Inkl. rettelsesblade November 2011 Inkl. rettelsesblade: September 2012.
Side : Side 2 af 32 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1. GENERELLE KRAVSPECIFIKATIONER... 4 1.1 Ordforklaring... 4 1.2 Rammeudbudets ydelser og afgrænsning... 4 1.3 Overholdelse af DS/EN 14175... 4 1.4 Overholdelse af luft og støjkrav... 4 1.5 Sporgasprøver af stinkskabe:... 4 1.6 Overholdelse af øvrige forskrifter... 6 1.7 Krav til service... 7 1.8 Garantiperioden og service... 8 1.8.1 Levetid... 8 1.9 Krav til udvikling... 8 2. KRAVSPECIFIKATIONER TIL DET MODULÆRE BASIS STINKSKAB... 9 2.1 Beskrivelse af det modulære basisstinkskab... 9 2.2 Dokumentation til basisstinkskabe... 9 2.3 Mærkning og Labels... 9 2.4 Tilgængelighed... 9 2.4.1 Tilgængelighedskrav under stinkskabsbordplade... 9 2.4.2 Tilgængelighedkrav til hæve- og sænke-funktion... 11 2.4.3 Tilgængelighedkrav til betjeningsknapper... 11 2.4.4 Tilgængelighedkrav til el-kontakter og VVS-haner... 12 2.4.5 Tilgængelighedkrav til overflader på el-kontakter og VVS-haner... 12 2.5 Konstruktion og materialer... 14 2.5.1 Konstruktion af det modulære basisstinkskab... 14 2.5.2 Hæve/sænkefunktion til basisstinkskabet... 16 2.5.3 Materialespecifikation til det modulære basisstinkskab... 16 2.5.4 Materialer til det modulære basisstinkskabs bordplader... 19 2.5.5 Underskabe på basisstinkskabet... 19 2.5.6 Materialer under udførelse... 19 2.5.7 Fugning i og uden for basistinkskabet... 19 2.5.8 Tolerancer og udfaldskrav... 20 2.6 Tekniske installationer... 21 2.6.1 Generelt... 21 2.6.2 Afgrænsning på basisinstallationer af el... 21 2.6.3 Materialer... 21 2.6.4 Udførelse af el i basisstinkskabet... 21 3. KRAVSPECIFIKATIONER TIL RUM-, STINKSKABS- OG ENERGIBESPARENDE AUTOMATIK 22 3.1 Fælles kravspecifikationer til rum- og stinkskabsautomatik... 22 3.1.1 Etablering af service stik til rum- og stinkskabsautomatikken... 22 3.1.2 Kommunikation til CTS-anlæg... 22 3.1.3 Rum balance... 22 3.2 Øvrige kravspecifikationer til stinkskabs-automatikken... 23 3.2.1 Overholdelse af EN 14175... 23 3.2.2 Lufthastighed i stinkskab... 23 3.2.3 Responstid... 23 3.2.4 Alarmering fra Stinkskab... 23
Side : Side 3 af 32 3.2.5 Betjeningspanel for stinkskabe... 25 3.2.6 Person detektor for Stinkskab... 25 3.3 Beskrivelse af ventilationssystemet... 25 3.4 Øvrige beskrivelser af rum automatik... 25 3.4.1 Tilslutning Flowvagt for punktsug og kemiskabe.... 25 3.4.2 Tilslutning Flowvagt og spjæld for åbne/lukke funktion for punktsug.... 26 3.4.3 Tilslutning af sikkerhedsbænke... 26 3.4.4 Etablering af differenstryks regulering... 27 3.5 Øvrige kravspecifikationer til energibesparende automatik... 28 3.5.1 Automatisk lugelukning af stinkskab... 28 3.5.2 Automatisk nedlukning af tvangsåbnet udsugningsspjæld i stinkskab.... 28 3.5.3 Behovstyring for rumautomatik (Energi-drift)... 28 3.6 Spjæld indblæsning/udsugning.... 29 4. BILAG A (PRINCIP FOR BASISSTINKSKABET)... 30 5. BILAG B (PRINCIPDIAGRAM)... 31 6. BILAG C (PRINCIP FOR BETJENINGSPANEL FOR STINKSKAB)... 32
Side : Side 4 af 32 1. Generelle kravspecifikationer 1.1 Ordforklaring Rådgiver: Projekteringsrådgiver for kommende entrepriseaftaler. Entreprenør: Den rammeentreprenør, der er vinder af kommende miniudbud(entrepriseaftaler). Rammeentreprenør: Den i rammeaftalens underskrevet entreprenør. Miniudbud: via entrepriseaftaler. Tilsyn: Bygherres rådgiver for miniudbud. Bygherre: Bygningsstyrelsen s projektleder 1.2 Rammeudbudets ydelser og afgrænsning Ydelserne til rammeaftalen omfatter: o Rum- og stinkskabsautomatik o Basisstinkskab o Tekniske installationer - el og VVS o Test og sporegasprøvning af stinkskabe. Afgrænskning af rammeaftalen omfatter: o. o Bilag 1.3 Overholdelse af DS/EN 14175 Alle stinkskabe incl. stinkskabsautomatik i skal overholde DS/EN 14175 del 2, 3 og 6. Stinkskabsautomatikken skal typegodkendes efter del 6 som et VAV-stinkskab (sammen med stinkskabet), men selve stinkskabet skal testes efter del 3. Automatikken må ikke testes separat sammen med en defineret testboks. Stinkskabe skal leveres med typegodkendelser efter EN 14175 del 3, hvor skabene skal overholde acceptgrænserne 0,1 ppm for det indre målefelt og 0,65 ppm for det ydre målefelt. 1.4 Overholdelse af luft og støjkrav Stinkskabet med tilhørende kanalsystem og automatik skal dimensioneres og projekteres efter at det kan indreguleres til en lufthastighed på 0,5 m/s i lugeåbningen, men at dette kan reduceres ned til 0,3 m/s i lugeåbningen. Samlet støjkrav til stinkskabet må ikke overstige 39 db(a) ved 0,5 m/s. 1.5 Sporgasprøver af stinkskabe: Ved aflevering af et stinkskab skal der altid laves en sporgasprøve. Nærværende entreprenør rekvirerer prøvning, der udføres for dennes regning. Ved levering af et stinkskab skal gennemføres en test for at dokumentere, at stinkskabet er korrekt installeret og at flowet i skabet ikke forstyrres af luftbevægelser i rummet. Omfang og rammer for udførelse af sporgasprøver til stinkskabet skal indeholde:
Side : Side 5 af 32 Sporgasprøve skal enten ske efter DS/EN 14175 del 4 eller efter udgået standard DS 457 Norm for stinkskabe kapitel 6. Test skal ske med lukket døre og vinduer. Lufthastighedsmåling Test skal ske efter rum- og stinkskabsautomatikken er i balance(dokumenteret via rapport). Sporgasprøver af stinkskab skal ske med almindeligt arbejdsudstyr placeret i stinkskabet. Arbejdsudstyr under test skal være: lille rystebad, 4 l. tre holdere til reagensrør, 60 rør pr. stk., fire autopipetter på holdere, tre kemikalieflasker á 1 l., 1 stk varmeplade med magnetomrører, køkkenrulle og to holdere til microrør. Udstyret skal placeres samme sted ved alle målinger. Arbejdsudstyret skal fordeles jævnt i stinkskabet og samme sted ved alle målinger og skal dokumenteres ved tegning eller foto. Alle test på stedet, der testes efter EN 14175 del 4, skal suppleres med en test med udstyr. Rapport om at rum- og stinkskabsautomatik er i balance skal udarbejdes af den vindende rammeentreprenør i det konkrete miniudbud. Stinkskabes effektivitet er i en årrække blevet og bliver stadig testet efter en sporgasprøve beskrevet i DS 457. Der er udgivet en ny standard for stinkskabe DS/EN 14175 del 4. Arbejdstilsynet accepterer, at stinkskabe, som ikke er typeafprøvet efter DS/EN 14175, afprøves efter DS 457 Norm for stinkskabe kapitel 6. Standarden kan ikke længere købes hos Dansk Standard. Arbejdstilsynes forhold til stinkskabe omhandler ikke typegodkendelsen, men kun prøvningsmetoder på stedet. Prøvningsmetoden på stedet, skal efterfølgende kunne godkendes af arbejdstilsynet, som stiller krav om en sikkerhedsfaktor. Derfor skal prøvningsmetoden på stedet efter EN14175 del 4 altid suppleres med en sporgastest som beskrevet i afsnit 1.5. På baggrund af sporgasmåling og beregninger skal rammeentreprenøren få udarbejdet et certifikat, som fortæller om stinkskabet er egnet/ikke egnet til arbejde med forskellige stoffer (stoffer med forskellig grænseværdi) målt i forhold til den projekteret sikkerhedsfaktor. Sikkerhedsfaktoren fortæller, i hvilken koncentration(angivet som brøkdele af grænseværdien) man risikerer at indånde forureningsstoffet i korte tidsrum (mindre end 2 sekunder). Fastsættelse af sikkerhedsfaktoren vil blive fastsat i kommende miniudbud. Stinkskabet skal mærkes med den indreguleret og kontrolleret sikkerhedsfaktor. En sikkerhedsfaktor på 10 kan for enkelte brugere være acceptabel. Imidlertid er den afgørende faktor for 17-kræftstoffer, hvor der er krav om lukkede anlæg, acceptværdien (maksimalt tilladelig sporgaskoncentration i operatørens åndingszone). En sikkerhedsfaktor på 10 vil derfor aldrig være acceptabel ved arbejde med 17-kræftstoffer. Normalt kræves en sikkerhedsfaktor på minimum 40 ved arbejde med 17-kræftstoffer. Det er dermed projektspecifik, hvilken sikkerhedsfaktor der er acceptabelt. Hvis intet af oplyst i kommende miniudbud skal der regnes med en sikkerhedsfaktor på 40. Da sikkerhedsfaktoren ikke alene kan beskrive sikkerhedsniveauet kræves: Grænseværdien (GV) for Cloroform sættes til 2 ppm, for Formaldehyd på 0,3 ppm og for Hydrogenchlorid på 5 ppm.
Side : Side 6 af 32 Måling af sikkerhedsfaktor skal ske med en maksimal forudsat forureningsrate for Chloroform og hydrogenchlorid på 0.04 mol/min. Ved måling med Formaldehyd anvendes en forureningsrate på 0,007 mol/min (mini Rae). Maksimal koncentration(k) af sporgas på 0,1 ppm. Lufthastighedsmåling I forbindelse med sporgastesten skal der laves lufthastighedsmålinger. Efterprøvning af lufthastigheden skal foretages med et anemometer eller et vaneometer. Lufthastighed i skabet skal gennemføres ved minimum to lugeåbninger med følgende målepunkter: ved max. Lugeåbning, som er den største lugeåbning hvor lufthastigheden kan opretholdes. Der måles i hver ¼ punkt af skabets bredde (i alt tre målepunkter), og 50 mm fra lugekant. ved en lugeåbning på 250 mm over bordflade, måles der i hvert ¼ punkt af skabets bredde (i alt tre målepunkter), 50 mm fra lugekant. Der skal i hvert målepunkt udføres 6 stk. målinger i en periode på 1 min., hvor middelværdien skal være 0,5 m/sek(eller svarende til kravet til sikkerhedsfaktoren). med en samlet måleusikkerhed på -0,05/+0,2 m/sek. Energibesparelse Ved lufthastighedsmålingen og sporgasmålingen kan man finde den optimale udsugningsmængde. Dette giver mulighed for at reducere luftmængden og hermed opnå en stor energibesparelse. Målet for bygherre er at kunne reducerer lufthastigheden i lugeåbningen uden at reducerer sikkerheden. Basisstinkskabet skal fortsat overholde kravene til sikkerhedsfaktor (se sporgasprøver). 1.6 Overholdelse af øvrige forskrifter Alle normer m.v. for materialer, arbejdsudførelse og sikkerhedsforanstaltninger skal overholdes. De forskellige leverandørers anvisninger skal overholdes og øvrige forskrifter skal altid følges, med mindre andet udtrykkeligt er beskrevet/aftalt. Udover førnævnte normer og standarder m.v. gøres relevante afsnit i følgende dokumenter, vejledninger og anvisninger gældende for rammeaftalens udførelse: Danske Standarder DS/EN 14175 DS 1030 SBI-anvisninger Nr. 108 Dansk/Europanorm for stinkskabe, Træ i snedkerarbejde. Fugemasse og facadefuger
Side : Side 7 af 32 DIN-normer DIN-norm 68761, blad 1, 2 og 3 DIN-norm 1052 Stærkstrømbekendtgørelsen afsnit 6, Elektriske installationer 1. udgave. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 289. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 642 om genteknologi og arbejdsmiljø. At-Vejledning C.0.4. December 2009, Vejledning om klassifikation af laboratorier, anlæg til produktion mv., hvor der arbejdes med genetisk modificerede organismer. Bekendtgørelse nr. 864 om biologiske agenser og arbejdsmiljø. Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 954 om anvendelse af åbne radioaktive kilder på sygehuse, laboratorier m.v. Industriens Branchearbejdsmiljøråd vejledning om stinkskabe - Vejledning om arbejde i stinkskabe,, 2010. Statens Institut for Strålehygiejne Vejledning om strålebeskyttelse ved arbejde med åbne radioaktive kilder. (Anvendes ved Isotop laboratorier). Udgave 10, september 2005. Branchepublikationer MBK Malerfagligt behandlingskatalog FSO Fugebranchens samarbejds- og oplysningsråd V.S.O. Vejledning fra Glasindustriens Samarbejdsorganisationer Diverse leverandørinformationer. Kvalitetshåndbøger De for branchen gældende kvalitetshåndbøger. Dispensationer af en hver art må kun søges med bygherrens tilladelse. 1.7 Krav til service Rammeentreprenørens serviceorganisation, skal kunne udføre service i og efter garanti-perioden. Som udgangspunkt kan universiteterne ønske at der udføres service en gang årligt og i øvrigt i overensstemmelse med leverandørens brugsanvisning. Basisstinkskabet og tilhørende automatik skal være forsynet med en udførlig servicevejledning og et forslag til årlig service, samt forventet omkostning hertil, (herunder priser på sliddele, f.eks. wire, ny motor til nedkørsel af låge alarmpanel osv.). Service tilbud skal vedlægges tilbud og omfatte eftersyn af skabet kontrol af funktioner alarmer, luftmålinger og evt. indregulering/kontrol af det til stinkskabet tilhørende automatik, kontrol af overføringssignaler til CTS anlæg.
Side : Side 8 af 32 Målet for bygningsstyrelsen er at service skal kunne udføres på tværs af de enkelte leverandører, således at de kan servicere og kontrollere hinandens stinkskabe. Styringsbrugerfladen skal være en delt brugerflade således ovenstående kan lade sig gøre. Rammeentreprenør skal levere en samlet service på både stinkskab og automatik. 1.8 Garantiperioden og service Stinkskabet og automatikken skal leveres med garanti. Garantiperioden beskrives i kommende miniudbuddet gældende fra afleveringsdatoen. Garantien skal dække alle leverancer inkl. programmer som er indgået i rammeaftalen. Afhjælpningen skal foretages uden ekstraomkostninger for bygherren. Ved udskiftning af komponenter eller programmer som er kvalitetssikret, skal den ved installationen anvendte kvalitetssikring gentages. Hvis det viser sig at være fejl forårsaget af bygherre, afholdes omkostninger af denne. 1.8.1 Levetid Bygherren forventer, at automatikken, i mindst 10 år efter anskaffelse kan overholde de opgivne tekniske specifikationer, under forudsætning af, at den af fabrikanten foreskrevne præventive vedligeholdelse er foretaget. Der er et krav at al software nødvendigt for systemets korrekte funktionalitet er supporterbar i mindst 10 år efter anskaffelse. 1.9 Krav til udvikling En del af rammeaftalen er at basisstinkskabet og tilhørende automatik forventes at udvikle sig i hele kontraktperioden. Det betyder at rammeentreprenøren ikke kun skal udvikle stinkskabet og automatikken inden første miniudbud, men også må forvente en udvikling løbende i kontraktperioden. Denne udvikling kan både ske i de enkelte miniudbud, men også ved opdateret kravspecifikationer til denne rammeaftale. Da basisstinkskabet også skal bruges til mange ombygningsprojekt vil der være behov for tilpasninger. Basisskabet skal derfor kunne leveres i en tilpasset udgave til lavloftet rum(under 2500 mm til nedhængt loft) dog uden hæve/sænkefunktion. Et lavloftet stinkskabsmodel er ca. 2.100 mm højt. Et lavloftet stinkskabsmodel skal kunne stå i et rum med lofthøjde på ca. 2.300 mm. I et lavloftet stinkskabsmodel skal højdejustering ændres til at kunne hæves til maksimalt ca.1.000 mm i bordpladehøjde og indvendig kabinethøjde ændres til ca. 900 mm. Enkelte af eksisterende universitetsbygninger har behov for ventilationstilslutning mod gulv, som basisskabet også skal kunne ændres til. Aftræksstudsen er grænsefladen på basisstinkskabet. Tilslutninger til aftræksstudsen vil så ske ved gulv, men det vil fremgå af det fremtidige miniudbud. Der skal regnes med specialskabe, som walk-in skabe, ex-skabe og isotopskabe i de kommende miniudbud. Det vil ikke være muligt at skift automatik-firma, som en videre udvikling gennem rammeaftales forløb, da det er et samlet udbud hvor både automatik- og inventar-firmaer er prækvalificeret sammen. Det er dog muligt at skifte styresystem, hvis automatik-firmaet skulle stoppe produktion, som følge af f.eks. konkurs. Dette kræver dog en godkendelse af automatikentreprenøren hos Bygningsstyrelsen. Denne godkendelse kan være omfattende, da det er et samlet produkt, som rammeentreprenøren skal leverer. Det vil
Side : Side 9 af 32 desuden kræve en ny godkendelse efter DS/EN 14175(primært del 2 og del 6). Rum- og stinkskabsautomatikken skal ikke ses som en leverandør, men som en del af rammeentreprenøren. 2. til det modulære basis stinkskab 2.1 Beskrivelse af det modulære basisstinkskab Basisstinkskabet skal være modulært opbygget. Bredden af stinkskabet skal kunne leveres i spring på 0,3 meter. Basisstinkskabet skal være modulært i bestykning med bordplader, vvs-installationer, el-installationer, automatik, sarg og underskabe. Basisstinkskabet skal være fleksibelt i valg af overflader(farver og materialer). Basisstinkskabet skal kunne stå i et rum med 2500 mm til nedhængt loft. Stinkskabets maxhøjde bør have en samlet maxhøjde på 2.300 mm incl. ventilationsstuds. Stinkskab ved bordplade i højde 900 mm og fuld lugeåbning skal kunne stå i et rum med 2500 mm til nedhængt loft. Stinkskabet skal have en frihøjde til underside loft. Princip for basisstinkskabet, se bilag A. Basisstinkskabets skal kunne godkendes til brug til GMO klasse I samt isotopklasse C. 2.2 Dokumentation til basisstinkskabe Produktdokumentationen skal overholde krav beskrevet i afsnit 10 i EN 14175 del 2. 2.3 Mærkning og Labels Stinkskabet skal mærket som beskrevet i afsnit 11 i EN14175 del 2. samt tilgængelighedskrav til overflader på el og vvs. 2.4 Tilgængelighed Tilgængelighed skal tænkes ind i det modulære basisstinkskab, så det indgår som en naturlig del af stinkskabet og ikke fremstår som specialhjælp til personer med handicap. 2.4.1 Tilgængelighedskrav under stinkskabsbordplade Basisstinkskabet skal regnes med lodret sarg. Basisstinkskabet har ingen vandret sarg under bord pga. tilgængelighed. Evt. vandret sarg skal trækkes 500 mm (anbefalet af AT) tilbage, så der opnås plads til knæ i siddende stilling. Der er følgende pladskrav til knæ i siddende stilling:
Side : Side 10 af 32 Basisstinkskabet skal have en sokkelhøjde på min. 300mm der er 600mm(AT anbefaling er dog helt op til 700mm) trukket tilbage. Dette skyldes kravet til friplads ved gulv/plads til fødder i siddende stilling. Friplads ved gulv plads til fødder i siddende stilling:
Side : Side 11 af 32 2.4.2 Tilgængelighedkrav til hæve- og sænke-funktion Basisstinkskabet skal leveres med hæve- og sænkefunktion, der muliggøre passende arbejdshøjde for siddende og stående personer. Kravet til højdejustering er fra 650 mm i laveste position til 1200 mm i højeste position. Der skal kunne laves endestop, hvis det i det kommende miniudbud viser sig ikke at være højde nok i laboratoriet. Hvis basisskabet placeres i et laboratorium med kun 2.500 mm til nedhængt loft, skal H/S systemet kun kunne højdejusteres til 1.050 mm. Basisskabet skal dog fortsat kunne højdejusteres til 1.200 mm til rum med større højde til nedhængt loft. H/S systemet skal kunne løfte 120 kg pr. meter udover selve stinkskabet. Bemærk at selve stinkskabet er inkl. evt. tung bordplade og vask. Højdekrav til bordplade: 2.4.3 Tilgængelighedkrav til betjeningsknapper Betjeningsknapper til højdejustering skal placeres i bordpladehøjde(600-1200 mm over gulv) Højdekrav til betjeningsknap:
Side : Side 12 af 32 2.4.4 Tilgængelighedkrav til el-kontakter og VVS-haner El-kontakter og VVS-haner(afspæringsventiler) skal placeres udvendigt i lodret sarg pga. tilgængelighedskrav. 2.4.5 Tilgængelighedkrav til overflader på el-kontakter og VVS-haner VVS haner og el-kontakter til basisstinkskabet må ikke indeholde nikkel, krom eller andre materialer, der kan resultere i allergiske reaktioner. Ved skrift på kontakter og haner skal disse være med sans serif skrifttype, dvs. uden fødder.
Side : Side 13 af 32
Side : Side 14 af 32 2.5 Konstruktion og materialer 2.5.1 Konstruktion af det modulære basisstinkskab Stinkskabet udføres som en selvbærende enhed. Alle installationer og huller for samme, skal være skjulte for lettere rengøring. Skabe skal være konstrueret på sådan en måde, at tilgang til el, ventilation eller medier kan ske let og ubesværet, uden brug af specielværktøj. Ved dobbelt skabe skal der etableres skot i midt skab ved loftskonstruktion. Frihøjde fra overkant bord og til underkant skot min.1100 mm( Krav til indvendig kabinehøjde). Bagvæg i kabine skal være konstrueret på sådan en måde, at der er mulighed for at montere et modulopdelt stillads, hvorpå der kan ophænges apparatur. Der skal lukkes med net eller rist mellem bagbeklædning og bagvæg, så større genstande ikke kan suges op bag bagbeklædning. Armaturskinne/overgangen (det skrå stykke) mellem bordplade og bagbeklædning skal være udført som beskrevet i afsnit om armaturskinne. Skabsfrontnæser på stinkskabe skal udføres som aluminiumsnæser eller pulverlarkeret stål. Skabsfrontnæser skal være udformet således at det er muligt at indbygge betjeningspanel for stinkskabsautomatik. Hulskæring for betjeningspanel for stinkskabsautomatik udføres af nærværende entreprenør. Højdeplacering af betjeningspanel for stinkskabsautomatik skal overholde tilgængelighedskrav se afsnit. Aluminiumsnæser skal i bunden være udført med et afslutningsprofil der slutter tæt til gulvbelægningen. Aluminiumsnæser skal tilpasses så de følger hele skabets højde. Tilgængelighedskrav, som beskrevet i overstående afsnit, skal indpasses i basisstinkskabet. Når stinkskabet er nedlukket skal hejselugen lukke ned til ca.5 cm over bord for at reducerer luftmængden. Basisstinkskabene skal kunne anvendes til GMO-klassificerede laboratorier. Basisskabet skal derfor konstrueres, så det kan godkendes til GMO-klasse 1. Konstruktion af skabet skal ske ud fra ønsket om at reducerer støj og reducerer energiforbruget, derfor er der et krav om max trykfald over stinkskab og spjæld på. 100 Pa ved 0,5 m/s og 50 cm lugeåbning. Stinkskabet skal være indrettet så trykaflastning ved utilsigtet overtryk eller eksplosion sker i toppen og ikke gennem lugen. Air-foil: Air-foil skal være udført i rustfrit stål. Armaturskinne: Hvis der monteres armaturskinne til vvs-udtag i stinkskab, skal disse være rustfrit stål, som efterfølgende pulver-epoxy lakeres for bedre at kunne klare evt. spild - alternativ kan armaturskinnen være i PP. Understel:
Side : Side 15 af 32 Udføres i 19 mm møbelspånplade pålagt hvid laminat. I denne enhed skal der indbygges teknikmodul med mulighed for at føre installationer bag stinkskab. Teknikmodulet skal udføres med demonterbarplade og sokkel. Underdelen skal være forsynet med stilleskruer til nivellering. Sidepanel skal være demonterbart uden brug af specialværktøj. Plads til rørføringer på langs bag skab, inddækkes med demonterbart panel i samme materiale som øvrige sider på stinkskabet. Tilgængelighedskravet skal indpasses i design af basisstinkskabets understel. Teknikdel: Sider, top, bagplade og mellemplader skal udføres i møbelspånplade pålagt med laminat på alle sider og flader. Leveres med aftræksstuds i top af skab. Det skal være muligt at kunne fastgøre loftkantskinne på den øverste del af stinkskabskorpus. Frontglas: 6mm hærdet glas, monteret i løbeskinner, med ophæng. Basisstinkskabe ønskes med både skrå eller lige frontglas. Frontglas skal afsluttes med rustfrit stålpanel eller pulverlakeret aluminium mod bordplade/ air-foil. Hvis fontglasset afsluttes med profil af pulverlakeret aluminium skal pulver-lakering dog udføres som epoxypulverlakering som beskrevet under punkt 2.5.3. Frontglas må som alternativ udføres med lamineret glas. Greb: Fabrikantens standard. Dog skal greb være rustfrit stål. Hejs: Frontglas hæves/sænkes manuelt. Glasset skal være ophængt i synkroniseret træk og afbalanceret med lyddæmpet kontravægt. Ved lukning af frontglas skal der være indlagt blødt stop i form af en friktionsbremse i glasophænget. Wire skal kunne tåle aggressivt miljø, såsom syre. Lugen skal være sikret på fald ved brud på wire. Spor til styring af frontglas udføres i kompaktlaminat. Lugen skal konstrueres så automatiks-lugelukning kan installeres med minimum tryk på udstyr i lugeåbning. Trykket skal helst være ca. 100 gram og max. 300 gram. Krav til frihøjde/ lugens højde efter udløsning af det, i EN 14175, krævede mekaniske stop fremgår af afsnit 2.5.1 Frontpanel: Betjeningsgreb og el-kontakter placeret på frontpanel i sarg under bordplade. Sarg skal være inddelt således at el, VVS og stinkskabsstyring separeres. Lodret sarg skal anvendes pga. tilgængelighedskrav. Afløb/vaske: Omfang af vaske og drypkopper fremgår af miniudbud Af hensyn til Isotop C regler skal afløb kunne afspærres manuelt på det enkelte skab. Hvis der forekommer synlige afløbsrør skal disse være hvide som korpus. Vaske og drypkopper skal leveres med prop.
Side : Side 16 af 32 Sokler: Sokler udføres i vandfast materiale pålagt laminat med indvendig forstærkning i hjørner. Sokler skal være monteret med indvendige stilleskruer. Sokler i rum med vandbelastning på gulv skal udføres af kompaktlaminat. Stel: Pulverlakeret stålprofil monteret med stilleskrue, såfremt andet ikke er beskrevet. 2.5.2 Hæve/sænkefunktion til basisstinkskabet Basisstinkskabet skal leveres med en hæve-sænkefunktion, som beskrevet under tilgængelighedsafsnittet. Basisskabet skal kunne leveres i en udgave uden hæve-sænkefunktion. Konstruktion: Hæve/sænke skal have en H/S funktion fra 650-1200 mm som beskrevet i tilgængelighedsafsnittet. Alle hæve/sænkeskabe udføres med elektrisk drev,. Styrepanel skal placeres diskret men funktionsmæssigt korrekt ved front på bordplade og overholde tilgængelighedsafsnittet. Styreboks til H/S funktion skal placeres i understellet. Evt. synlige dele skal være let aftørrelig. Konstruktionen skal laves så det er muligt at lave glas i siderne på stinkskabet. Farver: Farve, efter aftale med rådgiver. 2.5.3 Materialespecifikation til det modulære basisstinkskab Generelt: Der må ikke forekomme synligt træ i stinkskabe, ved hulboring skal der forsegles med maling i farve som stinkskab. Der er følgende generelle materialekrav til basisstinkskabet Snedkertræ Hvor andet ikke er nævnt skal anvendes fyrretræ. Arbejdet skal på alle måder være omhyggelig udført med tætte samlinger uden udfyldninger eller lapninger af nogen art, på bedste håndværksmæssige måde. Malerbehandlinger skal opfylde udfaldskravet DLGJ (Dækket, Lukket, Glat og Jævn flade) i funktionsklasse IV, jvnf. MBK og udførelsen skal opfylde gittersnit- og tapeprøverne. Alle flader skal være overfladebehandlet som ovenfor, dette gælder også kanter ved udskæringer for vaske, rørgennemføringer, tilvirkninger osv. Spånplade Spånplader skal være homogene med tæt overflade af en af Boligministeriet godkendt kvalitet. Spånpladerne skal som min. opfylde de i DIN 68761, blad 1, 2 og 3 anførte. Sømfasthed skal min. svare til DIN norm 1052.
Side : Side 17 af 32 Spånplader må ikke udsættes for nogen form for fugtpåvirkning, som kan bringe indholdet over de angivne procenter. Pladerne skal overalt have hele kanter og hjørner, beskadige plader må ikke anvendes. Alle fabrikkernes forskrifter for anvendelse af spånplader skal nøje følges. Al spånplade skal være dækket med enten laminat eller melamin på alle sider og kanter. MDF-plade MDF-plader af kvalitet som Sylvadan Medium Density Fiberboard eller tilsvarende. Overflader skal være glat, hel, tør og ren uden mekaniske skader. Behandlingen skal enten foretages efter tæppemalingsmetoden eller som sprøjtebehandling. Malerbehandlinger skal opfylde udfaldskravet DLGJ (Dækket, Lukket, Glat og Jævn flade) i funktionsklasse IV, jvnf. MBK og udførelsen skal opfylde gittersnit- og tapeprøverne. Alle flader skal være overfladebehandlet som ovenfor, dette gælder også kanter ved udskæringer for vaske, rørgennemføringer, tilvirkninger osv. Homogen- og kompaktlaminat Tykkelse 10 mm til hylder og bagbeklædning. Tykkelse 20 mm til korpus og låger. Alle fabrikantens forskrifter for anvendelse af homogen- og kompaktlaminat skal følges nøje. Affasninger af kanter: Forkant af hylder, forkant af korpus, frie kanter på korpus, kanter på borde samt evt. øvrige synlige kanter. Bagbeklædning: I sider, top og bund fræses not for fastgørelse af bagbeklædning. Kanter på bagbeklædning falses tilsvarende. Bagbeklædning forbores i alle fire hjørner for montage på eller mod væg. Farve på homogen- og kompaktlaminat aftales med miniudbudsrådgiver. Plastlaminat Plastlaminat skal være højtrykslaminat i tykkelse min. 0,9 mm med overflade soft reflex. Laminaten skal have en ridsefasthed større end 2N og lysægthed 6-8. Opbygning efter BS EN438. Kontralimning udføres altid. Ved ikke synlige flader anvendes afspærringslaminat, svarende til synligt plastlaminat. Farve: Beskrives i miniudbud ellers regnes med F7961 Melamin Melamin skal have en rumvægt min. 100 g/m² for grå farve og min. 120 g/m² for hvid farve. Hvor der udskæres i plader skal kanter og udskæringer færdiggøres med melaminkanter. Struktur og farve prøve skal godkendes af miniudbudsrådgiver.
Side : Side 18 af 32 Alle synlige rustfri ståloverflader skal afleveres matslebet med korn 180. Roset eller mønsterpolering må ikke forekomme. Rustfrit stål Rustfrit stål skal, hvor andet ikke er nævnt, være syrefast plade, kvalitet som EN 1.4436 (AISI 316S). Stål og aluminium Stål skal være af en kvalitet der opfylder DS/ISO eller DIN norm. Alle samlinger skal være gennemsvejste og svejsesømme skal være uden bundskærv, sideskærv, kratere, blærer eller revner. Alle samlinger af enhver art skal være tætte, glatte og afslebne. Kantsømme skal være flade og konkave. Synlige sømme slibes plant med den omgivende flade. Maskinskruer og unbracoskruer skal, hvor intet andet er angivet, undersænkes i plan med omgivende flade. Udsparinger i ståldele skal udføres ab fabrik. Detailmål skal aftales med installationsentreprenørerne. Alt stål grundbehandles med jernfosfortering med efterfølgende epoxypulverlakering Alt aluminium epoxypulverlakeres. Sandblæsning, grunding af jern. Sandblæsning skal udføres til renhedsgrad SA 3, jvnf. DS 2019 Grunding skal udføres til renhedsgrad SA 3, jvnf. DS 2019 Grunding skal udføres umiddelbart efter sandblæsning og senest samme dag. Epoxypulverlakering af jern. Pulverlakering med lagtykkelse min. 80 my eller tilsvarende. Epoxypulverlakering af aluminium Pulverlakering skal udføres i lagtykkelse min. 80 my. Beslag og fastgørelsesmidler Beslåning skal udføres omhyggeligt på fagmæssig måde. Nedladning af beslag skal være nøjagtig i plan med træet og skruer skal skrues i. Alle døre og låger til underskabe skal beslås således, at de har tæt anslag og passende tolerance for gang. Ved indsætning af slutblik, rigler og lign. skal der tages hensyn til mindre sætninger og svind. Alle forboringer for bøsninger og beslag skal udføres på værksted. Hullerne i skabssiderne anvendes enten som fastgørelse af hyldebæringer til flytbare hylder eller for løbelister til skuffer og bakker.
Side : Side 19 af 32 Synlige skruer, bolte m.v. skal være af samme materiale, eller have samme overfladebehandling, som det beslag de anvendes sammen med. Ikke synlige skruer m.v. skal, hvor andet ikke er nævnt, være elektrogalvaniserede. Til montering direkte i spånplader skal anvendes specielle spånpladeskruer, med fuldt gevind og krydskærv. Entreprenøren er ansvarlig for, at skruer og beslag er af passende dimensioner. 2.5.4 Materialer til det modulære basisstinkskabs bordplader Basisstinkskabe skal være modulært opbygget så der kan anvendes forskellige bordplader. Krav til type og materialevalg vil fremgå af miniudbud. 2.5.5 Underskabe på basisstinkskabet Krav til omfang,type og materialevalg vil fremgå af miniudbud. 2.5.6 Materialer under udførelse Tilpasninger Tilpasninger udføres i 16 mm møbelspånplade belagt med melamin på sider og kanter. Farve som tilstødende materiale og efter aftale med tilsyn. Fuge og forseglingsmateriale Der skal medregnes fugning i og uden for stinkskabet samt mod alle tilstødende bygningsdele. Siliconefugemasse skal være til vådrum. Farve efter aftale. Underlag for fugemasse skal være uorganisk materiale. Fugemassen skal være antimugbehandlet. 2.5.7 Fugning i og uden for basistinkskabet Der skal medregnes fugning i og uden for stinkskabet samt mod alle tilstødende bygningsdele. Nærmere aftale med tilsyn. Fuger skal have en bredde på 7 mm (+/- 2 mm) og skal mellem vandrette flader være fuldstændige udfyldte og i niveau, glat med omkring liggende flader. Farver: Farve på fuger, efter nærmere aftale med rådgiver.
Side : Side 20 af 32 2.5.8 Tolerancer og udfaldskrav De færdige inventardele i stinkskabet skal for alle mål overholde en tolerance på +0 og 1 mm, for bordstel dog + 0 og 2 mm, af udvendige mål, og skal produceres med en stor nøjagtighed, så der ikke skal foretages nogen tilpasning når elementerne samles. For at opnå tilstrækkelig nøjagtighed i produktionen, må entreprenøren regne med at anvende stålskabeloner og specielværktøj i nødvendigt omfang. Alle inventardele i stinkskabet skal monteres i bygningen, så de overholder en tolerance på +/- 5 mm fra de forudsatte placeringsmål. Indenfor tolerancerneskal rammentreprenøren uden ekstrabetaling foretage fornødne arbejder, opretning, opklodsning m.v. til opnåelse af fagmæssig korrekt udførelse. Opklodsninger og påføringer skal udføres af kurante materialer af samme art som den monterede konstruktion.
Side : Side 21 af 32 2.6 Tekniske installationer 2.6.1 Generelt Tekniske installationer skal overholde krav beskrevet i afsnit 9 i EN 14175 del 2. 2.6.2 Afgrænsning på basisinstallationer af el Arbejdet omfatter levering og montering til fuldt færdigt arbejde af: Levering og montering af alle el-installationer i stinkskab, belysning i skabet, 1 servicestik pr. laboratorium til rum- og stinkskabsautomatik se krav til stinkskabsautomatik. 2.6.3 Materialer Lys i basisstinkskabe I toppen af stinkskabene monteres et belysningsarmatur. Belysningsniveauet på arbejdsplade skal være min. 500 lux og lysfarven 94. Belysningsarmaturet skal være placeret så refleksioner undgås. 2.6.4 Udførelse af el i basisstinkskabet Stinkskabet I fronten/sidevange på stinkskabene monteres det anførte antal 230 V stikkontakter som aftalt i miniudbudet/tillægsaftalens stinkskabstegninger. Stikkontakterne skal være af typen uden afbryder, men med fælles afbryder med glimlampe. Alle afbrydere og stikkontakter skal være planforsænket udførelse, der benyttes kun dåser i stikkontaktens størrelse. Afbryder for lys i stinkskabet placeres i betjeningspanel for stinkskabsstyring Over nedhængt loft over stinkskabene monteres 2 stk. samle- og tilslutningsdåse med faste klemmer for følgende tilslutninger: - L,N og PE for lys og stikkontakter - L, N og jord for stinkskabsautomatik. Der skal regnes med udførelse af huller for dåser til skabes betjenings- og alarmpanel i skabs frontpanel/sidevange, eksakte placeringer skal aftales og godkendes af rådgiver. Princip og metode for opmærkning af kabler og komponenter mv., skal aftales og godkendes af tilsynet. Levering og montering af skabets strømforsyning udføres under anden entreprise.
Side : Side 22 af 32 3. til rum-, stinkskabs- og energibesparende automatik Omfang i rum med stinkskab: Levering, montering, projektering og installation for bestykning af alt automatik i rum og stinkskab, samt tilhørende rum automatik for erstatningsluft, Se bilag B, Princip diagram Omfang i rum uden stinkskab: Levering, montering, projektering og installation for bestykning af alt automatik i rum, samt tilhørende rum automatik for erstatningsluft, Se bilag B, Princip diagram 3.1 Fælles kravspecifikationer til rum- og stinkskabsautomatik For at reducerer støj og energiforbruget, er der et krav om max trykfald over stinkskab og spjæld på. 100 Pa ved 0,5 m/s og 50 cm lugeåbning. Rumautomatikken skal have en max begrænsning på rummet, som giver en akustisk sum-alarm når den dimensioneret luftmængde overskrides. Ved funktionsafprøvning og indregulering må der kun anvendes måleinstrumenter, der inden for det seneste halve år er sporbart kalibreret på et anerkendt institut. Der skal foreligge en kopi af kalibreringsattest før start af funktionsafprøvningen. 3.1.1 Etablering af service stik til rum- og stinkskabsautomatikken I basisskabet etableres et servicestik, DATAUDTAG RJ45 CAT. 6, incl. kommunikationskabel og føringssrør, således det er muligt at foretage service på tilhørende regulator incl. komponenter via bærebar PC. Ved flere stinkskabe i et laboratorium leveres kun et servicestik. Servicestikket RJ45 placeres i lodret sarg. 3.1.2 Kommunikation til CTS-anlæg Alle stinkskabets driftsdata skal kunne udlæses af standard kommunikations bus med anerkendt åben protokol (MODbus, LON, BACnet). Det er vigtigt, at driftsdata f.eks. antal timer med aktiv drift, skabets belastning, lugeåbningsgrad, aktuel lufthastighed, reguleringsspjældets stilling (både indblæsning og udsugning) alarmer etc. kan logges og udlæses af CTS anlægget. CTS-anlægget skal generelt have aktuelle værdier, hvilket betyder at CTS-anlægget selv lagrer data af f.eks. trykket i rummet eller lugeåbninger. Se også afsnit 3.1.3. Hvis det er muligt også at kunne logge på rumautomatikken vil det være en fordel for enkelte projekter. Omskift mellem arbejds- og økonomihastighed skal kunne forsinkes begge veje - se også afsnit 3.2.4. 3.1.3 Rum balance Automatikken skal kunne regulere indblæsning af erstatningsluft for stinkskabe, punktsug, sikkerhedsbænke etc., således det er muligt at opretholde luftbalance i de enkelte rum med et varierende luftskifte. Fra automatikkens summerings- / regulatorenhed, skal det være muligt at overføre driftssignaler til et CTSanlæg. Systemet skal kunne overføre følgende driftssignaler: En digital fællesalarm, hvis lufthastigheden i lugeåbningen ikke kan opretholdes eller luftbalancen ikke kan opretholdes i rummet. Et analog signal for den totalt udsugede luftmængde fra hvert rum. Digitale signaler til CTS-anlægget skal udføres som hvilestrømskredse (N/C), som giver alarm ved spændingssvigt. Kontakten skal være potentialfri og konstrueret til 24V dc/8ma. Analoge signaler skal overføres ved 4-20mA eller 0-10 V dc, og være galvanisk adskilt.
Side : Side 23 af 32 3.1.3.1 Responstid Responstiden må ikke overstige 4 sek., fra der er sket en lufthastighedsændring til lufthastigheden igen stabiliseret til det ønskede setpunkt. AT s responstid er 1 sek., som automatikken også skal overholde, beskrevet som den tid styresystemet skal være i stand til at ændre udsugningen. 3.2 Øvrige kravspecifikationer til stinkskabs-automatikken 3.2.1 Overholdelse af EN 14175 Minimumkrav for stinkskabsautomatikken i rammeudbudet er at det skal overholde EN 14175-6. 3.2.2 Lufthastighed i stinkskab Systemet skal kunne opretholde en konstant lufthastighed i arbejdsåbningen, uanset lugehøjde og trykvariationer i den udsugningskanal ovennævnte skabe er tilsluttet, lufthastigheden i arbejdsåbningen skal være indstillelig. I tilfælde af der stilles udstyr ind i skabet, skal automatik korrigere for ændret volumen i skabet, således at arbejdslufthastighed holdes. Korrigering af luftmængden i skabet sker via en lufthastighedsføler, som overvåger luftmængden i stinkskabet, der sammenlignes med den aktuelle hejseluge åbning(lugesensor). Når der ikke er en operatør foran ovennævnte skab, skal lufthastigheden i lugeåbningen automatisk gå fra normal arbejds-lufthastighed(0,4-0,5 m/s) til en økonomi-lufthastighed på typisk 0,3 m/s. Setpunkt for lufthastighed normal som økonomi, fastsættes ud fra sikkerhedsfaktor for det enkelte stinkskab, se krav i kommende miniudbud og i afsnit om sporgasprøver. Når en operatør nærmer sig skabet, skal lufthastigheden automatisk kobles til arbejds-lufthastigheden. Det skal være muligt at indstille arbejds-, økonomi-lufthastigheden og tidsforsinke omskiftningen imellem de to driftsformer. Via et betjeningspanel placeret på skabet, skal det være muligt at sætte systemet i forceret drift (konstant åbent spjæld). Når stinkskabet er nedlukket skal hejselugen lukke ned til ca.5 cm over bord for at reducerer luftmængden. 3.2.3 Responstid Responstiden må ikke overstige 4 sek., fra der er sket en lufthastighedsændring til lufthastigheden igen stabiliseret til det ønskede setpunkt. AT s responstid er 1 sek., som automatikken også skal overholde, beskrevet som den tid styresystemet skal være i stand til at ændre udsugningen. 3.2.4 Alarmering fra Stinkskab Hvis ovennævnte skab ikke kan opretholde den ønskede lufthastighed i lugeåbningen, skal der gives en hastigheds-alarm ved lampeindikering samt en akustisk alarm. Automatikken skal have max begrænsning på stinkskabet, så projekteret luftmængde ikke overskrides. Skabet skal give alarm, når lugen hæves over de 0,5 m. Hastigheds-alarmerne skal kunne tidsforsinkes, og den akustiske alarm skal kunne afstilles fra betjeningspanelet. Det skal være muligt at indstille alarmtids- forsinkelser og alarmgrænser.
Side : Side 24 af 32 Der skal forbedres for ekstern afbrydelse af akustisk alarmsignal, evt. ved planlagt stop af tilhørende ventilationsanlæg. Udover at afbryde den akustiske alarm skal den også lukke stinkskabsspjældet. Dette skal kunne udføres via en digital indgang ved modtagelse 24 V AC signal i styreboks fra evt. CTS anlæg. Visuel alarmovervågning skal forsat være i drift.
Side : Side 25 af 32 3.2.5 Betjeningspanel for stinkskabe Fra et betjenings/indikeringspanel, som skal monteres på sidevangen af stinkskabet, skal der være: Lampeindikering for hastigheds-alarm. Lampeindikering for normal-, forceret og økonomidrift. Mulighed for at afstille den akustiske hastigheds-alarm. Omskifter til forceret drift (tvangsåbning af spjæld)- Option. Omskifter for stop af automatikken og luk af spjæld Tænd og sluk af lys i skab. (Lysarmatur skal kunne tilsluttes relæudgang i styreboks på toppen af skabet). Frigiv for lugehejs lukning. Betjenings/indikeringspanel integrer bart i sidevangen, således panel er i plan med vangen, tilsvarende bilag C(viser ikke alle funktioner). Al tekst på panelet skal være på dansk og engelsk. Rengørings venligt. Se krav i kommende miniudbud om: o Placering af betjeningspanel, regulator mv. på stinkskabet o El-forsyning af lysarmaturet. 3.2.6 Person detektor for Stinkskab Krav til person detektor: Skal enten være integreret og planforsænket i sidevangen på skabet eller monteret på stinkskabets top. Dække et område fra 0.5 m til 1.5 m over gulv. Dække et område på 0.5 m ud fra skabet, i skabets bredde. Rengørings venligt. 3.3 Beskrivelse af ventilationssystemet Tilhørende ventilationshovedanlæg kører med varierende(behov styret) luftmængde, bestemt af brugen af de tilsluttede udluftningssteder (rum udsugning, stinkskabe, punktsug, kemiskabe etc.). For at kunne opretholde et konstant tryk i ventilationskanalerne til rummene, er udsugnings- og indblæsningsventilatoren frekvensstyret. Indblæsnings- og udsugningstrykket reguleres via trykmåler placeret ude på anlægget. 3.4 Øvrige beskrivelser af rum automatik 3.4.1 Tilslutning Flowvagt for punktsug og kemiskabe. Omfang: Levering og fortrådning af blitzlampe eller blinkende visuel alarm i laboratorium. Ved alarm skal det fremgå af visningen, der er alarm via farveskift, samt akustisk alarmgiver. Det skal være muligt at afstille alarm -både akustisk og visuelt. Det skal derefter fremgå, af displayet at alarmen er afstillet(evt. via fast lys) og hvis der forsat er alarm, skal det foresat fremgå via visning. Via styresboks, skal det være muligt at indstille alarmgrænser individuelt, både høj som lav. Der må ikke anvendes trykvagt (Differens-pressostat).
Side : Side 26 af 32 Funktionsbeskrivelse, Hvis flowet bliver lavere end 50 % af det projekteret flow, så skal der afgives en alarm via blitzlampe. Signal til blitzlampe skal være sluttet ved normal stilling. Fortrådning / elektrisk montering af terminal/spjæld, flowføler og blitzlampe. Supplerende føringsveje. Indregulering Funktionsafprøvning Kabling Dokumentation Se krav fra miniudbud: o Placeres i laboratorium. o Føringsvej i væg incl. dåse for blitzlampe. o El - forsyning er under denne entreprise. o Placering af styreboks. Sug fra kemiskabe har kun et fast punktsug med en VOS. Disse punktsug skal ikke etableres med elektrisk on/off spjæld. 3.4.2 Tilslutning Flowvagt og spjæld for åbne/lukke funktion for punktsug. Omfang: Betjeningspanel skal indeholde følgende funktioner o Åbne/lukke funktions af on/off spjæld. o Ved alarm skal det fremgå af visningen, der er alarm via farveskift, samt akustisk alarmgiver. o Det skal være muligt at afstille alarm, både akustik og visuelt, det skal fremgå, at displayet at alarmen er anstillet, evt. via fast lys. Hvis der forsat er alarm, skal det foresat fremgå via visning. o Det skal være muligt via signal fra f.eks. CTS anlæg af lukke punktsug. Alarm skal være aktiv visuelt, men ikke akustisk. Via betjeningspanel, skal det være muligt at indstille alarmgrænser individuelt, både høj som lav. Signal til alarmgiver skal være sluttet ved normal stilling. Betjeningspanel skal være integrerbart i el-kanal. Der må ikke anvendes trykvagt (Differens-pressostat) for flow overvågningen. Funktionsbeskrivelse, Hvis flowet bliver lavere end 50 % af det projekteret flow, så skal der afgives en alarm via blitzlampe. Levering af on/off spjæld incl. aktuator. Levering / montage af betjenings og overvågnings panel for punktsug. Fortrådning / elektrisk montering af terminal/spjæld og flowføler. Supplerende føringsveje. Indregulering Funktionsafprøvning Kabling Dokumentation Se krav fra miniudbud: o Placering af styreboks og betjeningspanel. o Føringsveje i inventar o El - forsyning. Hvert enkelt punktsug skal forsynes med elektrisk on/off spjæld (og volustat) og luftmængden, fra hvert enkelt punktsug, skal måles vha. en hastighedsføler i hver enkelt kanal. En lukning af spjæld på ca. 98 % vurderes ok. 3.4.3 Tilslutning af sikkerhedsbænke
Side : Side 27 af 32 Omfang: Funktionsbeskrivelse, Når sikkerhedsbænk sættes i drift, åbnes tilhørende spjæld og rum balance justeres. Ved stop lukkes spjæld og luftbalance justeres. Levering af on/off spjæld incl. aktuator. Fortrådning / elektrisk montering af terminal/spjæld. Fortrådning / elektrisk montage af driftsignal fra sikkerhedsbænk, via potentialfri driftsignal, fra montage klemmer i sikkerhedsbænk. Supplerende føringsveje. Indregulering Funktionsafprøvning Kabling Dokumentation Se krav fra miniudbud: o Fortrådning / elektrisk montage af frigivsignal fra CTS, til klemmer i sikkerhedsbænk. o El - forsyning. o Føringsvej i væg incl. dåse for for styring af sikkerhedsbænk. o Anvendelse af udtag for frigiv samt driftsignal. 3.4.4 Etablering af differenstryks regulering Omfang Betjeningspanel o Skal indeholde Digital eller analog visning af aktuelle rumtryk o Optisk visning, der indikerer om det overvågede tryk ligger indenfor de indstillede alarmgrænser. o Ved alarm skal det fremgå af visningen, der er alarm via farveskift, samt akustisk alarmgiver. Det skal være muligt at afstille alarm, både akustisk og visuelt, det skal fremgå, at displayet at alarmen er anstillet, evt. via fast lys. Hvis der forsat er alarm, skal det foresat fremgå via visning. o Det skal muligt via displayet, at se om dør-kontakten er aktiv, det vil sige at døren er åben og regulering er i stoppet. o Mulighed for indstilling af alarmgrænser for højt- / Lavt tryk niveau. o Det skal være muligt, at forsinke alarm for lyd, samt ekstern alarm. o Det skal være muligt at kunne overføre analogt signal for trykindikering til f.eks. CTS (4-20 ma eller 0-10 V). o Det skal være muligt at kunne overføre alarmsignal via potentialfri kontakt sluttet i normalstilling. o Det skal være muligt at overvåge dørkontakter via CTS. o Der skal anvendes skjulte dørkontakter. o Der må kun anvendes en dørkontakt pr. dør. o Der skal anvendes dørkontakt, således at regulering forbliver aktiv når døren er lukket. (Dørkontakt skal være brudt når døren er lukket). Denne leveres opsat og monteres under denne entreprise. o Skal kunne planforsænkes i væg og el-kanal. o Betjeningspanelet for rumtryksregulering skal helst kunne planforsænkes helt men højde som f.eks. FUGA kan accepteres. Funktionsbeskrivelse, Differenstrykregulatoren skal kunne opretholde angivet tryk i forhold til givet reference punkt. Fortrådning / elektrisk montering af terminal/spjæld. Fortrådning / elektrisk montering af betjeningspanel og tilhørende styreboks. Supplerende føringsveje. Indregulering Funktionsafprøvning
Side : Side 28 af 32 Kabling Dokumentation Se krav fra miniudbud: o Placering af betjeningspanel og styreboks. o El forsyning. o Føringsvej i væg incl. dåse. 3.5 Øvrige kravspecifikationer til energibesparende automatik 3.5.1 Automatisk lugelukning af stinkskab Automatikken for nedlukning af stinkskabslugen skal kunne lukke stinkskabslugen ud fra følgende kriterier: Lukke lugen, hvis der ikke har været aktivitet foran stinkskabet i mere end 5 minutter. Registrering af evt. emner i lugeåbningen kørebane, skal foregå kontinuerligt. Det skal være muligt at registrere emner der er gennemsigtige, farvet etc. Registreringen må ikke være lys afhængig eller lys påvirkelig. Hvis der forefindes en genstand i lugeåbning, så skal lukning af lugen stoppe, inden den når at vælte genstanden, samt køre 20 mm op igen for derefter at stoppe. o lukning af lugen, må ikke forsætte før genstand er fjernet og der er frigivet via en knap på betjeningspanelet. o Lugen må max trykke med 300 gram på et emne i lugeåbningen (skal kunne stilles mellem 100 gr. og 1000 gram). Det skal være muligt at indstille tidsintervaller på det automatiske lugelukning fra 30 sek. til 60 minutter. 3.5.2 Automatisk nedlukning af tvangsåbnet udsugningsspjæld i stinkskab. Hvis stinkskabets udsugningspjæld har været aktiveret tvangsåbnet via betjeningspanel i mere end X(normalt 40) minutter, så skal det sættes tilbage til automatik efter Y minutter såfremt der ikke har været registeret nogen form for aktivietet foran stinkskabet. Det skal være muligt at indstille tidsintervaller for: o X og Y tidsinterval skal kunne stille fra 5 til 60 minutter. 3.5.3 Behovstyring for rumautomatik (Energi-drift) Da energiforbruget i laboratorier er højt skal rumautomatikken indeholde bevægelsesføler i rummet, som sikre at spjæld lukkes til punktsug mv. og giver mulighed for at reducerer luftskiftet til ca. 2-3 gange pr. time. Det normale luftskifte i rummet afhænges især af antal stinkskabe i rummet, men er ofte ikke under 5 gange pr. time. PIR-enheden skal være som infrarød sensor 360 gr. sensor, som placeres i loft. Ved større rum skal der opsættes flere PIR-enheder der skal regnes med PIR-sensor pr. ca. 10 m2. Hvis der ikke har været aktivitet i laboratoriet i mere end X(40) minutter, skal der afgives en akustik lyd 4 gange inden automatikken går på energidrift. Energi-driften skal vises med rød lampe. Lampe for energidrift skal placeres tydeligt i rummet eller ved adgang til rummet. Lampen skal give den brugeren og driften sikkerhed for at automatikken virker både at de er energibevidste og at PIR-enheden "har set dem". Det skal være muligt at indstille tidsintervaller for X i tidsinterval (fra 10 til 60 minutter). Faste punktsug fra kemiskabe og stinkskabe må ikke kobles på energidrift. Behovstyring fremgår ikke af bilag B.
Side : Side 29 af 32 3.6 Spjæld indblæsning/udsugning. Ved brug af terminal/spjæld der afviger fra DS/EN 1506:2007 Ventilation til bygninger - Luftkanaler af plademetal og fittings med cirkulære tværsnit - Dimensioner, skal der leveres overgangsstykker og tætningssamlebånd (tilsvarende type Lindab MFK) passende til aktuel kanaldimension. Luftmåling skal foretages via differenstryksmåling. Regulator må ikke integreres på spjældet excl. aktuator og tryktransducer, men skal placeres centralt, eks. på toppen af det aktuelle skab. Tryktabet over spjældet har betydning for energiforbruget. Derfor skal tryktabet minimeres og må max. være 60 Pa ved den maksimale luftmængde(0,5 m/s i lugeåbningen) på stinkskabet. Spjældet på udsugning fra stinkskab skal ikke lukke 100 % af sikkerhedsmæssige årsager, men skal kunne lukke ned til ca.50 m3/h. De to indblæsningsspjæld på bilag B i kravspecifikationen skal køre parallelt og således klare både hurtig tilpasning af erstatningsluft samt korrekt rumtryk.
Side : Side 30 af 32 4. Bilag A (Princip for basisstinkskabet)
Side : Side 31 af 32 5. Bilag B (Principdiagram) Principdiagrammet viser 2 stk. stinkskabe benævnt SSK 610.50 og SSK 610.51, et kemikalieskab benævnt KEMI-U samt 4 stk. punktsug benævnt PS. Der skal ses bort fra den gennemgående indblæsningskanal.
Side : Side 32 af 32 6. Bilag C (Princip for betjeningspanel for stinkskab)