Vurdering Ældretilsynet Tilsynsrapport Team Midt, Søllested Planlagt tilsyn med ældreplejen efter servicelovens 83-87 Team Midt, Søllested nlægsvej 4 4920 Søllested VR- eller P-nummer: 1023012363 Dato for tilsynet: 26-02-2019 Tilsynet blev foretaget af: Tilsyn og Rådgivning Øst Sagsnr.: 5-9514-108/1 1
1. Relevante oplysninger Oplysninger om plejeenheden Hjemmeplejen Team Midt, Søllested er et nyt team etableret i januar 2018 Hjemmeplejen Team Midt har ingen bestemte målgrupper Plejeenheden leverer indsatser til cirka 120 borgere Den daglige ledelse varetages af teamleder amilla Susanne Jensen I plejeenheden er der ansat 16 social- og sundhedshjælpere samt seks social- og sundhedsassistenter Der er samarbejde med praktiserende læger, demenskoordinator, fysioterapeuter, ergoterapeuter, hospitaler samt hjemmesygeplejen. Om tilsynet Der blev gennemgået fire borgerjournaler Der blev interviewet tre borgere, hvoraf den ene afbrød undervejs i interviewet Der blev interviewet en pårørende Der blev foretaget interview med ledelsen o Teamleder amilla Susanne Jensen Der blev foretaget interview med to medarbejdere o Social- og sundhedsassistent o Social- og sundhedshjælper Der blev foretaget observationer i forbindelse med servering af måltid hos to borgere Projekt- og kvalitetsmedarbejder fra Lolland Kommune deltog som observatør i tilsynet fsluttende opsamling på tilsynet blev givet til teamleder amilla Susanne Jensen Tilsynet blev foretaget af: Tilsynskonsulent nne Marie Glennung og sygeplejerskekonsulent Sarah Madsen. 2
2. Vurdering og sammenfatning Konklusion efter partshøring Styrelsen for Patientsikkerhed har modtaget materiale i form af kapitel 1 i Manual for dokumentation i Lolland Kommune vs. 3.0 og en handleplan, der beskriver opfølgning på påbuddet. Styrelsen for Patientsikkerhed konstaterer, at de ue målepunkter stadig ikke er bragt i orden. Styrelsen for Patientsikkerhed har derfor ved afgørelse af 21. juni 2019 givet plejeenheden påbud om, at plejeenheden inden for fire uger skal opfylde nærmere fastsatte krav for at bringe målepunkterne 3.1, 3.3, 3.4, 4.1,5.1og 6.1 i orden. Påbud offentliggøres separat på Styrelsen for Patientsikkerheds hjemmeside. Er påbuddet ikke længere offentliggjort, har Styrelsen for Patientsikkerhed efterfølgende konstateret, at påbuddet er blevet efterlevet. Samlet vurdering efter tilsynsbesøg Styrelsen for Patientsikkerhed har efter tilsynsbesøget den 26. februar 2019 vurderet, at plejeenheden indplaceres i kategorien: Større problemer af betydning for den fornødne kvalitet Det er styrelsens samlede vurdering, at der i plejeenheden er større problemer af betydning for den fornødne kvalitet. aggrunden herfor er, at der ved tilsynet blev fundet målepunkter under temaerne: Selvbestemmelse og livskvalitet, Trivsel og relationer, Målgrupper og metoder, Organisation, ledelse og kompetencer, Procedurer og dokumentation samt ktiviteter og rehabilitering, som ikke var e. Styrelsen har vurderet, at der er tale om større problemer af betydning for den fornødne kvalitet, da det var gennemgående, at der manglede faglige metoder og dokumentation i forhold til ændringer i borgernes funktionsevne og opfølgningen herpå. Styrelsen har endvidere lagt vægt på, at medarbejderne ikke var bekendt med eller anvendte den for plejeenheden gældende dokumentationspraksis. Ligeledes var journalnotater ikke tilgængelige for alt relevant personale, idet vikarer fra vikarbureau ikke havde adgang til omsorgsjournalen og derved oplysninger om borgerne. Endelig var der gennemgående mangler i forhold til beskrivelser af borgernes ønsker og vaner samt manglende beskrivelser af borgernes aktuelle ressourcer og udfordringer. Det er styrelsens vurdering, at der var divergerende opfattelser af hjælpen, idet de interviewede borgere og pårørende gav udtryk for forskellige synspunkter herom. Plejeenheden havde store udfordringer med den social- 3
og plejefaglige dokumentation og anvendelse af metoder og arbejdsgange til borgere med kognitive funktionsnedsættelser, og det var på disse områder, tilsynet gjorde fund. Styrelsen har i vurderingen lagt vægt på, at der på grund af rekrutteringsproblemer samt sygdom var et stort forbrug af vikarer, og at disse ikke havde konsekvent adgang til omsorgsjournalerne. Dette udgør efter styrelsens vurdering en væsentlig risiko for den fornødne kvalitet af plejen, idet vikarene ikke kunne orientere sig om borgerne eller dokumentere i borgerjournalerne, hvis der skulle opstå ændringer i borgerens situation. Krav Fundene ved tilsynet giver anledning til, at Styrelsen for Patientsikkerhed stiller følgende krav: t Team Midt sikrer, at der anvendes faglige metoder og arbejdsgange til at tilrettelægge hjælp, omsorg og pleje til borgere med kognitive funktionsnedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug efter borgernes særlige behov (målepunkt 3.1) t der hos borgere med kognitive funkionsnedsættelser, psykisk sygdom, og/eller misbrug forefindes beskrivelser af hjælp, omsorg og pleje af borgeren i relevante situationer, og at medarbejderne kender og anvender disse (målepunkt 3.1) t Team Midt sikrer, at alle relevante medarbejdere arbejder systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og redskaber (målepunkt 3.3) t ændringer i borgernes fysiske og/eller psykiske funktionsevne og helbredstilstand samt opfølgning herpå fremgår af dokumentationen (målepunkt 3.3) t Team Midt har arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår og fald, og at medarbejderne kender og anvender disse (målepunkt 3.4) t social- og plejefaglige indsatser med henblik på forebyggelse af uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne fremgår af borgerens dokumentation (målepunkt 3.4) t arbejdstilrettelæggelsen i plejeenheden sker under hensyn til varetagelse af borgernes særlige behov med fokus på kontinuitet og kompetencer (målepunkt 4.1) t Team Midt fastlægger en praksis for den social- og plejefaglige dokumentation, herunder hvornår, hvor og hvordan der skal dokumenteres, samt hvordan viden bliver delt mellem medarbejderne (målepunkt 5.1) t Team Midt sikrer, at medarbejderne kender og anvender den for plejeenheden gældende praksis for social- og plejefaglig dokumentation, og at dokumentationen er tilgængelig for alle relevante medarbejdere (målepunkt 5.1) t Team Midt sikrer, at borgernes aktuelle ressourcer og udfordringer bliver beskrevet i forhold til egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet, mentale funktioner, samfundsliv og generelle oplysninger (målepunkt 5.1) t Team Midt sikrer, at borgernes behov for hjælp, omsorg og pleje bliver afdækket, og at afledte social- og plejefaglige indsatser samt afvigelser fra borgerens social- og plejefaglige indsatser bliver beskrevet (målepunkt 5.1) t Team Midt sikrer, at rehabiliteringsforløb efter servicelovens 83 a tilrettelægges helhedsorienteret og tværfagligt (målepunkt 6.1) t Team Midt sikrer, at der er fastsat mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte, og at disse mål dokumenteres (målepunkt 6.1 og 5.1). 4
Henstillinger De resterende fund ved tilsynet giver anledning til, at Styrelsen for Patientsikkerhed henstiller følgende: t Team Midt sikrer, at borgernes selvbestemmelse, indflydelse og medinddragelse i eget liv sikres bedst muligt eksempelvis ved at overholde aftaler med brug af vikarer og beskriver borgerenes vaner og ønsker (målepunkt 1.1) t Team Midt sikrer, at aftaler indgået med borgernes pårørende, som har betydning i forhold til den konkrete pleje, er kendt eller kan fremfindes af relevant personale (målepunkt 2.1) Det er styrelsens vurdering, at plejeenheden vil kunne opfylde ovenstående henstillinger ud fra den rådgivning, der blev givet under tilsynet. Styrelsen forudsætter således, at plejeenheden opfylder ovenstående henstillinger. Nedenstående er en tematisk fremstilling af baggrunden for den samlede vurdering: 1. Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død Styrelsen har fundet, at der var et målepunkt, som ikke var under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at tilsynet ved journalgennemgang fandt, at der manglede beskrivelser af borgernes vaner og ønsker i fire ud af fire stikprøver. Yderligere var der i fire ud af fire stikprøver ikke en beskrivelse af borgernes livshistorie, som medarbejderne kunne tage udgangspunkt i ved deres pleje og omsorg. Ved interview med ledelse og medarbejdere fremgik det, at de faste medarbejdere kendte borgerne godt, men ikke havde en dokumentationspraksis for, hvor og hvornår man dokumenterede. I vurderingen er der videre lagt vægt på, at der fra et borger/pårørendeperspektiv var en oplevelse af manglende inddragelse, og fra medarbejderperspektiv kunne der ikke redegøres for en systematisk tilgang til at inddrage borgerne. Det blev fra ledelsesmæssig side oplyst, at der var iværksat jævnlige dialoger med borgere og pårørende med henblik på at følge op på samarbejdet i hjemmet. orgerne oplevede, at personalet var venlige og imødekommende, og at der var en god tone og adfærd fra plejeenheden, men at det var mange forskellige medarbejdere faste såvel som vikarer og afløsere, der kom ud på besøgene. 2. Trivsel og relationer Styrelsen har fundet, at der var et målepunkt under dette tema, som ikke var. I vurderingen er der lagt vægt på, at tilsynet ved journalgennemgang fandt, at der manglede beskrivelser af aftaler, som havde betydning for tilrettelæggelse af hjælpen fra plejeenheden og for samarbejdet med de pårørende. Det er styrelsens vurdering, at aftaler indgået med pårørende bidrager til at fremme samarbejdet vedrørende borgernes behov for hjælp og omsorg. Vigtigheden i dette blev drøftet under tilsynet. Videre er der i vurderingen lagt vægt på, at en borger og en pårørende i en stikprøve gav udtryk for ikke at være inddraget tilstrækkeligt i væsentlige spørgsmål angående hverdagen. Medarbejderne kunne ikke beskrive en praksis, som afspejlede, hvordan de systematisk inddrog borgerne og tog udgangspunkt i borgerens ønsker og behov i tilrettelæggelsen af pleje og omsorg. En borger fortalte ved interview, at hun var bange for at ytre sig om ønsker og behov, da hun ikke følte, at der blev lyttet til hende. En anden borger fortalte ved interviewet, at hun kunne få den hjælp, hun selv ønsker, og at der var et godt samarbejde med plejeenheden og de pårørende. Ved interview med lederen fremgik det, at denne jævnligt var i dialog med borgere og pårørende vedrørende den udførte pleje og omsorg og på baggrund heraf efterfølgende var i dialog med medarbejderne. 5
Det er styrelsens vurdering, at der var opmærksomhed på problemstillingen omkring dokumentation af aftaler med borger og pårørende. 3. Målgrupper og metoder Styrelsen har fundet, at der var tre målepunkter, som ikke var under dette tema. Der blev foretaget fire stikprøver af dokumentationen, og medarbejderne og lederne fortalte, at de fire journaler, hvoraf tre var udtaget til stikprøve, og den sidste blev tilfældigt udvalgt, var dækkende og gav et godt indblik i, hvorledes der blev dokumenteret i plejeenheden: 3.1: orgere med kognitive funktionsnedsættelser, psykisk sygdom og/eller misbrug I vurderingen er der lagt vægt på, at tilsynet ved journalgennemgang fandt, at der hos en borger med kognitiv funktionsnedsættelse ikke var en beskrivelse af hjælp, omsorg og pleje. Medarbejderen kunne dog mundtligt redegøre for plejen. orgerne, som modtog praktisk bistand og personlig pleje, var ikke i en særlig målgruppe, og plejeenheden havde ikke mange udsatte borgere så som borgere med misbrug og psykisk sygdom. Der blev ikke anvendt særlige faglige metoder eller faglige arbejdsgange i relation til borgerne tilknyttet plejeenheden. Ved interview med en borger og en pårørende fremgik det, at der ikke blev taget højde for borgerens særlige behov. orgeren havde flere forskellige følger efter en hjerneblødning og havde brug for særlig pleje. Tillige blev der til tider sendt to vikarer til borgeren samtidig. orgeren og dennes pårørende havde brug for, at der som minimum var en plejepersonale, som kendte borgeren og dennes behov. Den pårørende oplevede gentagende gange at skulle fortælle vikarer, hvordan plejen skulle foretages. Det er styrelsens vurdering, at en aktuel og opdateret beskrivelse på baggrund af relevante faglige metoder vedrørende borgernes behov for hjælp, omsorg og pleje i relevante situationer, bidrager til en individuel tilrettelæggelse af plejen, som tilgodeser borgerens særlige behov. 3.3: Fokus på ændringer i borgernes funktionsevne og helbredstilstand I vurderingen er der lagt vægt på, at tilsynet ved journalgennemgang fandt, at social- og plejefaglige indsatser ikke var beskrevet eller dokumenteret i omsorgssystemet, ligesom der ikke blev arbejdet systematisk med eller dokumenteret opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og redskaber. Ved interview med ledelsen og medarbejdere fremgik det, at alle medarbejdere i plejeenheden mødtes hver morgen og talte om borgerne, men dette var ikke systematisk, da det ikke var borgernes funktionsevne eller helbredstilstand, som var i fokus, men justeringer i forhold til planlægningen eller organiseringen af plejen. Styrelsen vurderer, at det ikke var systematisk og struktureret hvilke borgere, der blev taget op ved morgenmøderne. Der var i plejeenheden tavlemøder hver anden onsdag, hvor alle medarbejdere deltog. Der var dog ingen systematisk gennemgang af borgerne, men det var besluttet i plejeenheden, at metoderne fra I sikre hænder fremadrettet skulle danne grundlag for de ugentlige tavlemøder. Der var ikke på tilsynsdagen fastlagt en procedure for opfølgning eller evaluering på samtlige borgere. De faste medarbejdere kendte borgerne godt og kunne mundtligt redegøre for borgernes funktionsniveau. 6
Tilsynet fandt dog som følge heraf behov for, at plejeenheden fortsat udvikler dokumentationen af hensyn til at sikre den fornødne kvalitet af plejen i tilfælde af, at det er en vikar eller medarbejder uden forudgående kendskab til borgeren, der skal udføre plejen. Styrelsen vurderer, at det er vigtigt løbende at være opmærksom på hvilken form for hjælp, der bedst løser borgerens behov. Det afgørende er derfor, at der løbende følges op på, om det er den rette hjælp, der gives, og at hjælpen er tilpasset borgerens aktuelle situation. De medarbejdere, der udfører hjælpen, skal derfor indberette både forbedring og forværring i borgernes tilstand, således at hjælpen kan justeres efter det aktuelle behov. I den forbindelse er det vigtigt, at faste arbejdsrutiner sikres, således at alle ændringer i borgerens tilstand og funktionsniveau, som kan medføre ændringer i behovet for hjælp, registreres og videregives til relevante samarbejdspartnere. 3.4: Forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred hos borgere I vurderingen er der lagt vægt på, at tilsynet ved journalgennemgang fandt, at plejeenheden ikke beskrev forebyggelse af uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne. I en stikprøve fremgik det eksempelvis ikke, at borger fik udført mundscreening, og hvilken social- og plejefaglig indsats dette havde medført. Ældre borgere har øget risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne og hver af disse tilstande kan nedsætte borgerens funktionsevne og kan således øge deres behov for hjælp, omsorg og pleje i dagligdagen, ligesom de kan nedsætte borgernes livskvalitet. Forebyggelse har derfor stor betydning for borgerens mulighed for at fastholde egne ressourcer og selvstændighed samt at vedligeholde den fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. 4. Organisation, ledelse og kompetencer Styrelsen har fundet, at et målepunkt under dette tema var u. I vurderingen er der lagt vægt på, at der var et godt samarbejde i plejeenheden med den kommunale hjemmesygepleje. Dette fremgik både ved interview med ledelsen samt ved medarbejderinterviewet. Det fremgik af interview med ledelsen, at personalet blev inddraget mest mulig i den daglige arbejdstilrettelæggelse under forudsætning af, at de nødvendige kompetencer altid var til stede i forhold til de konkrete opgaver. Dog kunne ledelsen berette, at det forekom, at man sendte vikarer fra bureau, uden adgang til kommunens journalsystem, ud til borgere med komplekse funktionsnedsættelser og plejebehov. Dette skyldtes, at der var et stort sygefravær og rekrutteringsproblemer, som gjorde, at man blev nødt til at benytte vikarer. Man tilstræbte at finde ansøgere, som havde de rette kompetencer til opgaverne, men de mange vikarer var en udfordring for kontinuiteten i organisationen. Ved interview med medarbejdere og planlægger fremgik det, at arbejdstilrettelæggelsen foregik på en måde, hvor medarbejderne løste pleje- og omsorgsopgaver hos de samme borgere i løbet af en arbejdsperiode, men efter en fridagsperiode var medarbejderen planlagt til at skulle løse pleje- og omsorgsopgaver hos nogle andre borgere end dem, de havde haft ansvaret for før fridagsperioden. Ledelsen oplyste, at der var planer om en ændring i planlægningen, der kunne medføre en højere grad af kontinuitet. Dette efterlod et indtryk af en plejeenhed med begrænset kontinuitet i løsning af kerneopgaven, idet arbejdet i mindre grad tilrettelægges efter kontaktpersonsprincippet, hvilket har betydning for den plejefaglige kvalitet. 5. Procedurer og dokumentation 7
Styrelsen har fundet, at der var et målepunkt, som ikke var under dette tema. I vurderingen er der lagt vægt på, at det fremgik af interview med ledelsen, at plejeenheden siden 2018 har arbejdet med implementering af Fælles Sprog 3. I plejeenheden var der netop fundet en medarbejder, der skulle være superbruger for dokumentation og Fælles Sprog 3. Ved samtale med medarbejdere samt ved journalgennemgang fremgik det, at medarbejderne ikke fulgte kommunens praksis for dokumentation eller praksis for hvornår, hvor og hvordan, der skulle dokumenteres, samt hvordan viden blev delt mellem medarbejderne. Der var i kommunen udarbejdet en manual for dokumentation, som medarbejdere ikke var bekendte med. I vurderingen er der lagt vægt på, at der var gennemgående mangler i den social- og plejefaglige dokumentation. Dette vedrørte manglende beskrivelser af borgerens aktuelle ressourcer og udfordringer i forhold til egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet, mentale funktioner og generelle oplysninger. Yderligere var borgerens funktionsevne ikke beskrevet af hjemmeplejeenheden men udelukkende fra visitationen, og borgernes funktionsevnetilstande var ikke opdateret løbende derefter. Derudover fremgik det af journalgennemgangen, at borgerens mål for personlig og praktisk hjælp samt rehabiliteringsforløb ikke var dokumenteret, ligesom afvigelser fra de social- og plejefaglige indsatser ikke var dokumenterede. Under tilsynet blev det konstateret, at den social- og plejefaglige dokumentation ikke fremgik entydig og systematisk. Under interview med ledelsen fremgik det, at der var to vakante stillinger i Team Midt, Søllested, og at der tillige var et meget højt sygefravær. Ledelsen kunne fortælle, at vikarer fra vikarbureau ikke havde adgang til omsorgsjournalen. Tillige havde vikarer ikke IT-devices, der kunne understøtte deres dokumentationpraksis. Vikarene kunne derfor ikke altid orientere sig eller dokumentere ændringer ved borgerne. orger og pårørende beskrev ved interview en usikkerhed i, at der kom mange forskellige medarbejdere, som ikke var fast personale. orgerne eller pårørende skulle derfor selv forklare hvilken pleje, de skulle modtage, og hvordan det skulle udføres. Styrelsen vurderer, at plejeenhedens manglende dokumentationspraksis og systematik, faglige metoder og arbejdsgange udgør en ikke ubetydelig risiko for, at der ikke ydes en personlig hjælp, omsorg og pleje af fornøden kvalitet. 6. ktiviteter og rehabilitering Styrelsen har fundet, at to målepunkter under dette tema ikke var. I vurderingen er der lagt vægt på, at det fremgik ved interview med ledelsen, at plejeenheden ikke arbejdede med at tilrettelægge helhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb med udgangspunkt i borgers egne ønsker og mål. Team Midt havde på tilsynsdagen ikke borgere, der var visiteret til hjælp efter servicelovens 83a. I vurderingen er der videre lagt vægt på, at der manglede dokumentation af formål med borgernes genoptræning og vedligeholdelsestræning. Tillige manglede der løbende at blive dokumenteret ændringer, ligesom der ikke var opsat mål og tidsramme for forløbet. Ved interview med pårørende fremgik det, at borger og pårørende ikke oplevede at blive inddraget i at fastsætte mål for personlig og praktisk hjælp. Ved samtale med ledelse, medarbejdere og borgere fremgik det, at plejeenheden arbejdede med at tilbyde og understøtte borgerne i deltagelse i meningsfulde aktiviteter. 8
3. Fund ved tilsynet Tema 1: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder en værdig død 1.1 orgernes selvbestemmelse og livskvalitet t borgeren oplever selvbestemmelse, indflydelse og medinddragelse i eget liv x Ved interview med pårørende fremgik det, at borger og pårørende ikke havde indflydelse eller blev medinddraget i forhold til, at der kom mange forskellige fagpersoner i deres hjem. Vikarer var en fast del af personalet, og til tider kom der to vikarer samtidig, selvom borger og pårørende havde ytret ønske om, at der altid var en fast medarbejder ved pleje og hjælp. t ledelsen kan redegøre for plejeenhedens arbejde med at bevare og fremme de enkelte borgeres livsudfoldelse, herunder selvbestemmelse, medindflydelse og livskvalitet t medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de arbejder med at bevare og fremme borgernes selvbestemmelse og medindflydelse samt inddrager dem i det omfang, det er muligt D t der er beskrivelser af borgernes vaner og ønsker I fire ud af fire stikprøver var borgernes vaner og ønsker ikke beskrevet eller dokumenteret i den elektroniske journal. E t selvbestemmelse og værdighed bliver understøttet af tone, adfærd og kultur i plejeenheden 9
1.2 Pleje af borgere ved livets afslutning t borgeren oplever tryghed ved at tale med medarbejderne om borgerens ønsker til livets afslutning 1. t ledelsen kan redegøre for, hvordan borgerens ønsker til livets afslutning bliver indhentet og om muligt imødekommet 2. t ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de fornødne kompetencer i forhold til pleje af borgere ved livets afslutning 1. t relevante medarbejdere kan redegøre for udførelse af pleje af borgere ved livets afslutning 2. t medarbejdere kan redegøre for, hvordan de fremfinder borgernes ønsker til livets afslutning Tema 2: orgernes trivsel og relationer 2.1 orgernes trivsel og relationer 1. t borgeren - så vidt muligt - oplever at få hjælp til at kunne leve det liv, som borgeren ønsker En borger og dennes pårørende gav udtryk for, ikke altid at blive lyttet til i væsentlige spørgsmål angående hverdagen. 2. t pårørende oplever at blive inddraget, og at der bliver lyttet til dem i overensstemmelse med borgerens ønsker og behov 1. t ledelsen kan redegøre for plejeenhedens arbejde med at understøtte borgernes trivsel 2. t ledelsen kan redegøre for, at plejeenheden understøtter borgernes relationer, herunder inddragelse af og samarbejde med pårørende, samt borgernes deltagelse i det omgivende samfund, hvis borgerne ønsker det 1. t medarbejdernes beskrivelse af praksis afspejler, at de inddrager borgerne og tager udgangspunkt i borgernes behov og ønsker for udførelsen af omsorgen og plejen Medarbejderne kunne ikke beskrive en praksis, hvor de systematisk inddrog borgerne 10
og tog udgangspunkt i deres behov. 2. t medarbejderne kan redegøre for, hvordan de understøtter borgernes tilknytning til deres eventuelle pårørende og det omgivende samfund D t eventuelle aftaler indgået med de pårørende eller nære relationer er dokumenteret I to ud af fire stikprøver var aftaler med borgerne samt de pårørende ikke dokumenteret i omsorgsjournalen. Tema 3: Målgrupper og metoder 3.1 orgere med kognitive funktionsnedsættelser, psykisk sygdom og/eller misbrug t borgeren med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug og eventuelt pårørende oplever, at den hjælp, omsorg og pleje, borgeren modtager, tager højde for borgerens særlige behov orger og pårørende oplevede ikke at der blev taget højde for borgerens særlige behov. Det drejede sig om en borger der havde flere følger efter en hjerneblødning og ved sin pleje ofte fik sendt to vikarer ud samtidig til hjælp, pleje og omsorg, men som ikke havde kendskab til borgerens plejebehov t ledelsen kan redegøre for, hvilke faglige metoder og arbejdsgange plejeenheden anvender til at tilrettelægge hjælp, omsorg og pleje til borgere med kognitive funktionsevne-nedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug efter borgernes særlige behov t medarbejderne kender og anvender de ovennævnte metoder og arbejdsgange til hjælp, omsorg og pleje af borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug 11
D t der hos borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug forefindes beskrivelser af hjælp, omsorg og pleje af borgeren i relevante situationer I en ud af fire stikprøver var beskrivelser af hjælp, omsorg og pleje ikke beskrevet eller dokumenteret. E t borgere med kognitive funktionsevnenedsættelser (herunder demens), psykisk sygdom og/eller misbrug modtager hjælp, omsorg og pleje, der tager højde for deres begrænsninger, og at det afspejles i tone, adfærd og kultur Tilsynet havde ikke lejlighed til at observere interaktion mellem borger og medarbejder 3.2 Forebyggelse af magtanvendelse t ledelsen kan redegøre for, hvilke metoder og arbejdsgange plejeenheden inddrager i deres indsats for at understøtte, at magtanvendelse så vidt muligt undgås t medarbejderne kender og anvender plejeenhedens faglige metoder og arbejdsgange for forebyggelse af magtanvendelse t der hos borgere, hvor det er relevant, er en beskrivelse af, hvilke faglige metoder og arbejdsgange der hos den konkrete borger kan blive anvendt til at forebygge magtanvendelse 3.3 Fokus på ændringer i borgernes funktionsevne og helbredstilstand t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at medarbejderne er opmærksomme på ændringer i borgerens sædvanlige tilstand Ved interview med en borger og pårørende fremgik det, at fast personale havde fokus på ændringer ved borgerens sædvanlige tilstand, men vikarer havde ikke fokus på ændringer. t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og redskaber 12
t medarbejderne kender og arbejder systematisk med opsporing af og opfølgning på ændringer i borgernes fysiske og psykiske funktionsevne samt helbredstilstand, herunder brug af arbejdsgange, faglige metoder og redskaber D t ændringer i borgerens fysiske og/eller psykiske funktionsevne og helbredstilstand samt opfølgning her på fremgår af dokumentationen I fire ud af fire stikprøver var borgernes fysiske og/eller psykiske funktionsevne og helbredstilstand og opfølgning herpå ikke beskrevet eller dokumenteret. 3.4 Forebyggelse af funktionsevnetab og forringet helbred hos borgere t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at hjælp, omsorg og pleje til borgeren er rettet mod forebyggelse af uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne Ved interviews oplevede borger og pårørende ikke, at tab af funktionsevne blev forebygget. t ledelsen kan gøre rede for plejeenhedens arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne t medarbejderne kender og følger ledelsens fastlagte arbejdsgange og faglige metoder for hjælp, omsorg og pleje til borgere i risiko for uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne D t social- og plejefaglige indsatser med henblik på forebyggelse uplanlagt vægttab, tryksår, fald, dehydrering, inkontinens og dårlig mundhygiejne er beskrevet I en ud af en stikprøve vedr. indsatser med henblik på forebyggelse var disse ikke beskrevet eller dokumenteret. Det drejede sig om en borger, der forebyggende havde fået foretaget en mundscreening. 13
Tema 4: Organisation, ledelse og kompetencer 4.1 Organisation, ledelse og kompetencer.1 t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenhedens organisering understøtter plejeenhedens kerneopgaver Medarbejderne kørte generelt de samme ruter indtil førstkommende fridag, herefter fik de nye ruter. Det blev oplyst, at der var planer om en ændring i planlægningen, der kunne medføre en højere grad af kontinuitet..2 t ledelsen kan redegøre for, at medarbejderne har de nødvendige kompetencer til at varetage plejeenhedens kerneopgaver, herunder hvordan der bliver arbejdet med rekruttering og introduktion af nye medarbejdere.3 t ledelsen kan redegøre for ansvars- og opgavefordeling blandt medarbejderne, herunder for elever/studerende samt vikarer Der var divergens mellem ledelsens redegørelse for ansvars- og opgavefordeling ved brug af vikarer og det der ifølge borgerne foregik i praksis. Denne uoverensstemmelse kunne ledelsen ikke redegøre for. t medarbejderne kender og følger ansvars- og opgavefordelingen 14
Tema 5: Procedurer og dokumentation 5.1 Plejeenhedens dokumentationspraksis.1 t ledelsen har fastlagt en praksis for den social- og plejefaglige dokumentation, herunder hvornår, hvor og hvordan der skal dokumenteres, samt hvordan viden bliver delt mellem medarbejderne.2 t ledelsen kan redegøre for, hvordan dokumentationspraksis understøtter sammenhængende social- og plejefaglig indsatser t medarbejderne kender og anvender plejeenhedens praksis for den social- og plejefaglige dokumentation Medarbejderne var ikke bekendte medog fulgte derfor ikke kommunens manual for dokumentation, hvorfor der ingen sammenhæng var i den social- og plejefaglige dokumentation. Vikarer fra eksternt vikarbureau havde ikke adgang til borgerjournalerne.1 t borgernes aktuelle ressourcer og udfordringer er beskrevet i forhold til egenomsorg, praktiske opgaver, mobilitet, mentale funktioner, samfundsliv og generelle oplysninger I fire ud af fire stikprøver var borgernes ressourcer og udfordringer ikke beskrevet eller dokumenteret.2 t borgerens behov for hjælp, omsorg og pleje er afdækket, og at afledte social- og plejefaglige indsatser er beskrevet I fire ud af fire stikprøver manglede beskrivelser af borgerens behov for hjælp, omsorg og pleje. Derved var der ingen social- og plejefaglige indsatser beskrevet..3 t borgerens mål for personlig og praktisk hjælp samt rehabiliteringsforløb er dokumenteret I fire ud af fire stikprøver var borgernes mål for personlig 15
og praktisk hjælp ikke beskrevet eller dokumenteret systematisk..4 t afvigelser fra de social- og plejefaglige indsatser er dokumenterede I fire ud af fire stikprøver var der ingen beskrivelser ved afvigelser fra de social- og plejefaglige indsatser. Tema 6: ktiviteter og rehabilitering 6.1 orgere med behov for rehabiliteringsforløb efter 83a og hjælp med rehabiliterende sigte efter 83 1. t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de bliver inddraget i at fastsætte mål for rehabiliteringsforløbet 2. t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de i vidst mulig omfang bliver inddraget i at fastsætte mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte orger og pårørende oplevede ikke at være inddraget i at fastsætte mål for personlig pleje og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte. 1. t ledelsen kan redegøre for, hvordan plejeenheden arbejder med at tilrettelæggehelhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgernes egne mål Ledelsen kunne ikke redegøre for, hvordan helhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb 83a blev planlagt og udført i plejeenheden. 2. t ledelsen kan redegøre for målfastsættelsen for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte Ledelsen kunne ikke redegøre for, hvordan plejeenheden fastsatte mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte. 16
t medarbejderne kender og følger ledelsens arbejdsgange for gennemførelsen af helhedsorienterede og tværfaglige rehabiliteringsforløb, som tager udgangspunkt i borgerens egne mål, samt arbejdsgangene for målfastsættelsen for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte Da ledelsen ikke kunne redegøre for plejeenhedens arbejdsgange vedr. rehabiliteringsforløb er dette punkt vurderet ikke D D1. t der ved opstart af rehabiliteringsforløb er dokumenteret en individuel og konkret vurdering, som tager udgangspunkt i borgerens ressourcer, ønsker, behov og egne mål D2. t der er opsat individuelle mål og en tidsramme for rehabiliteringsforløbet D3. t der ved afslutning af rehabiliteringsforløb er dokumenteret en beskrivelse af borgerens funktionsevne D4. t der er fastsat mål for personlig og praktisk hjælp med rehabiliterende sigte 6.2 orgere med behov for genoptræning og vedligeholdelsestræning efter 86 t borgeren og eventuelt pårørende oplever, at de færdigheder, borgeren har brug for i sine daglige gøremål er en del af genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløbet t ledelsen kan redegøre for, hvordan genoptrænings- og vedligeholdelsestræningsforløb bliver tilrettelagt og udført helhedsorienteret og tværfagligt, herunder at der bliver sat mål for de enkelte borgeres forløb t medarbejderne kan redegøre for målene for genoptrænings- og vedligeholdelsesforløbene hos relevante borgere, og hvordan de - hos disse borgere - inddrager træningselementer og -aktiviteter i den daglige hjælp, pleje og omsorg D D1. t der ved genoptræning og vedligeholdelsestræning er dokumenteret et formål med borgerens forløb I stikprøven vedrørende genoptræning og vedligeholdelsestræning var formålet med borgerens forløb ikke dokumenteret D2. t ændringer i forhold til borgerens forløb løbende er dokumenteret I stikprøven vedrørende genoptræning og vedligeholdelses- 17
træning var ændringer i forhold til borgerens forløb ikke dokumenteret 6.3 Tilbud om aktiviteter til borgere 1. t borgeren og eventuelt pårørende har haft en samtale med medarbejdere i plejeenheden om, hvilke aktiviteter der er meningsfulde for dem 2. t borgeren oplever at have mulighed for at deltage i meningsfulde aktiviteter t ledelsen kan redegøre for, hvordan borgere tilknyttet plejeenheden og eventuelt pårørende bliver inddraget i og motiveres til at deltage i aktiviteter, der er meningsfulde for den enkelte borger 1. t medarbejderne kender borgernes ønsker og behov for deltagelse i meningsfulde aktiviteter 2. t medarbejderne har fokus på, at borgerne bliver understøttet i deres evne til selv at udføre meningsfulde aktiviteter 18
4. egrundelse for tilsynet I satspuljeaftalen for 2018-2021 blev der indgået en aftale om, at Styrelsen for Patientsikkerhed pr. 1. juli 2018 skal føre et risikobaseret tilsyn med den social- og plejefaglige indsats på plejecentre, midlertidige pladser og hjemmeplejeenheder efter servicelovens 83-87 i en forsøgsperiode på fire år 1. Formålet med tilsynet er at styrke det social- og plejefaglige tilsyn på ældreområdet samt vurdere om den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, den enkelte plejeenhed yder, har den fornødne kvalitet. Formålet er også at bidrage til læring i forhold til den social- og plejefaglige hjælp, omsorg og pleje, der ydes i de enkelte plejeenheder. I bekendtgørelsen 2 er der fastlagt følgende seks temaer, som tilsynet skal omfatte i forhold til at afdække den fornødne kvalitet i den social- og plejefaglige indsats: Selvbestemmelse og livskvalitet, herunder værdig død Trivsel og relationer Målgrupper og metoder Organisation, ledelse og kompetencer Procedurer og dokumentation ktiviteter og rehabilitering På baggrund af de seks temaer, er der udarbejdet 12 målepunkter, som repræsenterer vigtige risikotemaer i forhold til at vurdere den fornødne kvalitet. Tilsynet er et organisationstilsyn. Det vil sige, at det er plejeenheden, der er genstand for tilsynet. Eventuelle fejl og mangler bliver anskuet ud fra et organisatorisk synspunkt. Uddybning af målepunkter samt referencer ligger på styrelsens hjemmeside på dette link: https://stps.dk/da/sundhedsprofessionelle-og-myndigheder/social-og-plejefagligt-tilsyn-paa-aeldreomraadet/ 11 https://www.regeringen.dk/media/4365/satspuljeaftaletekst-paa-aeldreomraadet.pdf 2 ekendtgørelse nr. 652 af 25. maj 2018 om Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med ældreplejen 19
5. Vurdering af plejeenheden På baggrund af tilsynet kategoriseres plejeenhederne i følgende kategorier: Ingen problemer af betydning for den fornødne kvalitet Mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet Større problemer af betydning for den fornødne kvalitet Kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet Styrelsens kategorisering sker på baggrund af en samlet vurdering af den fornødne kvalitet med konkret afsæt i de målepunkter, der er gennemgået. Der er i vurderingen lagt vægt på både e og ue målepunkter. Styrelsens vurdering er baseret på de forhold, der var til stede ved det aktuelle tilsyn i forbindelse med de gennemførte interviews med borgere, pårørende, ledelse og medarbejdere samt de foretagne stikprøver af borgeres omsorgsjournaler. Styrelsen for Patientsikkerhed har forskellige sanktionsmuligheder afhængigt af kategoriseringen for den enkelte plejeenhed. Hvis der konstateres mindre problemer af betydning for den fornødne kvalitet, har styrelsen mulighed for at reagere ved at give en henstilling til plejeenheden om eksempelvis at udarbejde og fremsende en handleplan for, hvordan plejeenheden vil følge op på ue målepunkter. Hvis der konstateres større problemer af betydning for den fornødne kvalitet, får plejeenheden et påbud om at opfylde et eller flere krav. Hvis der konstateres kritiske problemer af betydning for den fornødne kvalitet, gives der påbud om, at plejeenheden helt eller delvist skal indstille virksomheden. Hvis styrelsen bliver opmærksom på mangler efter sundhedsloven eller anden lovgivning, kan styrelsen give informationen videre til de relevante tilsynsmyndigheder. 20