www.dyreneogos.dk Nr. 1. marts 2008 23. årgang POPULÆR DYRLÆGEVIDENSKAB FOR HELE FAMILIEN LÆS INDE I BLADET Allergi hos hunde AF DYRLÆGE SABINE FÖRDERER Tandhygiejne AF FAGDYRLÆGE JØRGEN MIKKELSEN Tema om vaccination af heste AF DYRLÆGE TINE MANGART SØLAND Er det rigtigt at hunde har let ved at sluge fremmedlegemer? AF DYRLÆGE SABINE FÖRDERER
Jeg har atopi Jeg foderhar allergi Jeg har kombineret allergi SPECIFIC har nu en komplet serie af diæter til allergiproblemer Allergi overfor husstøvmider, pollen og lignende (atopi) kan behandles med en diæt, der indeholder høje koncentrationer af omega-3 og omega-6 fedtsyrer (SPECIFIC CΩD Skin & Joint Support), og foderallergi kan behandles med en diæt, der består af hydrolyseret protein eller en proteinkilde, som dyret ikke tidligere har fået (SPECIFIC CYD-HY Food Allergy Management, CDD/CDW Food Allergy Management). Op til 50% af hunde med atopi eller foderallergi lider imidlertid af kombinationer af begge typer allergi. Til dem er der nu en helt ny skræddersyet diæt. SPECIFIC CΩD-HY Allergy Management Plus er en helt ny og unik diæt, der indeholder høje koncentrationer af gavnlige omega-3 (EPA og DHA) og omega-6 (GLA) fedtsyrer samt hydrolyseret protein (laks). Derfor kan du nu behandle atopi, foderallergi eller kombinationer af disse med én diæt! NY NY SPECIFIC CΩD-HY Allergy Management Plus SPECIFIC CYD-HY Food Allergy Management SPECIFIC CDD/CDW Food Allergy Management SPECIFIC CΩD Skin & Joint Support SPECIFIC diæter: en diæt til ethvert allergiproblem FORHANDLES KUN HOS DYRLÆGEN VetXX A/S. Mekuvej 9. 7171 Uldum Tlf: 76 90 11 01. Fax: 76 90 11 33 www.specific-diets.com. / Varemærker ejet af VetXX A/S. VetXX A/S (CVR 10 11 42 41), Februar 2008
ALLERGI HOS HUNDE AF DYRLÆGE SABINE FÖRDERER, KØBENHAVNS DYREHOSPITAL, HUNDELEKSIKON.DK Overfølsomhed kaldes også allergi. Ordet allergi kommer fra de græske ord allos der betyder den anden og ergon der betyder virkning. Allergi betyder derfor: En anden virkning end den normale. Hundens immunsystem skal i det daglige forsvare kroppen mod angreb af fremmede stoffer som f.eks. bakterier og virus, hertil danner kroppen bl.a. antistoffer. Hvis hunden lider af allergi, vil dens immunsystem også danne antistoffer mod visse uskadelige stoffer i omgivelserne. Hos allergihunde er der således en fejl i kroppes forsvarsmekanisme der bevirker at kroppen overreagerer, hvor den egentlig ikke har noget at frygte. En hund med allergi reagerer således på ting i omgivelserne, som andre hunde normalt ikke reagerer på. Det stof, der fremkalder den allergiske reaktion, kaldes et allergen. Allergi er blevet en folkesygdom i Danmark og i alle verdens industrialiserede lande. Forekomsten af allergi er stærkt stigende i Danmark: Det vurderes at 25% af alle danskere inden for det seneste år haft en overfølsomhedsreaktion, mens 33% af alle danskere har haft en overfølsomhedsreaktion. Tendensen er den samme i alle industrialiserede lande og spreder sig nu ligeledes til de kæledyr der lever sammen med mennesket i deres hjem. Astma er den folkesygdom, der er dyrest for sundhedsvæsenet i Danmark. Ligesom mennesker, er hunde alle individer, der har forskellig risiko for at udvikle allergi. Hos mennesker kan allergi være arveligt og forskere taler derfor om at den enkelte hund har en genetisk risiko for at udvikle allergi - man ser da ofte at visse hunderacer har større tendens til at udvikle allergi end andre. Danske katte lider mere sjældent af allergi, hvilket måske skyldes at almindelige danske huskatte er meget gode til at blande deres gener. Hunde har risiko for at udvikle allergi over for stoffer, som de dagligt er i kontakt med. Potente natur- lige allergener findes f.eks. i husstøvmider, lagermider, svampesporer, pollen, dyrehår og visse fødevarer. Forskere ved universitetet i Edinburgh har også påvist at ca. 2% af alle allergiske katte er allergiske overfor deres mennesker. Det er også værd at tænke over, idet tallene nok ikke er meget anderledes blandt vores hunde. Det er individuelt, hvor megen allergen-påvirkning kroppen kan klare, før den viser tegn på allergi. Nogle hunde med f.eks. husstøvmideallergi, kan reagere hvis deres tæpper ikke er blevet vasket i en måned, mens andre hunde ikke vil få symptomer af så lille en mængde allergen. Hvis din hund har allergi, er det derfor meget vigtigt at undgå at den bliver udsat for de ting, den ikke kan tåle. De fleste hunde har flere typer allergi på samme tid det er dog svært at fastsætte hvor mange typer allergi hunden i virkeligheden lider af. FLERE TYPER ALLERGI Der findes mange forskellige typer allergiske reaktioner, nogle ses straks efter at hunden har været i kontakt med det pågældende allergen, mens andre overfølsomhedsreaktioner er timer til dage om at udvikle sig. Den type allergi de fleste hundeejere støder på er straks-reaktionen, den såkaldte type I overfølsomhed, en overfølsomhed hvor hunden er allergisk overfor bestemte stoffer i sine omgivelser, samt den lidt mere sjældne kontakt-allergi, som også kaldes en type IV overfølsomhed. Hunden kan komme i kontakt med allergenerne på mange forskellige måder. Den hyppigste form for allergi er en allergi, hvor hunden reagerer overfor luftbårne stoffer i dens miljø. Der findes mange mulige allergener i hundens miljø, f.eks. husstøvmider, lagermider, skimmelsvampe, græspollen, træpollen, ukrudtspollen, samt skæl fra marsvin, kat, hest og endda mennesker. Denne DYRENE OG OS 1 3
ALLERGI OG OVERFØLSOMHED Da begreberne allergi og overfølsomhed bruges i fl æng, har det Nordiske Forskningsråd i 1992 nedskrevet følgende defi nitioner: Overfølsomhed er et samlebegreb for en række sygdomme. De bedst kendte er astma, eksem, høfeber og fødemiddelallergi. Overfølsomhed karakteriseres ved en øget tilbøjelighed til at reagere på en række forskellige påvirkninger, som ikke medfører symptomer eller funktionsforstyrrelser hos fl ertallet af befolkningen type allergi viser sig ofte ved hud- og ørebetændelse. Hudbetændelsen vil ofte være mest markant i lysken og mellem tæerne. Hvis din hund er allergisk overfor luftbårne stoffer, vil din hund have gavn af at blive vasket med en speciel mild medicinsk hundeshampoo. På den måde vasker du store mængder allergener ud af hundens pels, så disse ikke kan fremprovokere den allergiske reaktion hos hunden. Visse hunde kan også have gavn af at få renset deres ører med en mild hunde ørerens. Dyrlægen vil rådgive hvilke tiltag der er bedst for den enkelte hund. Allergi kan vise sig på flere forskellige måder: f.eks. som af opkast, diarre, savlen, øjne der løber i vand, kløe, rødt udslet eller hævelse i huden. Efter længere tids kløen kan huden blive fortykket og mørkpigmenteret. Der vil også komme en tilstødende hudbetændelse, idet hudens almindelige og helt ufarlige bakterier får mulighed for at fremkalde en hudbetændelse - dette fordi hudens naturlige barriere er helt ødelagt. Hvis din hund lider af en allergi, der er svær at kontrollere, kan det anbefales at besøge en veterinær dermatolog, dvs. en dyrlæge med speciel viden og interesse for hudsygdomme. ALLERGI OVERFOR HUSSTØVMIDER En af de mest hyppige former for straksallergi er allergi overfor husstøvmider. Det er bestemte enzymer i husstøvmidernes afføring og dele af døde husstøvmider, som kan fremkalde allergi. Hvis en hund har husstøvmide-allergi, kan man mindske hundens symptomer og behov for allergi-medicin ved at nedsætte hundens kontakt med de allergifremkaldende stoffer der stammer fra husstøvmiderne. Da husstøvmider optager fugt gennem huden, har de brug for en vis mængde fugt i deres omgivelser for at kunne leve. Der findes en liste af gode råd, om hvorledes du kommer husstøvmiderne til livs. Disse kan du bl.a. læse på astma og allergiforbundet hjemmeside (www. astma-allergi.dk), her vil jeg dog nævne nogle få gode råd som er vigtige for hundeejere. Husstøvmiderne har optimale livsbetingelser, ved høj varme og luftfugtighed. Miderne foretrækker en derfor en temperatur på 17-32 C og en relativ luftfugtighed på 55-75%. Hvis den relative luftfugtighed er lav, tørrer miderne ud, og dør. Undgå derfor meget fugtighed i dit hjem, vær derfor opmærksom på den fugt som hunden og du selv slæber ind i boligen. Tøj og tæpper bør tørres i en i tørretumbler. Tør hunden når den er våd, tør gulvet efter bad, læg låg på gryderne og brug emhætte ved madlavning. Om vinteren er det vigtigt at holde en relativ luftfugtighed på under 45%. Dette kan opnås ved at lufte ud 5-10 minutter 2-3 gange daglig og have varme på i alle rum. Den optimale indendørstemperatur i dagtimerne er 20 C. Selvom de fleste familier ikke praler med det, så er der faktisk mange danske hunde der får lov til at sove i familiens seng. Hvis din hund er husstøvmide-allergiker er sengen dog den rene allergibombe for din hund. Hunden vil med andre ord aldrig komme af med sine sygdomstegn, hvis den får lov til at ligge i familiens seng, fordi der er en stærkt forøget forekomst at husstøvmider i dyner. Hvis din hund er allergisk overfor husstøvmider skal den derfor ud af sengen. Hundens tæpper bør vaskes ved mindst 60 C 2-4 gange om måneden og stofsenge eller -kurve skal vaskes 6-12 gange årligt. Ved 60 C vaskes alle de allergifremkaldende stoffer ud og temperaturen slår husstøvmiderne ihjel. I resten af boligen findes der normalt kun meget små mængder af husstøvmider. Sommerhuse har ofte et markant højere indhold af husstøvmider end almindelige helårshuse. Sommerhuse er væksthuse for mider og er derfor ikke noget rart sted at være, hvis man er hund med husstøvmide-allergi. LAGERMIDER En anden, meget hyppig, straks-allergi er allergi overfor lagermider. Når fugtigt korn ligger på lager, angribes dette korn af mikroskopiske svampe. Lagermider er små hvidlige dyr der lever af at græsse på disse svampe. Lagermiderne findes næsten overalt, fordi de er usædvanligt hårdføre og formerer sig meget hurtigt. Hvis din hund er allergisk overfor lagermider, bør du undgå almindeligt tørfoder og i stedet fodre med kommercielt fremstillet hypo-allergi foder, dvs. lav-allergi foder eller et specielt sammensat hjemmelavet foder. Hypo-allergi foder er specielt kontrolleret og har en mindre risiko for at indeholde lagermider. Du kan også fodre med hjemmelavet foder, her skal du spørge din dyrlæge til råds, så du kan få den rette sammensætning af næringsstoffer og undgår risikoen for lagermider i foderet. Overfølsomhed overfor lagermider er primært en indåndingsallergi, og du vil da have gavn af at hælde lidt vand over hundens tørfoder 2-3 minutter inden den æder det, idet du herved nedsætter risikoen for at hunden indånder lagermider eller lagermiderester. FODERALLERGI Foderallergi er den næsthyppigste form for allergi og viser sig ofte ved hud- og øreproblemer, opkast eller vedvarende diarre. Foderallergi er oftest en allergi overfor foderets protein-kilde eller kulhydrat-kilde. Allergi overfor foderets fedt-kilde er mere sjælden hos hunde. Det anbefales at alle hunde med allergi skifter til allergikost, der bl.a. bør indeholder en bestemt protein og kulhydratkilde, samt specielt sammensatte sunde olier og et forøget indhold af bestemte vitaminer og mineraler. God allergikost kan på en sund måde støtte og afbalancere hundens hud og immunsystem, så risikoen for allergi og tilstødende betændelse nedsættes. Allergifoder kaldes også hypo-allergi foder, dvs. lav-allergi foder. Foderallergi adskiller sig fra foderintolerance, idet en foder-intolerance ikke involverer hundens immunforsvar. Foderintolerancer fremkaldes ofte at lavmolekylære stoffer, dvs. indholdsstoffer der ikke er ret store, mens allergi ofte fremkaldes af højmolekylære stoffer, dvs. større indholdsstoffer. Symptomerne ved foderallergi er næsten de samme som ved foderintolerance. Kommercielt hypo-allergi foder er ofte hydrolyseret eller indeholder andre protein-og kulhydrat-kilder, end dem der anvendes i almindeligt hundefoder. Hjemmelavet foder kan indeholde
andre protein- og kulhydrat-kilder, end dem der anvendes i almindeligt hundefoder. Kommercielt hypo-allergi foder er ofte hydrolyseret, dvs. at visse potentielt allergifremkaldende indholdsstoffer er spaltet på en sådan måde, at deres lille størrelse ikke kan genkendes af hundens immunsystem. Hypo-allergi foder kan også være baseret på alternative protein-kilder fra f.eks. hest, lam, and, æg eller fisk og kulhydrat-kilder fra ris eller kartofler. Udover den nøje udvalgte protein- og kulhydrat-kilde, indeholder hypo-allergi foder et begrænset antal ingredienser, dette er nødvendigt for at nedsætte risikoen for, at hunden har (eller udvikler) allergi overfor andre af foderets ingredienser. Essentielle olier kan også købes som kosttilskud i håndkøb, hos din dyrlæge, så der er mulighed for at give et ekstra tilskud af disse. Hvis din hund er allergiker, vil din dyrlæge anbefale en 8 ugers udelukkelsesdiæt bestående af kommercielt hypo-allergi tørfoder eller en hjemmelavet udelukkelsesdiæt der f.eks. kan bestå af kartofler og hestekød, samt evt. essentielle olier. De 8 uger er tiden hvor kroppen udrenses og hud og hår regenereres. Efter de 8 uger revurderes hundens allergi. Hjemmelavet foder anbefales til stærkt allergiske hunde, idet ejeren da langsomt kan tilføje nye ingredienser i foderet, så der hele tiden er mulighed for at vurdere hvilken ingrediens hunden evt. reagerer allergisk overfor. Det op til ejeren hvorvidt ejeren har tid og lyst til at lave hjemmelavet foder til hunden. Det er vigtigt, at hypo-allergi fodring foregår i samråd med din dyrlæge. Dyrlægen sørger for midlertidig lindring af evt. allergisymptomer, og at nye foderingredienser afprøves på den rigtige måde. Det er vigtigt at hundeejeren er tålmodig og handler ansvarsbevidst: Der skal gå mindst 8 uger, før man kan vurdere om, det nye foder har den ønskede effekt. Hunden må i denne periode ikke fodres med tilfældige godbidder, madrester e. lign., da dette kan ødelægge hele hundens foderplan. HVAD ER EN HYPO- SENSIBILISERING? Hvis der er mistanke om at din hund er allergiker, kan din dyrlæge tage en blodprøve der kan afsløre nogle af de stoffer din hund er allergisk overfor. Typisk testes et udvalgt panel af indendørs allergener og dyrlægen kan evt. inkludere et panel af udendørs stoffer, hvis dette skønnes nødvendigt. Panelet repræsenterer stoffer som hunde hyppigt er allergiske overfor. Når testen har vist hvilke stoffer hunden reagerer overfor, kan din dyrlæge igangsætte en allergen-specifik immunterapi, også kaldes hypo-sensibilisering eller allergivaccination, mod de stoffer hunden reagerer allergisk overfor. Her får dyrlægen fremstillet en væske der indeholder netop de stoffer din hund er allergisk overfor. Princippet er nu, at væsken med jævne mellemrum og med højere og højere koncentration og dosis, sprøjtes ind i hunden, så hundens krop og immunsystem langsomt kan vænne sig de pågældende allergener og da ikke reagerer så allergisk overfor dem mere. Hypo-sensibilisering er en sund måde at bekæmpe hundens allergi på, idet hunden på længere sigt måske kan undgå at skulle have medicin for at holde sin allergi i ave. Det diskuteres til stadighed om en blodprøve kan afsløre foderallergi, her er forskerne er meget uenige. Det er dog sikkert at en hund ikke kan hypo-sensibiliseres for foderallergi. LOPPEALLERGI Forskning har vist at en stor del af allergiske hunde også reagerer allergisk overfor loppespyt, dette kaldes loppeallergi. Loppespyt indeholder irriterende stoffer og medfører en overdreven hudreaktion med stærk kløe. Hvis du har en allergiker-hund er det således vigtigt at du regelmæssigt forebygger loppeangreb, med et loppemiddel der slår de voksne lopper ihjel. Loppemidler der udelukkende hindrer lopperne i at formere sig, er ikke velegnet til en allergisk hund, idet lopperne her lever videre og da kan bide hunden flere gange. KONTAKTALLERGI Kontaktallergi, kaldes også en type IV overfølsomhedsreaktion. Denne form for allergiske reaktion ses ikke så ofte. Her kan hunden reagere allergisk for f.eks. kemiske stoffer, som den kommer i kontakt med til daglig. Kontaktallergi kan f.eks. være en reaktion overfor kemiske stoffer i hundens plastikmadskål. Ofte ses en kontaktallergi som en lokal reaktion i huden. I artiklen er benyttet oplysninger og statistik fra Astma- og Allergiforbundets hjemmeside www.astma-allergi.dk HIKE - Hundefoder og hundeartikler HIKE er en serie professionelle foderblandinger, hvor indholdet er tilpasset den enkelte hunds behov. Fås til aktive hunde, brugshunde, hvalpe og hunde på diæt. Foderblandingerne er garanteret uden sojaproteiner og tilsætningsstoffer. HIKE leverer alt i udstyr og tilbehør til hunde. Specialist i jagthunde udstyr, schweisshundeudstyr og slæde hundeudstyr. Vi producerer selv i en høj kvalitet. HIKE v/leif Kirkeby Viborgvej 31 Mønsted DK-8800 Viborg Telefon: +45 86 64 73 39 Telefax: +45 86 64 75 39 Mobil: +45 40 40 73 39 hike@hike.dk Køb foder og andet udstyr til din hund nemt og bekvemt på www.hike.dk DYRENE OG OS 1 5
AF FAGDYRLÆGE JØRGEN MIKKELSEN TANDHYGIEJNE Hunde og katte har ofte dårlige tænder uden at deres ejere er opmærksomme herpå. Nej hvor ser det væmmeligt ud. Sådan udbrød en af mine klienter forleden i konsultationsværelset. Hun refererede til et billede, som vi har hængende på væggen. Billedet viser hovedet eller rettere tænderne af tre hunde. Det øverste viser en ung hund med fine hvide tænder og sundt lyserødt tandkød. Det midterste viser et tandsæt fra en hund med moderate tandstensbelægninger og begyndende rødme og irritation i tandkødsranden og det nederste og det var det, som klienten havde fået øje på viser et tandsæt, hvor tænderne dårligt kan ses for brunlige tandstensbelægninger. De fedtede belægninger ser virkelig meget ulækre ud. Tandkødet er flere steder så blottet, at tænderne nærmest virker for lange. Det er selvfølgelig fordi tandhalsen kommer frem, når tandkødet trækker sig tilbage. Det er den tilstand, der opstår ved sygdommen parodontose. Min første kommentar til klientens udbrud var: Ja. og så skal du være glad for, at man ikke kan lugte noget. Tandsten og parodontose er stadig en overset lidelse hos vore hunde og katte. Flere og flere følger efterhånden de årlige sundhedseftersyn, som dyrlægen indkalder til i forbindelse med den årlige revaccination. Ved den lejlighed bliver dyret checket for tandsten, og er det tid til tandrensning, vil man blive gjort opmærksom herpå. Men blandt den gruppe af dyr, som ikke bliver undersøgt regelmæssigt, vil der være mange især blandt de lidt ældre hunde og katte som går rundt med en særdeles dårlig mund. Som regel skyldes det ikke bevidst forsømmelighed, men som regel uvidenhed om nødvendigheden af tandplejen. Prøv en gang imellem at løfte læberne på din hund eller kat. Tandstenene sætter sig især på tændernes yderside, og de er derfor nemme at se. Prøv også at lugte til dyrets ånde. Tandstensbelægninger og ikke mindst parodontose giver en rigtig væmmelig lugt. Hos hund og kat opstår tandsten på nøjagtig samme måde som hos os mennesker. I en lille plaque eller belægning ved tandkødsranden sker den første aflejring af kalksalte fra spyttet. Tandsten løsner efterhånden tandkødet og åbner mulighed for en infektion med bakterier. Infektionen kaldes for parodontose. Når først infektionen eller parodontosen er startet, kan det gå meget hurtigt. Tænder løsner sig og falder i bedste fald selv ud, men der kan også opstå tandbylder. I værste fald kan parodontosen være indgangsport for infektion til andre organer. F.eks. er der fare for en spredning til hjerteklapperne.
FOREBYGGELSEN ER VIGTIG Alle hunde (og også gerne katte) bør vænnes til at få børstet tænder. Man har ved forsøg vist, at selv blot én ugentlig tandbørstning har værdi. En almindelig tandbørste kan bruges, men der findes også specielle korte børster, der monteres på en finger. De letter arbejdet. Tandpastaen bør have et højt indhold af slibemiddel. Almindelig tandpasta kan opblandes med pimpsten, men der findes også specielle tandcremer til hund og kat (med leversmag!), som er gode. Men ellers er den daglige føde vigtig. Jo mere dyrene skal bruge tænderne til knusning af føden, jo bedre. Kødben (af okse/kalv), hårde godbidder og lignende er også godt. Visse foderfirmaer fremstiller i dag specielle tanddiæter eller tilsætter fosforholdige stoffer, som er kendt fra tandpastaindustrien til foderet. REGELMÆSSIG TANDPLEJE Men ligesom hos mennesker kan selv den bedste forebyggelse ikke fuldstændig hindre tandstensdannelserne. Derfor bør hunde (og det gælder især de mindre racer) og katte have renset tænderne med regelmæssige mellemrum, når de kommer op i alderen. Tandrensningen, der sker i bedøvelse, foretages med ultralyd og håndskraber og afsluttes med polering med pimpsten nøjagtig som vi kender det fra vores egen tandlægebehandling. PARODONTOSE En del hunde rammes af parodontose. Denne form for betændelse behandles med særlige former af antibiotika. Men først må tænderne renses og det dårlige tandkød eventuelt skæres bort. Herved fjernes de lommer i tandkødet, hvor bakterierne trives. Regelmæssig behandling med klorhexidin (ca. 0,05%) kan nedsætte parodontosen. Tænderne kan blive lidt misfarvede af klorhexidin, men misfarvningen forsvinder ved tandrensningen. TANDHALSLÆSION (FORL) Hos katte ses ikke så sjældent en sygdom, der især rammer tandemaljen lige ved tandkødsranden eller tandhalsen. Emaljen smuldrer nærmest væk og medfører meget stort ubehag for katten. Det viser sig ved, at der går et jag igennem tanden, når den berøres af faste fødebestanddele, ligesom vi kender det fra en følsom tandhals. Det har vist sig at rigtig mange katte går rundt med denne sygdom ubehandlet. Sygdommen kan være årsag til appetitløshed, utrivelighed og stærk nedsat livskvalitet. Røntgenfotografering af tænderne kan afsløre skjulte læsioner af tandhalsene. Der er desværre ikke andre muligheder end at trække de ramte tænder ud. Plombering hjælper kun kortvarigt, idet nedbrydningen af emaljen fortsætter. Se www.aabyhoejdyreklinik.dk DYRENE OG OS 1 7
AF DYRLÆGE TINE MANGART SØLAND TEMA OM VACCINATION AF HESTE HVORFOR SKAL MIN HEST VACCINERES? Man vælger at lade sin hest vaccinere, for at den selv skal danne et højt indhold af antistoffer i blodet, således at den er maksimalt beskyttet, hvis den skulle møde den pågældende sygdom. Herved er kroppen beredt på infektionen, fordi der allerede er antistoffer i blodbanen. En kraftig infektion kan godt»bryde igennem«også hos vaccinerede heste, men sygdomsforløbet har et meget mildere forløb. Føllet får antistoffer mod forskellige sygdomme igennem råmælk fra hoppen, idet antistofferne kan passere fra mave-tarmsystemet over i blodet hos det helt unge føl. Disse antistoffer benævnes maternelle antistoffer. Det er vigtigt, at hoppen vaccineres 1-2 måneder før folingen både mod influenza og stivkrampe. Således er hoppens antistofniveau højt på selve folingstidspunktet. Dette giver den bedste beskyttelse af føllet. De maternelle antistoffer bevarer deres virkning i 5-6 måneder. Føllet begynder opbygningen af sit immunapparat gradvist efter fødsel, men de maternelle antistoffer er opbrugt efter 6 mdr. Hvis føllet herefter ikke vaccineres, er det altså ikke beskyttet mod en infektion med de pågældende virus Brugen af de traditionelle vacciner, forudsætter, at indholdet af de maternelle antistoffer skal være væk på vaccinationstidspunktet. Derfor vaccineres føllet første gang i 6. måned. Føl vaccineres altid med 2 vacciner med 1-2 måneders mellemrum. Dette kaldes en basisvaccination. Voksne heste, som tidligere har været vaccineret, har ligeledes antistoffer imod den pågældende sygdom i kortere eller længere tid. For nogle vacciners vedkommende kan der gå lang tid inden effekten aftager. For stivkrampe sker dette først efter 3-5 år, mens influenzavaccinen kun beskytter i 1/2-1 år. Derfor skal hestene revaccineres (dette benævnes undertiden booster) med forskellige intervaller afhængig af de forskellige sygdomme, der vaccineres imod. Hvis der går længere tid end ovenfor angivet, skal der fortages ny basisvaccination. HVOR OFTE SKAL MIN HEST VACCINERES? Man har i dag generelle anbefalinger vedrørende vaccination af heste. Disse anbefalinger er givet udfra undersøgelser med diverse vacciner og den efterfølgende opnåede beskyttelse. Hestens miljø spiller en væsentlig rolle, når man skal vurdere den enkelte hests risiko for at møde de pågældende sygdomme. Eksempler på heste fra
Føllet får antistoffer mod forskellige sygdomme igennem råmælk fra hoppen miljøer med højt smittepres, og deraf følgende øget infektionsrisiko. Heste som opholder sig på stutterier. Heste som bringes til bedækning på stutterier. Heste som er opstaldet sammen med andre heste på f.eks. rideskoler. Heste som deltager i mange konkurrencer. Heste som er udsat for lokale epidemier af f.eks. virusabort. DET NORMALE VACCINATIONSPROGRAM Herhjemme vaccineres rutinemæssigt mod stivkrampe, influenza og virusabort. De enkelte forbund har vedrørende influenza opstillet følgende krav for, at hesten kan deltage i løb og konkurrencer: Dansk Rideforbund (rideheste): Rideheste skal for at opfylde Dansk Rideforbunds bestemmelser være basisvaccineret mod influenza, dvs. have fået 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum. Derefter skal hesten vaccineres én gang årligt, dvs senest 365 dage efter sidste vaccination. Ingen vaccination må være foretaget senere end 10 dage før ankomst til stævne. Ædle Hesteavl (galopheste): For at opfylde reglerne skal hestene være basisvaccineret mod influenza, dvs. have fået 2 vaccinationer mod influenza med mindst 21 og højst 92 dages mellemrum. Galopheste skal derefter vaccineres mindst 150 dage og højst 215 dage efter basisvaccinationen. Heste skal derefter vaccineres én gang årligt, dvs. senest 365 dage efter sidste vaccination. Ingen vaccination må være foretaget senere end 10 dage før ankomst til stævne eller løb. Dansk Travsports Centralforbund (travheste): Hestene skal være basisvaccinerede dvs. 2 vaccinationer med mindst 3 ugers og højst 3 måneders mellemrum. Basisvaccinationen skal være afsluttet mindst 10 dage, før hestene opstaldes ved eller starter på banen. Efter basis- vaccinationen skal hestene vaccineres med intervaller, der ikke overstiger 6 måneder til og med hestens 3. leveår. Heste på 4 år og derover skal revaccineres med intervaller, der ikke overskrider 12 måneder. Dokumentation for udført vaccination skal indsendes til det respektive travselskab eller Centralforbundet. Kun registrering i Trav Data er gyldig dokumentation for vaccinationen. FEI Fra 1. januar 2005 kræver FEI, at heste er vaccinerede hvert halve år for at kunne stille op i internationale stævner. VACCINATIONSPROGRAM FOR STIVKRAMPE Alle heste bør være vaccineret mod stivkrampe. Flere forsikringsselskaber dækker ikke tab pga. stivkrampe, hvis hesten ikke er regelret vaccineret. Hestene skal være basisvaccinerede dvs. 2 vaccinationer med 4-8 ugers mellemrum. Den næste vaccination foretages efter 6 måneder. Herefter revaccineres hvert 3 år. Ved dybe friske sår revaccineres straks. I praksis vil man ofte anvende en kombinationsvaccine, der medfører beskyttelse mod både influenza og stivkrampe. Dette bevirker, at vaccinationsprogrammet for influenza følges, således at der ikke sker forglemmelser i de enkelte vaccinationsprogrammer. Herved sikres, at hesten er godt beskyttet mod stivkrampe, hvis den får et dybt stiksår f.eks. i forbindelse med indtrådt søm. VACCINATIONSPROGRAM FOR VIRUSABORT Her vaccineres også som ved influenza begyndende med en basisvaccination og derefter revaccinationer hvert 1/2 år. For de drægtige hoppers vedkommende gælder, at de vaccineres i 5., 7. og 9. måned af drægtighedsperioden. Goldhopper, der er i kontakt med drægtige hopper, vaccineres efter samme plan DYRENE OG OS 1 9
som de drægtige hopper, f.eks. september, november og januar. ER DER EN RISIKO VED AT UNDLADE VACCINATION? Ja! Risikoen er dels for den enkelte hest, men også for hele hestebestanden. Det er almindeligt kendt, at hvis en sygdom rammer en bestand med et lavt immunforsvar overfor den pågældende sygdom, får sygdommen et meget alvorligt forløb. Dette vil være tilfældet, hvis hestene ikke er tilstrækkeligt vaccinerede mod influenza. Det vil medføre alvorligere og længerevarende sygdom for den enkelte hest. Influenzaepidemier optræder med jævne mellemrum. For stivkrampens vedkommende dør halvdelen af de heste, der udvikler sygdommen. Korrekt vaccinerede heste får meget sjældent stivkrampe, og hvis de gør, overlever de kun, fordi de tidligere har været vaccineret. ER DER RISIKO I FORBINDELSE MED VACCINATION? Normalt er der ikke nogen risiko forbundet med selve vaccinen. Der vaccineres mange heste årligt, og meget få heste udvikler reaktioner. Lette bivirkninger: Den hyppigste reaktion på vaccinen er at nogle heste, specielt føl reagerer med træthed den dag, de er vaccineret. I løbet af en dags tid er de dog som hovedregel sig selv igen. Egentlige reaktioner: Yderst få heste er allergiske overfor vaccinationen. Hestene reagerer ikke overfor selve vaccinen, men derimod overfor det bærestof, som vaccinen indeholder, også kaldet adjuvansen. Disse heste udvikler indenfor et kort tidsrum, som regel under 10 minutter, anafylaktisk chok overfor vaccinen. I de tilfælde er det vigtigt at kontakte dyrlægen øjeblikkeligt, således at hesten kan be-handles hurtigst muligt. Disse meget sjældne tilfælde med komplikationer, skal sammenlignes med de kvaler og sygdomme, som en ikkevaccineret hestebestand skulle gå igennem, hvis man valgte at undlade at benytte denne forebyggende behandling. DU SKAL KONTAKTE DIN DYRLÆGE HVIS din hest efter vaccinationen får vedvarende høj feber og næseflåd og puster eller på anden måde virker sløj. du beslutter dig for, at din hest skal vaccineres. du lige har overtaget en hest, og du ikke kender hestens vaccinationsstatus. En sådan hest skal basisvaccineres. din hest ikke er vaccineret og skal indsættes på rideskole. Bemærk at vaccination bør foretages 1 måned før flytning. din hest ikke er vaccineret og skal deltage i konkurrence eller løb. din hest ikke er vaccineret og skal deltage i dyrskue eller anden form for udstilling. Kilde: www.netdyredoktor.dk Læs Dyrene & os direkte på nettet Nu har du mulighed for at læse hele magasinet i en LivePaper udgave på www.dyreneogos.dk Som annoncør kan du linke direkte fra din annonce i magasinet til egen hjemmeside via LivePaperudgaven. Ring på 3990 8000 for yderligere information