænset antal virksomheder, varierer meget fra branche til branche. Således er omsætningen især koncentreret på ganske få store virksomheder, hvad angår medicinalindustrien (de tre største virksomheder bidrog i 2009 med 85,3 pct. af den samlede omsætning). Tobaksindustri, indvinding af olie og gas, læder- og fodtøjsindustri og mejerier er andre brancher med høje koncentrationsgrader. Brancher, der er kendetegnet ved en meget lille koncentration hos store virksomheder, er eksempelvis fremstilling af andre maskiner, hvor de ti største virksomheder stod for 19,8 pct., samt metalvareindustri, hvor de ti største virksomheder stod for 21,9 pct. af den samlede omsætning i 2009. produktionen fordelt på varer Produktionen af industriprodukter kan inddeles i knap 100 overordnede varegrupper. De ti mest producerede varegrupper i Danmark i 2009 fremgår af figur 5. Mineralsk brændsel mv. udgjorde knap 14 pct. af industriens omsætning, mens kedler, maskiner og mekaniske apparater udgjorde godt 10 pct. Figur 5 De ti største industrivaregrupper som andel af industriens samlede salg. 2009 Mineralsk brændsel mv. Kedler, maskiner og mekaniske apparater Elektriske maskiner, lyd- og billedapparater mv. Kød Farmaceutiske produkter Varer af jern og stål Instrumenter (præcisions-, optiske, medicinske mv.) Mælk og andre mejeriprodukter Møbler, dyner, lamper mv. Plastvarer 0 2 4 6 8 10 12 14 Pct Tabel 270 10.000 forskellige varegrupper Salget af industriprodukter kan inddeles i endnu mere detaljerede varegrupper, hvoraf der i alt eksisterer knap 10.000. En oversigt over dansk industris 25 mest solgte varegrupper kan ses i tabelafsnittet. I denne opgørelse indtager jordolie førstepladsen, fulgt af vindmøller. Herefter kommer lægemidler, naturgas, gasolier og jern- og stålkonstruktioner. 266 Statistisk Årbog 2010

Tabel 268 ens omsætning. 2009 Branche Totalomsætning mio. kr. Omsætningsandele De tre største pct. De ti største Råstofindvinding og industri 607 911 9,8 24,9 Råstofindvinding 46 345 82,8 93,8 Indvinding af olie og gas 41 937 91,5 100,0 Indvinding af grus og sten 2 124 44,9 82,2 Service til råstofindvinding 2 284 78,2 100,0 561 566 9,9 24,3 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 153 569 34,1 89,0 Slagterier 38 061 65,1 86,2 Fiskeindustri 13 090 35,8 60,1 Mejerier 25 490 90,1 96,5 Bagerier, brødfabrikker, mv. 9 092 38,8 77,2 Anden fødevareindustri 51 070 34,0 54,9 Drikkevareindustri 12 707 75,2 98,2 Tobaksindustri 4 058 91,1 100,0 Tekstil- og læderindustri 8 502 23,4 40,8 Tekstilindustri 5 287 33,4 52,5 Beklædningsindustri 2 687 33,3 62,7 Læder- og fodtøjsindustri 527 90,8 100,0 Træ- og papirindustri, trykkerier 29 706 10,6 29,0 Træindustri 11 249 26,8 52,3 Papirindustri 8 382 32,4 69,0 Trykkerier 10 075 17,7 37,0 Kemisk industri og olieraffinaderier mv. 54 137 53,8 77,4 Medicinalindustri 30 587 85,3 97,7 Plast-, glas- og betonindustri 40 096 22,3 35,4 Plast- og gummiindustri 23 969 35,8 50,8 Glasindustri og keramisk industri 2 749 41,0 74,4 Betonindustri og teglværker 13 378 23,1 46,8 Metalindustri 42 679 8,6 22,1 Fremstilling af metal 6 395 42,2 78,1 Metalvareindustri 36 284 10,1 21,9 Elektronikindustri 22 873 23,9 51,1 Fremst. af computere og kommunikationsudstyr 7 918 44,3 64,2 Fremst. af andet elektronisk udstyr 14 955 36,9 63,1 Fremst. af elektrisk udstyr 14 613 28,3 49,8 Fremst. af elektriske motorer mv. 6 797 51,2 71,7 Fremst. af ledninger og kabler 3 681 61,1 89,6 Fremst. af husholdningsapparater, lamper mv. 4 135 29,1 59,4 Maskinindustri 113 298 31,7 57,2 Fremst. af motorer, vindmøller og pumper 78 114 46,0 83,0 Fremst. af andre maskiner 35 184 10,6 19,8 Transportmiddelindustri 13 057 40,1 60,6 Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil 6 803 30,2 57,4 Fremst. af skibe og andre transportmidler 6 255 74,6 89,1 Møbel og anden industri mv. 38 449 34,2 50,0 Møbelindustri 14 781 30,7 47,5 Fremstilling af medicinske instrumenter 5 924 61,9 81,3 Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed 11 466 85,1 92,2 Reparation og installation af maskiner og udstyr 6 279 23,6 47,5 Nye tal til forventes offentliggjort juni 2011 www.statistikbanken.dk/oms2 Statistisk Årbog 2010 267

Tabel 269 Produktionsindeks for industrien 2008 2009 2005 = 100 Råstofindvinding og industri 101,7 85,4 Råstofindvinding 83,2 74,9 ekskl. fremst. af skibe og andre transportmidler 106,7 88,2 106,3 88,0 Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 99,3 92,4 Slagterier 93,4 89,3 Fiskeindustri 92,2 86,6 Mejerier 94,0 87,9 Bagerier, brødfabrikker mv. 105,2 98,1 Anden fødevareindustri 108,5 99,5 Drikkevareindustri 107,8 96,7 Tobaksindustri 85,2 77,1 Tekstil- og læderindustri 80,2 68,2 Træ- og papirindustri, trykkerier 96,5 68,6 Kemisk industri og olieraffinaderier mv. 105,9 93,2 Medicinalindustri 85,0 84,9 Plast-, glas- og betonindustri 106,7 74,6 Plast- og gummiindustri 107,8 74,2 Glasindustri og keramisk industri 128,8 79,5 Betonindustri og teglværker 101,8 74,3 Metalindustri 113,4 84,3 Elektronikindustri 108,3 88,6 Fremst. af elektrisk udstyr 113,2 76,4 Maskinindustri 131,8 106,4 Fremst. af motorer, vindmøller og pumper 149,1 140,1 Fremst. af andre maskiner 117,6 78,6 Transportmiddelindustri 82,2 57,1 Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil 90,0 51,8 Fremst. af skibe og andre transportmidler 69,1 65,9 Møbel og anden industri mv. 109,2 100,2 Energiforsyning 91,1 91,3 Råstofindvinding, industri og energiforsyning 101,0 85,8 Investeringsgodeindustri 122,8 102,2 Investeringsgodeindustri ekskl. fremst. af skibe og andre transportmidler 124,2 103,1 Mellemproduktindustri 105,9 81,0 Fremstilling af varige forbrugsgoder 87,4 66,9 Fremstilling af ikke-varige forbrugsgoder 94,5 86,9 Fremstilling af energiprodukter og energiforsyning 85,9 78,6 Nye tal forventes offentliggjort maj 2011 www.statistikbanken.dk/prod01 268 Statistisk Årbog 2010

Tabel 270 De mest solgte dansk fremstillede varer 2008 2009 Produktion i alt 637 824 503 118 Jordolie og rå olier hidhørende fra bituminøse mineraler, undtagen i form af kondensater af naturgas 47 711 29 789 Generatorer, elektriske, vinddrevne 25 288 24 589 Lægemidler, detailpakning, undtagen med antibiotika, hormoner, alkaloider, vitaminer og jodforbindelser 9 387 11 529 Naturgas, i gasformig stand 15 385 11 062 Gasolier, undtagen til behandling eller omdannelse ved bestemte processer, indhold af svovl max 0,05 vægt% 17 000 10 421 Jern- og stålkonstruktioner, i.a.n. 10 737 9 945 Lægemidler, med insulin, detailpakning 10 604 8 893 Foderstoffer, undtagen til hunde og katte, i.a.n. 11 207 8 733 Kød af tamsvin, udbenet, frosset, undtagen forende, kam og brystflæsk og stykker deraf 6 631 5 954 Kød af tamsvin, udbenet, fersk/kølet, skinke, bov, kam, forende, brystflæsk og stykker deraf 6 313 5 925 Varer af glasfibre, undtagen af tekstilfibre, i.a.n. 6 494 5 194 Enzymer, enzymkoncentrater og tilberedte enzymer 5 112 5 058 Tilberedte næringsmidler med indhold af mælkefedt, glukose eller stivelse, i.a.n. 3 944 4 962 Varer af jern og stål, i.a.n. 6 392 4 293 Motorbenzin af lette olier, blyindhold max 0,013 g pr. l, oktantal 95-98 5 945 3 997 Vand, herunder mineralvand og vand tilsat kulsyre, tilsat sukker eller andre sødemidler eller aromatiseret 3 893 3 948 Fragtskibe, søgående, undtagen tank-, køle-, fryseskibe 4 708 3 805 Jern- og stålkonstruktioner, hovedsagelig af plader, i.a.n. 4 861 3 730 Vinduer og glasdøre og rammer dertil af nåletræ 4 385 3 685 Skinke og stykker deraf, af tamsvin, ikke udbenet, fersk/kølet 4 193 3 522 Høreapparater, undtagen dele og tilbehør 3 526 3 385 Kanyler, katedre, nåle o.l., undtagen sprøjter, injektionsnåle af metal og suturnåle 3 445 3 196 Brændselsolier, indhold af svovl max 1 vægt%, ej til omdannelse ved bestemte processer 6 768 2 938 Varer af plast, i.a.n. 3 786 2 866 Kød af hornkvæg, udbenet, fersk/kølet 2 797 2 788 Anm.: Varer kan være undtaget fra tabellen af diskretionsmæssige årsager. Nye tal forventes offentliggjort marts 2011 mio. kr. www.statistikbanken.dk/varer1 Statistisk Årbog 2010 269

270 Statistisk Årbog 2010