Notat. Overnatningsfaclilteter for autocampere 22. juni : Autocamperrådet. : Kim Lyster Hansen & Jane Maindal 1 INDLEDNING

Transkript

1 Notat Madevej Aabenraa Danmark T F CVR-nr Overnatningsfaclilteter for autocampere 22. juni 2011 Projekt: Til Fra : Autocamperrådet : Kim Lyster Hansen & Jane Maindal 1 INDLEDNING Autocampering er en stadig stigende ferieform i Europa, herunder også i Danmark. Autocampister adskiller sig fra andre campister ved i væsentlig omfang at være selvforsynende og dermed uafhængig af eksterne faciliteter. I modsætning til ordinære campister, har autocampister ikke bil til rådighed når først autocamperen er placeret, hvorfor korte gåafstand til f.eks. centrum er højt prioriteret. Samtidig er autocampisterne typisk seniorer uden børn. Det betyder alt i alt, at autocampister ikke efterspørger ordinære campingpladser, men i stedet bynære på arealer eller naturskønne arealer, der ikke har ret mange faciliteter. Mange danske byer har et generelt forbud mod parkering med autocampere og autocampisterne efterspørger derfor arealer, hvor de lovligt kan holde og overnatte. Overnatningssteder for autocampere skal enten etableres som campingpladser jf. campingreglementets regler eller som p-pladser i henhold til lokale bestemmelser fastlagt af vejmyndighed/ vejbestyrelse samt politiet jf. færdselslovens 92, stk. 1. Der vil dog altid være lokale forhold, der sætter rammer for mulighederne, f.eks. gældende planlægning for et konkret område eller lokale politivedtægter. I nærværende notat redegøres der kort for de generelle regler og muligheder i relation til de to typer af pladser for autocampere. D M E [email protected] Notat vedr autocamper p-pladser_kha.doc

2 Side Campingpladser til autocampere Campingpladser er i campingreglementet defineret som arealer, som erhvervsmæssigt eller for et længere tidsrum end 6 uger udlejes eller fremlejes til dag- og natophold i campingenheder, dvs. telte, campingvogne eller andre transportable konstruktioner som campingbiler o.l. En campingplads forudsætter udlejningstilladelse efter sommerhuslovens 1, stk. 1. Visse former for campering er undtaget fra reglementet - også selvom udlejningen kan betegnes som erhvervsmæssig eller foregår i længere tid end 6 uger årligt. Dette gælder f.eks. bondegårdscamping, der jf. campingreglementets 1, stk. 2, nr. 3 fastlægges som arealer, der anvendes til feriegæsters opstilling af maksimalt tre campingenheder i form telte, campingvogne eller autocampere i tilknytning til en beboelsesbygning på en landbrugsejendom. En landbrugsejendom er i Landbrugsloven 2 defineret som en ejendom, der noteret som en landbrugsejendom i Kort- og Matrikelstyrelsens matrikelregister. Bondegårdscamping forudsætter hverken landzonetilladelse eller lokalplan. Det fremgår af vejledningen til campingreglementet, at parkeringsarealer til overnatning for f.eks. autocampere m.fl. ikke er omfattet af campingpladsbegrebet. Der redegøres nærmere for dette i afsnit 1.2. Det optimale er dog, at udlægge egentlig campingpladser til autocampere. Det giver en mere fleksibel mulighed for at anvende pladserne, idet autocampisterne på sådanne pladser kan kile bilerne op, slå markiser op, sætte borde og stole udenfor m.v Antal enheder I udgangspunktet kan kommunalbestyrelsen kun meddele udlejningstilladelser til campingpladser med en kapacitet på mindst 100 campingenheder. Det fremgår af vejledningen til campingreglementet, at det er muligt undtagelsesvist at se bort fra grænsen på 100 campingenheder, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, som gør det uproblematisk at tillade en mindre kapacitet, f.eks. fordi campingpladsen ønskes drevet i forbindelse med vandrerhjem eller lystbådehavne. I forbindelse med den seneste revidering af vejledingen, er lystbådehavne specifikt blevet nævnt som et eksempel på en undtagelsesmulighed. Lystbådehavne ligger ofte bynært og er dermed ideelle for autocampister. Lystbådehavne har typisk grusbelagte vinteropbevaringspladser, der er forsynet med vand og strøm. Disse pladser ligger ubenyttede hen i sommerhalvåret og er ideelle pladser for autocampere. Til eksempel kan henvises til Aabenraa Sejl Club, som i foråret 2011 fik udlejningstilladelse til Danmarks første officielle havneautocamperplads, se vedlagte artikel fra Flid & Fakta.

3 Side 3 Ifølge vejledningen til Campingreglementet er der også mulighed for at etablere campingpladser med færre enheder i områder, hvor der ikke er grundlag for så stor en campingplads, f.eks. inde i landet. Campingreglementets bestemmelser om, at campingpladser skal have mindst 100 enheder gælder ikke på følgende små øer: Aarø, Agersø, Anholt, Askø, Avernakø, Baagø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø. Det er ligeledes muligt at få tilladelse til en campingplads på under 100 enheder, når der i en gældende kommuneplan er åbnet mulighed for det. I følge Planlovens 11a, stk. 1, nr. 9 skal en kommuneplan indeholde retningslinier for beliggenheden af arealer til fritidsformål, herunder campingpladser. En kommuneplan vil typisk på baggrund af turistpolitiske overvejelser kunne udpege arealer til campingpladser, herunder mindre campingpladser til brug for særlige brugere, og kan også give retningslinier for forvaltningens administration for, hvilke ganske særlige omstændigheder, der muliggør etablering af sådanne campingpladser. Campingreglementets krav om mindst 100 campingenheder har til formål at forhindre en mere tilfældig spredning af små campingpladser rundt omkring i landskabet. Der burde derfor være muligt via kommuneplanretningslinier at udlægge især bymæssige arealer til autocamperpladser med færre end 100 enheder Campingpladser forbeholdt en bestemt brugergruppe Plangrundlag Campingpladser skal normalt være offentligt tilgængelige, dvs. at pladsen skal være åben for alle, der ønsker at campere på pladsen. Campingreglementets 3, stk. 2, nr. 2 giver dog kommunen mulighed for at meddele tilladelse til, at en campingplads forbeholdes en bestemt type brugere, såfremt der foreligger ganske særlige omstændigheder, der gør det ubetænkeligt at forbeholde campingpladsen til en bestemt brugerkreds. Mange bymæssige arealer, der vil være ideelle for autocampister, er ikke anvendelige for campister i almindelighed. Der vil ikke være mulighed for de samme faciliteter som på en almindelig campingplads, f.eks. legearealer og svimmingpools mv. Arealerne vil også ofte have en fast belægning. F.eks. vil arealer på lystbådehavne typisk være befæstet med grus, hvilket ikke er ideelt for campinggæster med telte. Anvendelsen af et konkret areal til autocamperplads kan kræve udarbejdelse af en lokalplan. Det afhænger af om anvendelsen strider mod den gældende planlægning for området eller om den ændrede anvendelse fremkalder væsentlige ændringer i det bestående miljø.

4 Side 4 Etablering af autocamperpladser i landzonen vil kræve landzonetilladelse. Såfremt pladsen er af en størrelse eller karakter, der medfører væsentlig ændringer i det bestående miljø, vil det dog kræve udarbejdelse af en lokalplan. 1.2 Parkeringspladser til autocampere I relation til parkering på offentlig veje, herunder offentlige parkeringspladser gælder vejlovens og færdselslovens bestemmelser. Færdselsloven gælder, hvor der finder offentlig færdsel sted, dvs. hvor posten, leverandører og andre kan komme (dvs. ikke på lukkede baner, gårde eller haver). Lov om offentlige veje gælder stats- og kommuneveje. Lov om Private veje gælder private fællesveje i byområder mm Parkering på offentlig veje og private fællesveje (herunder parkeringsarealer) I henhold til færdselslovens 92 kan vejbestyrelsen med samtykke fra politiet træffe færdselsmæssige bestemmelser for offentlig vej, som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning, herunder parkering. Bestemmelserne fastsættes i en standsnings- og parkeringsbekendtgørelse. Standsnings- og parkeringsbekendtgørelsen er offentlig tilgængelig på kommunens og politiets hjemmeside. Vejmyndigheden for en privat fællesvej omfattet af afsnit I, III og IV i lov om private fællesveje, jf. lovens 13, stk.1 og 2, kan med samtykke fra politiet træffe tilsvarende bestemmelser. De private fællesveje er oftest omfattet af samme bekendtgørelse som de offentlige veje. Parkeringsbekendtgørelsernes indhold er forskellig fra kommune til kommune. Hos nogle kommuner er der i parkeringsbekendtgørelsen fastsat direkte forbud mod parkering af autocampere med henblik på overnatning på kommunens veje, pladser og parkeringspladser. I nogle kommuner er parkering tilladt på særligt afmærkede parkeringspladser og i andre kommuner er autocamperkøretøjer ikke nævnt i parkeringsbekendtgørelsen. I henhold til vejlovens 102 må der på offentligvej ikke uden vejbestyrelsens tilladelse ske varig eller midlertidig anbringelse af affald, materiel, materialer, løsøregenstande, skure, skurvogne, boder, automater, skilte, hegn eller lignende. Det gælder således også genstande, der sættes ud i forbindelse med at man f.eks. opholder sig uden for autocamperen borde, stole, læsejl, grill o.a. Såfremt nogen uden tilladelse anbringer genstande m.v., der er nævnt i 102 stk.1, og den pågældende ikke efterkommer et påbud om at fjerne disse, er vejbestyrelsen berettiget til for den pågældendes regning at fjerne det anbragte. Er det anbragte til ulempe for færdslen, er vejbestyrelsen og i påtrængende tilfælde politiet berettiget til uden forudgående påbud at fjerne det anbragte for den pågældendes regning.

5 Side Parkering på privat område Flere og flere private udtrykker ønske om etablering af p-pladser til autocampere på privat ejendom. Det være sig både i relation til landbrugsejendomme og andre ejendomme i det åbne land, herunder kroer mv. Men det gælder også private arealer i bymæssige områder, f.eks. allerede eksisterende parkeringspladser. De kommunale standsnings- og parkeringsvedtægter gælder som hovedregel kun for offentlige veje og private fællesveje inden for byzonetavlen (Skiltetype E55), mens der ikke nævnes private veje og private arealer. En privat vej er en vej, der kun betjener den ejendom, hvor på den er beliggende. Ifølge Justitsministeriet er parkering og standsning på privat område ikke specifikt reguleret i færdselslovgivningen eller vejlovgivningen. Etablering af parkeringsrestriktioner og udførelse af parkeringskontrol på en privat parkeringsplads er dermed et rent privatretligt anliggende. Ejeren af et sådant privat område kan således som udgangspunkt som led i sin almindelige rådighed over ejendommen selv beslutte, om der skal fastsættes særlige regler om parkering og standsning af køretøjer på ejendommen, herunder regler om tidsbegrænset parkering, betaling for benyttelse af parkeringspladsen og kontrolafgifter for overtrædelser af de af ejeren fastsatte parkeringsvilkår. Når en bilist parkerer på privat område, accepterer bilisten som udgangspunkt rimelige parkeringsrestriktioner og -vilkår, der fremgår af skiltningen på det pågældende sted. Det beror herefter på en aftaleretlig fortolkning og vurdering af parkeringsvilkårene og skiltningens beskaffenhed, om det i et konkret tilfælde vil være berettiget at opkræve en parkeringsafgift. Der er således i udgangspunktet intet til hinder for, at en privat parkeringsplads tilbydes til autocampere mod betaling af en parkeringsafgift med mindre parkeringspladserne er forbehold en bestemt butik, restaurant, vandrehjem eller lignende. Spørgsmålet er imidlertid, om betegnelsen parkering giver mening i forhold til private arealer i det åbne land? Vejlovens forbud om anbringelse af genstande gælder ikke for sådanne arealer og en parkering vil dermed let få karakter af campering. Som det fremgår af afsnit 1.1 ovenfor, er bondegårdscamping undtaget fra campingreglementet. Bestemmelsen giver mulighed for op til 3 campingenheder ved en landbrugsejendom. Er der tale om mere eller er der ikke tale om en landbrugsejendom, er pladsen omfattet af campingreglementets bestemmelser. I 2008 faldt der dom i en landsretssag vedr. erhvervsmæssig udlejning af arealer til autocampere på Rømø. Her fastlagde landsretten, at der er tale om erhvervsmæssig udlejning i sommerhuslovens forstand, også selvom der ikke fandt egentlig betaling sted. Alene det, at ejeren modtog gaver i form af blomster og vin var nok til, at parkering/campering blev betegnet som erhvervsmæssigt og dermed omfattet af campingreglementet.

6 Side Betaling/parkeringsafgifter I henhold til vejlovens 107 kan vejbestyrelsen lade opkræve afgift for benyttelse af særligt indrettede offentlige parkeringspladser og -anlæg for motorkøretøjer. Afgiften kan opkræves til dækning af udgifterne ved indretningen og driften, herunder ved udøvelsen af tilsyn med de parkerede motorkøretøjer. I øvrigt kan vejbestyrelsen i samråd med politiet bestemme, at der på steder, hvor en begrænsning af adgangen til at parkere motorkøretøjer er ønskelig, opkræves en parkeringsafgift, der kan sættes i forhold til det tidsrum, i hvilket motorkøretøjerne holdes parkeret. Forudsætningen for at en parkeringsplads for autocamperbiler med opkrævning af afgift kan fungere er, at der fastsættes et forbud mod parkering af autocamperbiler andre steder i det pågældende byområde. Hvis vejbestyrelsen i samråd med politiet tillader midlertidig anbringelse af genstande uden for køretøjerne får den pågældende parkeringsplads dog karakter af campingplads og må antages at være omfattet af campingreglementet og dermed kræver udlejningstilladelse Plangrundlag Anlæggelse af parkeringsarealer over en vis størrelse kan være lokalplanpligtig. Et område kan også være omfattet af en eksisterende lokalplan, der fastsætter bestemmelser for hvor der må etableres nye parkeringspladser eller hvad en given ejendom må anvendes til. Lokalplanen kan dog næppe specifikt fastsætte bestemmelser om hvilke typer af køretøjer, der må benytte parkeringspladserne. Dette fastsættes af vejbestyrelsen i samarbejde med politiet i førnævnte standsnings- og parkeringsbekendtgørelse. 1.3 Kildehenvisning Lov om sommerhuse og campering m.v. (Sommerhusloven), LBK nr. 785 af 21/06/2007 Bekendtgørelse om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser (Campingreglementet), BEK nr. 844 af 30/06/2010 Vejledning om campingreglementet, VEJ nr. 62 af 30/06/2010 Lov om landbrugsejendomme, LBK nr. 616 af 01/06/2010 Lov om offentlige veje, LBK nr. 893 af 09/09/2009 Lov om private fællesveje. LBK nr. 433 af 22/05/2008 Færdselsloven, LBK nr af 28/11/2010

7 Side 7 Landsretsafgørelse U V Ejere af areal på Rømø idømt bøder på kr. for erhvervsmæssig udlejning i strid med sommerhuslovens 1, stk. 1, nr. 3 Flid & Fakta. Medlemsblad for foreningen af lystbådehavne i Danmark, marts 2011, Årgang 12, nr. 1

8