SEPTEMBER Juni 2008 2009 4 www.dhf-net.dk Handicap nyt Kommunernes selvstyre fungerer tilfredsstillende, mener socialminister Karen Ellemann Kommunalvalget nærmer sig Livet er nemmere med humor og en positiv tankegang i bagagen
Transit fra 168.500 kr. ekskl. moms. Levering 4.280 kr. Bilen er vist med ekstraudstyr. Der tages forbehold for prisændringer. Ogilvy Det perfekte match Nu har vi samlet alle de fordele og al den fleksibilitet, du har brug for i én bil. Ford Transit HC er navnet, og foruden fjernbetjent centrallås, elruder, sædevarme og programmerbar motor- og kabinevarmer, fås den med og uden specialindretning til kørestolsbrugere og med forskellige taghøjder. Så uanset dine behov garanterer vi, at Ford Transit HC passer perfekt. Læs mere på www.ford.dk eller kontakt din lokale Ford forhandler. FordTransit Feel the difference
Indhold HANDICAP nyt nummer 4 SEPTEMBER 2009 3 Der er kommunalvalg den 17. november. Uden humor går det ikke 6 Preben Heiselberg er ny tegner i Handicap-nyt. Hjulspind 10 Ministeren mener 12 Interview med ny socialminister, Karen Ellemann. Postmester på afveje 14 I Middelfart har postvæsenet taget utraditionelle midler i brug for at kontrollere borgerne. Jul på Sct. Knudsborg 16 Kort nyt 18 Midt i bladet 21 Læserne skriver 30 Kørestolsræs på Strøget 32 Tre borgmestre i kørestole oplevede Strøget på hjul. En forlænget weekend i Holland 34 Holland byder på mange oplevelser og kan nås på en weekend. Revolutionen er afblæst 36 Vejledningen om den nye BPA-ordning skuffer. Tema: Kommunalvalg 38 Kommunalvalget nærmer sig Deltag i demokratiet og gå til valgmøder. Handicap-nyt bringer en række handicappolitiske spørgsmål, du kan tage med. Foto: Illustration Solveig Niels Andersen. Poulsen. 37 Kandidaterne 40 En del mennesker med handicap stiller op til valget i november. Mød et udsnit af dem. Foto: Klaus Lasvill-Mortensen 6 Uden humor, naturen, motion og tegning går det ikke for Preben Heiselberg. Problemet er fortsat, at der i dette land er 98 kommuner og dermed 98 forskellige måder at forvalte statens rammelovgivning på Læs om vejledningen til den nye BPA-ordning. 36 Tag en hjælper med 43 En lovændring gør det muligt at tage en hjælper med i stemmeboksen. Hvordan får man sat sit kryds? 44 Tilgængeligheden skal være i orden ved valgstederne. Det er den langfra altid. Amsterdam er en charmerende by og Holland ligger i rejseafstand fra Danmark.34 www.dhf-net.dk
Danmarks største udvalg af rejser for funktionshæmmede Vi tilbyder nu mere end 25 spændende rejsemål - alle afprøvet og gennemtestet, så du kan føle dig tryg og nyde din ferie. Gennem vores samarbejde med Albert Olsens Rejsefond har vi muligheden for at uddele rejselegater til handicappede, og kan let søges ved bestilling af en rejse. Vi arrangerer rejser for alle til: Andalusien Spanien Athen Grækenland Barcelona Spanien Berlin Tysland Bretagne Frankrig Budapest Ungarn Cypern solrejse Costa del Sol Spanien Costa Brava Spanien Danmarks sommerland Dubai luksusrejse Gran Canaria Spanien Holland wellnesferie Kina kulturrejse Krakow Polen Kreta Grækenland Krydstogtrejser Loutraki Grækenland Ljubljana Slovenien London storbyferie Madeira øperle Norge vinterrejser Prag Tjekkiet Rom storbyferie San Felice Italien Sydafrika safari Tenerife Spanien Tyrkiet solferie Læs mere på www.handitours.dk og tilmeld dig vores spændende nyhedsbrev med attraktive rejsetilbud H A NDITO U R S A P S F REDERIKSSUNDSVEJ 1 1 6 B D K -2700 B R Ø NSHØJ DENMARK TLF: +45 7022 7 252 FA X : + 4 5 7022 7262 INFO@HANDITO U R S.DK WWW.HANDITOURS.DK
Leder HANDICAP nyt nummer 4 SEPTEMBER 2009 5 Al magt til kommunerne! Magten har det bedst i kommunernes lomme. Sådan tolker jeg social- og indenrigsminister Karen Ellemanns svar i interviewet, som du kan læse på side 12 i dette nummer af Handicapnyt. Samtidig kan du på side 36 læse om, hvordan vejledningen til de nye regler om Borgerstyret Personlig Assistance ikke er blevet, som vi kunne have ønsket os. Da Karen Ellemann tiltrådte, fik vi lyst til at stille hende en række spørgsmål, fordi vi oplever tiltagende problemer på handicapområdet. Vi kæmper med et område, som er præget af afslag til vores medlemmer, uforståelige afgørelser fra Ankestyrelsen, voldsomt lange sagsbehandlingstider osv. osv. Et af de problemer, vi ser lige nu, er en markant forskel på de ydelser, mennesker med funktionsnedsættelser kan forvente at få afhængigt af om de bor i den ene eller den anden kommune. Vi ser også, hvordan kommunernes ret til at foretage et såkaldt individuelt konkret skøn langt hen ad vejen fungerer som et besparelsesskjold mod mennesker med handicap, som blot ønsker at blive kompenseret for deres handicap og opnå lige muligheder, som det så flot hedder i FN s handicapkonvention, som Danmark netop har tiltrådt. I Dansk Handicap Forbund oplever vi således lige nu, hvordan vores rådgivningsteam oversvømmes af henvendelser fra desperate medlemmer, hvis sager er gået i hårdknude, eller som mødes af det ene afslag efter det andet mens deres tilværelse sættes på stand by. Paradoksalt nok sker alt dette samtidig med, at Danmark tiltræder handicapkonventionen, som skulle sikre vores rettigheder! Som landsformand for 10.000 mennesker med bevægelseshandicap må jeg sige, at jeg er noget skuffet over ministerens svar. Karen Ellemann hylder det kommunale selvstyre i en grad, så jeg frygter, at vores medlemmer ikke skal forvente nogle forbedringer som følge af konventionen. Ministeren lægger, som vi læser hendes svar, op til, at den nationale lovgivning (som FN konventionen har indflydelse på) fortsat vil udgøre en meget spinkel ramme, og at kommunerne derfor mange steder vil nedprioritere vores område for penge svømmer de i hvert fald ikke i. Vores medlemmer forlanger ikke andet end retten til at leve en værdig tilværelse på lige fod med andre borgere i dette land. Dette ønske må de desværre nok se langt efter, når det kommunale skøn og selvstyre fortsat hyldes som det absolut fornemmeste princip! FN konvention og nye regler om borgerstyret personlig assistance kan efter min opfattelse lige nu kun bruges til skåltaler. På baggrund af ministerens svar, må jeg desværre konstatere, at der er lang vej til forbedringer i den virkelige verden og hverdag hos det enkelte medlem. FN konvention og nye regler om borgerstyret personlig assistance kan efter min opfattelse lige nu kun bruges til skåltaler: Susanne Olsen Landsformand Kontroleret oplag i perioden 1. juli 2007-30. juni 2008: 9.366 Handicap-nyt s produktion er godkendt til Svanemærket efter Nordisk Ministerråds miljøregler Handicap-nyt: Hans Knudsens Plads 1A, 1. 2100 København Ø. Telefon 39 29 35 55, Telefax 39 29 39 48, E-mail: handicap-nyt@dhf-net.dk, Hjemmeside: www.dhf-net.dk. Redaktion: Susanne Olsen (Ansvarshavende), Solveig Andersen (Redaktør), Bente Rødsgaard, Helge Barnewitz, Jeppe Kerckhoffs. Design og tryk: Handicap-nyt er produceret CO2 neutralt hos KLS Grafisk Hus A/S. Oplag: 9.000. Annoncer: DG-Media, Telefon 70 27 11 55. Rubrikannoncer: Sendes direkte til Dansk Handicap Forbund. Handicap-nyt fås på lydbånd gratis for medlemmer. Ring 39 29 35 55 for bestilling. ISSN: 0904-8081. 83. årgang. Giro: 6 00 34 35. Kontortid: Mandag til torsdag kl. 9.00 16.00, Fredag kl. 9.00 14.15. Landsformand: Susanne Olsen. Hovedkasserer: Erna Christensen. Direktør: Helge Barnewitz. Næste nummer: Udkommer 20. oktober 2009. Deadline: 21. september 2009.
Medlemsportræt www.dhf-net.dk 6 Tekst: Solveig Skovgaard Andersen Foto: Klaus Lasvill-Mortensen. Uden humor går det ikke Preben Heiselbergs liv drejer sig om at have en dagligdag, hvor han sætter smerterne på plads og ikke lader dem bestemme. I den forbindelse er tegning og humor en afgørende faktor Preben Heiselberg er imødekommende, venlig og smilende, og ordene positiv tænkning går igen hele tiden, når man taler med ham. At tænke positivt har han været nødt til at lære sig, for siden en arbejdsulykke i 1989 ødelagde hans rygsøjle, har livet været plaget af kroniske smerter, der nemt kan føre til negativitet og bitterhed. Og det vil Preben ikke være med til. Prebens hjemmeside hedder Handihumor giver større selvindsigt og mindre medicin. Og humoren har sammen med naturen, tegning, motion og familien bestående af hustru og to døtre, gjort at smerterne kan takles, og livet værd at leve. I dag tegner han blandt andet til Handicap-nyt, fotograferer smukke naturfotos og holder foredrag om temaer som fx Humor som terapi eller Usynligt handicap. Ud af arbejdsmarkedet Preben Heiselberg er uddannet landmand og arbejdede inden for landbruget, da arbejdsulykken satte en stopper for den karriere. Senere forsøgte han gennem revalidering at blive konservator, men helbredet kunne ikke holde til det stillesiddende arbejde. Herefter fik han arbejde som medhjælper ved handicapridning, men måtte efter seks år holde op smerterne blev for voldsomme, og i dag er han førtidspensionist. En rygoperation i 1992, der skulle afhjælpe smerterne, gik ikke som ønsket. Herefter besluttede Preben at arbejde med at reducere smerterne ved hjælp af afspænding, mentaltræning og begrænset medicinforbrug. I dag tager han ikke smertestillende medicin.
HANDICAP nyt nummer 4 SEPTEMBER 2009 7 Positiv tænkning og humor er nøgleord i Preben Heiselbergs hverdag. Ellers risikerer man at ende som en bitter mand og det vil jeg ikke, siger han. Tegning som terapi En af de andre måder at reducere smerterne på er at tegne. Det er ren terapi og en udfordring, der giver smertelindring. Inspirationen til tegningerne er taget ud fra mit eget liv, og jeg tegner altid humoristisk. Jeg startede faktisk fra første dag på hospitalet i 1992. Jeg tegnede operationen, lægerne og personerne omkring mig. At tegne var det eneste, jeg kunne, fortæller Preben Heiselberg. Et album af tegneren John Callahan inspirerede ham til at komme i gang, for Hvis han kan, kan jeg også, tænkte han, der udover John Callahan er inspireret af amerikanske Gary Larson, Dik Browne og danske Mette Dreyer. Jeg tegner på grund af humoren, for humor er nødvendig, og den har hjulpet mig, så min smertetærskel er blevet højere med tiden. Positiv tænkning og latter sætter gang i endorfiner, der virker smertestillende. Et stillesiddende arbejde som at tegne er ikke godt for ryggen, så daglig fysisk træning og det at komme ud i naturen er helt nødvendig for Preben. For mig er naturen et kraftcenter, hvor jeg oplader. Det at være i skoven og fokusere på fugle, på vildt, på træer giver ro og fokus, og når jeg fokuserer, kan jeg kontrollere smerterne. Bitterhed flytter ingenting Der er gode og dårlige dage. På de gode træner Preben Heiselberg på cykel i naturen, hviler og tegner, foruden daglige gøremål, som hverdagen med familien kræver. På de dårlige dage når han ikke nær det samme. Men også på dårlige dage finder Preben en hel masse positive ting. Jeg tænker fx på de ting, jeg har nået den dag - også selv om det er ganske små ting. Det hindrer bitterhed. Jeg har en forstående familie, der giver mig plads og tid, men jeg kan være bange for at blive bitter, så jeg ikke kan være ordentlig ved min familie. Derfor er humoren så vigtig. Det er vigtigt, at man griner ad sig selv hver dag og lader smerterne ligge. Man må tage ansvaret for sit liv og ikke fokusere på at have ondt af sig selv. Jeg læser aldrig om smerter. Jeg
Medlemsportræt www.dhf-net.dk 8 Privatfoto. Tegning er ren terapi, fortæller Preben Heiselberg, det udfordrer og holder mig i gang, og hvis jeg også kan få andre til at grine, er det rigtig fint. læser altid noget, der handler om at sætte sig ud over sig selv, fx bøger af og om Dalai Lama. Det inspirerer. Svær erkendelse Preben Heiselberg har arbejdet meget med sig selv for at nå hertil, og nemt har det ikke været. I flere år ville han ikke acceptere, hvor dårlig han var og arbejdede alt for meget. Pludselig kunne kroppen ikke mere. Jeg fik et blackout og faldt om på sengen, og kunne ingenting. Smerterne havde ophobet sig i musklerne og lukket af for blodgennemstrømningen, kroppen sagde stop. En erkendelse af begrænsningerne var nødvendigt. Det tog mange år, og det kræver, at du selv arbejder med - gør en ihærdig indsats og får hjælp om nødvendig. Jeg har stadig smerter 24 timer i døgnet, men jeg er taknemmelig for, hvad jeg kan. Grænserne flytter sig hele tiden. Og jeg tænker positivt: Nu kan jeg det og det, og så kan jeg gå videre. Tegninger i Handicap-nyt Visionen for Preben Heiselberg er at blive ved med at tegne. Det gør mig i godt humør, og samarbejdet med Handicap-nyt betyder meget, fordi der er en deadline, og fordi jeg kan gøre en indsats. Det er nemlig det sværeste ved at være førtidspensionist - ikke at gøre en indsats og ikke have naturlige kontakter gennem arbejdet. Vi har alle brug for at blive bekræftet uanset niveau- vi skal bekræftes i vores værd og være en del af flokken. Tegningerne holder mig i gang, siger Preben Heiselberg om sit engagement i Handicap-nyt, der begyndte i foråret. Jeg tegner ikke kun mennesker med handicap i hvert fald definerer jeg handicap bredt. Jeg synes fx, at politikere nogle gange er så ensporede, at det er et handicap, at en religiøs fundamentalistisk tankegang er et handicap og grådighed, og Der er inspiration nok, når bare man iagttager mennesker omkring en. Og hvis jeg kan få en person til at trække på smilebåndet, har jeg det fint. En daglig humordosis er rigtig godt. Tegningerne får nogle til at grine så griner man lidt af sig selv, og bagefter ser man lidt lysere på tilværelsen. Foredrag Preben Heiselberg holder også foredrag om humor som terapi. Kontakterne får han via sin hjemmeside www.handihumor.dk og gennem sit netværk. Han har fx holdt foredrag ved et seminar, arrangeret af Dansk Selskab for Medicinsk Humor. Folk må gerne høre min historie, hvis det kan give inspiration. Jeg vil gerne fortælle, hvordan jeg er nået til mit nuværende udgangspunkt: At acceptere tingenes tilstand. Og uden humor var det aldrig gået. Preben Heiselberg tegner mange slags mennesker og problemstillinger, og har haft stor gavn af også at tegne sine smerter.
Foto: Lars Svankjær Her er OL-atleten Marianne Maibøll. Marianne er i gang med at betale sit medlemskontingent til Dansk Handicap Forbund. Gør som handicap-ol-atleten Marianne og betal dit medlemskontingent med Betalingsservice. Det er det nemmeste i verden. Og så behøver du ikke spekulere på, om det bliver betalt. Tilmeld til Betalingsservice på www.dhf-net.dk, i dit pengeinstitut eller i din netbank. Du kan også ringe på 3929 3555, så tilmelder vi dig.
Hjulspind www.dhf-net.dk 10 Pressefoto: Ropox. Ny medarbejder Peter Marx er 38 år og ansat 12 timer i et fleksjob i Ulandssekretariatet, hvor han bl.a. skal arbejde med kommunikation og information. Han skal skrive om sekretariatets arbejde på forbundets hjemmeside og skrive nyhedsbreve til samarbejdspartnere, holde foredrag om ulandsarbejdet osv. Opgaverne er mangeartede. Han har tidligere beskæftiget sig med ulande på Roskilde Universitetscenter. Han håber også på, at han ved lejlighed kan komme ud i de lande, hvor forbundet har projekter og skrive om dem. Fritiden går med famileliv, han er far til to piger, men også med at dyrke sin hobby, kørestolsrugby. Velkommen til, red. SET PÅ REHAB 2009. TILGÆNGELIGHED? Foto: Solveig Andersen. Af: Bente Rødsgaard Vasken for alle Firmaet Ropox har fremstillet en vask, man kan hæve og sænke, så den kan tilpasses brugeren. Designet er hvidt og nordisk og vil kunne passe ind i de fleste hjem. Firmaet har også en lang række andre produkter fx hæve/sænkeborde og køkkener, hvor elementerne kan hæves og sænkes. Der er blevet gjort meget ud af, at designet ser diskret og pænt ud, så hele familien kan bruge de samme ting uanset højde og drøjde. EU skærper sikkerhedskravene for kørestolsbrugere i biler og busser EU-kommissionen har udsendt et nyt direktiv (2007/46) med skærpede krav til sikkerhedsudstyr, som sikkerhedsseler og fastspændingsudstyr. Det er et stort ryk fremad, at EU stiller krav til, at både kørestol og personen, der sidder i den, skal være spændt fast med testet og godkendt udstyr, siger Claus Dahl Pedersen fra Dahl Engineering i Thisted, som gennem fem år har afprøvet og testet sikkerhedsudstyr til biler efter de standarder, der nu bliver EU-krav. EU-kravene betyder, at kørestolsbrugere ikke længere bliver betragtet som gods, men som levende personer, der som alle andre har ret til at kunne spænde sikkerhedsselen, når de skal ud at køre. Kravene øger sikkerheden for personer i kørestole og for de andre, der er med i bilen. Det er et stort fremskridt, at både kørestol og bruger bliver holdt fast og ikke flyver fremad og lander i nakken på andre personer, siger Claus Dahl Pedersen. Han og medarbejderne har foretaget mange hundrede crash-test og trækprøver af sikkerhedsudstyr. Firmaet er derfor også som de første klar til at levere udstyr, som lever op til EU-kravene. Pressefoto: Dahl Engineering
HANDICAP nyt nummer 4 SEPTEMBER 2009 11 Besøg Budapest i kørestol Max Hansen, som er dansker, bor i Budapest med sin ungarske hustru og har gjort det siden 1998. Han samarbejder med Region Midtjylland om forskellige venskabsarbejder i Ungarn. For tiden hjælper han med at opbygge en hjælpemiddelcentral efter dansk forbillede. Mit arbejde for regionen har gjort, at jeg kommer i tæt kontakt med mennesker med handicap fx Egmont Højskolen, som jeg har hjulpet med studierejser både for ungarere og danskere, og på den måde fået indsigt i tilgængelighedsområdet. Indsigten har ført til, at han og hustruen har startet et firma, der tilbyder tilgængelige hoteller og et udflugtsprogram i tæt samarbejde med det danske firma Handi-tours. Mange ungarere er meget interesserede i området. Når vi kommer på et hotel for at se på værelser, så er de nærmest flove over, at de ikke er tilgængelige og vil gerne vide noget mere om, hvad de kan gøre, fortæller han. Udflugtsprogrammet dækker både storbytur, opera, vinsmagning, varmtvandsbehandlinger, man kan sågar teste sine evner som vinplukker. 100 danskere har været af sted her i år. Vi booker kun værelser på hoteller, vi har set og opmålt. Lige nu er Ungarn det billigste land i EU, og vi vil gerne gøre det mere kendt for kørestolsbrugere og andre med handicap, siger Max Hansen. Du kan læse mere på www.skagerrak.hu eller kontakte www.handi-tours.dk tlf. 70 22 72 52. Stockholm vil være en by for alle I Stockholm har de en vision. Byen skal i 2030 være en hovedstad i verdensklasse, når det gælder tilgængelighed for alle. Ca. 10 procent af Sveriges befolkning har en funktionsnedsættelse. Dertil kommer de, som har midlertidige funktionsnedsættelser fx på grund af brækkede ben, forældre med børn i klapvogne samt ældre mennesker, som ikke går så godt længere. Ideen bag visionen er, at hvad, der er godt for mennesker med funktionsnedsættelser, er godt for alle. Byen har udgivet en bog med masser af gode tips til indretning af gader og veje, toiletter osv. Du kan downloade hele publikationen på www.stockholm.se/ tillganglig. Foto: Attila Kisbenedek/Scanpix. Vidste du, at Stomiforeningen COPA har udgivet en ordbog, som er god at have med på rejse, hvis man er stomiopereret. Vigtige ord er oversat til 11 forskellige sprog. Læs mere www.copa.dk/download/ ordbog1.pdf. Undervisningsministeriet har udarbejdet en ny vejledning om specialundervisning for voksne. I vejledningen kan man læse om reglerne, og om fx hvilke krav der er til deltagernes færdigheder. Læs vejledningen på www.uvm.dk. 390 kirker over hele landet er med i brochurerne "Vejkirker og andre åbne kirker" for 2009. Brochurerne findes i to udgaver: én for Jylland med 184 kirker og én for øerne (Sjælland, Fyn og de øvrige øer) med 206 kirker. Brochurerne er trykt i 92.000 eksemplarer og kan fås i de deltagende kirker, på biblioteker, på turistbureauer, campingpladser, vandrerhjem og udvalgte museer mv. I brochurerne kan man se, hvor kirkerne ligger. Der er en kørselsvejledning og oplysninger om bl.a. kirkernes åbningstider, seværdigheder, handicaptoiletter osv. Du kan downloade brochurerne på www.kirkefondet.dk. Sahva Auto er solgt til Handi Mobil A/S. Sahva har afhændet Sahva Auto for at skærpe sit fokus på serviceydelser og produkter inden for kropsbårne hjælpemidler, som selskabet siden 1872 har været kendt og værdsat for. Handi Mobil A/S overtog Sahva Auto pr. 1. juni 2009 herunder alle service- og garantiordninger. At der findes en forening ved navn Arkitekter Uden Grænser som er en del af Architecture Sans Frontieres, som er en verdens omspændende non-profit hjælpeorganisation, der arbejder aktivt for en langsigtet, bæredygtig og retfærdig bebyggelse og udvikling i hele verden. Organisationen er repræsenteret i over 20 lande og er baseret på frivillig arbejdskraft. Læs mere www.arkitekterudengraenser.dk.
Ny socialminister www.dhf-net.dk 12 Pressefoto: Folketinget. Hvad mener ministeren? I april blev Karen Ellemann ny socialminister. Handicap-nyt har efter de første måneder på posten stillet hende en række spørgsmål, som har direkte betydning for vores medlemmers dagligdag Af Jeppe S. Kerckhoffs Er det kommunale selvstyre nu så godt, når Dansk Handicap Forbunds (DHF) medlemmer oplever, at tiden for sagsbehandling øges, at kommunerne sparer på hjælpemidler, og at der er store forskelle kommunerne imellem? Hvem har ansvaret og kunne det fordeles anderledes mellem stat og kommune. For at finde ud af det har Handicap-nyt stillet en række skriftlige spørgsmål til ministeren. Og ministeren er vist ganske tilfreds med det kommunale selvstyre og den nuværende ansvarsfordeling. Sagsbehandlingstid DHF s medlemmer oplever, at sagsbehandlingstiden i løbet af de sidste to år er eksploderet. Hvordan vil du gribe ind? Og kan der i yderste konsekvens blive tale om at sanktionere imod kommunerne? Karen Ellemann: Alle kommuner skal behandle ansøgninger om hjælp så hurtigt som muligt. Det er et grundlæggende princip i retssikkerhedsloven. Den enkelte kommunalbestyrelse har retten til og ansvaret for at fastlægge kommunens serviceniveau med hensyn til sagsbehandlingstider. Det er imidlertid meget vigtigt, at de enkelte borgere og brugere af det sociale system ved, hvilken sagsbehandlingstid de kan forvente. Derfor har regeringen taget initiativ til en ændring af reglerne i retssikkerhedsloven, så det klart fremgår, at kommunalbestyrelsen på de enkelte sociale sagsområder skal fastsætte og offentliggøre generelle frister for, hvor lang tid der må gå, fra kommunen modtager en ansøgning, til den har afgjort den. Hvis en kommunalbestyrelse tilsidesætter sin pligt til at fastsætte og offentliggøre frister på de enkelte sagsområder, vil dette kunne påses at det statslige kommunaltilsyn. Det er både rigtigt og vigtigt, at der er plads til lokalt selvstyre inden for rammerne af lovgivningen. Både kommuner og sager er forskellige. Derfor skal der være mulighed for at foretage lokale prioriteringer under ansvar, og kommunalbestyrelsen står til ansvar over for sine borgere med hensyn til sine beslutninger. Det gælder også med hensyn til sagsbehandlingstiden. Besparelser på handicapområdet DHF oplever fortsat store besparelser på handicapområdet. Fra statslig side hævdes det gang på gang, at kommunerne har fået pengene til håndtering af opgaven. Kan du forestille dig, at der øremærkes midler til området? Karen Ellemann: Serviceloven er som udgangspunkt kun en lov, der sætter de overordnede rammer for, hvilke service ydelser og tilbud kommunalbestyrelsen er forpligtet til at yde. Det er derfor kommunalbestyrelsens ansvar at fastlægge, hvilket serviceniveau der ønskes i kommunen. Dette gælder også på handicapområdet. Selvom det er kommunalbestyrelserne, der har hovedansvaret for at sikre, at borgere med specielle behov får de rigtige tilbud, har regeringen dog løbende forbedret vilkårene på handicapområdet. Jeg vil blot fremhæve reglerne om BPA, de nye regler, der fastsætter bindende minimumsregler for kommunalbestyrelsens udmåling af tilskud til hjælpere, afskaffelse af servicebetalingen for beboere i botilbud eller plejehjem, regler om oprettelse af handicapråd og arbejdet med at modernisere reglerne om handicapbiler. FN s Handicapkonvention Har du som indenrigs- og socialminister et ansvar for, at kommunerne efterlever principperne i FN s handicapkonvention? Karen Ellemann: Jeg er meget glad for, at Danmark nu kan ratificere handicapkonventionen. Med ratifikationen bliver den danske stat folkeretligt forpligtet til at indrette sin lovgivning og administrative praksis sådan, at konventionens principper opfyldes, og kommunerne skal naturligvis følge den lovgivning, der fastsættes af Folketinget. Men konventionen ændrer ikke ved, at der som følge af det kommunale selvstyre er en række afgørelser fra kommunalbestyrelserne, der indebærer et konkret skøn. Det er først og fremmest kommunalbestyrelsens ansvar, at lovgivningen bliver fulgt i kommunerne og dernæst de kommunale tilsynsmyndigheder, der skal føre tilsyn med, at dette også sker.
HANDICAP nyt nummer 4 SEPTEMBER 2009 13 BPA Hvordan vil du sikre, at tankerne bag BPA også reelt slår igennem i alle kommuner? DHF oplever, at man i flere kommuner ikke har tænkt sig at udvide målgruppen? Karen Ellemann: Reglerne om BPA trådte i kraft den 1. januar 2009, og det er store ændringer, som nu er ved at blive gennemført i kommunerne. Jeg ved, at det erfaringsmæssigt kan tage lidt tid, inden kommunerne tager disse regler til sig. Derfor har ministeriet holdt en række informationsmøder om BPA over hele landet i februar og marts i år. Samtidig udsender ministeriet om få dage en orienteringsskrivelse til alle kommunalbestyrelser om den seneste lovændring, så kommunalbestyrelserne bliver opmærksomme på disse nye regler, og kan sikre, at de implementeres lokalt. Desuden er vi på vej med en ny vejledning om BPA til de kommunale sagsbehandlere. Det er mit mål, at denne bliver et vigtigt værktøj for kommunerne i forhold til reglerne om BPA. (Vejledningen er kommet se side 36, red.) Fra statslig side har man med BPA indført en rigtig god og fleksibel lovgivning. Men kommunerne skal løfte en stor udgift, hvis målgruppen skal udvides. Ser du en fare for, at det kommunale skøn vil blive brugt som skjold imod disse omkostningstunge ordninger? Karen Ellemann: Uanset at en BPA-ordninger kan være dyr for den enkelte kommune, så må det aldrig være det økonomiske, der afgør, om en borger er berettiget til denne form for hjælp. Der er tale om borgere, som har et omfattende hjælpebehov. Og det behov skal dækkes. Jeg vil også gerne slå fast, at kommunerne bliver kompenseret for de udgifter, der følger af de nye regler. Det gælder både reglerne om BPA, der giver borgeren mulighed for at betale fx et firma eller en forening for at være arbejdsgiver for hjælperne, og for de nye, bindende regler om udmålingen af tilskuddet til løn mv. til ansættelse af de nødvendige hjælpere. El-crosser Mange af vores medlemmer har nu ikke længere mulighed for at få en el-crosser, fordi denne betragtes som et forbrugsgode og dermed kræver 50 % i egenbetaling. Elcrosserne kan fortsat bevilges som et hjælpemiddel, men vi oplever, at kommunerne nu som standard betragter dem som et forbrugsgode. Vil du indskærpe overfor kommunerne, at de ikke kan afvise bevilling af el-crossere som hjælpemiddel? Karen Ellemann: Jeg vil gerne her afslutningsvis slå fast, at selvom et produkt er et forbrugsgode, kan det efter en konkret vurdering ydes med 100% tilskud som et hjælpemiddel. Det følger direkte af lovgivningen om forbrugsgoder, og kommunerne skal selvfølgeligt følge lovgivningen på området. Danmarks største bilhus for biler med særlig indretning - Vi har løsninger til ethvert behov. Langhøj konsulentteam Hos os er professionalisme en selvfølge! Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann har stor tiltro til kommunernes selvstyre, og ser ingen grund til ændringer. Det er både rigtigt og vigtigt, at der er plads til lokalt selvstyre, og kommunalbestyrelsen står til ansvar over for sine borgere, siger hun. Hasselager Centervej 26 8260 Viby J Tlf. 87 41 10 40 Fax 87 41 10 41 www.langhoej.dk
En god historie www.dhf-net.dk 14 En postmester på afveje I Middelfart sendte postmesteren en spion ud for at kontrollere, om en borger nu virkelig havde brug for at få sin post bragt helt til døren i stedet for til en postkasse ved skellet Af Michael F. Hansen og Gitte R. Reckendorff Nielsen Dansk Handicap Forbund er her i Middelfart repræsenteret i Danske Handicaporganisationers (DH) Handicappolitiske Udvalg, hvor vi jævnligt tager enkeltsager op for at hjælpe en borger med handicap, som er kommet i en håbløs situation. I denne sag fik vi en henvendelse fra en borger, som var helt uforstående over for, at den lokale postmester pludselig havde valgt at trække en dispensation for krav om postkasse ved skel tilbage. Borgeren havde haft en postkasseindsats i døren i flere år på grund af stort gangbesvær, men nu trak postmesteren pludselig dispensationen tilbage. Borgeren gik derfor til kommunen og spurgte efter hjælp. Kommunen gav borgeren ret i, at han selvfølgelig var berettiget til en dispensation, og at de ville anbefale dette til postmesteren. Man skulle så tro, at dette var enden, men nej... Postmesteren begrundede tilbagetrækningen af dispensationen med, at han netop havde haft en spion ude for at se, om denne borger virkelig ikke havde mulighed for at tage sin post ind fra skellet. Spionen havde set, at borgeren kunne gå lidt rundt med rollator, så det måtte jo betyde, at borgeren kunne gå fint! Ud fra den observation så postmesteren ikke nogen grund til, at borgeren skulle have en dispensation for en postkasse ved skellet. En lykkelig slutning Herefter kontaktede borgeren så DH s Handicappolitiske Udvalg. For hvad gør man med en sådan egenrådig postmester, der pludselig selv synes, at han har den faglige uddannelse, som gør ham i stand til at vurdere en borgers fysiske kunnen, og som ser stort på, at kommunens fagpersoner har vurderet borgeren som svært gangbesværet? Vi sendte så et brev til postmesteren for at få svar på, hvad der var gået galt i denne sag. Vi var meget bekymrede over postmesterens initiativ, men postmesteren havde åbenbart ikke lyst til at svare. Derfor skrev vi et brev til Post Danmarks Stabschef, Jesper Buhl. Stabschefen svarede ti dage senere, at han havde set nærmere på sagen og måtte beklage. Desværre så det ud til, at der havde været flere misforståelser i sagen. Derfor skulle borgeren blot henvende sig til kommunens socialforvaltning igen og få dem til at sende endnu en indstilling, så skulle sagen blive bragt i orden hurtigst muligt. Jesper Buhl lovede, at han personligt ville følge sagen til dørs, og at han havde fortalt postmesteren, at sådanne sager ønskede han ikke at få igen. Postmesteren burde vide, at der er en lov, som giver borgere med gangbesvær lov til at få dispensation til at få posten leveret ved døren, hvis der forelægger dokumentation fra offentlig side. Den gode slutning på denne uretfærdige sag viser, at vi kan gøre noget. Ved at gå de rette veje og argumentere på den rigtige måde, kan vi nå langt. Sådanne sager arbejder vi gerne med i HPU, så skulle der være nogen af jer, som har et problem eller noget som I ikke forstår, så bare henvend jer, vi står klar med råd og vejledning og eventuel hjælp. Michael F. Hansen er kasserer og Gitte R. Reckendorff Nielsen suppleant i bestyrelsen for DHF Middelfart afdeling samt henholdsvis sekretær og formand i Handicappolitisk Udvalg, Middelfart. I Middelfart har postmesteren forstand på, om man har et handicap eller ej. Illustration Niels Poulsen.
www.rehacare.de www.handicapbusser.dk Vi har specialiseret os i opbygning og indretning af lift- og handicapbusser Rehabilitering Forebyggelse Integrering Pleje 20. Internationale fagmesse og kongres Düsseldorf, Tyskland 14. 17. oktober 2009 HandicapBusser har specialiseret sig i opbygning og indretning af institutionsbusser og busser til enkelt kørestolsbrugere, der dækker alle behov og ønsker. Og vi ved, hvad vi taler om. For bag firmaet står Poul Erik Illemann med 12 års erfaring vedr. salg og opbygning af ca. 700 busser fra et Citroën Handicapcenter. HandicapBusser er anerkendt og respekteret indenfor de bevilgende myndigheder, sagsbehandlere i kommuner og regioner, organisationer, brugerråd med videre. Og har stor viden, når det gælder regler, lovgivning og sagsbehandling. Vi satser primært på bilmærker, der er kendt for kvalitet og sikkerhed for både fører og passagerer - og det er bl.a. mærker som Citroën, VW, Ford, Mercedes og Renault. Poul Erik Illemann Kom og se vores udstillingsbusser, få en prøvetur - eller ring og vi kommer gerne forbi! Oliver Svanholm Jesper Skov Vejlbjergvej 18 8240 Risskov Tlf. 8731 4600 www.handicapbusser.dk info@handicapbusser.dk - specialist i indretning og opbygning af lift- og handicapbusser REHACARE er for alle, der ønsker at informere sig om temaerne rehabilitering, forebyggelse, integrering, pleje og alderdom. fordi dette tema angår os alle! For adgangskort og kataloger i forsalg samt yderligere information: Intermess ApS Rådhusvej 2 2920 Charlottenlund Tlf.: 45 50 56 55 Fax 45 50 50 27 info@intermess.dk www.intermess.dk 10.08.2009 RehaCare International 258 x 89 4c Dänemark Handicap-nyt / No. 4, 05. September 2009
Jul på Sct. Knudsborg www.dhf-net.dk 16 Jul på Sct. Knudsborg 22. december 4. januar Traditionen tro arrangerer Dansk Handicap Forbund juleophold for enlige på feriecentret Sct. Knudsborg på Fyn fra tirsdag den 22. december til mandag den 4. januar 2010. Enlige der skal være alene i julen, kan få tilmeldingsblanket hos Lea Dernov på forbundets hovedkontor, telefon 39 29 35 55. Prisen for opholdet er kr. 7.000 alt inkl. + kr. 800 for transport fra Hans Knudsens Plads. ÅBENT HUS Kom og prøvekør vores nyeste model Mini Crosser M 1. Vi holder ÅBENT HUS den første fredag i måneden fra kl.12.00 15.00 i vores afdelinger i Herning, Køge og Odense. Få en prøvetur og en snak med én af vore erfarne konsulenter. Der er kaffe på kanden og sodavand til børnene. STÆRK- STABIL OG SIKKER - igennem 25 ÅR Åbent hus! Fra kl.12.00-15.00 første fredag i måneden! Fitform Vario løfte- og hvilestole Mini Crosser model M 1 Lite 3-hjulet Medema Danmark AS: Herning: Enggardsvej 7 - Snejberg - 7400 Herning, Køge: Ådalen 9-4600 Køge Odense: Sivlandvænget 6-5260 Odense S - Tlf: 70 10 17 55 - info@medema.com - www.medema.dk
Børneplejesenge og mere Lilli Emma Nordic* MESSENYHED MESSENYHED Højdeindstillelig babytremmeseng til forældre i kørestol. Et sikkert rum til børn med adfærdsforstyrrelser Klassisk plejeseng, dog samtidigt et pænt, robust møbel PÅ GENSYN 2010 * Lever op til den Nordiske Kravspecifikation for indstillelige senge til handicappede børn. Vi har fem grundforskellige modeller børneplejesenge med et hav af tilpasningsmuligheder - kontakt os for vejledning! Plantagevej 7 E DK-6270 Tønder fon +45 7374 4073 info@kayserbetten.dk www.kayserbetten.dk Bruger Hjælper Formidlingen og Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - hos os styrer borgerne allerede! Fra 1. januar 2009 lempes reglerne for at få tilskud til egen hjælpeordning efter 95 og 96 i serviceloven. En af lempelserne er, at borgerne nu frit kan vælge at overdrage administrationen af arbejdsgiveransvaret til en privat virksomhed som f.eks. Bruger Hjælper Formidlingen. Som Danmarks største leverandør af ydelser til mennesker med fysisk handicap er vi naturligvis parat til - i dialog med borger og kommune - at levere fleksible BPA produkter, der sikrer at hjælpeordningerne virkelig fungerer. Læs mere om Bruger Hjælper Formidlingen og BPA på www.formidlingen.dk eller ring til os på tlf. 3634 7900.
Kort nyt www.dhf-net.dk 18 Af Jesper Gunnarsen, Bente Rødsgaard, Solveig Andersen OG Henry Lind Kort nyt Kort nyt Kort nyt Kollektivhuset i København fejrer 50 års jubilæum. Foto: Pelle Korsbæk Sørensen. Kollektivhuset i København har 50 års jubilæum Kollektivhuset summer af mangfoldighed og forskellighed, for i de 171 lejemål er der både multietnisk aktivitet og forskellige religiøse og politiske holdninger. Huset blev opført af De Vanføres Boligselskab (DVB) som Landsforeningen af Vanføre (LAV) (nu Dansk Handicap Forbund, red.) stod bag. Ideen til kollektivhuset opstod, da DVB ikke fandt det rimeligt, at seninvaliderede skulle på plejehjem, eller at unge med handicap skulle blive boende hjemme. Kollektivhusets ide var, at fysisk handicappede og ikke handicappede skulle bo i samme hus, og der blev ved indretningen taget specielle hensyn til fx dørbredder, niveaufri adgang til alle rum, handicapegnede bade og toiletrum, elevatorer osv. På tagetagen blev der indrettet 70 kollegieværelser til personer henvist til revalideringsinstituttet. I starten kunne man som beboer købe spisebilletter til mad i en restaurant, men den ordning er ophørt. I huset var der også mulighed for personlig pleje og hjemmehjælp. Invaliditetstætheden i huset skulle være min. 30 %. I underetagerne blev der etableret forskellige værksteder, hvor man i samarbejde med Samfundet og Hjemmet for Vanføre (Sahva) kunne uddanne sig. Der blev også indrettet et dagcenter og selskabslokaler og på 11.sal en respiratorafdeling. Siden er huset forandret fx med glasdækkede altaner - og renoveret flere gange. Her i 2009 skal huset gennemgå en større renovering. Flere huse kom til i provinsbyerne Grundstenen blev lagt den 2. september 1957 af fhv. statsminister Viggo Kampmann, ryttersken Lis Hartel og Frederik Knudsen landsformand i LAV - og alle tre fra Vanførefonden. Den 22. november 1958 var der rejsegilde, og huset blev indviet i efteråret 1959, hvor de første beboere rykkede ind. Vanførefonden, Sahva og LAV stod for finansieringen af huset. Samarbejdet med LAV, DVB, Vanførefonden og Sahva forsatte op gennem 1960erne og 1970erne, hvor der blev bygget kollektivhuse i bl.a. Ålborg, Herning, Haderslev, Næstved, Århus og Esbjerg. Jubilæet fejres lørdag den 3. oktober. (Se invitation side 24). Medlemsundersøgelse i Dansk Handicap Forbund Hovedbestyrelsen i Dansk Handicap Forbund har besluttet at få foretaget en medlemsundersøgelse. Formålet er at finde ud af, hvad medlemmerne gerne vil have samt gode ideer til hvad tillidsfolkene skal arbejde med. 400 medlemmer vil blive kontaktet af firmaet Ziirsen Research, som står for undersøgelsen. Indsamlingen af data slutter i november. Hvis du bliver kontaktet, så håber jeg, at du vil medvirke og give dit bidrag til forbundets videre udvikling siger landsformand for Dansk Handicap Forbund Susanne Olsen.
HANDICAP nyt nummer 4 SEPTEMBER 2009 19 Organisationen UNAPD, som Dansk Handicap Forbund støtter, har bl.a arbejdet for, at mennesker med handicap kan få stadeplads på markedet. Manden her sælger radioer. Foto Torben Bjerregaard Schlüter. Evaluering af Dansk Handicap Forbunds samarbejdspartner i Uganda Dansk Handicap Forbund har gennem flere mindre og et enkelt større projekt siden 2002 støttet en organisation af fysisk handicappede i Uganda UNAPD. For et par år siden startede Hjerneskadeforeningen ligeledes med at støtte organisationen. For at få en ide om nytten af den støtte, der er givet, og have et pejlemærke for fremtidig støtte, blev de to danske organisationer enige om, at lave en evaluering af støtten og af organisationen. Evalueringen bestod af en undersøgelse, dels af hvordan det stod til ude i organisationens lokalafdelinger, og dels af organisationen på nationalt niveau. En lokal konsulent stod for undersøgelsen af lokalafdelingerne, mens en medarbejder fra DHFs ulandssekretariat stod for den nationale evaluering. Evalueringen viste en del svagheder i organisationen, bl.a. er der ikke afholdt generalforsamling i tide, lokalafdelingerne er ikke er særligt aktive, og støtten fra hovedkontoret til lokalafdelingerne er næsten ikke eksisterende. For at afslutte processen var formanden for DHFs ulandsudvalg, Hans Møller og Michael Larsen fra ulandssekretariatet sammen med en repræsentant fra Hjerneskadeforeningen i Uganda til en såkaldt partnerskabsaktivitet, hvor evalueringen samt muligheden for forsat samarbejde blev drøftet. Et krav fra de danske organisationer for et fortsat samarbejde vil bl.a. være snarlig afholdelse af en generalforsamling. Medlemmer i Centrum Gennem de sidste to år har Århus afdeling gennemført projekt Medlemmer i Centrum for at undersøge forholdene for og behovene hos medlemmerne. Medlemmerne fik mulighed for at komme til orde, dels gennem et tilbud om rådgivning og bisiddere, dels gennem en undersøgelse af medlemmernes behov og oplevelse af, hvordan de oplever livet som borger med handicap i Århus kommune. Resultatet præsenterer afdelingen i en flot pjece, der udover at fortælle om resultaterne giver svar på nogle af de spørgsmål, medlemmerne har haft i projektperioden. Pjecen kan således fint anvendes som håndbog, hvor man kan skaffe viden om fx: Hvordan er mine muligheder for uddannelse, for at få en god bolig, for personlig og praktisk hjælp etc. Endelig indeholder pjecen oplysninger om, hvor man kan søge mere viden eller hjælp. Århus afdeling har udsendt en anvendelig pjece om afdelingens projekt Medlemmer i Centrum.
* Slut med våde madrasser Bed Mats - absorberende engangs-underlagen DryNites Bed Mats er et helt nyt absorberende engangsunderlagen, der holder madrassen tør, når uheldet er ude. Det er en hjælp til alle, der tisser i sengen, og er specielt udviklet med henblik på høj absorbering, beskyttelse og diskretion. Underlagenet lægges rundt om madrassen på tværs, under det almindelige lagen. Det kan absorbere op til 900 ml. væske, er blødt på oversiden, så det er rart at ligge på og har en vandtæt membran på undersiden. DryNites Bed Mats har mange anvendelsesmuligheder: Til lidt ældre børn, der tisser i sengen Som supplement til små blebørn I rejsesengen på ferie eller besøg I forbindelse med pottetræning Ved voksen-inkontinens Ved menstruation DryNites Bed Mats kan fås i supermarkeder og på nogle apoteker. 90cm Bestil en gratis prøve på www.drynites.dk Få yderligere information om sengevædning hos patientforeningen Kontinensforeningen www.kontinens.dk eller ring til Kontinensforeningens landsdækkende telefon-rådgivning på telefon 70 20 08 70, indtal gerne besked.