År 2011 er blevet udnævnt til Frivillighedsår

INDHOLD UDGIVER: Sønderbrogruppen i samarbejde med Sønderbro Kulturhus, Sønderbro Kirke, Søndermarkskolen og boligforeningerne. REDAKTION: Mogens Falk, ansvarsh. Ulla Herløv, redaktør Aase Dammand Lotte Rasmussen (fotograf) Mette Børgesen Poul Erik Rasmussen (annoncer) Flemming Holm Orla Kristensen Kulturhuset Sønderbro Kirke LEDER Leder Side 2 Nyt håb for kristne og muslimer i Mellemøsten Side 3 Glædelig påske Side 6 Menighedsplejen Side 7 Ombygning af Sønderbro Kirke Side 7 Sultens onde cirkel brydes Side 8 Omdeling af Sønderbro Nyt Side 9 Gudstjenester i Sønderbro Kirke Side 9 Tilbud til børn og voksne i Axelborg Beboerhus Side 10 Portræt af en frivillig Side 11 Nyt fra beboerhuset Side 12 En genert og alsidig eventyrer i Sønderbro Jobklub Side 13 Nyt fra boligforeningerne Side 14 Ny HØREbutik åbnet på Sønderbro Side 16 Årets harmonikatræf i Sønderbro Kulturhus Side 18 Det sker på Sønderbro Side 19 Større opmærksomhed omkring det frivillige arbejde År 2011 er blevet udnævnt til Frivillighedsår i hele Den europæiske Union for at skabe større opmærksomhed omkring den store indsats, som de mange frivillige yder. Den danske regering satser på, at man med forskellige tiltag kan øge antallet af frivillige fra de nuværende 35 procent til 50 procent ud fra devisen om, at mange frivillige skaber et stærkere og sundere civilsamfund. Det kan vi vist godt tilslutte os her på Sønderbro, hvor der i den grad er gang i den frivillige indsats inden for rigtigt mange områder. Næst efter idrætsområdet har den almene boligsektor flest frivillige. De sidder ikke kun i afdelings- og hovedbestyrelser, men udfører i meget højere grad end tidligere et godt stykke boligsocialt arbejde ved at iværksætte og deltage i netværksskabende projekter, som oftest støttet af midler fra Landsbyggefonden. At Horsens er langt fremme i skoene, når det drejer sig om frivilligt arbejde, er Det folkelige Forum et godt billede på. Netværket er paraplyorganisation for ikke færre end 140 frivillige foreninger og grupper. Der har netop været afholdt et døgnseminar på Vingsted Centret, hvor en del af de frivillige fra Sønderbro deltog. Mange af de idéer, der her blev drøftet, vil uden tvivl komme til at smitte af på det frivillige arbejde i området, så det kan vi se frem til. Vi kan også glæde os til den kommende Kulturfestival i juni. Sidste år deltog mange i de særdeles spændende projekter, der løb over tre dage, og som afsluttedes med et brag af en sankthansfest med op mod 1000 deltagere. Arrangørerne håber, at endnu flere har lyst til at deltage i år, og forberedelserne er allerede i fuld gang. Så har du lyst til at bidrage med gode idéer, hører vi gerne fra dig. Som omtalt inde i bladet har Sønderbrogruppen til efteråret eksisteret og virket i 20 år. I de kommende numre vil vi derfor fortælle meget mere om gruppens arbejde gennem årene. På vegne af redaktionen Ulla Herløv Forsiden: Årets harmonikatræf i Sønderbro Kulturhus Søndermarkskolen SATS og LAYOUT: OK Grafisk Produktion. Tlf 75 628 622 E-mail: okgrafisk@gmail.com TRYK: OK Grafisk Produktion Oplag 5.200 stk Side 2

Nyt håb for kristne og muslimer i Mellemøsten Indtryk fra en studietur til Egypten som rejseland, fordi det er dét land i den arabiske verden med det største antal (koptiske) kristne. Det er ganske interessant, at ordet kopter oprindeligt betyder, egypter. De koptiske kristne er altså etniske egyptere på lige fod med deres muslimske landsmænd. Kristen muslimsk samtaleforum ved pyramiderne Tekst: sognepræst Ebbe Elm Vi er trådt ind i et nyt år, 2011. Et nyt år med mange udfordringer. Desværre gav terrorangrebet nytårsnat i den egyptiske middelhavsby Alexandria indtryk af et nyt år, hvor politisk og fanatisk vold igen vil søge at skabe splid mellem kristne og muslimer. Terrorangreb mod de kristne koptere, der var til gudstjeneste nytårsnat, kostede 21 livet og sårede 79. Et uhyggeligt billede af religiøse ekstremisters voksende styrke på trods eller måske i kraft af krigen mod terror, som har fundet sted siden 11. september 2001. Blandt de koptiske egyptere, der udgør mindre end 10 procent af den 80 millioner store befolkning, bliver angrebet opfattet som et nyt lavpunkt i det i forvejen anspændte forhold mellem kristne og muslimer i Egypten. Kamp for frihed og demokrati Terrorangrebet nytårsnat på dem, der var samlet til bøn, blev på mange måder også et bristepunkt, ikke bare for det kristne koptiske samfund, men også for de millioner af muslimer, der føler sig marginaliserede, undertrykte og oversete af korrupte regeringer. Myndigheder, der ikke beskytter deres egne borgere, men tværtimod krænker både flertallets og mindretallenes menneskerettigheder. Imens vokser ønsket om frihed og demokrati i hele Mellemøsten! Fredsvagter som menneskelige skjolde mod terror Et nyt håb om et fælles Egypten fri for sekterisk strid blev tændt, da muslimske egyptere, via sociale medier på internettet, meldte sig som fredsvagter ved de koptiske kirkers julemesser den 5. og 6. januar. Det var rørende at opleve, at i tusindvis af muslimer mødte op til den koptiske jul rundt omkring i landet, for som menneskelige skjolde at beskytte de kristnes julegudstjenester mod angreb fra islamiske ekstremister. En af de muslimske deltagere i den koptiske julemesse (en studerende ved navn Dahlia Mustafa) blev i den engelsksprogede udgave af Al Jazeera citeret for at sige:»dette handler ikke om os (muslimer) og dem (kristne), Vi er ét folk. Det var et angreb på Egypten som en helhed, og jeg står sammen med kopterne, for det er den eneste måde, tingene vil kunne ændre sig i dette land.«indtryk fra en studietur til Kairo I slutningen af oktober var jeg selv i Egypten sammen med Kristen - Muslimsk Samtaleforum. En gruppe på ni, bestående af frivillige og ansatte fra Gjellerup i Århus, præster i den danske folkekirke og danske muslimske konvertitter. Egypten var valgt Fredsvagter som menneskelige skjolde mod terror. Den koptisk kristne kirke kæmper for at dæmpe gemytterne I Kairo besøgte vi den evangelisk-koptiske kirkes organisation for socialt arbejde (CEOSS). Lederen af CEOSS, Samira Luca, fortalte om deres meget omfattende arbejde i forhold til dialog og fredelig sameksistens mellem kristne og muslimer. En indsats der ligesom Sønderbrogruppens arbejde bygger på oplysning, uddannelse, sundhed og samtaler på tværs. Målet har været, gennem opbygning og støtte til talrige dialoggrupper i flere byer over hele Egypten, at dæmpe gemytterne, holde hævntørsten i ave og alle parter fast på, at kristne og muslimer kan og skal leve fredeligt sammen. Gudstjeneste i den koptiske kirke At bygge bro og favne forskelle Det der avler vold og radikalisering er, at i flere lande i Mellemøsten er op til 70 % af befolkningen unge under 35 år, der lever med undertrykkende diktaturer. Unge, der står uden uddannelse og arbejde, og som oplever deres tilværelse udsigtsløs. Den afmagt, det skaber, gør de mest udsatte til lette ofre for militant propaganda. Derfor har den evangelisk-koptiske kirke, siden radikaliseringen af muslimske unge begyndte, og der opstod voldelige konfrontationer, arbejdet med de kristnes Side 3

Nyt håb for kristne og muslimer i Mellemøsten Skoleprojekt i slumkvarter for både kristne og muslimer image blandt muslimer. Kirken har set det som sin opgave at modvirke had og ekstremisme, og i stedet bygge bro og favne forskelle. I Egypten er der ligesom i Danmark politiske og religiøse ledere, der er fjendtlige overfor dialogen mellem kristne og muslimer, men Samira Lucas erfaring er, at når først de bliver involveret i samtalen, bliver de engageret. Så det nytter at blive ved! Respekt for etnisk mangfoldighed På lokalt plan, fortalte Samira Luca, arbejder CEOSS for at eliminere fjendtlighed mellem kristne og muslimer ved at påskønne forskellighed og mangfoldighed på offentlige møder og demonstrationer for menneskerettigheder, tolerance og naboskab. I ungdomsarbejdet arrangerer kirken lokale møder mellem kristne og muslimske unge, samt med workshops og kunstprojekter om sameksistens. Især har man søgt at udvikle tolerance, respekt for etnisk mangfoldighed og fællesskabsfølelse gennem musik og sang. Kirken har også arbejdet på at modvirke tendenser til, at de kristne isolerer sig, og låser sig inde af frygt for terror og fundamentalistisk aggression. Kvarterløft i slumkvarter I et af de fattigste slumkvarterer i Kairo besøgte vi en lille skole for både kristne og muslimske elever. Den lokale skoleleder, Marion, fortalte om et udviklingsprojekt (i samarbejde med Danmission), der retter sig mod en forbedring af de udsatte beboeres livsvilkår indenfor alle livsområder. Det handler om at lære at tro på egne kræfter, og være med til at bygge et helt nyt bæredygtigt lokalsamfund op Side 4 Det er skræmmende, ikke mindst for en dansker, at møde en så dyb forarmelse og fattigdom, som vi mødte i Kairos slum. Kvarterløft kender vi til på Sønderbro. Men her starter den frivillige indsats helt fra bunden på det mest elementære plan. Det er en indsats, der involverer træning af lokale ledere og frivillige på alle niveauer. Gennem selvforvaltning, der skal modvirke den udbredte forarmelse, analfabetismen og den sociale nød. Det sker gennem besøg i hjemmene, ved mobile lægeklinikker og ved offentlige møder, Unge kristne koptere besøger gammel gravplads der giver oplysning om emner som: seksualundervisning, familieplanlægning, brudehjælp, børneklubber, Hiv programmer og miljøforbedringer som bedre toilet- og hygiejneforhold. Enderne bindes sammen med fællesspisninger og fødselsdagsfester, hvor både kristne og muslimer deltager. Søsterordningen Min kære datter En øget forståelse for nødvendigheden af uddannelse er helt central for at modvirke diskrimination og undertrykkelse. Særligt uudannede kvinder er udsatte. Derfor var den lokale skoleleder, Marion, særligt stolt over mentor- eller søsterordningen Min kære datter, som retter sig mod at fastholde både kristne og muslimske piger i folkeskolen og hjælpe dem til at få videregående uddannelser. Foreløbig er tyve piger kommet på gymnasium. Samtidig er de blevet frivillige mønster- og rollemodeller for 20 andre mindre søskende, som de støtter med lektiehjælp og samtaler. Pigernes mødre hjælper man med mikrolån til små virksomhedsprojekter, som systuer til tøj og taskeproduktion, arbejdsformidling og budgetplanlægning. Søsterordningen Min kære datter. Hvordan andre ser på os danske Nation Branding, altså hvordan politikere, erhvervsfolk og kulturinstitutioner gør f.eks. Danmark kendt i udlandet, bruges der hundreder af millioner kroner årligt på herhjemme. Og Danmark har skiftet brand, fra et hyggeligt lille venligt landbrugsland til et indvandrer- og muslimfjendtligt land, der fører krig mod terror i Afghanistan. Det var i hvert fald det billede, vi blev præsenteret for, da vi dagen efter besøgte Egyptens største avis, den regeringsvenlige avis Al Ahram. Her skulle vi høre, hvordan avisen opfattede de tiltagende sammen-

stød mellem kristne og muslimer i landet. Et møde, der fik en hel anden drejning, end vi havde ventet. Karikaturtegninger, der stadig spøger Alene opbuddet af journalister gjorde det tydeligt, at avisen betragtede mødet med den danske gruppe, Kristen- Muslimsk Samtaleforum, som en mediebegivenhed. Hele syv journalister var til stede, foruden udenrigsredaktøren og kulturredaktøren. De unge journalister var ivrige efter at få mulighed for at stille spørgsmål til os. Og det første spørgsmål viste, at det stadig var Mohammedtegningerne, der fyldte mest i egypternes billede af danskere. Hvorfor hader I muslimer?, var det første spørgsmål, journalisterne stillede, og det tog noget tid at svare på. Stemningen i redaktionslokalet var egentlig ikke fjendtlig overfor os, men præget af en stor undren over, at ytringsfrihed kunne være vigtigere end andres religiøse følelser. At høre hjemme, hvor man bor Den helt overraskende vending i debatten kom, da de danske muslimer i vores gruppe gik i rette med de egyptiske journalisters forestilling om forholdet mellem kristne og muslimer i Danmark. Fadhi, en statsløs palæstinenser, der selv er medarbejder i et informationscenter i Gjellerup, kunne ikke genkende sig selv i det billede, avisen tegnede. Fadi fortalte, at han heller ikke brød sig om tonen i den danske indvandrerdebat, men det var ikke desto mindre Danmark, der havde taget imod ham, dengang hans familie måtte flygte fra flygtningelejren i Libanon. Det var i Danmark, han havde fået en uddannelse som pædagog, og det var der, han informerede andre indvandrere om deres rettigheder. Han kunne ind imellem være i tvivl, om han var palæstinenser eller dansker, om han var muslim eller kristen, men han mente, vi havde mere tilfælles med hinanden i Danmark som naboer og borgere end det, der skilte os fra hinanden. Saliha, der er lektor på Syddansk Universitet og selv muslim, forklarede, at mange af de problemer, indvandrere oplever i Danmark, har at gøre med arbejdsløshed og manglende uddannelse, og at indvandrere isolerer sig i parallelsamfund eller ghettoer, som også kopterne i Egypten gør det, når de føler sig udsatte og utrygge. Om hunde og fattige Fadhi havde talt sig mere varm end godt var, og han gik nu til modangreb med en sammenligning af, hvordan de fattige blev behandlet i Egypten i modsætning til Danmark. Han havde været i Skraldebyen og set, hvordan tusinder lever der midt i Kairos affald, og hvordan de brødføder deres børn ved at sælge det sorterede affald. Jeg kan godt sige jer,at hundene har det bedre i Danmark, end de fattige har det her hos jer, sagde Fadhi. Det Udsigt over Kairo fra Citadellet blev opfattet som en direkte fornærmelse, og så brød uvejret løs. At forsvare sin nabo Hussein har boet 40 år i Danmark. Han er af tyrkisk oprindelse, og som århusiansk byrådsmedlem og medlem af Folketinget for Socialdemokratiet er han vant til at gyde olie på vandene i en politisk debat: Jeg tror ikke, vi får fred i verden, før en statsløs palæstinenser som Fadhi forsvarer sit nye hjemland, og en tyrker som mig forsvarer en statsløs palæstinenser, og danskere forsvarer muslimer. En egypter i Danmark Det fik en af de egyptiske journalister, der indtil da havde forholdt sig tavs, til at forsvare danskerne. Hun havde været i Danmark kort efter Muhammed-krisen, og hun havde haft et godt indtryk af landet og befolkningen som et åbent og nysgerrigt folk, der gerne ville diskutere tegningerne og prøve at forstå de følelser, de havde vakt i den muslimske verden. Hun havde også interviewet Flemming Rose fra Jyllandsposten, den journalist, der havde taget initiativet til tegningerne. Ham brød hun sig ikke om, mest fordi han og Jyllandsposten virkede så uforberedte på de reaktioner, tegningerne havde fremkaldt, og de kunne ikke forklare, hvad de ville opnå med dem. Den efterfølgende samtale under middagen i avisens bestyrelseslokaler forløb mere fredeligt. Det er godt at spise sammen. Der er ingen vej uden dialog Det var en god tur, hvor jeg fik nye venner. Især var jeg glad for at opleve herboende muslimer og kristne være fælles om at betragte Danmark som deres hjemland, og dele dansk som fælles modersmål. Det er stadig Danernes dåbsattest fra Jellingstenen, der præger danske pas, og det fortegn er med til at samle os som folk og give os historisk og kulturel identitet. Men i og med det ikke er alle danske statsborgere, der er medlemmer af folkekirken, så stiller Hvidekrist på Jellingstenen som fortegn i passet og i grundloven også krav til flertallet om at vise rummelighed og tolerance over for anderledes troende og tænkende både i og udenfor folkekirken og i samfundet i øvrigt. Det har vi brug for at huske hinanden på. For holocaust, krigen på Balkan i 90 erne og kampen mod terror har nemlig endegyldig vist os, at der ingen vej er til fredelig sameksistens uden dialog mellem kulturer og religioner. Side 5

Navne og adresser, Sønderbro sogn Sønderbro kirkekontor kordegn Irena Kristensen Bygholm Parkallé 1, 8700 Horsens Tlf.: 75 62 02 48, fax: 75 62 83 48 Åbent tirsdag - fredag 9-12 samt tirsdag tillige 15.30-17.00 e-mail: ink@km.dk www.sogn.dk/soenderbro Sognepræst Ebbe Elm Nattergalevej 1, 8700 Horsens Tlf.: 75 62 40 57 e-mail: eel@km.dk Træffes ikke mandag Sognepræst Anne Marie Kristensen Vadstedvej 249, 8450 Hammel Tlf.: 86 96 36 12 / 40 47 48 33 e-mail: anmk@km.dk Træffes ikke mandag Organist Michael Rauff Tlf.: 20 64 86 01 e-mail: michael.rau8@gmail.com Træffes ikke mandag Kirketjener Marianne Jensen Træffes ved henvendelse til Sønderbro kirke på tlf.: 75 62 94 48 ej mandag Menighedsrådsformand Per Karlsson Østergårdsvej 8, Sejet, 8700 Horsens Tlf.: 75 62 11 32 Redaktion for kirkesiderne: Anne Marie Kristensen, redaktør Ebbe Elm Glædelig påske Julen varer lige til påske Til jul synger vi sangen om, at julen varer lige til påske - nej, det er ikke sandt, nej, det er ikke sandt, for derimellem kommer fasten. Fastetiden begynder med fastelavn, hvor børnene klæder sig ud, tager masker på og slår katten af tønden. I andre lande holder man karneval. Inden de fyrre dages faste, bliver der holdt fest med fuld musik. For i fyrre dage skal man være afholdende; det symboliserer de fyrre dage, som Jesus fastede i ørkenen, efter at han var blevet døbt i Jordan floden. Så bliver det påske, og festen kan fortsætte. Livets fest. En anderledes konge Påsken begynder med Palmesøndag, hvor Jesus red ind i Jerusalem på et æsel. Han blev fejret som konge, men han kom ridende på et trækdyr og ikke nogen stridshest. En anderledes konge. Han spiste et sidste måltid med sine disciple om torsdagen, Skærtorsdag. Han vaskede deres fødder for at fortælle dem, og os, at tjeneste for andre er en grundlæggende del af at være kristen. Han gav dem også brødet og vinen og tolkede det som sit legeme og blod. Når vi mødes i kirken til gudstjenester, får vi brødet og vinen, og får dermed del i Jesu liv, død og opstandelse. Dér bliver det brudte helet. Der bliver vi frie mennesker. Efter måltidet gik de alle ud i Gethsemane have, og Jesus blev taget til fange. Forrådt af Judas. Korsets træ bliver til livets træ Næste dag, Langfredag, blev han korsfæstet mellem to røvere, han døde på korset og blev begravet. Men da kvinderne Påskemorgen gik til graven for at salve ham, fandt de graven tom. Gud havde oprejst Jesus fra de døde. Det er denne begivenhed, som ingen har set, der er grundlaget for vor tro. For vort håb. Korsets træ bliver til livets træ. Langfredag og Påskedag hører sammen som en helhed. Vi skal ikke blive stående ved korset og græde over Jesu død; vi skal i stedet glæde os over hans opstandelse, over livets sejr over døden. Det er her, vi skal finde mod og styrke til at gå ud og møde de udfordringer, livet byder os. Glædelig påske Anne Marie Kristensen, sognepræst Kunst og Forår Nye åbningstider på kirkekontoret. Kirkekontoret vil fremover have åbent: Tirsdag - fredag kl. 9-12, tirsdag tillige 15.30-17. Den traditionsrige udstilling holdes i år allerede i april. Der er fernisering onsdag den 13. april kl. 19. Udstillingen er åben hen over påsken frem til og med 2. påskedag. Side 6

Menighedsplejen Sigurd Barrett fortæller bibelhistorier I det forløbne år har menighedsplejen afholdt påskeægsjagt med efterfølgende frokost Palmesøndag. I sommerferien var der to udflugter, hvor den ene gik til Madsbyparken og den anden til Haunstrup Zoo. I slutningen af november var der julebanko med masser af præmier, fællesspisning og godteposer, som vi fik fra Kvickly. Menighedsplejen uddelte som vanligt også julehjælp. Denne gang blev der uddelt ca. 40.000 kr. til økonomisk trængte enlige forsørgere i sognet. Vi var så heldige at få tildelt penge fra: - Hede Nielsens fond - Horsens fundatser - Y s Men s Club - Lions Club Det siger vi tak for. Også tak for de penge, der samles ind ved gudstjenesterne. I 2011 vil der også være både påskeægsjagt og -frokost Palmesøndag, ligesom der vil være udflugter torsdag i uge 27 og 31, og som sædvanligt er der tilmelding til kordegnen. Mere om det i næste blad. Lis Helbo Formand for menighedsplejen 2. påskedag, den 25. april kommer Sigurd og Snapper til Horsens! Kirkerne i Horsens har inviteret Sigurd til at fortælle flere bibelhistorier for børn og barnlige sjæle. Sigurd og Snapper kan opleves i Kilden, Kildegade 8, Horsens den 25. april kl. 11.30 og kl. 13.30. Man kan købe billetter på kirkekontoret fra tirsdag den 29. marts. Billetterne koster kun 25 kr. pr. person. Sigurd har gendigtet nogle af de gode beretninger fra Bibelen og skrevet sange til dem. Han bruger et sprog, som alle kan forstå. Det er en god oplevelse for hele familien, når Sigurd, Snapper og musikerne Martin Klausen og Bjarne Christensen laver deres show. Her i Horsens vil byens børnekirkekor også medvirke. Sæt kryds i kalenderen ved den 25. april! Ombygning i Sønderbro Kirke Hen over sommeren lukker Sønderbro Kirke på grund af ændring i varmeanlægget. De endelige datoer er ikke på plads, men vi regner med, det bliver fra maj til engang i august. Da Sønderbro Kirke snart er 40 år gammel, er al den varmeteknik, som blev indbygget i 1970/71, ved at være meget forældet. Faktisk så forældet, at vi bruger al for megen strøm til opvarmningen. Dette skal der ændres på, således at el-opvarmningen skiftes ud med fjernvarmeopvarmning. Dette vil give en besparelse på ca. 40 % i varmeudgifter. Da nye rør og radiatorer skal forsynes med den nye varmekilde, skal gulve skæres op og lofter nedtages. Dette medfører, at vi må lukke kirken. Vi vil derfor fortrinsvis holde vore gudstjenester i Søndermarkskolens festsal. Når renoveringen er tilendebragt, kan vi byde velkommen i en kirke, der er opvarmet efter de nyeste principper og derved spares betydeligt CO2. Per Karlsson, formand for menighedsrådet. Fastelavn er mit navn Søndag den 6. marts kl. 10.00 er der Fastelavnsgudstjeneste for hele familien. Man må gerne møde op udklædt. Efter gudstjenesten er der fastelavnsboller og tøndeslagning. Kom og vær med! Side 7

Sultens onde cirkel kan brydes Søndag d. 13. marts 2011 sender Sønderbro Sogn og Folkekirkens Nødhjælp igen indsamlere på gaden for at fortsætte kampen mod sulten i verden ved den årlige sogneindsamling. FN har opgjort, at antallet af ekstremt fattige er faldet fra 1,8 milliarder til 1,4 milliarder mennesker siden 1990. Og FNs Fødevare- og Landbrugsorganisation FAO skønner, at antallet af sultende er faldet med 98 millioner mennesker i år. Folkekirkens Nødhjælp synes, det er verdens bedste nyheder. Den store indsats, der allerede er gjort for verdens fattigste, har bragt udviklingen på det rette spor. Men der dør fortsat et barn hvert sjette sekund på grund af underernæring, og i år sulter 925 millioner mennesker, så der er stadig meget at gøre. Når vi sammen med mange andre I Zambia lever Canan og Caroline Mutinta og deres tre børn med sulten som en konstant og reel trussel, bl.a. fordi regntiden er blevet mere uberegnelig. I flere år kæmpede de med svigtende høst, dårlig kost og mangelsygdomme, der svækkede hele familien. Men med støtte fra Folkekirkens Nødhjælp har familien fået en trædepumpe med tilhørende slanger. Med trædepumpen kan både børn og voksne træde vand op fra brønden, og slangerne leder vandet ud til afgrøderne i marken uanset om det er regntid eller ej. Familien kan nu producere flere grøntsager, end de selv kan spise. De mange grøntsager har givet hele familien mere energi og overskud og ved at sælge de overskydende grøntsager på markedet kan Canan og Caroline Mutinta sende alle børnene i skole. En trædepumpe til 1.700 kroner har revolutioneret familien Mutintas liv. Foto: Rune Hansen af landets sogne søndag den 13. marts ved årets Sogneindsamling sender indsamlere på gaden, er det for at fortsætte kampen mod sulten i verden og hjælpe folk til at klare sig selv. Sogneindsamlingen er en god mulighed for at arbejde sammen om et fælles mål: at samle så mange penge ind til verdens fattige som muligt. Indsamlingen i Sønderbro sogn begynder umiddelbart efter kirketid, kl. 11 og slutter kl. 14.30. Der er frokost til indsamlerne, når de er tilbage fra deres rute. Anne Marie Kristensen, indsamlingsleder i Sønderbro Vil du være med til at give verdens fattigste mulighed for at ændre deres liv? Så meld dig som indsamler den 13. marts hos Anne Marie Kristensen på tlf.: 40 47 48 33 eller e-mail: anmk@km.dk. Du kan også bruge det centrale tilmeldingsnummer: 80 60 80 60 Ved Sogneindsamling 2010 fik Sønderbro sogns 18 indsamlere 17.500 kroner i bøsserne. På landsplan samlede ca. 23.000 indsamlere 16 mio. kroner ind til Folkekirkens Nødhjælps arbejde. Foto: Mike Kollöffel Side 8

Omdeling af Sønderbro Nyt - alle kulturers blad med Kirkebladet Sogneudflugt Tirsdag den 10. maj Igen i år vil vi begive os ud i det blå. Se på noget seværdigt, og lade os forkæle ved et lækkert kaffebord. Vi kører med bus fra Sønderbro kirke kl. 12.30 og forventer at være hjemme kl. 17.30. Det koster 50 kr. at være med. Der er tilmelding til Kirkekontoret, tlf.: 75 62 02 48 senest tirsdag den 3. maj Y s Men s Club i Horsens udfører arbejdet med at omdele dette blad i skolens og kirkens distrikt. Dette modtager vi betaling for, og beløbet indgår i vores uddelingspulje, som bl.a. deles ud til lokale spejdere, FDF, Forældre til narkomaner, et børnehjem i Armenien samt flere humanitære projekter. Alle disse projekter er i samarbejde med det lokale KFUM i fire verdensdele. Dette skulle garantere, at penge og andre midler tilgår de rigtige personer. Y s Men s Club i Horsens støtter også et projekt i Danmark: Konfirmand-projekt i samarbejde med Den danske Folkekirke, KFUM og FDF. Projektet skulle gerne give præster og andre, der underviser konfirmander, bedre inspiration til at udføre arbejdet. Såfremt du ønsker at komme i kontakt med den ansvarlige for bladomdelingen, kan du ringe til Karl Hauberg, tlf.: 75 65 80 50. I øvrigt kommer bogstavet Y fra det engelske YMCA, der betyder KFUM; derfor Y s Men s Club. Per Karlsson, Horsens Y s Men s Club Aflysninger Foredraget den 5. april må desværre aflyses, da Erling Olesen er blevet forhindret. Studiekreds den 31. marts er aflyst pga. manglende tilslutning. Gudstjenester på plejehjem Åparkcentret kl. 13.30 30. marts: A. M. Kristensen 27. april: Ebbe Elm 25. maj: A. M. Kristensen Gefionshave, kl. 14.15 31. marts: A.M. Kristensen 28. april: Ebbe Elm 26. maj: A. M. Kristensen Gudstjenester i Sønderbro Kirke Marts Søndag d. 6. Fastelavn kl. 10.00 Ebbe Elm Familiegudstjeneste Søndag den 13. 1. s. i fasten kl. 10.00, Ebbe Elm Sogneindsamling Søndag den 20. 2. s. i fasten kl. 10.00, Anne Marie Kristensen Søndag den 27. 3. s. i fasten kl. 10.00, Ebbe Elm April Søndag den 3. Midfaste kl. 10.00, Anne Marie Kristensen Søndag den 10. Mariæ bebudelse kl. 10.00, Ebbe Elm Søndag den 17. Palmesøndag kl. 10.00, Anne Marie Kristensen Torsdag den 21. Skærtorsdag kl. 10.00, Anne Marie Kristensen Fredag den 22. Langfredag kl. 10.00, Ebbe Elm Søndag den 24. Påskedag kl. 10.00, Ebbe Elm Mandag den 25. 2. påskedag kl. 10.00, Anne Marie Kristensen Maj Søndag den 1. 1. s. e. påske kl. 10.00, Ebbe Elm Søndag den 8. 2. s. e. påske kl. 10.00, Anne Marie Kristensen Søndag den 15. 3. s. e. påske kl. 10.00, Ebbe Elm Fredag den 20. Bededag kl. 10.00, Anne Marie Kristensen Konfirmation Søndag den 22. 4. s. e. påske kl. 10.00, Anne Marie Kristensen Søndag den 29. 5. s. e. påske kl. 10.00, Ebbe Elm Der er kirkekaffe hver søndag efter gudstjenesten. Kirkebil Ældre og gangbesværede kan blive kørt til og fra gudstjeneste. Ring senest fredag kl. 11.30 til kordegnen, tlf.: 75 62 02 48. Side 9

Tilbud til børn og voksne i Axelborg Beboerhus Søndermarkskolen Lindvigsvej Telf.: 7629 4000 E-mail: sondermarkskolen@horsens.dk www.soendermarkskolen.horsens.dk Hver onsdag fra kl.17.30-20.45 er Axelborg Beboerhus åben for børn i alderen 6-12 år og gerne sammen med deres forældre. Der er mulighed for at se film, spille spil, lege, bruge computer og spille billard og bordtennis. Vi har det hyggeligt børn og voksne sammen, og der er også tid til at drikke kaffe eller te. Børnene skal selv medbringe saft eller sodavand samt lidt godt at spise. Der er også mulighed for selv at medbringe film og spil, ligesom vi vil opfordre til, at man kigger i sine gemmer for at se, om der ligger noget legetøj, nogle spil eller film, som man ikke bruger længere. Det vil vi gerne modtage, så vores udvalg bliver større. Det er ganske gratis at deltage i de almindelige onsdage, men der kan blive tale om en lille betaling til specielle arrangementer, som for eksempel den fastelavnsfest, som vi er i gang med at arrangere. Den kommer I til at høre nærmere om ved opslag i opgangene, i vaskeriet samt Beboerhuset. Vi prøver at gøre tilbuddet så godt som muligt, men vi vil alligevel opfordre børn og forældre til at komme med forslag til, hvordan det kan blive endnu bedre. Vi vil også gerne have, at der er nogle forældre som kunne tænke sig at hjælpe til en gang imellem, evt. med at bage en kage, idéudvikle, eller bare komme for at hygge sig og samtidigt vil hjælpe til med at holde opsyn. Vi glæder os til at se rigtig mange Vel mødt Mette & Tom Administration: Skoleleder Mogens Falk Viceskoleinspektør Erik Bebe Knudsen Afd. leder Anny Langdal SFO leder Jette Bjerre Sekretær Lone Sortkjær Sekretær Lone Kongsted Teknisk servieceleder Dennis Nielsen Side 10

Det sociale samvær skal sættes i højsædet Europæisk år for frivilligt arbejde 2011 Portræt af en frivillig Tekst: Flemming Holm For 65-årige Peter Kristensen på Sønderbrogade er der én ting, der tæller rigtig højt. Som han siger: Det sociale samvær skal sættes i højsædet. Den tidligere export- og turistchauffør nøjes dog ikke med at tale om det sociale samvær. Han sørger for at skabe betingelserne, så medlemmerne af den lokale pensionistklub, Odinsklubben, kan hygge sig sammen, mødes, spise sammen, tage på fælles udflugter og udbygge venskaber med hinanden. Peter Kristensen siger: Det er så vigtigt for os gamle, at have netværket i orden, så vi ikke ender med at isolere os i vore små lejligheder, men stadig får nogle små skub i retning af større, men overskuelige fællesskaber. Peter har været medlem af Odinsklubben siden 1986 og bestyrelsesmedlem siden 2002. De sidste år har den tidligere chauffør imidlertid også siddet bag rattet som formand for foreningen. Men han betoner, at også bestyrelsesarbejdet er et fællesskab, hvor vognen ikke ville flytte sig ud af stedet, hvis ikke han havde hyggelig og god hjælp fra bestyrelseskollegerne Dorrit Friborg, Vita Hansen, Yrsa Jeppesen og Peters kone, Lis Kristensen. Vi har det bare hyggeligt med at forberede og afvikle de mange aktiviteter i klubben. Tag nu fx i går aftes, hvor vi havde fællesspisning, fortæller Peter Kristensen. Så samledes vi i vore selskabslokaler og hjalp hinanden med at lave forloren hare og æblegrød til 30 personer. Nogen skræller kartofler, et par andre ælter farsen, far laver saucen og hjælper med at dække bord. Det varmer mig i hjertet at se tilfredse beboere spise rub og stub. Bliver selv mere glad af at arbejde frivilligt Et af Odinsklubbens medlemmer fik maden serveret i sin lejlighed, fordi hun lige før jul faldt og nu går lidt besværet ved hjælp af stativ. Men forstår du, siger Peter Kristensen, - det giver en indre glæde at kunne hjælpe hinanden. Det synes jeg, er den store gevinst ved at arbejde frivilligt et sted. Man bliver selv mere glad af det! - Vi betaler alle lidt ekstra, nemlig 65 kr. for hovedret og dessert + kaffe bagefter. Så får vi på den måde økonomi til at lave nogle udflugter ud i det blå for små penge. En af udflugterne fra nyere tid, er busturen til Plejehjemmet Lotte på Frederiksberg. - Ja, den skal du høre om, siger Peter: - Jeg mødte Thyra Frank ved et møde i Hedensted og tænkte: Der kan vel ikke ske noget ved at spørge. Hun sagde søreme ja. Så fyldte vi en turistbus med et halvt hundrede beboere og kørte til København. Det blev en fantastisk tur. Vi blev mødt med højt belagt smørrebrød, øl og snaps og et dejligt kaffebord senere på dagen. Vi havde selv taget en god portion rødvin med til beboerne, da vi jo ved at de gerne vil hygge sig. Jeg ved, det er første gang, beboerne på Lotte har haft besøg fra en pensionistklub. Men de fortrød det heller ikke. Efter et par uger ringede Thyra Frank til mig og sagde: Nu har vi søreme drukket jeres gode rødvin. Vi havde en hyggelig aften i går, og I skal have mange tak for besøget!. Sådan en tur kan vi lave for 100 kr., inklusiv aftensmad undervejs. Men det lader sig også kun gøre, fordi Boligforeningen Odinsgaard og afdelingsbestyrelsen på Sønderbro støtter vores klub økonomisk. Det er en støtte, vi er meget taknemmelige for, siger Peter Kristensen. - Så du kan se, der er mange glæder ved at arrangere sådan nogle ture. Mange af vores ture er blevet filmet af et af vore medlemmer, der er en aktiv filmfotograf. Så kan vi somme tider sætte os og genopleve de forskellige oplevelser. Han er som regel altid selv chauffør på udflugterne, hvilket falder ham helt selvfølgeligt som gammel turist- og eksportchauffør. For hvert smil du giver, lever du en dag længere Om livet på Sønderbro siger Peter Kristensen: - Det er blevet temmelig meget bedre med kriminaliteten i området. Men jeg synes stadig, der er for stor afstand mellem mennesker her. Det må vi kunne gøre bedre. Jeg synes, det er synd for mange, at de efter et langt arbejdsliv skal ende ensomme bag en dør. Vi må ud og banke på de døre. Det er noget af det, vi gør her i afdelingen. Vi henter simpelt hen nogle af vore aktive ved at banke på døren. Der er en god gammel sætning, der hedder: For hvert smil, du giver, lever du en dag længere. Tænk lige lidt over det, slutter formanden for Odinsklubben. Sønderbro Nyt ønsker Peter og hans bestyrelse hjerteligt tillykke med klubben, der rundede 25 års dagen for sin stiftelse d. 14. oktober 2010. Peter Kristensen klar ved computer og printer på sit hyggelige hjemmekontor. Men det er ikke teknikken, der er det vigtigste, ifølge formanden for Odinsklubben. Vi skal have mindsket afstanden mellem mennesker. Mange sidder ensomt bag en dør, siger han. Frivillig i Kulturhus Caféen Har du tid? - Har du lyst? - til at være med få timer - mange timer - eller hele dage. Så kom og få en snak med os i Kulturhus Caféen, Lindvigsvej 4, eller kontakt os på telefon 40 84 11 69. Side 11

Nyt fra beboerhuset Sønderbro Kulturhus Lindvigsvej 4 Telf.: 40 84 11 69 www.soenderbro-horsens.dk Ny lektiecafé i beboerhuset i Axelborg Tekst: Mette Børgesen Hver onsdag eftermiddag fra 15-17:30 kan du dygtiggøre dig i beboerhuset. Lektiecaféen er for alle, der gerne vil arbejde seriøst med deres skolearbejde i en hyggelig og rar atmosfære. Lektiecaféen følger folkeskoleårets kalender og har lukket på hellig- og fridage. Lektiecaféen køres af dygtige unge frivillige, der kan hjælpe med alle fag. Det er et samarbejde mellem Ungdommens Røde Kors og Sønderbrogruppen. Første gang du kommer laver vi et medlemskort til dig. Medbring pasfoto. Det er gratis at blive medlem af lektiecaféen. Fællesspisning sidste torsdag i måneden Invitation til alle, som har lyst til at prøve noget lidt anderledes. Den sidste torsdag i måneden holder vi fællesspisning i beboerhuset. Det er beboere, der på skift handler ind, laver maden og deler opvasken. Vi har smagt orientalsk mad fra Iran og Tyrkiet, og alle er velkomne til at tilmelde sig - også selv om man ikke bor i Axelborg. Tilmeldingen sker ved at ringe til beboerhuset på tlf.nr. 75 61 84 71 eller ved personlig henvendelse i beboerhuset. Tilmeldingen koster 25 kr. pr. voksen og 15 kr. pr. barn. Hold øje med opslag til næste fællesspisning. Opslag kan ses på opslagstavlen foran vaskeriet i Axelborg eller på opslagstavlen ved beboerhuset. Fællesspisning er en mulighed for at møde andre mennesker og gå på opdagelse i forskellige retter. Du har også mulighed for selv at være med til at lave maden. Kontakt beboerhuset og hør nærmere om fællesspisning næste gang. Beboerhuset Axelborg 4c Tlf. 75 61 84 71 E-mail:mb@aab-af-1938-horsens.dk Side 12

EN GENERT OG ALSIDIG EVENTYRER HJÆLPER TIL I SØNDERBRO JOBKLUB Historien om tyrkisk guldstøv, omvendt familiesammenføring, masser af arbejde - og arbejdsløshed! Af Flemming Holm. Ann-Jeanette Kristiansen er i løbet af efteråret 2010 blevet suget ind i arbejdet omkring Sønderbro Kulturhus som frivillig. Den 36-årige Ann-Jeanette og hendes tyrkiske mand har købt hus på Drosselvej og fik i efteråret diverse løbesedler fra Kulturhuset ind af brevsprækken. - Det var tilbud om Sundheds Tjek, kvindeaftener og andet godt, fortæller Ann-Jeanette, og fortsætter: - Min mand og jeg tog imod begge dele, og syntes at stemningen omkring arrangementerne var god. Det har jeg fået bekræftet ved at komme her tit, og som samarbejdet mellem Sønderbro Sekretariatet og mig har udviklet sig, nyder jeg virkelig at blive brugt som frivillig, fortæller Ann- Jeanette. Hun har fundet sig rigtig godt til rette som en af to frivillige hjælpere i Sønderbro Jobklub, der holder til i Sekretariatet og i Kultur Cafeen. Jeg hjælper unge og ældre arbejdsløse med at udarbejde datalister/cv og med at skrive ansøgninger. Det er jo ikke alle, der er dus med at skrive sådan nogle ting. Ann-Jeanette leder selv efter ønskejobbet, og siger: Så slår jeg jo to fluer med samme smæk. Hver gang jeg er i gang i Sønderbro Jobklub, får jeg lige et overblik over de aktuelle, ledige stillinger, og jeg får bestemt også selv søgt nogle af dem. Veluddannet og frivillig Ann-Jeanette er en veluddannet kvinde, som har HF-eksamen og Handelseksamen fra Århus Købmandsskole. Sin elevtid tilbragte hun på Horsens Turistbureau, hvor hun var glad for at være, og ofte hjælper når de har brug for det. Jeg er kontoruddannet med speciale i rejseliv, forklarer Ann-Jeanette, der er født på Bornholm og opvokset i Ørting med rejselyst i blodet. Jeg havde også en medfødt generthed. Så det var lidt svært, men spændende i begyndelsen at skulle rejse sig og være centrum for menneskers opmærksomhed, når man skulle give turisterne udførlig, fælles information. Men det gik fint, så jeg endte med at sige min lejlighed og rengøringsjobbet i Odder op. Ann-Jeanette har selv påtaget sig mange slags arbejde, og er bla. derfor en efterspurgt hjælper i Sønderbro Jobklub. Udover international turistguide, kontorarbejde og rengøring har hun arbejdet som telefonsælger hos Falck i Vejle og bartender til kl. 03 om morgenen, samtidig med at hun har passet sin uddannelse! Hun har styret kasselinjen i Føtex. Det indbefatter at sørge for at kasserne fungerer, inklusive dankortterminal, byttepenge, samle dagens omsætning og sørge for den havner det rigtige sted hos Dan Security. Jobbet som turistguide i Tyrkiet varede tre år. Hun arbejdede bla. også i en guld- og diamantbutik i Marmaris. Den var kæmpestor og havde eget værksted. Jeg stod med diademer og andre kostbarheder hver dag. Somme tider kunne man se guldstøvet fra værkstedet flimre i luften og sætte sig i tøjet. I Tyrkiet mødte Ann-Jeanette sin mand og de åbnede et lille firma sammen. Der var tale om et såkaldt Lokal Bureau, hvor vi planlagde og solgte udflugter fra et lille kontor, vi delte med en biludlejer, fortæller Ann-Jeanette Kristiansen. Vi udarbejdede brochurer og lavede turbeskrivelser sammen i Bodrum-området. Min mand kom fra Anatoliens Universitet i Ankara, og er desuden tømrer. Det var imidlertid svært at få økonomi i firmaet. Man skal kunne lave en årsomsætning på 5 måneder, og alle kæmper om de samme turister, så vi endte med at tage tilbage til Danmark. Valgte Horsens pga. byens gode sprogskole Vores bryllup stod dog i Tyrkiet det foregik på en båd, der blev pyntet med bånd og blomster. Vi havde ikke så mange gæster, men der var både noget familie og venner fra Danmark med, sammen med nogle venner, vi havde på stedet. Hjemme i Danmark måtte hun vente 1½ år på at få sin mand familiesammenført. Jeg valgte, at vi skulle bosætte os i Horsens på grund af den meget kvalificerede sprogskole, som findes her. Vi har mange danske og internationale venner, indere og tyskere fx. Men tilbage til Kulturhuset. Ann-Jeanette forklarer: - Jeg bliver glad, når jeg nærmer mig huset. Det er som om, I åbner armene med slogan et om, at dette hus er Alle kulturernes hus. Og så er det dejligt, at det jeg gør i Jobklubben kan hjælpe andre. Som jeg ser hele den bolig-sociale indsats, er det hjælp til selvhjælp. Det gælder også for Sønderbro Jobklub. Her kan man komme og holde øje med mulighederne på Job Net, og blive skarpere på sine egne muligheder. Kom bare forbi, eller lav en aftale. Vi vil gerne hjælpe, uanset om du er ung, gammel- eller nydansker, lyder det fra den frivillige jobklubmedarbejder. - Det er egentlig mærkeligt, slutter Ann-Jeanette, - det flimrer mange dage med rigtig mange mennesker i Kulturhuset, og alligevel synes jeg, der er sådan en ro over foretagendet. Jeg tror, det er fordi, I har en god tone imellem jer. Hvis noget mislykkes, taler I om årsagerne, så lykkes det kort efter, og alle er glade. Jeg oplever ikke mukken i krogene, som man tit finder på andre arbejdspladser. Det nyder jeg virkelig ved at komme i Kulturhuset. Ann-Jeanette Kristiansen er aktiv i Sønderbro Jobklub 2-3 gange ugentligt. Her hjælper hun en beboer med at finde job og skabe kontakt til virksomheden. Side 13

Nyt fra boligforeningerne: Gellerup Fællesråd og Gellerup Samvirket på inspirationstur til Sønderbro Andelsboligforeningen Beringsgaard Gl. Jernbanegade 3, 8700 Horsens Tlf. 75 62 28 12 E-mail: bolig@beringsgaard.dk Hjemmeside: www.beringsgaard.dk Andelsboligforeningen Odinsgaard Spedalsø Torv 4, 8700 Horsens Tlf. 75 62 29 11 E-mail: post@odinsgaard.dk Hjemmeside: www.odinsgaard.dk Arbejdernes Andelsboligforening af 1938 Kongensgade 25, 8700 Horsens Tlf. 75 62 58 22 E-mail: post@aab-af-1938-horsens.dk Hjemmeside: www.aab-af-1938-horsens.dk Pakhustorvet 4, 6000 Kolding Tlf. 70 12 13 10 E-mail: Kolding@Lejerbo.dk Hjemmeside: www.lejerbo.dk Mogens Falk fortæller om Sønderbro-området. Tekst: Gunner Nielsen. Vi havde fint besøg den 8. november sidste år, da ca. 40 beboere og funktionærer fra Gellerupparken kom på nyt besøg. De er tidligere blevet inspireret af Sønderbroprocessen, og har efter forbillede fra Sønderbrogruppen organiseret deres Gellerup Samvirke som deres første forsøg på at tænke og handle på tværs mellem beboere, lokale fagfolk og myndigheder. Nu var de nysgerrige efter at høre mere. Gellerupparken er et meget større boligområde, og har større og flere problemer end vi har, men problemerne er ellers de samme. Globus 1 i Gellerup svarer til vores Kulturhus, sekretariat og beboerhus på en gang, men derudover er Århus kommune meget mere aktiv, end Horsens kommune er det hos os. Gæsterne blev budt til kaffebord med kage, bagt af lokale frivillige, i skolens festsal. Der var mange beboere fra Sønderbro med til mødet. Mens kaffen blev drukket og de sidste kagekrummer støvsuget op, fortalte Mogens Falk om bydelen, dens skole og kulturhus. Flemming Holm forklarede, hvordan beboerne har organiseret sig med diverse resurserige hjælpere i Sønderbrogruppen og Kulturhusets sekretariat. Han betonede det vigtige i at finde og videreudvikle de lokale resurser i stedet for at satse på alle mulige gode ideer udefra. Sidst gennemgik Gunner Nielsen de tørre tal og kendsgerninger, som er udgangspunktet for og opgaven for Sønderbroprocessen. Deltagerne kunne herefter drøfte udvalgte emner i grupper: Kurt Lund og Flemming Holm om informationsarbejdets mange facetter, bla. det igangværende IT-løft. Bjarne Pedersen om at opleve empowerment i praksis, hvor mennesker lærer at løfte sig selv til et bedre liv og én resurse føder en ny, som føder en ny Ebbe Elm om dialogarbejdet mellem tros- Horsens Andelsboligforening af 1954 Kollegievænget 6D, 8700 Horsens Tlf. 75 61 29 54 E-mail: in@hab54.dk Hjemmeside: www.hab54.dk Side 14

Støt vore annoncører - De støtter os Bjarne Pedersen fortæller om empowerment i praksis. samfund og arbejdet med at skabe en årlig Kulturfestival i Sønderbroområdet. Og Gunner Nielsen om aftenkonsultationen Fælles Hjælp og hvorfor det er nødvendigt, at fagfolk også yder frivilligt arbejde, hvis vi skal kunne lykkes i arbejdet med at skabe sundhed i alle miljøer. Gæsterne sagde i forbindelse med besøget - og har siden skrevet -, at vi på Sønderbro gør det godt: Fordi vi er så mange frivillige, fordi der er så lidt kommunalt præg, fordi vi tager os så god tid, fordi vi har så lang en tradition (Sønderbrogruppen har 20 års jubilæum til efteråret!), fordi vi er så uformelle, fordi vi er så direkte i vores omgangstone, og fordi vi er så varme. Men først og fremmest bemærker mange, at vi i vores omgang med hinanden helt naturligt respekterer hinandens evner og bidrag til fællesskabet, uanset vores uddannelse, økonomi, eller øvrige meget forskellige familie- og kulturbaggrund. Sådan lyder bedømmelsen af vores arbejde fra Gellerup. En bedømmelse, som vi godt kan være stolte over. Side 15

Ny HØREbutik åbnet på Sønderbro Tekst: Ulla Herløv Foto: Jørn Dreyer HØREbutikken i Sundhedshuset åbnede for nylig en afdeling på Sønderbrogade 12c. SønderbroNyt har derfor været på besøg i den nye butik for at byde den velkommen i Sønderbroområdet og for at få en hyggelig snak med Eva Frederiksen, som er indehaver af de to butikker. Hvad fi k dig til at arbejde med mennesker med hørenedsættelse, for det er jo ikke din oprindelige uddannelse? Nej, jeg arbejdede som socialpædagog i 18 år og havde længe ønsket at prøve noget nyt. Lejligheden bød sig, da jeg fik en ny nabo, der gerne ville arbejde på audiologisk afdeling på Horsens Sygehus, men en sådan fandtes ikke, så derfor ville hun gerne selv starte op. Det lød så spændende, så vi blev enige om at starte butikken sammen, og det blev til, at vi åbnede butikken i Kongensgade i november 2006. Det var desværre kun et midlertidigt lejemål, så derfor slog vi til, da vi fik mulighed for at leje os ind i Horsens Sundhedshus. Der flyttede vi så ind, da det åbnede i foråret 2009. Vi havde imidlertid også lejet lokalerne her på Sønderbro, og dem håbede vi på med tiden at få lejlighed til at bemande. Der kommer mange mennesker i Sundhedshuset, men med dette lejemål har vi fået mulighed for at have en mere synlig butik på gadeplan. Hvilke krav stilles der, for at lokalerne kan bruges til hørebutik? En gang om året skal vi godkendes af Sundhedsstyrelsen, og da den pågældende medarbejder derfra var i afdelingen i Sundhedshuset, nævnte vi disse lokaler for ham, og han gik derefter i gang med diverse undersøgelser. Han endte med at sige god for, at der her kunne indrettes lydrum, og så gik vi i gang med indretningen og åbnede den 3. januar i år. Det er så meningen, at vi her holder åbent tre gange om ugen. Da mange af vore kunder kommer fra oplandet og mange gange er afhængige af, at deres pårørende kan køre for dem, så har vi åbnet en afdeling både i Odder og i Hedensted, hvor vi er en gang ugentlig, og vi har også mulighed for at låne et lokale i Juelsminde, hvor vi er ca. en gang om måneden. Min kompagnon flyttede så til Fyn, så det er nu kun mig, der står for butikkerne. Jeg er ikke selv uddannet audiologi-assistent, men jeg har heldigvis nogle dejlige ansatte, der er det. Vi er otte i alt, men kun en er på fuld tid, og de andre er deltidsansatte. Uddannelsen til audiologi-assistent tager to og et halvt år, men vi bliver jo ikke ørelæger. Vi arbejder udelukkende med høreprøver og høreapparater. Hvad er proceduren, når man skal have høreapparat? Da hørenedsættelsen sker over en årrække, er mange nok tilbøjelige til at ignorere det i begyndelsen. Der er faktisk lavet undersøgelser, der viser, at det gennemsnitligt varer syv år, fra høretabet sætter ind, til man anskaffer sig et høreapparat. Men jeg tror, at det er ved at vende, for folk vil ikke længere slå sig til tåls med at høre dår- Side 16

Fra venstre: Indehaveren Eva Frederiksen, Trine Frederiksen og siddende Kirsten Kylborg Dencker ligt, for det er jo i høj grad også tab af livskvalitet. Når man så selv har konstateret, at man hører dårligt, kan man enten henvende sig hos en ørelæge eller hos os for at få taget en høreprøve. Ud fra resultatet af denne prøve, kan vi så vurdere, om hørenedsættelsen kan afhjælpes. Dernæst skal man henvende sig til sin ørelæge, der så stiller en diagnose, og derefter får man en henvisning til kommunen, for ellers kan man ikke få tilskud til høreapparatet. I øjeblikket kan man få 5607 kr. i tilskud pr. øre, og det kan man højst få hvert fjerde år. Vi laver derefter en meget omfattende høreprøve for at konstatere, hvordan apparatet skal indstilles. Endelig taler vi om i hvilke situationer, hørenedsættelsen giver problemer, og ud fra det kan vi så anbefale, hvilket apparat, der vil hjælpe kunden bedst. Så aftaler vi en tid til udlevering, hvor kunden får apparatet på, og hvor det bliver justeret. Vi instruerer også her i vedligeholdelse af det og i, hvordan man f. eks. udskifter batterier. Vi aftaler med det samme en ny tid til kontrol, for det tager tid at vænne sig til at bruge høreapparatet. Kunden låner så apparatet med hjem i 14 dage ganske gratis og uden at skulle betale depositum. Hos os leverer vi også fire års gratis service, for vi vil gerne være helt sikre på, at apparaterne bruges, frem for at de ender i en skuffe. Så vi giver bestemt ikke op, før de passer. Med hensyn til prisen kan man få ganske udmærkede apparater, hvor tilskuddet dækker helt. Men det er vigtigt at få afdækket helt præcist, hvad man har behov for, og hvad apparatet skal kunne. Derfor kan det komme på tale med en egenbetaling af varierende størrelse. Hvis man er medlem af Sygeforsikringen Danmark, får man også tilskud der. Der dukker fl ere og fl ere hørebutikker op i bybilledet, men det er vel ikke, fordi der er fl ere og fl ere, der mister hørelsen? Skift til en bank, der bygger på sunde værdier Jeg tror snarere, det er fordi man ønsker at gøre noget ved hørenedsættelsen. Det er slemt ikke at kunne høre, og gør man ikke noget ved det, sætter man sig måske på mange måder uden for fællesskabet. Det er dejligt, at der så kan gøres noget ved problemet. En lidelse, man hører mere og mere om, er tinnitus, også kaldet øresusen. Den rammer mange musikere, men også efterhånden mange unge mennesker? Vi bliver omgivet af mere og mere støj i vores hverdag, både på vores arbejde og i vores fritid. Heldigvis er man gennem de senere år blevet særdeles opmærksom på, hvor skadeligt et støjende arbejde er, og der er derfor lavet helt klare regler for, hvornår der er påbudt brug af høreværn. Mange af vore ældre kunder kan fortælle, at de har stået med en rundsav og skåret i metal. Det er da lykkeligvis ikke længere tilladt. Og med tak for kaffe og for en god og oplysende snak begiver bladets udsendte sig fra den totale stilhed i HØREbutikkens lydrum atter ud i Sønderbrogades larmende trafikmylder Søndergade 48 8700 Horsens 38 48 30 43 Side 17

Harmonikatræf i Sønderbro Kulturhus Omkring 400 tilskuere var mødt op til årets harmonikatræf, hvor det ene orkester efter det andet spillede op til dans. Hvert orkester havde en halv time til at vise, hvad de kunne, og det var meget dygtige musikere, der var med. Der er nemlig stor rift om at komme med, så det er kun de dygtigste musikere, der får lov at spille til harmonikatræffet. Det var ikke kun harmonika, der blev spillet på, flere spillede også på sav. Orkestrene spillede hele dagen, og stemningen bare steg og steg. Der kunne købes mad og drikke, som kunne nydes til musikken, eller man kunne tage sig en svingom, hvilket rigtig mange gjorde. Som musikerne sagde: «Man bliver glad af at spille, og det gør også publikum glade.«det meste af publikum var nok i den modne alder, men heldigvis havde også både unge og børn fundet vej til denne festlige dag, og de nød det allesammen lige meget. I lokalet ved siden af hallen var der udstilling og salg af harmonikaer. Nogle var med smukke mønstre andre med perlemor eller glimmer. Den dyreste kostede 125.000 kr. og var endda brugt. Alt i alt en rigtig festlig og fornøjelig dag, som vi er mange, der håber bliver gentaget næste år i Sønderbro Kulturhus Sønderbrogruppens medlemmer, jan. 2011 Aase Dammand Beboer i Sønderbroområdet Alice Teckemeier Konsulent, Horsens kommune Anne Marie Kristensen Præst, Sønderbro Kirke Asta Jørgensen Formand, afdelingsbestyrelsen Lejerbo, Frejasgade Barbara S. Pedersen Projekt Bydelsmødre, Sønderbro Sekretariat Bilal Yücelbas Skolebestyrelsen Søndermarkskolen, Sønderbro sekretariat Birgit Andersen Fodboldklubben Horsens Freja Bjarne Johansen Form. afd.bestyrelsen Odinsgaard Bjarne Skovgård Pedersen Foreningen Golf for alle Doris Bisgaard Beboer i Axelborg Dorthe Bartholomæussen Aktivitetsmedarbejder Åparkcentret Ebbe Elm Præst, Sønderbro kirke Eigil Hauge Aktivitetsmedarb. Præsthøjgård, tovholder på Onsdagsklubben Erik Krogh Forretningsfører, AAB Eva Ladekjær Larsen Region Midtjylland, Center for folkesundhed, har lavet feltarbejde i Axelborg, Sønderbro Eva Frost Funktionsleder Åparkcentret Evy Nielsen Souschef Gefionsgården Flemming Holm Journalist, Sønderbro sekretariat Gunner Nielsen Læge, frivillig på Sønderbro Gunnar Sørensen Andelsboligforeningen Beringsgaard Harun Güler Efterskolelærer og med i dialoggruppen Henrik Meldgaard Ungdomsskoleinspektør Horsens Ungdomsskole Jette Bjerre Skolefritidsordningen Søndenvinden Jesper Nielsen Horsens Sund By, Horsens kommune Jørgen Egholm Sydbyens aktivitets klub og Sønderbro aktivitet Kiruba Siva Erhvervsdrivende, Omni Clean Kirsten Buhl Sundhedspl. børnefam.center Vest Kurt Lund IT-løft, Sønderbro Sekretariat Leslie Bak Leder af daginstitution Søndermark der består af børnehaven Åkanden og vuggestuen Sct. Georgshjemmet Lilian Andersen Formand for bestyrelsen i boligforeningen Odinsgården, koordinator for frivilliggruppen i Horsens Lillian Kofoed Bonde Sønderbro Sekretariat Lis Helbo Familierådgiver, Soc. D., Børnefam.center Fuglevang, Medlem af menighedsrådet i Søn derbro kirke Lotte Rasmussen Husmedarbejder, beboer i Odinsgaard Martin Düring SSP-lærer, Søndermarkskolen Mette Børgesen Boligsocial projektleder, beboerhuset Axelborg Mette Hvidberg Center for Socialt Udsatte Mogens Falk Skoleinspektør Søndermarkskolen Nabiha Bensouda Women of the world, WOW Nathan Srikathirgamanathan Psykolog, frivillig og beboer på Sønderbro Ömer Kücükalcin Efterskoleforstander, med i dialoggruppen Orla Kristensen Selvstændig erhvervsdrivende på Sønderbro Ove Dam Lauritsen Lokalinspektør, Axelborg Per Næss-Schmidt Formand for afd.best Axelborg Peter Rosenmeyer Forretningsfører, Odinsgaard Piratheep Rabindranath Tamils Rehabilitation Organisation, TRO Susi Lindahl Centerleder, Gefionsgårdens junior og fritidsklub samt børnehave Torben Krogh Forretningsfører Lejerbo. Kolding Ulla Herløv Andelsboligforeningen Beringsgaard Side 18

Det sker på Sønderbro Sønderbro Kirke Søndag den 6. marts kl. 10.00 Fastelavnsgudstjeneste i Sønderbro kirke med tøndeslagning og fastelavnsboller. Torsdag den 17. marts, kl. 14.30 Sogneeftermiddag i Sønderbro kirke. Ellen Birk Skov, Aarhus, holder foredrag om Drageløberen - en fortælling om skyld og forsoning. Kaffe m. brød 25 kr. Onsdag den 13. april, kl. 19.00 Kunst og Forår. Der er fernisering på årets udstilling i Sønderbro kirke. Onsdag den 4. maj kl. 19.00 Sønderbro kirke fejrer 4. maj i ord og tone. Med læsninger, kormusik og fællessang vil vi holde en andagt, hvor vi mindes besættelsesårene og fejrer friheden. Kirkens kor under ledelse af Michael Rauff medvirker. Sognepræst Anne Marie Kristensen er liturg. Fri entré. Forårskoncert 10. marts kl. 18 i Søndermarkskolens festsal. Gratis adgang. Middelalderfestival i Horsens august 2011 nye riddere m/k søges Den sidste weekend i august tændes faklerne i gaderne i Horsens til den årlige middelalderfestival. Sønderbrogruppen har haft en bod de sidste mange år, hvor gruppens helte og heltinder har beværtet folk med hjemmelavet suppe, kryddersalt og brød. Går du med en tanke om at blive del af dette, så kontakt beboerhuset. Vi søger nye frivillige m/k i alle aldre, med meget eller mindre tid. Det vigtigste er, at du har lyst til at være med og kan lide at være med hele vejen lige fra forberedelserne i forsommeren og frem til festivalen i august. Idræt for sjov Bhv.kl. - 5. kl. ifølge med forældre hver torsdag kl. 15-18 i Kulturhuset sal 3. Træner Jørgen Egholm m.fl. Axelbold Bhv.kl - 5. kl. hver tirsdag kl. 13.45-14.45 i Kulturhuset. Træner Jørgen Madsen. Floorball 3. kl. - 6. kl. hver mandag kl 14.30-15.30 i Kulturhuset. Trænere Martin Düring og Birgitte Enoksen. Floorball U-15 7. kl. - 9. kl. hver mandag kl. 15.45-17.00 i Kulturhuset. Træner Martin Düring. Hip Hop 6. - 9. kl. hver tirsdag kl. 15.00-16.30 i Festsalen. Trænere Komediehuset. Kor 3. - 6. kl. hver mandag kl. 13.45-14.30 i Musiklokalet. Leder Jette Bjerre. Fodbold 7. - 9. kl. hver torsdag kl. 13.45-14.30 i Musiklokalet. Trænere Ungdomsskolen. Bankospil i Beboerhuset Axelborg hver tirsdag kl. 19. Side 19