Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Transkript

1 Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest tager livet af KOL-patienter Af Trine Steengaard Nielsen, 26. november 2012

2 03 Blodprøve afslører farlig KOL 06 Oversigt: Risiko for flere farlige sygdomme 06 Det kan du selv gøre 07 Fakta: Her er KOL-symptomerne 2

3 Blodprøve afslører farlig KOL Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest tager livet af KOL-patienter. Af Trine Steengaard Nielsen Det viser ny dansk forskning, og de nye resultater kan dermed bruges til tidlig opsporing og forebyggelse af de livstruende følgesygdomme danskere lever i dag med KOL, men kun halvdelen ved, at de har lungesygdommen, der også kendes under betegnelsen rygerlunger. Personer med KOL har en væsentlig forhøjet risiko for at få andre sygdomme som hjertesvigt, blodpropper, sukkersyge, lungebetændelse og lungekræft, og det er ofte disse sygdomme, der slår patienterne ihjel og ikke selve lungesygdommen KOL. Danske forskere fra Herlev Hospital og Københavns Universitet har som de 3

4 første i verden undersøgt sammenhængen mellem forhøjede niveauer af inflammation i tre almindelige blodprøver og risikoen for at udvikle følgesygdomme hos KOLpatienter. Hvis der er problemer med vejrtrækningen, skal man gå til lægen og få målt sin lungefunktion. Foto: Scanpix - Vi fandt, at et let forhøjet niveau af alle tre inflammationsblodprøver sammenlignet med et lavt niveau er forbundet med en over dobbelt så stor risiko for at få hjertesvigt, lungebetændelse, sukkersyge eller blodprop i hjertet hos patienter med KOL. For lungekræft, der har en ekstra høj dødelighed, var risikoen fire gange forøget, siger en af forskerne bag studiet, Mette Thomsen, læge ved Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Hospital danskere Forskerne har brugt data fra Herlev/Østerbro-undersøgelsen, hvor de har set på lungefunktionsmålinger og inflammationsværdier på over danskere. Derefter har de fulgt de danskere, der havde tegn på KOL i fem år. Det danske studie er netop blevet publiceret i det anerkendte amerikanske tidsskrift American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine. Kronisk sygdom KOL er en kronisk sygdom, der ikke kan behandles, kun lindres. Men derimod kan de mange følgesygdomme forebygges og behandles med et godt resultat, hvis de opdages i tide. Derfor er den nye viden meget vigtig, forklarer Børge Nordestgaard, der er klinisk professor ved Københavns Universitet og overlæge på Herlev Hospital. - Der er endnu ikke fundet nogen effektiv behandling mod KOL. Med denne nye metode kan vi forudsige, hvem der har en øget risiko for at få følgesygdomme af KOL. Og kan vi tidligt opspore og behandle følgesygdommene, kan patienterne få et længere og bedre liv med sygdommen, siger Børge Nordestgaard. 4

5 En forklaring på, at mange KOLpatienter får følgesygdomme, er dels rygning, men også at den kroniske irritationstilstand i lungerne spredes til hele kroppen og giver andre lidelser. De mange følgesygdomme hos KOLpatienterne kan være svære at diagnosticere, da symptomerne let forveksles med symptomerne fra KOL. Forskerne håber på, at den nye viden kan supplere den traditionelle risikovurdering af patienten med KOL. Bedre behandling - KOL-patienternes følgesygdomme kan nemt blive overset. Den nye viden giver mulighed for, at følgesygdomme bedre og hurtigere kan opspores og således behandles. Jo bedre kendskab lægerne har til patientens hele sygdomsbillede, nuværende og måske kommende medicinering, desto bedre er forudsætningerne for at skræddersy behandlingen, forklarer direktør Anne Brandt fra Danmarks Lungeforening. Danmarks Lungeforening er positiv over for de nye forskningsresultater. 5

6 Det kan du selv gøre Hvis du vil forebygge eller leve bedst muligt med KOL, så er der flere ting, du selv kan gøre. Vær aktiv: Det er meget vigtigt at motionere, hvis man har KOL også selv om det kan føles ubehageligt. Fysisk træning reducerer graden af åndenød, øger udholdenheden og styrker vejrtrækningsmuskulaturen. luftforurening, bør du beskytte dig eller flytte. Spis rigtigt: Det er vigtigt, at man har en vægt så tæt på normalområdet som muligt (BMI 20,5-25), når man har KOL. Undervægt svækker kroppens modstandskraft over for sygdommen. Når man har KOL, har man et større behov for protein end raske personer. Protein er nødvendigt for at bevare og opbygge kroppens muskelmasse. Protein findes især i kød, fisk, fjerkræ, æg, ost og mælk. Vaccine: KOL-patienter er ekstra udsatte ved infektioner og luftvejssygdomme og anbefales derfor den årlige influenza-vaccination, som er gratis for folk med KOL. Drop smøgerne: Den vigtigste behandling mod KOL er rygestop. Mellem 35 og 50 pct. af dem, der dagligt ryger, vil blive ramt af KOL i større eller mindre omfang. Stopper man med at ryge, stopper man øjeblikkeligt forværringen af sygdommen. Rygning er desuden medvirkende til både lungekræft, diabetes, hjerte-kar-sygdomme og knogleskørhed. Passiv rygning kan også virke generende. Kontrollér din host: Ved at hoste kontrolleret kan du få slim op uden at blive forpustet eller skade dine luftveje. 1. Tag en langsom, dyb indånding gennem næsen. 2. Hold vejret i nogle sekunder. 3. Åbn munden lidt og host 2-3 korte, skarpe host. 4. Slap af og gentag. Kilder: Netdoktor, Danmarks Lungeforening og Kolkundskab.dk Luftforurening: Luftforurening kan både give og forværre KOL. Hvis du bor eller arbejder et sted med meget 6

7 FAKTA Her er KOL-symptomerne Ca danskere har KOL uden at vide det. Hvis du har nogen af følgende symptomer, bør du gå til din læge og og få målt din lungefunktion. Åndenød: Viser sig især ved fysisk anstrengelse, hvor der er behov for at trække vejret hurtigt. På grund af de snævre luftveje kan vejrtrækningen høres som pibende eller hvæsende. Hoste og opspyt: Hosten er ofte mest udtalt om morgenen. Opspyttet er ofte hvid-gråligt og kan være meget sejt at få op. Det er mest rygere med KOL, der hoster. Hyppige lungeinfektioner: Personer med KOL har en stærk øget risiko for infektion i lungerne. Selv en let forkølelse kan gå ned i lungerne. Dette fører til en forværring af alle symptomer. Andre: Ved svær og meget svær KOL kan der også være iltmangel i blodet, vægttab, træthed og almen muskelsvækkelse. Kilde: Netdoktor 7