strøgmanual For strøggaderne i Indre København



Relaterede dokumenter
Vilkår for mobilt gadesalg

Retningslinjer for mobilt gadesalg

Gaderegulativ for Ballerup Kommune Regulativet gælder for alle offentlige vejarealer dvs. veje, gågader, torve samt pladser i Ballerup Kommune.

Regulativ for Lyngby Hovedgade

GÅGADEN - REGLER FOR INDRETNING, ANVENDELSE OG VEDLIGEHOLDELSE

Regulativ for anvendelse af offentlige vejarealer i Næstved Kommune

Der må kun sælges dagligvarer. Herved forstås varer som forsvinder ved forbrug (fx mad- og drikkevarer).

Retningslinjer for stadepladser Her kan du se, hvilke generelle vilkår du skal overholde

Hvad gælder på veje og stier i Svendborg Kommune?

STRØGMANUAL. For strøggaderne i Indre København

Vilkår for reklameskilte og vareudstillinger

Regulativ for benyttelse af gadeareal i Allerød Kommune

REGULATIV FOR UDSTILLINGSAREALER I HOVEDGADEN I HØRSHOLM

Regulativ for gågaden i Hørsholm. Kapitel 1 Indledning. 1. Dette regulativ vedrører Hørsholm Kommunes del af Hovedgaden, som er en kommunal gågade.

Regulativ for Råden over vejareal og offentlige pladser i Frederiksberg Kommune

Vilkår for udendørsservering

Regulativ for Lyngby Hovedgade

Regulativ for pladser, gade og vej i Odder bymidte

FOR OFFENTLIGE VEJAREALER

Udeservering. live with Aarhus. Aarhus Kommune har en vision om, at vores by skal være en god by for alle.

PLADS GUIDE INDRE BY 1

ANVENDELSE AF GÅGADER TORVE PLADSER FORTOVE SKIVE KOMMUNE

Dette gælder dog ikke, hvis du har en tilladelse på en af byens torve og pladser her skal du selv aktivt ansøge hvert år.

Gaderegulativ. for Assens Kommune

Ny vejledning om råden over vejarealer i Holbæk Kommune

Notat. Parkeringspladser for autocampere 29. september : Autocamperrådet. : Jane Maindal 1 INDLEDNING

Regulativ for fodgængerområdet i områder i Odense Bymidte. Revideret 2011

Retningslinjer for udendørsservering supplement til eksisterende vilkår.

Forslag l nye ordensreglementer i Rødovre Kommune

Regulativ for Lyngby Torv

Regulering af mobile salgsenheder i Blåvand

Hvad må jeg have stående foran min café og restaurant? Læs mere om muligheden for udendørsservering i Københavns Kommune

Regulativ for Brug af fodgængerarealer mv. i Randers bymidte

det tager vi os af Skoler, børnehaver m.fl. Skal Selv rydde Sne og Salte

Retningslinjer for anvendelse af offentligt vejareal i Ringsted Kommune

Gaderegulativ for Ballerup Kommune

udeservering I DEN HVIDE KØDBY

Gaderegulativ for Viborg Kommune

Det skal du som grundejer gøre

Salg af varer uden for fast forretningssted

Tilladelse til stadeplads der gælder til den 31. december 2017 på ejendommen på Blåvandvej 13A, 6857 Blåvand, matr. nr. 30m, Vandflod By, Oksby

Tilladelse til stadeplads der gælder til den 31. december 2017 på ejendommen på Blåvandvej 26, 6857 Blåvand, matr. nr. 29cc, Vandflod By, Oksby

STANDARD FOR UDESERVERING

TORVEPARKEN Åstedvej 2, 2730 Herlev tlf fax Afdelingskontor tlf HUSORDEN FOR TORVEPARKEN

BESTEMMELSER FOR BRUG AF VEJ- OG PARKAREAL I DRAGØR KOMMUNE

Københavns Kommune træffer den 14. august afgørelse om afslag på jeres ansøgning af 19. juni 2015.

Byg og Miljø. Vilkår for brug af vejareal til udeservering i Køge Kommune

Dette regulativ skal sikre, at Ulrikkenborg Plads benyttes på en hensigtsmæssig måde.

Gaderegulativ for Rudkøbing by

Husorden for afd. 4 Kagshusene

Regulativ for benyttelse af offentlige vejarealer 1. Regulativ for benyttelse af offentlige vejarealer i Holstebro City

A/B Udbygård. Husorden

Pjece om ophængning af valgplakater i vejbelysningsmaster og på vejareal

Særlige Arbejdsbetingelser (SAB)

Gågaderegulativ for Viborg Kommune

MESSE HÅNDBOG. En verden af Erotik, Sex & Samliv

GENERELT ANTENNER/PARABOLER BARNEVOGNE, CYKLER, KNAL- LERTER M.M. BIL- KNALLERTKØRSEL M.V. AFFALD DØRSKILTE ALTANER FODRING AF FUGLE M.V.

fsb bellahøj husorden for bellahøj

HUSORDEN FOR EJERFORENINGEN LOTTRUPGÅRDEN

Første udkast til. Regulativ for gader, torve og pladser i Vordingborg Kommune

Nye regler om råden over offentlige vejarealer. Specialistadvokat Anne Sophie K. Vilsbøll, Bech-Bruun Vejforum 2015

Skilte og vareudstillingsregulativ

Husk, at du kan risikere at miste din bolig, hvis du ikke overholder husorden.

Bestyrelsens forslag til ny husorden

HUSORDEN FOR A/B FÆLLESVIRKE. November 2013

Husorden for ejendommen Dronningens Tværgade 5, 1302 København K - udarbejdet juni 2015

Husorden for T13 - Silergården

Mellem Københavns Kommune, Københavns Ejendomme, Gyldenløvesgade 15, 1502 København K, i det følgende kaldet ejer

HUSORDEN FOR AB-ISTEDGADE

VELKOMMEN TIL FLADSTRANDSPARKEN

REGLEMENT FOR STADEPLADSER I RINGKØBING

Vejledning. vedr. brug af offentlige arealer i Gentofte Kommune

REGULATIV FOR BRUG AF DET OFFENTLIGE RUM

HUSORDEN NB Woltershus

Regulativ for brug af fortovsarealer i Grindsted og Billund

Retningslinjer for bodholdere og frivillige - Pilefestival Sjælland 2016 i Sagnlandet Lejre

REGULATIV. om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, stier og pladser i Nyborg Kommune

Regulativ for brug af offentlige områder i Sorø Kommune

GENEREL INFORMATION. Nedenfor finder du en oversigt over de fleste af pladserne/parkerne du kan låne til udendørsarrangementer

Regulativ. for brug af stadepladser i Norddjurs Kommune til torvehandel T E K N I K O G M I L J Ø. Afdeling: Vej og Park Dato: Marts 2008

Frederiksbergs borgere har nem adgang til en parkeringsplads nær deres egen bolig, og at dette gode er uden væsentlige udgifter for dem,

Notat. Overnatningsfaclilteter for autocampere 22. juni : Autocamperrådet. : Kim Lyster Hansen & Jane Maindal 1 INDLEDNING

Regulativ for gågader og fortovsarealer i Nykøbing Falster

Husorden. Sidst, men ikke mindst påtal selv eventuelle overtrædelser af husordenen over for dine medbeboere, det kommer man som regel længst med.

levereglerne i og omkring din bolig Hvor meget må du støje? Må du have husdyr? Hvordan bruger du fællesarealer? og meget mere

Første udkast til Regulativ for gader, torve og pladser i Vordingborg Kommune

UDKAST. Forslag. til. (Ændring af bødesatser) I lov om godskørsel, jf. lovbekendtgørelse nr af 12. november 2012, foretages følgende ændring:

Pkt. 1. Indledning. Pkt. 2. Forskriftens anvendelsesområde. Sagsnr K Cpr. Nr. Dato Navn Sagsbehandler Gregers Kiehn

REGULATIV FOR TORVET.

Transkript:

strøgmanual For strøggaderne i Indre København

3. udgave, 1. oplag 2014 Københavns Kommune 2014 Redaktør Jens Barslund, byliv@tmf.kk.dk Foto Ursula Bach og Colourbox Layout TMF Grafisk Design Tryk GSB Grafisk Papir Cocoon 100% genbrugspapir Bogen findes også i elektronisk udgave på www.kk.dk/publikationer Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Njalsgade 13 2300 København S E-mail: byliv@tmf.kk.dk Telefon: +45 3366 3366 www.kk.dk

indhold 1 2 3 4 5 6 7 8 Indledning 5 Restaurationer 7 Udendørsservering 8 Butik 13 Vareudstillinger 14 Reklameskilte 16 Andre genstande 17 Gadehandel og optræden 19 Fast stadeplads 20 Mobilt gadesalg 23 Nyhedsformidling 27 Cykeltaxi 28 Gadeoptræden 34 Loppe- eller kræmmermarked 36 Uddeling af reklamemateriale og gratis produktsampling 36 Anden midlertidig brug 39 af offentligt vejareal Stilladsreklamer 40 Bygge og anlægsmateriel 42 Stilladser 43 Renhold, cykler og snerydning 47 Renhold, cykler og snerydning 48 Afgifter for råden over vejareal 51 eller parkareal Kommunens tilsynspraksis 53 Relevant lovgivning 55 KORT OVER RØD zone 30

4

indledning Strøgmanualen er en hjælp til dig, der har brug for at kende reglerne for at bruge offentlige pladser og veje midlertidigt, fx til skilte, vareudstillinger, udeservering eller gadesalg. Du kan som forretningsdrivende, restauratør eller gadesælger bruge manualen som opslagsværk og se, hvilke regler og retningslinjer der gælder for lige netop dit område. 1 Husk, at du altid er velkommen til at kontakte Københavns Kommune, hvis du er i tvivl om noget eller har brug for hjælp. Forbehold Indholdet i manualen er vejledende, da Københavns Kommune i forbindelse med ledningsarbejde, vejarbejde, byfornyelse, arrangementer og lignende har ret til at disponere over veje og pladser, selv om der er givet tilladelse til anden midlertidig brug. Der kan være situationer, hvor de beskrevne retningslinjer ikke gælder. Anvisninger fra politiet og Københavns Kommune skal derfor altid følges. Der kan også være forhold, der gør, at det er muligt at dispensere fra de gældende retningslinjer. Det vil altid afhænge af den direkte dialog mellem Københavns Kommune og den enkelte ansøger, og du er altid velkommen til at kontakte os. Desuden tages der forbehold for ændringer i Københavns Kommunes retningslinjer. Du kan altid finde de nyeste og opdaterede retningslinjer på www.kk.dk. 5

6

Restaurationer Udendørsserveringer er med til at skabe byliv og stemning i København. Derfor er du som restauratør generelt meget velkommen til at lave udendørsservering på det offentlige område foran din café eller restaurant hele året rundt. Det er gratis, men du skal have en tilladelse fra Københavns Kommune, så vi kan sørge for, at byen er sikker og nem at færdes i, og at din udendørsservering er med til at gøre København til en mangfoldig, bæredygtig og velfungerende by. 2 Læs mere: www.kk.dk/udeservering 7

Udendørsservering borde, stole, varmelamper, parasoller, bardiske og plantekasser mv. Regler Det kræver kommunens tilladelse at stille genstande på offentlige veje og pladser (vejlovens 102). Restauratører skal følge gældende lovgivning, regler og retningslinjer for deres type erhverv, bl.a. åbningstider. Indehaveren har selv ansvaret for at kende reglerne og indhente nødvendige tilladelser m.v. Find mere information på www.kk.dk/erhverv/ og www.startvaekst.dk. Ved salg og servering af fødevarer skal der søges om næringsbrev, og køkkener skal godkendes af Fødevareregion København. Retningslinjer Som restauratør har du mulighed for at for at søge tilladelse til udendørsservering hele året. Udendørsserveringen er gratis i 2014 dog skal du søge tilladelse inden opstilling. Der er mulighed for at variere størrelsen på udendørsserveringen hen over året. Dog skal antallet af borde og stole tilpasses antallet af kunder, så der ikke står stabler af ubrugte møbler. Vær opmærksom på, at der maks. må opstilles to reklameskilte foran restauranten. Se i øvrigt reglerne for reklameskilte. Der betales en årlig afgift for reklameskiltene. 8

De aktuelle priser findes på: www.kk.dk/erhverv Du skal altid kunne fremvise skriftlig tilladelse for den gældende periode. Så meget må udendørsserveringen fylde Der skal altid være mindst 150 cm fri passage på fortovet foran udendørsserveringen, så fodgængere, barnevogne og kørestole uhindret kan komme forbi. Der vil dog altid ske en konkret vurdering af placeringen ud fra, hvad der søges om, og forholdene på stedet. På befærdede fortove, fx på brogaderne, skal der være mindst 200 cm fri passage. Tilladelse til andet kan dog gives ud fra en konkret vurdering af forholdene. På torve og pladser giver kommunen tilladelse til udendørsservering i det omfang, det er foreneligt med, hvordan pladsen ellers bliver brugt. 2 Åbningstider Du må opstille inventar - altså borde, stole, parasoller og varmelamper - fra kl. 08.00 til kl. 24.00. Selvom du har godkendelse til udvidet åbningstid i restaurationslokalet, gælder den ikke for udendørsserveringen. Uden for åbningstid skal parasollerne slås ned, og alt inventar fjernes, stilles sammen eller stables, så det fylder mindst muligt og ikke kan benyttes. Det er både af hensyn til renhold og for at forhindre, at nogen opholder sig på stedet til gene for naboerne. Inventar Borde og stole Inventaret skal bestå af flytbare borde, stole eller mindre bænke efter aftale. Plastikmøbler i blød plast godkendes ikke. 9

Parasoller Parasoller skal være flytbare (maks. 4 x 4 meter) og i nuancer, der passer til omgivelserne på stedet dog skal parasoller på torve, pladser og strøggader i Indre By være lyse og ensfarvede. Der må ikke være reklamer på parasollerne. Restaurantens navn eller logo må dog gerne sættes i parasolkanten. Parasolbøsninger kan nogle steder i byen fastgøres i belægningen af en autoriseret entreprenør. Du skal betale et engangsbeløb for parasolbøsninger, der bliver fastgjort, så belægningen kan reetableres. Du skal ansøge skriftligt om gravetilladelse på www.kk.dk/tilladelser. Bøsningerne skal lukkes med et jerndæksel, når parasollerne ikke benyttes. Bardiske Det tillades fortrinsvis at opstille bardiske på torve, pladser og i Nyhavn. Alle forsyningsledninger skal graves ned. Husk, at din bevilling også skal omfatte udendørsserveringen. Afskærmning af udendørsarealet Afskærmning af udendørsserveringen med plantekasser tillades kun, hvis kommunen vurderer, at det er nødvendigt af hensyn til færdslen. På torve og pladser kan der gives tilladelse til opstilling af én række plantekasser i skel mellem serveringsarealer, der støder op til hinanden. Plantekasser, krukker og lignende skal være flytbare og må maks. være 100 cm lange og 40 cm brede. Udendørsserveringen må ikke afskærmes med andet end plantekasser. Plexiglas tillades fx ikke. 10

Lys Levende lys eller anden åben ild er ikke tilladt. I stedet må der opsættes lanterner (standere afskærmet med glas), så det ikke udgør en brandfare. Varmelamper Benyt så vidt muligt alternativer til gasvarmere af hensyn til miljøet. Brug fx uldtæpper og el-varmere. Alle forsyningsledninger skal graves ned. Gulvbelægning Der må ikke lægges nogen form for gulvbelægning, tæpper eller lignende. 2 Lugt, støj og ryddelighed Orden og renhold Det er restauratørens ansvar at holde rent på udendørsserveringsarealet og fjerne eventuelt affald ved lukketid - også det, der ikke kommer fra din egen café/restaurant. Alt inventar skal være rent og pænt vedligeholdt, og graffiti skal fjernes. Lugt og støj Udendørsserveringen må ikke give anledning til støj- og lugtgener i omgivelserne fra fx høj musik eller røgelse. Tilberedning af mad på udendørsserveringsarealet, herunder grill og lignende, er ikke tilladt. Reklamer Der må ikke opstilles reklameparasoller, reklamestativer og -standere, lysreklamer og lignende, som reklamerer for varemærker eller leverandører. 11

butik Vareudstillinger og skilte foran butikkerne bidrager til at gøre København til en levende by. Københavns Kommune vil derfor gerne understøtte det varierede butiksliv. Samtidig er det nødvendigt at regulere antallet af skilte og vareudstillinger, så det er nemt at komme frem på byens fortove og gader, både for kørestole, barnevogne og gående i almindelighed. Læs mere: www.kk.dk/butik 3 13

Vareudstillinger fx stativer, borde, mannequiner mm. Regler Det kræver en tilladelse fra Københavns Kommune at anbringe vareudstillinger på fortove og pladser (vejlovens 102). Du skal kunne fremvise en gyldig tilladelse til kommunens tilsynspersonale eller andre myndigheder. Retningslinjer Vareudstillinger må kun være opstillet i åbningstiden og skal altid stå helt op ad butiksfacaden. Der skal som hovedregel være mindst 150 cm fri passage på fortovet, så fodgængere kan komme forbi. Vareudstillingen kan have forskellige størrelser og må alt efter tilladelsen fylde pr. påbegyndt meter langs butiksfacaden og ud enten op til 60 cm, op til 120 cm eller op til maks. 150 cm ud på offentlig vej. Udstillingsskabe og automater på butiksfacaden tillades kun med et fremspring på maks. 30 cm. Ønsker du at opsætte noget på butiksfacaden (fx udstillingsskabe og automater), skal ejendommens ejer først godkende det. 14

Særligt for Strøget Frederiksberggade, Nygade, Vimmelskaftet, Amagertorv og Østergade samt Frederiksborggade 1-11 og 4-14, Købmagergade og Kultorvet. Af hensyn til fremkommeligheden mellem vareudstillingerne og til helhedsindtrykket på Strøget, skal der foran din butik være 50 cm mellem butikkens vareudstillinger og samme afstand til vareudstillingerne foran butikkerne ved siden af. 3 Vareudstillingerne skal altid placeres helt op ad butiks facaden. Det er kun tilladt at udstille de varer, som sælges i butikken, og de skal være i den kategori, som butikken er registreret med i CVR-registret. Det er ikke tilladt at opstille tomme/løse reklameskilte, fx reklame på tomme salgsmontrer, sandwichskilte, borde og lignende. Et salgsskilt på en vareudstilling er tilladt, men kun hvis det er en del af vareudstillingen. Sidegaderne i Indre By Sidegaderne i Indre By er generelt meget smalle og har oftest kun én fortovsflise. Københavns Kommune vil derfor vurdere fra butik til butik, om der er plads til den gående trafik, og om der kan gives tilladelse til vareudstillinger. Vareudstillingen må aldrig være til gene for trafikken og skal altid være placeret op ad butiksfacaden. 15

Reklameskilte fx A-skilte Regler Det kræver kommunens tilladelse at stille skilte på vejarealet (vejlovens 102). Der skal betales en årlig afgift. Du skal kunne fremvise en gyldig tilladelse til kommunens tilsynspersonale eller andre myndigheder. Retningslinjer Et reklameskilt må fylde enten op til 60 cm eller op til 80 cm i bredden og skal altid placeres helt op ad butiksfacaden. Særligt for Strøget Frederiksberggade, Nygade, Vimmelskaftet, Amagertorv og Østergade samt Frederiksborggade 1-11 og 4-14, Købmagergade og Kultorvet. Det er ikke tilladt at opstille løse reklameskilte (fx A-skilte eller skilte uden en vareudstilling) på Frederiksborggade 1-11 og 4-14, Købmagergade, Kultorvet og Strøget. Løse reklameskilte vil blive fjernet for butikkens regning. Det tillades heller ikke at opstille løse skilte på Strøget med henvisning til en butik i sidegaden. De vil også blive fjernet for butikkens regning. Sidegaderne i Indre By Sidegaderne i Indre By er generelt meget smalle og har oftest kun én fortovsflise. Københavns Kommune vil derfor vurdere fra butik til butik, om der er plads til den gående trafik, og om der kan gives tilladelse til skilte. Skilte må aldrig være til gene for trafikken og skal altid være placeret op langs butiksfacaden. 16

Cykelstativer Det er gratis at have et løst cykelstativ stående ved fortovskanten foran butikken. Cykelstativet må kun bære forretningens navn og/eller logo. Hvis stativet bærer anden reklame, betragtes det som et reklameskilt, og så gælder de samme regler som for øvrige reklameskilte. Cykelstativer må være op til 120 cm høje og 70 cm brede. De må kun stå ude i forretningens åbningstid, og der skal mindst være 150 cm fri passage til fodgængere. 3 Andre genstande fx levende lys, olielamper, fakler, tæpper, røde løbere, VIP-søjler mv. Som udgangspunkt må der ikke stilles ting langs butiksfacaden, hvis de ikke sælges i ens butik. Det er dog tilladt at pynte med en potteplante maks. 30 cm fra butiksfacaden. Levende lys, olielamper, fakler, tæpper, måtter, VIP-søjler osv. er af sikkerhedshensyn IKKE tilladt på byens gader og fortove. 17

18

Gadehandel og optræden Pølsevogne, kaffeknallerter, cykeltaxier, gøglere, gademusikanter og kræmmer- og loppemarkeder er en fast del af det udendørs byliv i København og skaber et mere aktivt byliv på byens veje og pladser. Læs mere: www.kk.dk/stader og www.kk.dk/arrangementer 4 19

Fast stadeplads fx pølsevogn, frugt- og grøntstade, juicebar Regler Det kræver kommunens tilladelse at anbringe et stade på offentlige veje og pladser (vejlovens 102). Forretningsdrift fra stadepladser skal følge gældende lovgivning, regler og retningslinjer for sin type erhverv, herunder bl.a. åbningstider. Indehaveren har selv an svaret for at kende reglerne og få de nødvendige tilladelser mv. Find mere information på www.kk.dk/erhverv/ og www.startvaekst.dk. Ved salg/servering af fødevarer skal der søges om næringsbrev, og vogne/boder til salg af fisk, ost, is mv. eller tilberedning af madvarer skal godkendes af Fødevareregion København. Retningslinjer Du skal altid kunne vise tilladelse og id-kort. Stader, der står på offentlige veje eller pladser, skal alle bære et klistermærke med Københavns Kommunes logo. Stadets udseende, sortiment mm. skal være det samme og i samme stand som det, der blev præsenteret i det oprindelige koncept. Ændringer og tilføjelser kan laves i samråd med kommunen. Stadepladser kan ikke overdrages til andre ved salg, leje, bortforpagtning eller lignende. 20

Areal og placering Indehaveren står selv for at anskaffe en mobil salgsvogn/bod. Stadet og dets bestanddele skal fjernes fra arealet uden for åbningstiden. Salgspladsen anbringes som aftalt under tildelingen af tilladelsen efter en konkret vurdering af trafikforholdene. Det er ikke tilladt at tage en anden plads eller fylde mere. Stadet og dets bestanddele må ikke være til gene for trafiksikkerhed eller tilgængelighed. Indehaveren af stadet skal sørge for, at vejbelægning en, træer, bygninger og andet inventar ikke bliver beskadiget. Der må fx ikke hænges eller fastgøres ting i træer eller lygtepæle. Stadeholdere må affinde sig med gener forbundet med vej- og byggearbejde og større arrangementer mv. og stader kan i særlige tilfælde blive flyttet midlertidigt eller holde helt lukket i samråd med kommunen. 4 Fremtoning og renhold Der er særligt fokus på tilgængelighed, miljø og renhold i København. Hvis stadet fører til affald eller uorden i byens rum, kan det betyde, at tilladelsen bliver annulleret. Stadepladsen skal være ryddet uden for åbningstiden. Al skiltning og reklame skal stemme overens med konceptet og godkendes på forhånd af Københavns Kommune. 21

Der må ikke ophobes affald, opbevaringsmateriale eller emballage omkring stadet. Stadeholderen er forpligtet til at sørge for løbende renhold og oprydning og undgå støj, lugtgener mv. Særlige vilkår, der kun gælder for fortrinsberettigede stadeholdere Ud over de normale vilkår for stadedrift i Københavns Kommune, gælder der særlige vilkår for stadeholdere, der har fået deres stadetilladelse på baggrund af fortrinsberettigelse (ifølge loven om kompensation til handikappede 2, bek. 730): Stadetilladelsen udløber ved udgangen af den måned, hvori stadeindehaveren fylder 70 år. Stadeholderen skal have fast bopæl i Københavns Kommune. Stadeholderen kan kun få tilladelse til et enkelt stade. Stadeholderen skal selv stå for hovedparten af den daglige drift og være med til at passe salget ude på pladsen. Enkelte stader drives på halv tid. Delestadeindehavere skal orientere hinanden om sygdom og ferie, så stadepladsen kan blive benyttet hele tiden. I tvivlsspørgsmål kan kommunen fastsætte driftsvilkårene for delestadet. Vognen skal ligne en klassisk københavnsk pølsevogn: Den skal fremtræde i et let design, være hvid og helst have vinduer på tre sider. Målene må maks. være 1,55 m x 2,88 m plus skærme med et fremspring på maks. 60 cm. Eventuelt anhængertræk skal være klappet op, når vognen er på stadepladsen. Der må kun reklameres for varer, der sælges i vognen. 22

Mobilt gadesalg fx kaffevogn, christianiacykel, food truck eller håndvogn Regler Det kræver Københavns Kommunes tilladelse at benytte offentlige veje og pladser til mobilt gadesalg (vejlovens 102). Hvad må der sælges Det fremgår specifikt af hver tilladelse, hvilke varer der må sælges fra den enkelte vogn. Erhvervsstyrelsen har et sæt regler, som Københavns Kommune tager udgangspunkt i, når der gives tilladelse. 4 Ved mobilt salg må alle typer virksomheder sælge dagligvarer, det vil sige varer, som forsvinder ved forbrug (fx mad- og drikkevarer og vaskepulver). Dog må der ikke sælges tobak, alkohol, sodavand og chokolade- og sukkervarer ved mobilt salg. Desuden må der sælges udvalgsvarer (fx tøj, sko, smykker) fra mobile udsalgssteder. Dog må der ikke sælges udvalgsvarer i bymidter og bydelscentre, medmindre der er tale om salg af varer, der relaterer sig til et kortvarigt arrangement. Læs mere på www.erhvervsstyrelsen.dk 23

Retningslinjer Generelt Københavns Kommune tillader mobilt gadesalg (omførsel) fra mindre vogne, fx christianiacykel, kassecykel, kaffeknallert (på omkring 2 m 2 ) på offentlige veje, pladser og parker ejet af Københavns Kommune. Der er to ordninger; Rød Zone incl en række parkområder og øvrig by uden for Rød Zone. Begge kræver en tilladelse. En tilladelse til Rød Zone gælder til et begrænset antal pladser i bl.a. strøggaderne (se kort side 30) og resten af byen. En tilladelse til øvrig by uden for Rød Zone, gælder kun til øvrig by uden for Rød Zone. Der kræves særlig tilladelse til: -- Rød Zone, som dækker bl.a. strøggaderne og sidegader -- Havneparken på Islands Brygge -- Svanemøllestranden -- Churchillparken I Rød Zone er det udelukkende gadesælgere med tilladelse til Rød Zone, som må opholde sig og sælge. Der er et begrænset antal pladser i Rød Zone. Salgspladserne i Rød Zone på strøggaderne er markeret på belægningen med Københavns Kommunes logo i rødt. Se hvordan der opnås tilladelse til Rød Zone på www.kk.dk/stader, under mobilt gadesalg. Øvrig by, uden for Rød Zone, dækker resten af byen, og her er der ikke begrænsninger på antallet af pladser. Dog gælder tilladelserne til øvrig by ikke til Havneparken på Islands Brygge, Churchill Parken, Svanemøllestranden, området omkring Den Lille Havfrue i Langelinieparken samt inden for en radius af 100 meters afstand til Café Rosenhaven i Valbyparken. Hvis Københavns Kommune vurderer, at der kan opstå problemer med trængsel andre steder end i Rød Zone, vil der heller ikke være fri placering disse steder. 24

Tilladelsen skal altid medbringes og klistermærket, som hører til tilladelsen, skal være klistret på et synligt sted fx på cyklens/vognens side. Hvis det ikke overholdes, kan Københavns Kommune inddrage tilladelsen. Tilladelsen må ikke overdrages til andre og er tilknyttet den specifikke vogn, der er givet tilladelse til. Placering Mobilt gadesalg må aldrig være til gene for trafik, færdsel og tilgængelighed. Det vil sige, at det mobile gadesalg ikke må: -- tvinge fodgængere, herunder personer med barnevogn, rollator, kørestol eller lignende ud på vejbane eller cykelsti -- tvinge cykelister ud på vejbanen -- blokere færdselsarealet eller anbringes, så adgangen til monumenter, butikker, restauranter og udstillingsvinduer m.m. mindskes -- blokere ganglinjen for synshandicappede. Ved mobilt gadesalg på fx butikkers parkeringspladser eller i parker, som ikke ejes af Københavns Kommune, skal der søges tilladelse hos grundejeren. 4 Det er ikke tilladt at køre med motorkøretøjer i parkerne. Fremtoning og renhold Der må ikke stå skilte, parasoller, stole, fakler, kurve eller andet løst udstyr på vejen. Levende lys og anden åben ild er kun tilladt, hvis det er afskærmet i fx lanterner. Parasoller mv., der er fastmonteret på vognen, skal være placeret så underkanten af parasollen er mindst 220 cm over jorden. Der må ikke spilles musik eller råbes. 25

Sælgeren skal rydde op efter sig og sine kunder, herunder fjerne affald og selv sørge for at transportere det væk. Det er ikke tilladt at smide affald i kommunens affaldsspande. Ophør og forpligtelser Mobilt gadesalg må kun finde sted ved arrangementer efter aftale med arrangøren. Som sælger skal man altid uden varsel flytte sig, hvis et areal skal bruges til andre formål, som fx arrangementer, udendørsservering, faste stader, vejarbejde og renhold. Sælger skal øjeblikkeligt efterkomme alle instruktioner fra politiet og Københavns Kommune. Københavns Kommune kan efter at have givet varsel tilbagekalde en tilladelse helt eller delvist. Blandt andet kan kommunen ændre vilkårene, hvis det skønnes nødvendigt for at undgå trængsel eller for at sikre andre funktioner som fx opholdsarealer og butiksforpladser. Københavns Kommune kan indføre restriktioner på konkrete steder, der bruges til mobilt gadesalg. Restriktionen kan fx dreje sig om antallet af gadesælgere og tætheden af gadehandel. Københavns Kommune kan efter forudgående varsel tilbagekalde tilladelsen efter gentagne brud på vilkår i tilladelsen, eller hvis særligt uforudsete forhold gør det nødvendigt. Særlige retningslinjer for indregistrerede vogne/store vogne Ud over de generelle retningslinjer for mobilt gadesalg i Københavns Kommune, gælder der følgende særlige retningslinjer for store vogne: Det er ikke tilladt at drive mobilt gadesalg fra indregistrerede vogne/store vogne i Latinerkvarteret i Indre By (inden for området afgrænset af Strøget, Nørregade, Nørre Voldgade og Vester Voldgade) På p-pladser skal der betales afgift, hvor det er krævet. 26

Det er ikke tilladt at parkere og sælge fra fodgængerarealer, fx torve, fortove, pladser mv. Der skal altid foretages lovlig parkering eller standsning efter færdselsloven. Der må ikke sælges ud til kørebane eller cykelsti. Nyhedsformidling salg af avisabonnementer i Rød Zone Der kan gives tilladelse til nyhedsformidling/gadesalg fra et stativ med hjul på maks. 1 m 2 i Rød Zone med undtagelse af Amager Torv og Nørreport Station. Tilladelsen skal altid medbringes og være synlig. Hvert bladhus kan max få to tilladelser. Nyhedsformidling uden stativ, eller andet placeret på gadeareal, kan gøres uden tilladelse. 4 Generelle betingelser Nyhedsformidling må aldrig være til gene for trafik, færdsel og tilgængelighed, og det må ikke: -- tvinge fodgængere, herunder personer med barnevogn, rollator, kørestol eller lignende ud på vejbane eller cykelsti -- tvinge cyklister ud på vejbanen -- blokere færdselsarealet eller anbringes, så adgangen til monumenter, butikker, restauranter og udstillingsvinduer m.m. mindskes -- blokere ganglinjen for synshandicappede. Der skal være min. 100 meter mellem hver nyhedsformidler. 27

Cykeltaxi Cykeltaxier er meget velkomne i København. Det koster ingenting, men kræver en tilladelse uanset hvor i byen, der søges hyre. Retningslinjer En cykeltaxi defineres som en cykel, der mod betaling, transporterer en person fra a til b. Alle der vil søge hyre med en cykeltaxi på offentlige veje, private fællesveje, pladser eller parker i København, skal have en tilladelse fra Københavns Kommune. Tilladelsen skal vises, hvis politiet og Københavns Kommunes tilsynspersonale beder om det. Tilladelsen gives personligt, ikke til firmaer. En tilladelse indeholder bl.a. indehaverens CPR-nummer og foto. Tilladelsen gælder for én cykeltaxi og gives for et år ad gangen. Der følger et klistermærke pr. cykeltaxi med tilladelsen, som skal sættes på køretøjet. Tilladelsen er kun gyldig, hvis klistermærket sidder på cykeltaxien. Manglende tilladelse eller klistermærke kan straffes med bøde. Generelle betingelser Der er to ordninger; Rød Zone inkl. Langelinieparken og øvrig by uden for Rød Zone. Begge kræver en tilladelse. En tilladelse til Rød Zone gælder til et begrænset antal pladser i bl.a. strøggaderne (se kort side 30) og resten af byen. En tilladelse til øvrig by uden for Rød Zone inkl. Langelinieparken, gælder kun til øvrig by uden for Rød Zone og Langelinieparken. Tilladelsen giver ret til at søge hyre på veje, pladser og offentlige parker i Københavns Kommune. 28

Søges der hyre fra private parkeringspladser, i private eller statslige parker eller i Amager Strandpark, skal der søges tilladelse fra grundejeren. Færdselsloven skal til enhver tid overholdes, fx må der ikke cykles på pladser, fortove eller gågader. Placering i Rød Zone I Indre By i Rød Zone, som bl.a. dækker strøggaderne og sidegader og på Langelinie, må der alene søges hyre fra de cykeltaxiholdepladser, som Københavns Kommune har anvist og udelukkende af personer, som har særlig tilladelse til Rød Zone. I Rød Zone er det udelukkende cykeltaxier med tilladelse til Rød Zone, som må opholde sig og søge hyre. Der er et begrænset antal pladser i Rød Zone. Se, hvordan der opnås tilladelse til Rød Zone på www.kk.dk/stader under cykeltaxi. 4 Det er i hele byen tilladt at afhente passagerer, som har bestilt en cykeltaxi til en bestemt adresse, eller at lade sig praje fra fortov, mens cykeltaxien er i fart, og samle passagerer op, hvis det ikke er til gene for den øvrige færdsel. Cykeltaxiholdepladserne vil i kortere perioder kunne være inddraget til anden brug, fx arrangementer. Indehavere af tilladelser skal altid respektere, hvis andre har fået tilladelse til bruge området til andre formål i en kortere periode. I så fald må cykeltaxien benytte de andre cykeltaxiholdepladser. 29

KORT OVER RØD ZONE 30

31

Placering uden for Rød Zone og Langelinieparken Der må søges hyre under hensyntagen til almindelig færdsel og til naboerne. Kørslen skal være i overensstemmelse med færdselslovens bestemmelser generelt. Der gøres særligt opmærksom på, at der under ingen omstændigheder må søges hyre på steder, hvor man: -- tvinger passagerer og fodgængere, herunder personer med barnevogn, rollator, kørestol eller lignende, ud på vejbane eller cykelsti -- blokerer færdselsarealet eller forhindrer adgang til butikker, restauranter, gadedøre, udstillingsvinduer m.m. -- blokerer tilgængeligheden og ganglinjer for synshandicappede. Der må under ingen omstændigheder søges hyre fra vejbane eller cykelsti. Fremtoning og renhold Der må ikke spilles musik, og der må ikke råbes efter kunder fra cykeltaxien. Cykeltaxien skal være indrettet med siddeplads til passagererne. Foruden føreren, der kører cyklen, må der højst være to voksne og to børn under otte år med på cyklen. Tilladelsens indehaver har selv ansvaret for og skal sikre, at cykeltaxien er lovlig, egner sig til persontransport og er i forsvarlig stand. Cykeltaxien skal fremstå ordentlig og renholdt. Københavns Kommune lægger vægt på, at cykeltaxier ikke må virke skæmmende i gadebilledet. 32

Ophør og forpligtelser Føreren af en cykeltaxi skal øjeblikkeligt efterkomme alle instruktioner fra politiet og Københavns Kommune. Københavns Kommune kan helt eller delvist tilbagekalde en tilladelse, herunder ændre vilkårene, hvis det skønnes nødvendigt af hensyn til færdslen eller vej- og/eller parkarealets brug i øvrigt. Det kan fx være nødvendigt at begrænse det område, tilladelsen gælder inden for, for at forhindre trængsel eller sikre andre funktioner på bestemte områder fx i forbindelse med varelevering eller vareudstilling. Hvis kommunen anviser yderligere pladser til cykeltaxiholdepladser end dem, der er, når tilladelsen bliver givet, gælder tilladelsen også for de nye pladser. Københavns Kommune kan tilbagekalde tilladelser, hvis vilkårene i disse ikke overholdes. 4 Tilbagekaldelse kan også ske af andre årsager, fx ordensmæssige, hvis det er nødvendigt. Københavns Kommune lægger blandt andet meget stor vægt på, at byens cykeltaxier har et højt serviceniveau over for kunderne, og at indehavere af tilladelser fra kommunen respekterer og behandler konkurrenter og andre brugere af vejene ordentligt. Andre love og myndigheder Forretningsdrift fra cykeltaxier skal følge gældende lovgivning, regler og retningslinjer for sin type erhverv. Indehaveren af tilladelsen har selv ansvaret for at kende reglerne og få de nødvendige tilladelser, forsikringer mv. 33

Gadeoptræden fx gøglere, musikalsk underholdning af enkeltpersoner, en duo eller trio Gadeoptræden er velkommen på byens gågader og pladser og kræver ikke en tilladelse. Ifølge dansk lovgivning må man ikke samle penge ind. Man må heller ikke sælge noget det kræver Københavns Kommunes tilladelse. Se afsnit om faste stadepladser og mobilt gadesalg. Gadeoptræden uden musik Hvor og hvornår Der må optrædes alle dage 10.00-20.00 Man skal flytte sig til et nyt sted en gang i timen - minimum 100 meter Gadeoptræden med musik Hvor og hvornår Strøget inkl. Gammeltorv/Nytorv samt Amagertorv og Højbro Plads: Mandag - fredag 17.00-20.00 Lørdag - søndag 14.00-17.00 Rådhuspladsen og Kongens Nytorv: Alle dage 07.00-22.00 Øvrig by: Mandag - torsdag 16.00-20.00 Fredag 15.00-20.00 Lørdag 10.00-17.00 Søndag 12.00-17.00 34

Generelle retningslinjer Adfærd og hensyn Man må højst spille én time på samme sted. Derefter skal man flytte sig til et nyt sted - minimum 100 meter væk. Man kan optræde alene, i par eller i grupper på højst tre personer. For grupper på mere end tre skal der indhentes særlig tilladelse søg på www.kk.dk/arrangementer. Optræden må ikke være til gene for beboere eller forretningsdrivende. Optræden må ikke være til ulempe for trafikken eller tilgængeligheden i byen. Lydniveau Der må ikke spilles højere end 60 db - dvs. akustisk niveau (fx sang eller en violin). 4 Man må godt bruge forstærker, hvis det elektriske instrument behøver det, men man må ikke skrue højere op end akustisk niveau på 60 db. Hvis flere spiller sammen, må det samlede lydniveau ikke være over 60 db. Der må ikke benyttes mikrofon. Større arrangementer Større arrangementer kræver tilladelse fra politiet og kommunen. Når der er givet en tilladelse, har arrangøren førsteret til at benytte de steder, som tilladelsen omfatter, og gadeoptræden med musik er derfor ikke tilladt på disse steder samtidig med arrangementet. Vilkårene for det enkelte arrangement fremgår af tilladelsen. 35

Loppe- eller kræmmermarked Det er gratis at holde loppe- eller kræmmermarked i København. Det kræver dog Københavns Kommunes tilladelse, hvis du ønsker at bruge offentlige veje og pladser. Vilkår for det enkelte arrangement fremgår af tilladelsen. Hvis du skal arrangere et kræmmermarked, hvor der også sælges nye varer, skal du søge tilladelse hos Erhvervsstyrelsen. Det betyder, at arrangøren af kræmmermarkedet skal sørge for at have en opdateret liste liggende senest ved markedets start over de enkelte stadeholdere med cvr.nr., navn og adresse. Listen skal være med på markedet, så den kan udleveres til myndighederne og rettighedshavere som fx indehavere af varemærkerettigheder til bestemte produkter eller indehavere af ophavsrettigheder til bestemte værker.du skal anmelde dit marked senest tre dage før opstart på www.mobiltreg.dk. Hvis du sælger private personers ejendele eller husflidsprodukter (små hjemmeproducerede genstande) er tilladelse fra Erhvervsstyrelsen ikke nødvendig. Søg tilladelse på www.kk.dk/arrangementer. Uddeling af reklamemateriale og gratis produktsampling Det er forbudt at uddele flyers og gratis produkter til forbipasserende (ordensbekendtgørelsen 9, stk.3). Kommunen tillader derfor generelt ikke uddeling af flyers, da det også skaber meget affald. Men hvis du har fået tilladelse til en informationsbod, må du gerne have flyers liggende, som forbipasserende selv kan tage. 36

37 4

38

Anden midlertidig brug af offentlige veje og pladser København er en by, der hele tiden udvikler sig. Det kan derfor være nødvendigt at opstille et stillads, en container eller andet materiel i forbindelse med renovering og byggearbejde. Københavns Kommune tilstræber, at denne type materiel opstilles så hensigtsmæssigt som muligt, så biler, cyklister og gående generes så lidt som muligt. Læs mere på www.kk.dk/tilladelser 5 39

Stilladsreklamer Reklameduge må kun ophænges på stilladser, der tjener et egentligt formål og er opstillet i forbindelse med igangværende byggearbejder på facade og tag. Hvis stilladset står på offentlig vej, skal bygherre/ grundejeren ansøge om tilladelse til opsætning af stilladsreklamen hos Københavns Kommune før den sættes op. Det sker som regel af færdselsmæssige hensyn, men også hvis indholdet er i strid med markedsføringsloven eller ikke følger ICC s kodeks for reklamer (www.iccdanmark.dk). Københavns Kommune opkræver en afgift for reklamen. Afgiften for en stilladsreklame afhænger af dens størrelse, hvor i byen den hænger, og hvor længe den hænger der. Det er ejeren af reklamen, som har ansvar for at rydde op efter nedtagning af reklamen. Hvis der ikke er tilstrækkeligt rengjort, forbeholder Københavns Kommune sig ret til at sende en regning for ekstra rengøring. Retningslinjer Hvis stilladset står på offentlig vej, skal bygherre/ grundejeren ansøge om tilladelse til opsætning af stilladsreklamen hos Københavns Kommune før den sættes op. Generelt Det er bygherren/grundejeren, der skal søge om tilladelse til ophængning. 40

Der betales en afgift for reklamen. Tilladelsen omfatter ikke stilladsreklamer, der indeholder belysning eller belysningselementer, elektronisk gengivne eller levende billeder, neonlys mv. Der skal ansøges særligt om dette. Kontakt Københavns Kommune, hvis du er i tvivl. Ophængning Permanent ophængning af reklamebannere godkendes generelt ikke. Reklameduge godkendes generelt ikke på tomme bygninger eller dele af bygninger under ombygning. Reklameduge tillades på stilladser, der er nødvendige i forbindelse med nybyggeri eller renovering og ombygning af facader og tag, men tillades generelt ikke på fritstående stilladser opstillet direkte i reklameøjemed på egen eller offentlig grund. Midlertidig ophængning af bannere godkendes i nærmere afgrænsede perioder i forbindelse med særlige kulturelle arrangementer, fremstød og lignende. 5 Udseende Det skal tydeligt fremgå af stilladsreklamen, hvem der har hængt reklamen op. Relieflignende figurer skal holdes inden for fortovskanten og må maks. have en dybde på 150 cm målt fra stilladset og min. 250 cm over fortovet. De må ikke være til gene for gadebelysningen, andet byudstyr eller for trafiksikkerheden. Belysning af stilladsreklamer må ikke være til gene for omgivelserne. 41

Reklamen må ikke være stødende eller have et sådant indhold eller budskab at den kan forstyrre trafikken. Desuden må der ikke anvendes belysning eller flerdimensionelle effekter. Ophør og forpligtelser Det er ejeren af reklamen, som har ansvar for at rydde op efter nedtagning af reklamen. Hvis der ikke er tilstrækkeligt rengjort, forbeholder Københavns Kommune sig ret til at sende en regning for ekstra rengøring. Hvis der opsættes en stilladsreklame i strid med ovenstående retningslinjer, vil det kunne føre til tilbagekaldelse af tilladelsen og/eller at kommunen nedtager stilladsreklamen for ejerens regning. Det vil samtidig få indvirkning på, om kommunen vil kunne meddele tilladelse til opsætning ved fremtidige ansøgninger. Er du i tvivl om, hvad der er tilladt, så er du meget velkommen til at kontakte Københavns Kommune. Bygge- og anlægsmateriel fx containere, skurvogne, toiletter, lifte mv. Retningslinjer Som udgangspunkt skal materiel altid placeres på privat område. Hvis det ikke er muligt, skal der søges om tilladelse til at bruge det offentlige vejareal ud for den relevante matrikel. 42

Det opstillede materiel må ikke bruges til privat opbevaring, lagerplads eller lignende. Der skal altid søges om tilladelse eller samtykke til at bruge offentlige veje eller private fællesveje til følgende: Bygge- og anlægsmateriel, opstilling af plankeværker, indretning af arbejdspladser med skurvogne, toiletvogne, containere, afsætningslad, mobilkraner, lifte, stilladser osv. Det er altid ejeren af materiellet, der skal ansøge ikke lejeren. Ejeren er ansvarlig for eventuelle skader på vejarealet i forbindelse med afmærkning og af- og pålæsning af det udlejede materiel samt for renhold. På offentlige veje opkræves der en afgift for det areal, man bruger. Afgiften er pr. enhed (pr. påbegyndt 15 m 2 ) pr. dag. Se de aktuelle priser på www.kk.dk. Stilladser Retningslinjer Opstilling af stillads kræver Københavns Kommunes tilladelse. Du må kun opstille stilladser i forbindelse med byggeri og renovering - og ikke til reklameformål. 5 Inden du søger, skal du undersøge, om forholdene på stedet er egnede til den ønskede anvendelse. Bl.a. skal du sikre dig, at alle trafikanter kan færdes trygt og uhindret, samt at færdselsloven bliver overholdt på stedet. Der skal enten være fri passage under stilladset på 1,25 meter i bredden og en frihøjde på 2,25 meter eller 1,30 meter fri passage uden om stilladset. 43

Det er ejeren af stilladset, der skal tilmelde det, og ikke lejeren. Ejeren af stilladset er ansvarlig for placering, afmærkning og af- og pålæsning. Hvis der sker skader på vejareal eller andre gener, vil Københavns Kommune kontakte ejeren af stilladset. Hvis der er en aftale om midlertidige skilte, skal de sættes op min. 24 timer før arbejdet forventes at gå i gang. Dette er ikke noget, kommunen sørger for. Ejeren af stilladset har ansvar for at rydde op efter nedtagning af reklamen. Det kan fx være strips, gummibånd m.m. Hvis der ikke er gjort tilstrækkeligt rent, forbeholder Københavns Kommune sig ret til at sende en regning for ekstra rengøring. 44

45 5

46

Renhold, cykler og snerydning Byen er til for at blive brugt og både mennesker og natur sætter sit tydelige præg på byens veje og pladser i form af affald, aflagte cykler, sne mv. Du kan altid give Københavns Kommune et praj, hvis du oplever fejl eller mangler på byens gader og veje. Du kan både give et praj med vores app eller på www.givetpraj.kk.dk. På den måde kan du hjælpe os med at gøre København til en endnu bedre by at leve og færdes i. 6 47

Renhold Erhvervsdrivende, der har fået tilladelse til at bruge fortove og pladser til fx udeservering eller vareudstillinger, kan sætte deres udstyr ud på fortovet fra kl. 08.00. Det giver kommunen mulighed for at gøre rent på fortove, pladser og gågader inden kl. 8.00. Man skal altid rydde op efter sig selv og sine kunder, herunder fjerne affald og selv sørge for at transportere det væk. Det er ikke tilladt at bruge de kommunale affaldsspande til erhvervsaffald. Den erhvervsdrivende er forpligtet til at instruere sit personale i denne retningslinje. Cykler Københavns Kommune fjerner løbende herreløse cykler fra offentlige områder, som fx byens pladser, ved stationer og i boligkvarterer. Ser du en cykel, der står på offentligt areal uden at blive brugt, så er du velkommen til at kontakte cykeloprydningsteamet på mail: renhold@tmf.kk.dk. Teamet sætter et stykke tape på cyklen, og hvis den efter fire uger står med ubrudt tape, fjerner teamet cyklen. Snerydning Når vinteren kommer, er der mange veje, der skal ryddes for sne og saltes. I praksis er det ikke muligt at rydde alle veje med det samme. Teknik- og Miljøforvaltningen prioriterer, hvilke veje, cykelstier og gangarealer vi rydder først ud fra hensynet til trafikken, sikkerheden og økonomien. Derfor har eksempelvis cykelstierne høj prioritet og bliver ryddet højst otte timer efter, at det har sneet. Københavns offentlige veje er i forbindelse med snerydning inddelt i A-, B- og C-veje, alt efter hvilken prioritet de har: 48

A-veje Indfaldsveje og byens cykelstier. De har afgørende betydning for den gennemgående og kollektive trafik. Derfor har de højeste prioritet. Vi sigter efter at holde disse veje farbare hele døgnet alle ugens dage, og vi salter, inden det bliver glat. B-veje Trafikveje og gangarealer, som Teknik- og Miljøforvaltningen har ansvaret for. De har betydning for, at lokaltrafikken kan afvikles, og vi sigter efter at holde disse veje farbare uden væsentlige gener hele døgnet på alle ugens dage. Vi salter så vidt muligt, inden det bliver glat. C-veje Boligveje, der har mindre betydning for afviklingen af trafikken. Disse veje rydder og salter vi først, når A- og B-vejene er gjort farbare. Strøggaderne Københavns Kommunes udfører snerydning og bekæmpelse af glat føre på strøggaderne og på de naturlige ganglinjer på tværs af pladserne i Københavns centrum. Alle strøggaderne betragtes som A-veje. Vintertjenesten kan udføres på alle tider af døgnet og alle ugens dage. Ved større snefald samles sneen normalt i bunker, som efterfølgende fjernes. 6 Det er dog stadig grundejerne, som har pligt til at rydde sne og bekæmpe glat føre i en bredde på 2,5 m fra huslinjen, herunder adgangen til udvendige trapper mv. Du kan læse mere om snerydning på www.kk.dk/vinter. 49

50

Afgifter for brug af offentlig vej og park Borgerrepræsentationen fastsætter principperne for opkrævning af bruger-/serviceafgifter. Enhver afgiftsændring ud over pristalsregulering og ændringer i grundværdier bliver besluttet af Borgerrepræsentationen i forbindelse med de årlige budgetter. Du finder betingelserne for opkrævning af afgifter sammen med de gældende retningslinjer i en samlet oversigt over afgifter på kommunens hjemmeside www.kk.dk Alle afgifter pristalsreguleres 1. januar efter juliprisindekset det foregående år. Der kan desuden indgås særlige leje- eller koncessionsaftaler for brug af offentlig vej eller park. 7 51

52

Kommunens tilsynspraksis Københavns Kommune tilrettelægger sine større tilsyn i kampagner, som rettes mod særlige områder. Det sikrer, at de individuelle områder gennemgås mere systematisk. Kommunen rykker således kun ud akut, hvis der er helt særlige problemer med trængsel. Derudover gælder følgende, hvis regler og retningslinjer på det enkelte område ikke overholdes: Fjernelse af genstande anbragt på vejarealet: Hvis der uden tilladelse er anbragt genstande mv. på vejarealet, kan kommunen fjerne det anbragte for ejerens regning (vejlovens 102, stk. 2.). Tilbagekaldelse af tilladelsen: Kommunen kan desuden under visse omstændigheder tilbagekalde tilladelsen, hvis brugen er i strid med tilladelsen og dens vilkår. Bøde: Personer kan straffes med bøde i tilfælde, hvor de ikke har den nødvendige tilladelse eller vilkårene for tilladelsen ikke bliver overholdt (vejlovens 113). Forbud (specielt ved musikarrangementer): Politiet kan nedlægge forbud mod at benytte højtalere, musikanlæg, musikinstrumenter eller lignende, når benyttelsen vurderes at være til væsentlig ulempe for dem, der bor omkring eller for forbipasserende (ordensbekendtgørelsen 8). 8 53

54

Relevant lovgivning Erhvervsdrivende, der ønsker at anvende vejarealet, skal være opmærksomme på, at der er en del betingelser i lovgivningen, som skal overholdes. Nedenfor er de mest relevante bestemmelser. Det er dog stadig op til den enkelte erhvervsdrivende at sikre sig, at al relevant lovgivning er overholdt i forbindelse med den konkrete brug af vejarealet. Alle lovtekster og bekendtgørelser kan findes i deres fulde længde på www.retsinformation.dk. Hvis du er i tvivl om reglerne, så kontakt Københavns Kommune. 8 55

Vejloven (lovbekendtgørelse nr. 893 af 9. september 2009) 102. Uden vejbestyrelsens tilladelse må det til en offentlig vej hørende areal ikke anvendes til: 1. varig eller midlertidig anbringelse af affald, materiel, materialer, løsøregenstande, skure, skurvogne, boder, automater, skilte, hegn eller lignende 2. anbringelse af køretøjer med henblik på salg eller udlejning uden fører 3. anbringelse af køretøjer i forbindelse med reparation, påfyldning af drivmidler, rengøring eller lignende, når dette sker som led i en erhvervsvirksomhed. Stk. 2. Såfremt nogen uden tilladelse anbringer genstande mv., der er nævnt i stk. 1, og den pågældende ikke efterkommer et påbud om at fjerne disse, er vejbestyrelsen berettiget til for den pågældendes regning at fjerne det anbragte. Er det anbragte til ulempe for færdslen, er vejbestyrelsen og i påtrængende tilfælde politiet berettiget til uden forudgående påbud at fjerne det anbragte for den pågældendes regning. 103. Ved offentlige veje må faste genstande, skilte eller lignende ikke uden vejbestyrelsens tilladelse anbringes således, at de rager ind over vejens areal. Karnapper, åbne altaner, udbuede vinduer og lignende bygningsdele, der er hævet 2,8 m over fortov, må dog uden vejbestyrelsens tilladelse anbringes ud over fortove indtil 1 m fra kørebanekant eller cykelsti. Det samme gælder porte, døre, skodder og vinduer, der er indrettet til at åbne udad, for så vidt deres underkant holdes i en højde af mindst 2,2 m over fortov. 56

113. Med bøde straffes den, der... 2. påbegynder, tager i brug eller i øvrigt iværksætter nogen foranstaltning uden at indhente tilladelse eller godkendelse som foreskrevet i loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, eller gennemfører nogen foranstaltning, der kræver forudgående tilladelse, på anden måde end tilladt af vedkommende myndighed. 3. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i tilladelse eller godkendelse i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter. 4. undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter.... Stk. 3. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske person er) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Næringsloven (lov nr. 595 af 14/06/2011, gældende pr. 1/1-2012) 3. Tobaksvarer, drikkevarer med 2,8 pct. alkohol og derover, mineralvand mv. samt chokolade- og sukkervarer må kun sælges fra udsalgssteder, hvorfra der foregår salg mindst en gang om ugen i en sammenhængende periode på mindst 4 måneder. Dette gælder dog ikke ved salg af disse varer i forbindelse med afholdelse af markeder, udstillinger, messer, dyrskuer, torvehandel og lign. Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., gælder ligeledes for detailsalg af håndkøbslægemidler uden for apotek. 8 57

4. Fra mobile udsalgssteder må der ikke i bymidter og bydelscentre ske salg af udvalgsvarer, medmindre der er tale om salg af varer, der relaterer sig til et arrangement af kortvarig karakter. 5. Mobile udsalgssteder, lagersalg, markeder, udstillinger og messer skal senest 2 dage før påbegyndelsen registreres i et offentligt tilgængeligt register hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Dokumentation for registrering af mobilt salg og lagersalg skal af den næringsdrivende forevises myndighederne på forlangende. Registrering af mobile udsalgssteder gælder for et kalenderår. For markeder, udstillinger og messer skal registreringen ske, ved at arrangøren indberetter den i 2, stk. 3, nævnte liste til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om det register, der er nævnt i stk. 1, og om indberetning hertil. Det kan herunder fastsættes, at registrering skal ske som selvregistrering, og at registrering skal ske elektronisk. Ordensbekendtgørelsen (Bek. Nr. 511 af 20/06/2005) 8. Politiet kan forbyde benyttelse af højtalere, musikanlæg, musikinstrumenter eller lignende, når benyttelsen må antages at være til væsentlig ulempe for de omkringboende eller forbipasserende. Stk. 2. Råben med varer på en vej er forbudt før kl. 7 og efter kl. 18 og må ikke finde sted, hvor det er til ulempe for hospitaler, skoler eller lignende. 58

9. Opsætning eller ombæring af plakater eller udstilling, salg eller uddeling af skrifter eller billeder må ikke finde sted, når det er egnet til at forstyrre den offentlige orden, eller når plakaterne, skrifterne eller billederne er af anstødelig karakter. Stk. 2. Det er forbudt i huse at aflevere skrifter og billeder af anstødeligt indhold til andre end beboere, der har afgivet udtrykkelig bestilling herpå, såfremt indholdet er egnet til at forulempe andre eller vække offentlig forargelse. Stk. 3. Uddeling til forbipasserende af reklamemateriale for erhvervsinteresser er forbudt. Lukkeloven (Lov nr. 606 af 24/06/2005) Fødevareloven (Lbk nr. 820 af 01/07/2011) Gældende lovgivning om skat, moms og afgifter 8 59