Samling af Afgørelser DOMSTOLENS DOM (Tredje Afdeling) 21. december 2016 *»Præjudiciel forelæggelse retligt samarbejde i civile sager forordning (EF) nr. 44/2001 retternes kompetence sager om erstatning uden for kontrakt selektivt distributionsnet videresalg via internettet uden for et distributionsnet søgsmål med påstand om, at det ulovlige forhold bringes til ophør tilknytningsmoment«i sag C-618/15, angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267 TEUF, indgivet af Cour de cassation (kassationsdomstol, Frankrig) ved afgørelse af 10. november 2015, indgået til Domstolen den 23. november 2015, i sagen: Concurrence SARL mod Samsung Electronics France SAS, Amazon Services Europe Sàrl, har DOMSTOLEN (Tredje Afdeling) sammensat af afdelingsformanden, L. Bay Larsen, og dommerne M. Vilaras, J. Malenovský, M. Safjan (refererende dommer) og D. Šváby, generaladvokat: M. Wathelet justitssekretær: A. Calot Escobar, på grundlag af den skriftlige forhandling, efter at der er afgivet indlæg af: Concurrence SARL ved avocat P. Ricard Amazon Services Europe Sàrl ved avocats A. Bénabent og M. Jéhannin den franske regering ved D. Colas og C. David, som befuldmægtigede DA * * Prossessprog: fransk ECLI:EU:C:2016:976 1
den italienske regering ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato D. Del Gaizo den luxembourgske regering ved D. Holderer, som befuldmægtiget, bistået af avocat M. Thewes Europa-Kommissionen ved C. Cattabriga og M. Heller, som befuldmægtigede, og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 9. november 2016, afsagt følgende Dom 1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 5, nr. 3), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001, L 12, s. 1). 2 Denne anmodning er blevet indgivet under en sag mellem Concurrence SARL, der har hjemsted i Frankrig, på den ene side og Samsung Electronics France SAS (herefter»samsung«), der ligeledes har hjemsted i Frankrig, og Amazon Services Europe Sàrl (herefter»amazon«), der har hjemsted i Luxembourg, på den anden side angående en påstået krænkelse af forbud mod videresalg uden for et selektivt distributionsnet og på en markedsplads (market place) ved hjælp af tilbud om onlinesalg på en række websteder i forskellige medlemsstater. Retsforskrifter EU-retten 3 Det fremgår af anden betragtning til forordning nr. 44/2001, at denne forordning af hensyn til det indre markeds funktion tog sigte på gennemførelse af»bestemmelser, der kan gøre reglerne for retternes kompetence på det civil- og handelsretlige område ensartede og forenkle formaliteterne med henblik på en hurtig og enkel anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser truffet i medlemsstater, der er bundet af denne forordning«. 4 Følgende fremgik af 11., 12., og 15. betragtning til denne forordning:»(11) Kompetencereglerne bør frembyde en høj grad af forudsigelighed og være baseret på sagsøgtes bopæl som det principielle kriterium, og dette kompetencekriterium bør altid kunne gøres gældende, undtagen i enkelte velafgrænsede tilfælde, hvor det på grund af sagens genstand eller af hensyn til parternes aftalefrihed er berettiget at lægge et andet tilknytningsmoment til grund. For at gøre de fælles regler mere gennemsigtige og undgå kompetencekonflikter bør juridiske personers bopæl defineres selvstændigt. (12) Som kompetencekriterium bør sagsøgtes bopæl suppleres med alternative kriterier baseret på en sags nære tilknytning til en bestemt ret eller på hensynet til god retspleje. [ ] (15) Af hensyn til en harmonisk retspleje er det nødvendigt at mindske risikoen for parallelle retssager mest muligt og undgå, at der træffes indbyrdes uforenelige retsafgørelser i to medlemsstater. [ ]«5 Kompetencereglerne var indeholdt i den nævnte forordnings kapitel II. 2 ECLI:EU:C:2016:976
6 Artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 44/2001, som henhører under nævnte kapitel II, afdeling 1, med overskriften»almindelige bestemmelser«, var affattet således:»med forbehold af bestemmelserne i denne forordning skal personer, der har bopæl på en medlemsstats område, uanset deres nationalitet, sagsøges ved retterne i denne medlemsstat.«7 Denne forordnings artikel 3, stk. 1, der indgik i den nævnte afdeling 1, bestemte:»personer, der har bopæl på en medlemsstats område, kan kun sagsøges ved retterne i en anden medlemsstat i medfør af de regler, der er fastsat i afdeling 2-7.«8 Den nævnte forordnings artikel 5, nr. 3), som findes i kapitel II, afdeling 2, under overskriften»specielle kompetenceregler«, fastsatte:»en person, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges i en anden medlemsstat [ ] 3) i sager om erstatning uden for kontrakt, ved retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå.«9 Forordning nr. 44/2001 er blevet ophævet ved artikel 80 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12. december 2012 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EUT 2012, L 351, s. 1). I henhold til dens artikel 81, stk. 2, finder sidstnævnte forordning først anvendelse fra den 10. januar 2015. Fransk ret 10 På datoen for de faktiske omstændigheder i hovedsagen fastsatte artikel L. 442-6, stk. 1, nr. 6, i code du commerce (handelsloven):»enhver producent, handlende, industrivirksomhed eller person opført i erhvervsregistret pådrager sig ansvar og erstatningspligt: [ ] 6 Direkte eller indirekte medvirken til at overtræde det forbud mod videreforhandling uden for nettet, som forhandlere, der er bundet af en selektiv eller eksklusiv salgsaftale, der er fritaget for konkurrencerettens bestemmelser, er underlagt.«tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål 11 Det fremgår af de for Domstolen fremlagte sagsakter, at Concurrence driver virksomhed i form af detailsalg af forbrugerelektronik fra en forretning, der er beliggende i Paris (Frankrig), samt fra webstedet for onlinesalg,»concurrence.fr«. Den 16. marts 2012 indgik Concurrence og Samsung en selektiv distributionsaftale benævnt»détaillant Spécialiste ELITE«vedrørende eksklusive produkter af mærket Samsung, nemlig ELITE-linjen. Denne aftale fastsatte bl.a. et forbud mod salg af de omhandlede produkter via internettet. 12 Efter indgåelsen af nævnte aftale opstod der en strid mellem parterne. Samsung gjorde indsigelse mod, at Concurrence havde tilsidesat den selektive distributionsaftale ved at markedsføre ELITE-produkterne på sit websted. Concurrence bestred for sin del lovligheden af betingelserne i denne aftale, idet ECLI:EU:C:2016:976 3
Concurrence bl.a. gjorde gældende, at disse ikke blev anvendt ensartet i forhold til samtlige forhandlere, da visse forhandlere markedsførte de omhandlede varer via forskellige af Amazons websteder, uden at Samsung reagerede. 13 Ved skrivelse af 20. marts 2012 meddelte Samsung Concurrence, at det bragte parternes forretningsforhold til ophør med virkning fra den 30. juni 2013. 14 Med henvisning til, at Samsung i strid med de påtagne forpligtelser nægtede at levere Concurrence produkter fra ELITE-linjen, anlagde Concurrence i april 2012 sag mod Samsung for afdelingen for sager om foreløbige forholdsregler ved tribunal de commerce de Paris (handelsretten i Paris, Frankrig). 15 Ved kendelse af 18. april 2012 afviste denne ret Concurrences påstande om prøvelse. Denne kendelse blev stadfæstet ved dom af 25. oktober 2012 af cour d appel de Paris (appeldomstolen i Paris, Frankrig). 16 Den 3. december 2012 anlagde Concurrence for anden gang sag mod Samsung for afdelingen for sager om foreløbige forholdsregler ved tribunal de commerce de Paris (handelsretten i Paris) med påstand om, at det forbud mod salg via internettet af ELITE-linjen, som var blevet pålagt ved den selektive distributionsaftale, ikke kunne håndhæves over for Concurrence, og at Samsung følgelig tilpligtedes at levere Concurrence de produkter, som var omfattet af denne aftale. Samme dag anlagde Concurrence desuden for første gang sag mod det luxembourgske selskab Amazon Services Europe (herefter»amazon«) med påstand om, at det tilpligtedes at trække alle salgstilbud vedrørende et vist antal produktmodeller af mærket Samsung tilbage fra sine websteder Amazon.fr, Amazon.de, Amazon.co.uk, Amazon.es og Amazon.it. 17 Ved kendelse af 8. februar 2013 fastslog afdelingen for sager om foreløbige forholdsregler ved tribunal de commerce de Paris (handelsretten i Paris), at den ikke havde kompetence for så vidt angik Amazons websteder uden for fransk område, at det var ufornødent at træffe afgørelse om foreløbige forholdsregler for så vidt angik de påstande, som Concurrence havde nedlagt i forhold til Samsung, og forkastede de af Concurrence nedlagte påstande for så vidt angik Amazon. 18 Den 27. juni 2013 appellerede Concurrence denne afgørelse til cour d appel de Paris (appeldomstolen i Paris). 19 Ved dom af 6. februar 2014 blev den af tribunal du commerce de Paris (handelsretten i Paris) afsagte kendelse af 8. februar 2013 til dels ændret, idet appeldomstolen tiltrådte, at de påstande, som Concurrence havde nedlagt i forhold til Samsung, skulle afvises, og forkastede de af Concurrence nedlagte påstande for så vidt angik Amazon. Ved samme dom stadfæstede cour d appel de Paris (appeldomstolen i Paris) denne kendelse, da den tiltrådte Den Franske Republiks retter manglende kompetence til at påkende søgsmålet vedrørende Amazons websteder uden for denne medlemsstats område. 20 Concurrence har således iværksat kassationsanke af denne dom for den forelæggende ret. 21 Under appellen gjorde Concurrence gældende, at den påankede dom med urette fastslog, at den franske ret ikke havde kompetence for så vidt angik Amazons websteder uden for fransk område, idet disse ikke var rettet til den franske offentlighed. Selv hvis det antages, at betingelsen om, at webstedet er tilgængeligt, ikke er tilstrækkelig, undlod cour d appel de Paris (appeldomstolen i Paris) dog retsstridigt at undersøge, om salgsordningen på Amazons websteder gav mulighed for at forhandle de udbudte varer, ikke alene i den medlemsstat, hvor det omhandlede websted er hjemmehørende, men også i andre medlemsstater, herunder navnlig Frankrig, hvilket ville kunne begrunde den franske domstols kompetence. 4 ECLI:EU:C:2016:976
22 Den forelæggende ret finder, at det særlige ved den tvist, der verserer for den, er, at den ikke svarer til nogen af de situationer, der allerede er blevet behandlet i Domstolens retspraksis vedrørende artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001. Formålet med den anlagte sag er således at få bragt de skader til ophør, som en godkendt forhandler med hjemsted i Frankrig, der driver et websted for onlinehandel, angiveligt har lidt, og som er opstået som følge af krænkelsen af forbuddet mod videresalg af produkter uden for det selektive distributionsnet, som han er tilknyttet, og som følge af onlinesalg på en markedsplads på forskellige websteder, som er tilgængelige i Frankrig og i andre medlemsstater, hvilket er forbudt i henhold til den selektive distributionsaftale. 23 Cour de cassation (kassationsdomstol, Frankrig) har på denne baggrund besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:»skal artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 fortolkes således, at en godkendt forhandler, der anser sig for krænket, i tilfælde af en påstået overtrædelse af forbud mod videresalg uden for et selektivt distributionsnet og via en markedsplads med onlinesalgstilbud på en række websteder, der drives i forskellige medlemsstater, har mulighed for at anlægge sag med henblik på at bringe det deraf følgende ulovlige forhold til ophør for retten i den stat, på hvis område det indhold, der er lagt ud på internettet, er eller har været tilgængeligt, eller stilles der krav om en anden tilknytning?«om det præjudicielle spørgsmål 24 Med sit spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, hvordan artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes med henblik på at tildele den ved denne bestemmelse overdragne kompetence til at påkende et erstatningssøgsmål baseret på en krænkelse af forbuddet mod salg uden for et selektivt distributionsnet som følge af udbud på websteder i de forskellige medlemsstater af produkter, der er omfattet af dette net. 25 Indledningsvis bemærkes, at artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes selvstændigt og strengt, og at udtrykket»sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå«, som findes i denne bestemmelse, både omfatter stedet for skadens indtræden og stedet for den skadevoldende begivenhed, der ligger til grund for denne skade, således at sagsøgte efter sagsøgerens valg kan sagsøges ved retten på det ene eller det andet af disse to steder (jf. i denne retning dom af 10.9.2015, Holterman Ferho Exploitatie m.fl., C-47/14, EU:C:2015:574, præmis 72 og den deri nævnte retspraksis). 26 Det fremgår af fast retspraksis, at kompetencereglen i forordningens artikel 5, nr. 3), er begrundet i en særlig nær tilknytning mellem tvisten og retterne på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå, og at denne tilknytning begrunder, at det er disse retter, der tillægges kompetencen af hensyn til en ordnet retspleje og en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af retssagen (dom af 10.9.2015, Holterman Ferho Exploitatie m.fl., C-47/14, EU:C:2015:574, præmis 73 og den deri nævnte retspraksis). 27 I sager om erstatning uden for kontrakt er retten på det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået eller vil kunne foregå, nemlig normalt bedst egnet til at træffe afgørelse, bl.a. på grund af nærheden i forhold til tvisten og på grund af, at bevisoptagelsen herved lettes (dom af 10.9.2015, Holterman Ferho Exploitatie m.fl., C-47/14, EU:C:2015:574, præmis 74 og den deri nævnte retspraksis). 28 Idet identifikationen af et af de tilknytningspunkter, der er anerkendt i den retspraksis, der er henvist til i denne doms præmis 25, derfor skal gøre det muligt at fastslå kompetencen for den ret, der objektivt set er bedst egnet til at bedømme, om betingelserne for statuering af ansvar for den sagsøgte person er opfyldt, følger det heraf, at det kun kan være den ret, inden for hvis jurisdiktion det relevante tilknytningspunkt befinder sig, der gyldigt kan træffe afgørelse i sagen (jf. dom af 10.9.2015, Holterman Ferho Exploitatie m.fl., C-47/14, EU:C:2015:574, præmis 75 og den deri nævnte retspraksis). ECLI:EU:C:2016:976 5
29 I hovedsagen opstår der, således som generaladvokaten har anført i punkt 40 i forslaget til afgørelse, spørgsmål om, hvorvidt den forelæggende ret er kompetent alene som følge af det sted, hvor den påståede skade er indtrådt. 30 Hvad angår dette tilknytningspunkt har Domstolen allerede ikke alene præciseret, at stedet for skadens indtræden kan variere i forhold til arten af den rettighed, der angiveligt er krænket, men også, at det er en forudsætning for, at der opstår en risiko for, at en skade indtræder i en given medlemsstat, at den rettighed, der er påberåbt krænket, er beskyttet i denne medlemsstat (jf. dom af 22.1.2015, Hejduk, C-441/13, EU:C:2015:28, præmis 29 og den deri nævnte retspraksis). 31 Til gengæld er den påkendende ret således kun kompetent til at træffe afgørelse om den skade, der er indtrådt på den medlemsstats område, hvor retten er beliggende, når den beskyttelse, som denne medlemsstat giver, alene gælder for nævnte medlemsstats område (jf. i denne retning dom af 3.10.2013, Pinckney, C-170/12, EU:C:2013:635, præmis 45, og af 22.1.2015, Hejduk, C-441/13, EU:C:2015:28, præmis 36). 32 I den foreliggende sag er krænkelsen af forbuddet mod videresalg uden for nettet for det første sanktioneret i henhold til loven i den medlemsstat, hvor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende, således at der foreligger en naturlig tilknytning mellem denne ret og tvisten i hovedsagen, hvilket berettiger, at sidstnævnte tillægges kompetence. 33 For det andet er det på nævnte medlemsstats område, at den påståede skade er indtrådt. Ved krænkelse af betingelserne for et selektivt distributionsnet via et websted er den skade, som forhandleren kan gøre gældende, det fald i omfanget af hans salg, der indtræder som følge af salg, der har fundet sted i strid med betingelserne for nettet, og den deraf følgende mistede fortjeneste. 34 I denne henseende er det uden betydning, at de websteder, på hvilke de produkter, der er omfattet af den selektive distributionsret, udbydes, befinder sig i andre medlemsstater end den, hvor den ret, ved hvilken sagen er anlagt, er beliggende, såfremt de handlinger, der er begået i disse medlemsstater, har medført eller vil kunne medføre en påstået skade inden for den påkendende rets jurisdiktion, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve (jf. i denne retning dom af 5.6.2014, Coty Germany, C-360/12, EU:C:2014:1318, præmis 57 og 58). 35 Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at artikel 5, nr. 3), i forordning nr. 44/2001 skal fortolkes således, at med henblik på at tildele den ved denne bestemmelse overdragne kompetence til at påkende et erstatningssøgsmål baseret på en krænkelse af forbuddet mod salg uden for et selektivt distributionsnet som følge af udbud på websteder i de forskellige medlemsstater af produkter, der er omfattet af nævnte net, skal det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået, anses for at være den medlemsstat, på hvis område nævnte salgsforbud beskyttes ved hjælp af det omhandlede søgsmål, hvilket er det område, hvor sagsøgeren påstår at have lidt et faldende salg. Sagens omkostninger 36 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes. 6 ECLI:EU:C:2016:976
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Tredje Afdeling) for ret: Artikel 5, nr. 3), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at med henblik på at tildele den ved denne bestemmelse overdragne kompetence til at påkende et erstatningssøgsmål baseret på en krænkelse af forbuddet mod salg uden for et selektivt distributionsnet som følge af udbud på websteder i de forskellige medlemsstater af produkter, der er omfattet af nævnte net, skal det sted, hvor skadetilføjelsen er foregået, anses for at være den medlemsstat, på hvis område nævnte salgsforbud beskyttes ved hjælp af det omhandlede søgsmål, hvilket er det område, hvor sagsøgeren påstår at have lidt et faldende salg. Underskrifter ECLI:EU:C:2016:976 7