Fremtidens finansielle forbrugere og IT løsninger Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Fremforsk, Center for Fremtidsforskning, www.fremforsk.dk
Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader på vej fra oase til oasen Dagen som en lang, fraktal rute igennem byen
Tidsånden efter krisen Økonomisk nedtur skabte ændringer i tidsånden: Fra optimalisme og substans til eskapisme og gryende optimisme: Den lille luksus små forkælelser Introvert forbrug ikke ekstrovert og demonstrativt Fornuft frem for overflod den lille regnemaskine De nye fokusområder: Natur, sundhed, sikkerhed De nye værdier: Samle os om det nære være noget for hinanden fokus på hjemmet frem for boligen Hjemmebag, egne grøntsager og urter, alternativ ernæring Hjemmestrik, egne tekstiler, farvel til det hvide Anti-mode og antimaterialisme
Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) Mængdeindeks 8000 Befolkningsudviklingen i Danmark 7000 6000 5000 4000 3000 6.000.000 5.000.000 4.000.000 3.000.000 2.000.000 1.000.000 0 1845 1870 1906 1925 1945 1965 1985 2005 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923 1934 1945 1956 1967 1978 1989 2000 2011 Kilde: Danmarks Statistik
2011 Gældskrise og uro Hvorfor mangler Grækerne og Italienerne penge? Pengerigelighed på grund af virksomhedernes og privates opsparing Renten på store indskud -0,13% i Bank of New York Mellon i august 2011 Gældskrisen breder sig i Sydeuropa Double dip men denne gang fundamentalt anderledes krise Der mangler lånere ikke penge Tilliden til fremtiden er væk den må vi genskabe
Volatiliteten i markedet Schweizerfranc og andre valutaer Guld, kobber andre råvare en flugt mod sikre værdier egentligt styret af finanskrisen Store bevægelser på valutamarkederne og aktiemarkederne manglende sikkerhed og tryghed Gældskrisen burde betyde prisfald vi har pengerigelighed og rigeligt med varer Tryghedsskabende indsats den vigtigste indsats fremover
Befolkningsudviklingen Danmark 2011-2021 0-4 10-14 20-24 30-34 40-44 50-54 60-64 70-74 80-84 90-94 100+ -30% -20% -10% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Kilde: Danmarks Statistik, 2010
Demografi Danmark absolutte tal 2011-2021 2011 2021 Ændring 0-9 651.719 634.449-17.270 10-19 697.015 659.358-37.657 20-29 644.195 742.503 98.308 30-39 731.127 653.150-77.977 40-49 812.750 728.162-84.588 50-59 716.709 786.578 69.869 60-69 682.658 663.965-18.693 70-79 386.429 566.482 180.053 80-89 190.200 226.078 35.878 90 + 38.145 44.091 5.946 I alt 5.550.947 5.704.816 153.869
Livets nye faser 1960 0 20 40 60 2000 Barndom Teenager Forældre Alderdom 2030 Unge De frie 1 Seniorer De frie 2 0 20 40 60 80
Indkomstfordelingen for familier, 2011 30,00% 28,20% 25,00% 22,40% 20,00% 15,00% 12,00% 12,40% 11,10% 10,00% 8,10% 5,00% 2,80% 1,50% 0,00% 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-750 750-1000 1000+ Skattepligtig indkomst Kilde: Skatteministeriet, 2011
Indkomstfordelingen for familier, 2011 & 2007 35,00% 33,60% 30,00% 28,20% 25,00% 22,40% 21,50% 20,00% 15,00% 10,00% 13,90% 12,00% 12,40% 11,50% 8,10%8,20% 11,10% 8,60% 5,00% 0,00% 2,80% 1,80% 1,50% 1,05% 0-100 100-200 200-300 300-400 400-500 500-750 750-1000 1000+ Skattepligtig indkomst Kilde: Skatteministeriet, 2007, 2011
Finansielle kunder netop nu Tilliden til den finansielle sektor er stadig i bund Sektoren har ikke overvundet krisens tillidsbrug Bankpakke 4 gør det ikke bedre Hvordan vil en socialdemokratisk ledet regering begrunde manglende økonomisk fremgang? Der skal benarbejde til at ændret image Det tager år Boligkrisen hjælper bestemt ikke
De seks generationer Baby Boomers Den store under og efterkrigsgeneration: 40-tallister, 68-generation Fra mangel til overflod P-pillen Født 1940-54 Generation Y Den mindste generation Kvinder ud på arbejdsmarkedet Pc, mobiltelefon Født 1980-89 Generation Jones Nyopdaget generation stor generation, Jones, fordi de er almindelige Stereoanlægget Født 1955-66 Generation Z Mellemkrigs-generation Stor familieværdier Projekt-og curlingbørn Digital natives Født 1990-2001 Generation X Nå-generationen Den lille efter p-pillen Selvcentrerede, selvoptagne, udadvendte Videoen Født 1967-79 New Millenium Efter 9-11 generationen Kulturel homogen. 1. verdensborgergen. Wi Fi (Wireless internet) Født 2002 -
Babyboomer Fortjent forkælelse og personlig indlevende betjening i butikken, bliver ofte skuffede Meget loyale kunder Kan sagtens bruge netbank, køber rejser på nettet, Der er også dem, der ikke kan bruge et tastatur Vil aller helst have personlig betjening og i det mindste en person de kender i telefonen Det er dem, pengeinstitutterne skal leve af i de kommende år NemID er skrevet alt for småt
Jones og X erne som forbrugere Bevidste og kyniske forbrugere, ikke loyale mod butikker og pengeinstitutter Nytteperspektiv Personlig succes, mærkevarer og den perfekte livsstil Gen X har fået tørre tæsk under krisen Det er de gamle kernekunder i pengeinstitutterne stor gæld og stort pengeflow Børnefamilier Tid og forbrug, shoppingcentre og internet, har ikke tid til besøg i banken Forbrugsmetoder nogle digitale og klarer alt over nettet, og andre mere som Babyboomers De kan ikke forstå, hvorfor det skal være så svært at låne til et hus
De nye unge familier (generation Y) Far er også kærlig og leger med børnene En nye type familie Bonderøven er sexet Der er brug for noget, der kan ordnes på nettet (små børn og tidsmangel) Min bank er mit plastickort og min netbank Kommer kun i filialen, hvis det ikke kan undgås og godt det samme! Forstår ikke altid sproget på nettet, da det ofte er godkendt og tilrettet af en 50+ årig Finder NemID upraktisk
De unge og finans (Gen Z) Situationsbestemt forbrug Veluddannede Fun-shoppers Teknologi: Pc, mobiltelefon Nettet informationssted 1 Mobilen vigtigste genstand Søger ægthed autenticitet 20% vækst i gruppen Stil frem for Brands: Vintage, sjældent, basic og måske et brand Mobilbank er sagen ikke blot kontoopslag Hader NemID hvorfor skal det være på papir Forstår ofte ikke hjemmesider skrevet af såkaldte voksne (SKAT, bank etc.) Vil hellere se en god video end læse på nettet
Indkøb på mobil 1. kvt. 2011 1. kvt. 2010 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ingen indkøb Indkøb på mobil Beklædning (11%) Elektronik (8%) Film, musik, spil (fysisk) Rejser hotel, bil mv.(7%) Optankning mobil (6%) Billetter underholdning Flybilletter (4%) Film, musik, spil downloads Sportsudstyr (4%)
En opgave at løfte Tre oplysninger, der forklarer det meste: Hvad koster det om året/måneden Den gennemsnitlige pris på samme ydelse Samtlige omkostninger i procent af lånet og renten Det samme for indskud/depot Desuden: Samtlige prisændringer med alle tre oplysninger direkte til kunden Hvordan er jeg bundet og hvor længe? Hvordan kan aftalen laves om? Risiko grøn, gul, rød
Vinderparametre i fremtidens brugerorienterede IT Det mobile: Det skal funke nu! Det netbaserede i mange år endnu Udbygning af bestående tjenester Det brugerorienterede: Alt for ofte fra os til dem der er brug for en ærlig fra Jer til os tankegang Det sociale De sociale medier afgørende men man kan ikke være med i fællesskaberne direkte Indirekte deltage via rygtemarkedsføring, branding mv
Det nye paradigme! Glem uniforme løsninger brugerne skal behandles forskelligt Kun ved at behandler folk forskelligt, kan vi behandle dem lige Generationer er vigtige - teknologisk læring Uddannelse, køn, livsforløb, kultur, nationalitet mv. spiller også ind Løsning er selvdifferentiering lad brugeren finde sin egen løsningsmodel
Bog om forbrugere: www.fremforsk.dk
www.fremforsk.dk Jesper Bo Jensen Fremforsk Kannikegade 18,1 8000 Århus C E jbj@fremforsk.dk T 86 11 47 44 M 20 67 45 00