Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis Tekst: Luk. 10,23-37.

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37."

Robert Astrup
8 år siden
Visninger:

1 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis Tekst: Luk. 10, En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige samaritaner. Min kollegas navn er Konse Keko, og han var præst kirken i Yavello i det sydlige Etiopien. Vi havde mange timer sammen omkring menighedsarbejdet der, med konfirmander og de mange unge på Kirkens kollegie. Han og hans familie havde fået bygget eget hus, ikke så langt fra Kirkens område, men huset lå inde i byen, med naboer dør om dør. Som de fleste kan tænke sig er Etiopien ikke et land med et udbygget socialsystem, som vores der har et sikkerhedsnet under alle. Rammes man af sygdom eller af et dødsfald i familien, så må man klare sig selv, eller få hjælp af familie og naboer. Vi har et socialt sikkerhedsnet som vi har organiseret ved skattebetaling og hele det offentlige system. I et land som Etiopien har man også et socialt sikkerhedsnet, men det er bygget op på familien og naboer. På dem man hører sammen med og kender. Det han sagde kom i forbindelse med at der var et dødsfald i en familie de var naboer til. Jeg opdagede det, fordi han aflyste en aftale vi havde. Med den begrundelse, at han skulle sidde i sorg hos familien. Det gør man i Etiopien, man går ind til sin nabo og så sidder man der den dag i sorg sammen med dem. Og ofte kan dette strække sig over flere dage. Man har sit eget ord for det. Det hedder lekså. 1

Min kollegas navn er Konse Keko, og han var præst kirken i Yavello i det sydlige Etiopien.

2 side 2 Det er ikke så let at oversætte lekså til dansk, for vi har ikke dette med i vores måde at vise sorg på. Vi kommer på små besøg og viser vores deltagelse. I Etiopien sidder man i sorg hos den familie som har mistet. Man spiser der, man snakker, og når det er 3. eller 4. dag, og sorgen begynder at falde til ro, spiller man kort og får tiden til at gå på den måde. De har deres måde at dele sorgen på, man er sammen, og man forlader kun stedet i korte øjeblikke, når der er noget andet man skal. Det er ganske krævende, og den familie som har mistet sidder og tager imod de som kommer, og fortæller deres sorg, og sidder ellers klædt i sort. Al mad og al serveringen til familien og de mange gæster, er det naboerne og familiens venner som sørger for. De laver mad og kommer med den, sørger for vand og øl og cola. Det betød at Konse og hans kone, som nærmeste naboer, havde travlt med at ordne alt det de skulle for at være naboer i den situation. Og da vi snakkede om det og jeg spurgte ham hvorfor de gjorde alt det for deres naboer, så svarede han: Vi gør det for vores egen skyld. Da han svarede sådan, spurgte jeg ind til hvad han mente med det. Og han forklarede, Jo hvis vi en gang får brug for hjælp fra vores naboer, og vi så ikke har hjulpet dem nu, så vil de sige: Hvor var I da vi havde brug for jeres hjælp! Min kollega vidste at han selv kunne få brug for andres hjælp, og derfor hjalp han gerne sine naboer. Jesu lignelse siger os det samme. At vi mennesker har brug for hinanden og at det at vise hjælpsomhed og barmhjertighed er noget vi alle skal gøre og noget vi alle har brug for at modtage. Sådan set fortæller lignelsen om den barmhjertige samaritaner os ikke noget nyt. Vi ved det godt inderst inde, at ingen af os 2

dag, og sorgen begynder at falde til ro, spiller man kort og får tiden til at gå på den måde.

3 side 3 kan klare os selv, men at vi har brug for andres hjælpsomhed og barmhjertighed. Og vi gør det også helt selvfølgeligt for dem vi naturligt hører sammen med i familien, blandt naboer og venner. Sådan er det, som man giver får man. Men Jesus siger også noget mere. Da Jesus fortalte denne lignelse valgte han at gøre en samaritaner til lignelsens helt. Fra den lignelse har vi i det danske sprog fået betegnelsen, en samarit. En samarit er en person, der har modtaget uddannelse i at give førstehjælp og har indmeldt sig i en samariterforening, fx i Dansk Røde Kors. En samarit er den som kan give den første hjælp. Ligesom samaritaneren i lignelsen gjorde. Men da Jesus valgte at gøre samaritaneren til helten i lignelsen, så satte Jesus sin finger på det ømme punkt. Vi hjælper selvfølgeligt dem vi kender og holder af, men hvad så med en tilfældig fremmed, vi lige pludselig ser, skal vi også hjælpe ham? De andre personer i lignelsen er alle jøder. Hørte til samme folk. Talte samme sprog, havde samme kultur og religion, var så at sige af samme familie. Men samaritaneren var fra nabofolket. En svensker. Eller for at nævne grisehandlerens hund fra Matador, en tysker. Vi har vores måde at sige det på, at de er ikke en af vore egne. Jøderne var fjendtligt indstillede over for samaritanerne, og de på sin side følte sig forhadte og underlegne over for jøderne. Jesu gjorde en fremmed til lignelsens helt og gode eksempel. Han hjalp en af de andre. Samaritaneren hjalp en af dem, han ikke var forpligtet til at hjælpe. 3

Da Jesus fortalte denne lignelse valgte han at gøre en samaritaner til lignelsens helt. Fra den lignelse har vi i det danske sprog fået betegnelsen, en samarit.

4 side 4 Derfor siger Jesus noget mere end det vi selv tænker om vores forpligtelse til at hjælpe andre. Den forpligtelse gælder også de andre, den fremmede, den vi ikke kender og ved hvem er. Midt i lignelsen finder vi et vigtigt ord. Det er ordet: Tilfældigvis. Tilfældigvis kom en præst forbi. Det samme gjorde en tempeltjener. Det samme gjorde en samaritaner. Tilfældigvis. Det er ikke en planlagt situation. Den opstår ud af det blå, pludselig stod de foran et menneske som havde brug for hjælp. Du kan ikke planlægge eller forudsige situationen, men pludselig og helt tilfældigt opstår der en situation, hvor der er brug for hjælp. Hvad gør du? Hvad gør jeg? Hvem tænker du og jeg først på, mig selv, eller den jeg ser har brug for hjælp. Lige der og da, helt pludseligt, uden forberedelse, skal jeg vise hvad slags menneske jeg er. Hvad bor der i mit hjerte? Egoisme eller barmhjertighed? Jesu lignelse er meget skarp og afslørende, og Jesus siger mere end vi kan tænke selv. Hvad er fromhed? Anledningen til at Jesus fortæller denne lignelse er et spørgsmål om hvad fromhed er. Fromhed betyder hengivenhed til Gud. Den rette indstilling over for Gud. Og det var dette en jødisk lovkyndig spurgte Jesus om. Hvad skal jeg gøre for at være hengiven over for Gud. Altså hvad er fromhed? Hvad er det at være et godt menneske i forhold til Gud? Og Jesus svarede ham med lignelsen om den barmhjertige samaritaner. 4

Det samme gjorde en tempeltjener. Det samme gjorde en samaritaner. Tilfældigvis. Det er ikke en planlagt situation.

5 side 5 Mange går i deres fromhed meget op i hvad mad man spiser, og hvor lidt man drikker, og hvordan man går klædt. Sådan var det for mange jøder på Jesu tid, der gik op i regler og bud. Sådan er det i mange andre religioner og fromhedsretninger, man går op i afsavn, regler og åndelige øvelser. Det som Jesus siger her, er at alt dette må ikke forhindre dig i at elske din næste. Den kristne tradition har med afsæt i denne lignelse lært os noget vigtigt. At fromhed er ikke hvordan jeg i religiøs praksis viser min hengivenhed til Gud, men i hvordan jeg behandler mit medmenneske. Det jeg gør mod min næste gør jeg mod Gud. Det taler mange ord i Bibelen om. Et af dem siger: Den som undertrykker sin næste håner hans skaber. Sådan forbinder Gud sig med ethvert menneske. Og Jesus siger om den store dom at da skal vi dømmes på denne måde: Hvad du har gjort mod en af mine mindste har du gjort mod mig. Sådan gør Gud sig til et med mit medmenneske. Der viser det sig hvad fromhed jeg har. Tilfældigvis. Det er der vi skal elske vores næste. Og så har Jesus dette ord, hvor han sætter barmhjertigheden i centrum mellem os alle. Salige er de barmhjertige, for de skal møde barmhjertighed. Det sidste spørgsmål Jesus stiller i lignelsen er lidt kryptisk. Det er som om at Jesus vender det hele rundt, og gør næsten til hjælperen. Hvem af disse tre var en næste for ham, der faldt i røvernes hænder? Og svaret er at næsten er ham som hjalp, altså samaritaneren. Du skal elske din næste. 5

Den kristne tradition har med afsæt i denne lignelse lært os noget vigtigt.

6 side 6 Når Jesus her ligesom vender det hele på hovedet, og gør hjælperen til min næste, så viser Jesus os, at vi alle er både hjælpeløse og hjælpere. Vi kan vise barmhjertighed og vi har brug for barmhjertighed. Vi kender begge situationer. Vi gør det for vores egen skyld. I dag har nogen brug for mig, i morgen er jeg den som har brug for andres hjælp. Vi er mennesker sammen i Guds verden, og det Jesus gør, er at sætte mennesker ind i fællesskabet med hinanden om at være mennesker sammen i Guds verden. Tilfældigvis. 6

Vi gør det for vores egen skyld. I dag har nogen brug for mig, i morgen er jeg den som har brug for andres hjælp.

Relaterede dokumenter

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis Tekst: Luk. 10,23-37. 10-09-2017 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2017. Tekst: Luk. 10,23-37. At leve i barmhjertighed. Det er en dansk værdi, som vi har fået fra lignelsen om den barmhjertige samaritaner. Vi har en forkærlighed