Om ny beregning af kapitalbeholdninger

Relaterede dokumenter
Om datagrundlaget for offentlig produktion og offentligt forbrug efter Nationalregnskabets hovedrevision 2014

Forholdet mellem kapitalværdi og kapitalmængde I

Bidragssatser i ADAM

Sammenligning af tal for investeringer og afskrivninger i ADAM og NR.

Reestimation af boligligningerne til ADAM Oktober 2015

Data for boligbeholdning og afskrivninger.

Den offentlige og private sektors investeringer i ADAMBK

Kursen på statens obligationsgæld

Opsamling på nationalregnskabets hovedrevision, november 2016

Niveaukorrektioner i modelversionen maj 1998 som følge af skiftet af basisår fra 1980 til 1990

Sammenligning af faktorblok og aggregeret produktionsfunktion for private byerhverv

Boligkapital og afskrivningsrater efter HR14

Sammenligning af ADAM versionerne Apr08 og Dec09 øget offentligt varekøb

Faktorblok dec09 vs. apr08: Investeringer og beskæftigelse

Modellering af PSO i Adam oktober 2014

Offentlige investeringer i kædede værdier for endelige år

Dokumentation for ny kilde til realkredit-data

Ny serie for ejendomsskatter på husholdninger

Variable for den offentlige sektor i Okt14 input- vs. outputbaseret

Supplerende dokumentation af boligligningerne

Bygningskapital: K * /K-forhold og trend-kalibrering

Sammenligning af multiplikatorer i ADAM og SMEC Effekter af øget arbejdsudbud

Sammenligning af varekøbsmultiplikatorer i ADAM og SMEC

Reestimation af DLU. Resumé:

Omskrivning af ligningerne for statens indenlandske og udenlandske gæld

Fisher prisindeks for vareimporten,

Om faktoreffektiviteter og produktivitet i offentlig sektor og offentlig branche - Okt16

Data for arbejdstid og timeløn

Simpel pensionskassemodel

Ivanna Blagova 23. maj Boligpriserne

Reestimation af importpriser på energi til ADAM Oktober 2016

Faktor- og konjunkturanalyse af efterspørgselskomponenter

Boligprisudviklingen

Variabel indkomstelasticitet i boligefterspørgslen II

Boligprisudviklingen

Fordelingsnøgler for spz erne i foreløbige år

Out-of-sample forecast samt reestimation af ADAMs lønligning

Pinsepakken og boligmodellen

Nationalregnskab Marts-version

Dagpengenes kompensationsgrad

Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen

Arbejdsudbuddets betydning for fortrængningstiden i ADAM

Finanspolitisk stød til ADAM og til en VAR-model

Bruttokapital, nettokapital, usercost og andet godt

Pensionsgruppe udvalgsarbejde i 2015

Sammenligning af SMEC, ADAM og MONA - renteeksperiment

Personer i arbejdsmarkedsordninger (II)

Reestimation af makroforbrugsrelationen

Forenklet brancheopdeling i ADAM

Tjek af prisindekset på enfamiliehuse

Pristilpasningen i ADAM, I

Om grundforløbets indflydelse på ADAMs multiplikatoregenskaber i modelversionerne oktober 1991 og marts 1995

Sipur 4-ever!!!!! Danmarks Statistik. Lena Larsen 28. april Resumé:

Hvorfor fitter lønrelationen ikke mere?

Aldersopsparing i ADAM

Eksportørgevinst i eksportrelationen

Eksperimenter med simple log-lineære funktioner og brugen af justeringsled i fremskrivninger II (Kontantpris og justeringsled II)

Nye kapitaltal til forbrugsfunktionens formue

Opstilling af rente- og valutakurseksperiment, Jul13

Reformulering af lagerrelationen

Indkomstbegrebet i boligprisrelationen

Reestimation af importrelationerne

Nye arbejdstimetal og faktorefterspørgselsligninger til modelversionen Juli 2013

Ralph Bøge Jensen 20. december Lønligningen. Resumé:

Estimation af bilkøbsrelationen med nye indkomst- og formueudtryk

Pensionsafkastskattens værdier - fra prognose til endeligt tal

Sammenligning af estimerede koefficienter i makroforbruget med beregnede strukturelle koefficienter

Forbrug og selskabernes formue

Udbudsbestemt produktion i fødevaresektoren

Nutidsværdi af kapitalpensioner og finansiel formue II

Stokastiske stød til ADAMs adfærdsrelationer

Data for banker og sparekassers rentestrømme

Vedrørende renteeksperimenter i ADAM

Estimering af importrelationen for tjenester ikke indeholdende søtransport

Realrenteafgiften i ADAM

Vedr. offentlige overførsler til udlandet

Klimakommissionens eksperimenter i det nye forbrugssystem.

Selskabsskatterelationen i april 2007

Reestimation af ejendomsskatterelationen

Om boligpriserne - En opfølgning

Reestimation af lønrelationen til modelversion Oktober 15

Vækstkorrektion i fejlkorrektionsligninger

Om mindre boligpriselasticitet i ADAM

Om boligpriserne. Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Dan Knudsen. Arbejdspapir* 12. februar 2009

Opdatering af Ha og Hdag

Fisher-indeks tal for NR-eksport og import

Boligmodellens tilpasningstid til en stationær tilstand

Benchmark beregning af pensionsformuen, ultimo 2003

Nationalregnskab Martsversion

Reestimation af importpriser på energi

Reestimation af lagerligninger til Okt16

Undersøgelse af opskrivningen af CES - forbrugssystemet estimeret i to step.

Kontantprismultiplikatorens afhængighed af grundforløbet lang96 som eksempel (Kontantpris og justeringsled II)

Reestimation af importrelationer

Ligningsændringer vedr. LD

Boligforbrug på nye kapitaltal

Opdatering af Eksporttal til FUSK

Kvoter i ny og gammel ADAMBK

Definitionen af inputs in brancherne

Kapitalmængde, kapitalværdi, usercost og andet godt: Løsninger på nogle praktiske problemstillinger

Transkript:

Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Jacob Nørregård Rasmussen 11. marts 15 Om ny beregning af kapitalbeholdninger 19-1995 Resumé: Vi vil gerne genberegne kapitalbeholdninger i faste priser for bygninger og anlæg (fknb) i perioden 19-1995. Det foreslås at tage udgangspunkt i identiteterne for kapitalakkumulationen. Dermed giver genberegningen både et nyt bud på serien for kapitalbeholdningerne, og sikrer at de dynamiske identiteter stemmer. jnr Nøgleord: Kapitalapparat, Kapitalakkumulation, Tilbageførsel Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan være ændret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.

1. Indledning Som vist i jnr15d1 er de offentliggjorte nationalregnskabstal for kapitalbeholdninger i faste priser betydeligt mere volatile end de gamle serier i årene før 1995. Nedenstående figur 1 illustrerer problemstillingen med bygge- anlægskapital i fremstillingsbranchen som eksempel. Med de gamle tal falder branchens bygningskapitalapparat kun efter finanskrisen i og meget marginalt i 19. Fald i kapitalapparatet signalerer da også en meget dårlig konjunktur eller en speciel udvikling eller omlægning. Med de nye tal er der udover finanskrisen opstået fire perioder med fald i beholdningen. Samtidig er også de positive udsving blevet større, så den nye serie angiver et anderledes forløb, som kan være svært at modellere. Vi vil derfor genberegne bygningskapitalen til brug for ADAMs databank. Figur 1 Fremstilling, nz Bygge- og anlægskapital, nz-branchen, vækstrater - - - 197 1975 19 195 199 1995 5 fknbnz, før NR1 fknbnz, efter NR1 Man kan opdele serien for kapitalapparatet i tre perioder. 1) Perioden 19-1995. I denne periode er der stor forskel på de gamle og de nye hovedreviderede tal. De dynamiske identiteter stemmer ikke perioden. ) Perioden 199 til seneste endelige år (pt. 11). Der er ikke stor forskel på tallene før og efter hovedrevisionen. I denne periode stemmer de dynamiske identiteter i de hovedreviderede tal, da man er overgået til beholdninger i medio priser. 3) Perioden som dækker over foreløbige år. Disse tal bliver revideret én gang om året, og identiteterne stemmer ikke.

3 Vi vil koncentrere os om perioden 19-1995, og vi vil byde ind med en ny beregning af kapitalapparatet for nævnte periode. Beregningerne baserer sig på de dynamiske identiteter for kapitalakkumulationen. Identiteterne på kædede værdier som beskriver opbygningen af kapital opskrives i foregående års priser som = + (1) I løbende priser kan identiteten opskrives som = + () Hvor der for ligning (1) og () gælder at, Kn kapitalbeholdning, ultimo I investeringer Inv afskrivninger. Brug af nettoinvesteringer Ud fra ligning (1) kan man finde foregående periodes pris på beholdningen: =( + )/ (3) Foregående periodes værdi i løbende priser findes ud fra ligning (): =( + ) () Ved indsættelse af () i (3) fås et udtryk for udviklingen i prisen på beholdningen. 1 / =( )/( ) (3a) Prisen på kapitalbeholdning (pknb) følger således prisen på nettoinvesteringerne. Det er nettoinvesteringerne som opbygger kapitalen og driver prisen på denne. Prisen på beholdningerne er dermed lig genanskaffelsesprisen på nettoinvesteringerne. Det er nemmere at håndtere de positive størrelser bruttoinvesteringer og bruttoafskrivninger i kædeindeks, end at håndtere nettoinvesteringerne. Nettoinvesteringernes egenskaber på kædeværdier kan sammenlignes med lagerinvesteringer på kædede værdier. Der kan opstå problemer i de år investeringerne er eller skifter fortegn. Sammenholdes prisvæksten for nettoinvesteringerne med vækstraten for de offentliggjorte priser på beholdningerne ses store årlige udsving i prisen på nettoinvesteringerne, uden at dette går igen i de offentliggjorte priser på kapitalbeholdningerne. Hvis 1 Se bilag for udregning

prisen på nettoinvesteringerne svinger meget, undlader man åbenbart at følge identiteten i (3a) og dermed afviger man også fra identiteterne i (1) og (), jf. figur. Figur Fremstilling, nz Priser, beholdninger og nettoinvesteringer, nz-branchen, vækstrater - 197 1975 19 195 199 1995 5 pknbnz pinbnz Det noteres at der i perioden 1995-1 ikke er fuldstændig overensstemmelse mellem udviklingen i prisen på nettoinvesteringerne og udviklingen i prisen på kapitalbeholdningen. I årene med afvigelser stemmer identiteten ikke eksakt. Ses nærmere på serien for nettoinvesteringerne, skiller årene 1993 og 193 sig særligt ud fordi prisen stiger kraftigt i begge år. I 1993 ses et fald i nettoinvesteringerne i både faste og løbende priser. Faldet i fastprisstørrelsen er dog væsentligt kraftigere (77 pct.) end faldet i løbende priser (5 pct.). Denne forskel mellem vækstraterne giver en stigning i prisen på godt 11 pct. I 193 stiger nettoinvesteringer både i faste priser (knap 3 pct) og løbende priser (ca. 3 pct.). Stigningen er kraftigere i løbende priser hvilket giver en kraftig stigning i prisen. 193 var et særligt år, som efterfulgte et år med negative nettoinvesteringer. Prisstigninger på bygninger på op over pct. på et enkelt år virker ikke troværdigt, især ikke hvis prisen tolkes som et udtryk for markedsudviklingen. Det er svært at forestille sig at prisen på bygninger i disse år er steget så meget som prisen på nettoinvesteringerne indikerer. Desuden er der ingen sammenhæng mellem prisstigningerne i nettoinvesteringerne på tværs af brancherne på trods af at man skulle mene at der principielt er tale om samme aktiv. 3. Brug af pris på bruttoinvesteringer De offentliggjorte priser på beholdningerne følger i høj grad priserne på de tilhørende bruttoinvesteringer. I det følgende holder vi fast i de offentliggjorte priser og beregner beholdningerne i løbende priser ud fra ligning (). Herefter beregnes beholdningen i faste priser residualt. Metoden giver et jævnt forløb for beholdningen i både pris og mængde. Man undgår herved de store udsving i

5 priserne som brugen af nettopriserne medfører. Vækstraten for de genberegnede beholdningers fastprisstørrelser ligner ofte til forveksling beholdningerne i ultimo priser som de så ud før hovedrevisionen, jf. figur 3 med fremstillingsbranchen som eksempel. Figur 3 Fremstilling, nz - - - 197 1975 19 195 199 1995 5 Prisen på afskrivninger (pinv) beregnes ud fra ligning (1) og følger derved udviklingen i prisen på bruttoinvesteringerne (pim). Afskrivningerne i faste priser (finv) bestemmes residualt. Fremgangsmåden giver n et højere niveau i starten af perioden og den lader ligeledes til at have fået større år-til-år variation når man sammenligner med den offentliggjorte, jf. figur. Figur Fremstilling, nz. fknbnz, før NR1 fknbnz, efter NR1 genberegnet fknbnz.3.3.3.3.3. 197 1975 19 195 199 1995 5 bfinvbnz, genberegnet bfinvbnz Det er svært at forklare store år-til-år ændringer i bygningskapitalens, da en stor ændring også må betyde en stor ændring i sammensætningen. Både den offentliggjorte serie, og den genberegnede er meget ujævn. Til estimationsbrug er man interesseret i n, da den indgår i beregningen af kapitalens usercost. Med en højere, vil man alt andet lige også se en højere usercost. Det ses også i dette tilfælde, men ændringen er af beskeden karakter, og der vil ikke være stor forskel på hvilken

af de to r man benytter. I bilaget kan man se ændringer i usercost og r for samtlige ADAM-brancher. Figur 5..7..5..3..1 197 1975 19 195 199 1995 5 uibnzx3 uibnz. Konklusion Der er fremsat et bud på en genberegning af kapitalbeholdningerne for byggeog anlægskapital. Udgangspunktet har været de dynamiske identiteter for akkumulationen af kapitalbeholdningen. De beregnede tal adskiller sig markant fra de offentliggjorte efter NR1, men ligner til forveksling kapitalbeholdningerne som de så ud før hovedrevisionen. Afskrivningsraten er ændret markant i starten af perioden, men betydningen for kapitalens usercost lader til at være begrænset.

7 Bilag Udregning af pris på beholdninger, jf. ligning (3a) andre mængdemæssige ændringer er udeladt = + (1) =( + ) () =( + ) + = +( + ) + ( ) = =( )/( ) Indsættelse af () i (1) Ganger pkn(- 1)/pkn ud Reducerer Isolerer prisændringen Afskrivningsrater, efterstillet x3 er beregnet serie.5.5..5.35..35.3.3.5.5. 197 1975 19 195 199 1995 5. 197 1975 19 195 199 1995 5 bfinvbax3 bfinvba bfinvbbx3 bfinvbb

.1.11.1.9..7..5..3.75.7.5..55.5.5.. 197 1975 19 195 199 1995 5.35 197 1975 19 195 199 1995 5 bfinvbex3 bfinvbe bfinvbnex3 bfinvbne.3.5.3..3.55.3.5...5... 197 1975 19 195 199 1995 5.35 197 1975 19 195 199 1995 5 bfinvbnfx3 bfinvbnf bfinvbngx3 bfinvbng..55.3.5.5.3..3.35.3.3.5.3.. 197 1975 19 195 199 1995 5.15 197 1975 19 195 199 1995 5 bfinvbnzx3 bfinvbnz bfinvbox3 bfinvbo

9.3.55.3.3.3.3....5.5..35.3.5. 197 1975 19 195 199 1995 5. 197 1975 19 195 199 1995 5 bfinvbqfx3 bfinvbqf bfinvbqsx3 bfinvbqs..39.3.37.3.35.3.33.3.31 197 1975 19 195 199 1995 5 bfinvbqzx3 bfinvbqz

, efterstillet x3 er beregnet serie med brug af beregnede r.7.7...5.5...3.3...1 197 1975 19 195 199 1995 5.1 197 1975 19 195 199 1995 5 uibax3 uiba uibbx3 uibb.9.7..7.5..55..5.5.5...35.3.3..5..1 197 1975 19 195 199 1995 5.15 197 1975 19 195 199 1995 5 uibex3 uibe uibnex3 uibne.7...7.5..3...5..3..1 197 1975 19 195 199 1995 5.1 197 1975 19 195 199 1995 5 uibnfx3 uibnf uibngx3 uibng...7.7...5.5...3.3...1 197 1975 19 195 199 1995 5.1 197 1975 19 195 199 1995 5 uibnzx3 uibnz uibox3 uibo

11...7.7...5.5...3.3...1 197 1975 19 195 199 1995 5.1 197 1975 19 195 199 1995 5 uibqfx3 uibqf uibqsx3 uibqs.7..5..3..1 197 1975 19 195 199 1995 5 uibqzx3 uibqz

1 Beholdninger, faste priser, kædede værdier, efterstillet x3 er beregnet serie 5 5 15 3 1 5-1 - -3 - -5 - -15-5 197 1975 19 195 199 1995 5-197 1975 19 195 199 1995 5 fknba, før NR1 fknba, efter NR1 genberegnet fknba fknbb, før NR1 fknbb, efter NR1 genberegnet fknbb 5 15 15 5 5-5 -5 197 1975 19 195 199 1995 5-197 1975 19 195 199 1995 5 fknbe, før NR1 fknbe, efter NR1 genberegnet fknbe fknbne, før NR1 fknbne, efter NR1 genberegnet fknbne 1 1 15 1 5 - - -5 197 1975 19 195 199 1995 5-197 1975 19 195 199 1995 5 fknbnf, før NR1 fknbnf, efter NR1 genberegnet fknbnf fknbng, før NR1 fknbng, efter NR1 genberegnet fknbng - - - - 197 1975 19 195 199 1995 5-197 1975 19 195 199 1995 5 fknbnz, før NR1 fknbnz, efter NR1 genberegnet fknbnz fknbo, før NR1 fknbo, efter NR1 genberegnet fknbo

13 - - - 9 7 5 3-197 1975 19 195 199 1995 5-197 1975 19 195 199 1995 5 fknbqf, før NR1 fknbqf, efter NR1 genberegnet fknbqf fknbqs, før NR1 fknbqs, efter NR1 genberegnet fknbqs 5 3 1-1 - 197 1975 19 195 199 1995 5 fknbqz, før NR1 fknbqz, efter NR1 genberegnet fknbqz