Avlskommissorium som vedtaget på generalforsamlingen 23. april 2017 Avlskommissorium for Klubben for Gamle Danske Hønsehunde 1 Formål og formalia i forhold til avlskommissoriet: 1.1 Formålet med avlskommissoriet er at bevare og forbedre racen i overensstemmelse med klubbens vedtægter. Avlskommissoriet indeholder: Konkrete anvisninger på hvorledes dette opnås. Overblik over de privilegier, der opnås ved at følge anvisningerne. 1.2 Fortolkning og forvaltningspraksis er bestyrelsens ansvar. 1.3 Det er avlsrådet, der varetager den praktiske håndtering af avlsarbejdet, under ansvar overfor bestyrelsen. Avlsrådet arbejder uafhængigt af bestyrelsen specielt omkring parringstilladelser. 1.4 Avlskommissoriets opbygning: 1 Formål og formalia omkring avlskommissoriet 2 Generelle forhold krav, ønsker og holdninger 3 Eksteriørmæssige krav 4 Sundhedsmæssige krav 5 Jagtmæssige krav og ønsker 6 Retningslinjer for import af nye (fremmede) gener 7 Privilegier 8 Sanktioner 9 Samarbejde i forhold til vurdering af faglige spørgsmål 10 Dispensation 1
Endvidere indeholder avlskommissoriet et antal appendiks, som udarbejdes af avlsrådet og godkendes af bestyrelsen. Appendiks A: DKK gældende retningslinjer. Appendiks B: Procedurer omkring godkendelsen af parringer. Appendiks C: Plan for avlsrådets virke for det kommende år henholdsvis kommende 3 år Appendiks D: Vurdering af jagtlige egenskaber. Appendiks E: Oversigt over eksterne samarbejdspartnere, FAQ samt udestående spørgsmål. 2 Generelle forhold - krav og ønsker og holdninger 2.1 Al avl skal som minimum overholde DKK s retningslinjer såvel generelle som specifikke for racen. Med retningslinjer menes både uomtvistelige krav, der er beskrevet i DKK s generelle stambogsføringsregler, DKK s avlsrestriktioner for racen og etiske anbefalinger. Oversigt over de til enhver tid gældende regler og retningslinjer fremgår af Appendiks A. 2.2 For at et medlem kan opnå privilegier i forhold til avlsarbejdet, skal en parring være godkendt af avlsrådet, inden parringen har fundet sted, og parringen skal opfylde retningslinjerne i dette avlskommissorium, med mindre der er givet dispensation. 2.3 En parring skal være godkendt af to avlsrådsmedlemmer, dog skal parringer, hvor en af hundene er ejet af et avlsrådsmedlem eller bestyrelsesmedlem, være godkendt af minimum 3 avlsrådsmedlemmer. Procedurer omkring godkendelsen er beskrevet i Appendiks B. 2.4 Efter hver generalforsamling vil avlsrådet, som det første ajourføre den overordnede plan for de kommende 3 år, samt udforme den specifikke plan for det kommende år. Planerne godkendes af bestyrelsen og fremgår af Appendiks C. 2.5 Avlsrådet fører en hanhundeliste denne er altid opdateret på klubbens hjemmeside. 2
Hunde på hanhundelisten er alle anbefalelsesværdige, men ikke nødvendigvis i lige høj grad til alle tæver. Alle hanhunde, der lever op til de enkelte minimumskrav i dette avlskommissorium, kan automatisk komme på listen. 2.6 Tæver skal leve op til de enkelte minimumskrav i dette avlskommissorium. 2.7 For de minimumskrav, der også registreres på Hundeweb, er det registreringerne på Hundeweb, der er gældende for optagelse på hanhundelisten og for tilladelse til parringer. Registreringen skal være foretaget inden optagelsen henholdsvis tilladelsen kan gives. 2.8 Ved en givet parringstilladelse, forpligter de involverede hundeejere specielt tæveejeren, sig til at videregive relevante oplysninger til avlsrådet. Disse oplysninger fremgår af Appendiks B. 3 Eksteriørmæssige krav 3.1 DKK s til enhver tid gældende regler og krav ligger til grund for den eksteriørmæssige vurdering (se Appendiks A). Dog skal hunden, som et minimum, have en udstillingspræmiering GOOD. 3.2 Kun bedømmelser der er foretaget efter hundene er fyldt 15 måneder vil være gældende. 3.3 Klubbens minimumskrav, omkring eksteriøret, er opfyldt ved overholdelse af 3.1 og 3.2. 3.4 Eventuelle bedømmelser, på et af klubben afholdt og af DKK godkendt avlsgodkendelsesarrangement, tæller ligeværdigt i forhold til bedømmelser på udstillinger. 4 Sundhedsmæssige krav 4.1 Hofteledsdysplasi (HD) 4.1.1 DKK s til enhver tid gældende regler og krav ligger til grund for denne vurdering (se Appendiks A). 4.1.2 Det gennemsnitlige HD indeks for begge forældredyr må desuden ikke være lavere end 100 (indeks for han + indeks for tæve divideret med 2 skal være lig med mindst 100). 3
4.1.3 Klubbens minimumskrav er opfyldt ved overholdelse af 4.1.1 og 4.1.2. 4.2 Progressiv Retinal Atrofi (PRA) 4.2.1 DKK s til enhver tid gældende regler og krav ligger til grund for denne vurdering (se Appendiks A). 4.2.2 Forud for parring skal begge hunde være DNA testet eller erklæret Kendt status grundet forfædres DNA test. 4.2.3 Ved parring anbefales det, at mindst et af forældredyrene vil være Homozygot rask for Progressiv Retinal Atrofi (PRA). 4.2.4 Klubbens minimumskrav er opfyldt ved overholdelse af 4.2.1, 4.2.2 og 4.2.3. 4.3 Sygdomme der ikke er kendte eller registrerede som diskvalificerende 4.3.1 Ved indikation på andre arvelige sygdomme end før nævnte iværksættes en undersøgelse, hvor den fornødne fagekspertise inddrages. Undersøgelsen skal have det fornødne omfang, og omkostninger, der kan henføres direkte til undersøgelsen, afholdes af klubben. 4.3.2 I en undersøgelsesperiode kan avlsrådet nedlægge forbud ud fra en forsigtighedsbetragtning. Principperne fastlægges i samarbejde med bestyrelsen og på baggrund af en videnskabelig og faglig indstilling. DKK inddrages i nødvendigt omfang. 4.3.3 Når undersøgelsesperioden er afsluttet, fastlægger bestyrelsen evt. nødvendige restriktioner på baggrund af uvildige og videnskabelige anbefalinger. DKK skal i sådanne tilfælde inddrages og tage stilling til, om der skal indføres en avlsrestriktion i forbindelse med stambogsføring 5 Jagtmæssige krav og ønsker 5.1 Alle hunde skal have mindst én jagtlig vurdering, der sandsynliggør, at hunden er i besiddelse af jagtlige egenskaber. De jagtlige egenskaber bør være karakteristiske for en GDH. Der skelnes mellem almindelige jagtlige egenskaber: - Søg, færd og finde, samt apportering. 4
Karakteristika for en stående kontinental hønsehund: - Standen. Jagtlige egenskaber, som de er beskrevet i FCI standarden nr. 281 for GDH.: - GDH giver indtryk af ro, soliditet, beslutsomhed og mod. Under jagten relativt langsomt gående. Den bevarer stedse kontakten med jægeren og løser sin opgave som stående hønsehund uden at skabe unødig uro i terrænet. Den er lige velegnet til store som til små jorder. 5.2 Disse jagtlige egenskaber, hvordan de vurderes ved officielle jagtprøver eller ved klubbens egen jagtlige vurdering, fremgår af Appendiks D 5.3 Klubbens minimumskrav er opfyldt ved overholdelse af en eller flere af de i Appendiks D anførte prøver og vurderinger. 5.4 Avlsrådet foranstalter minimum to årlige arrangementer, hvor de jagtlige egenskaber kan vurderes. Det ene skal ligge i Østdanmark og det andet i Vestdanmark. 6 Retningslinjer for import af nye (fremmede) gener 6.1 Hvis, der er vægtige og veldokumenterede grunde til at foretage import, vil det være muligt at igangsætte et sådan projekt efter aftale med DKK. De vægtige og veldokumenterede grunde skal være bekræftet og anbefalet fra uvildigt og videnskabeligt hold. 6.2 Målet for import af nye gener kan ikke under nogen omstændigheder tilsidesætte FCI standarden for GDH. 6.3 Der vil altid være restriktion på parringer med hvalpe, ind til og med, 1/8 krydsning. I ét importprojekt, kan krydsningshvalpe kun parres med GDH er, der ikke har importerede gener fra dette projekt. Der kan yderligere ikke foretages parringer med hunde, der er omfattet af lignende restriktioner. 6.4 Der bør kun være et importprojekt i gang ad gangen. Et projekt kan godt omfatte flere hunde. 6.5 Forud for import, skal projektet og processen være nøje beskrevet. Som minimum skal der være beskrevet formål og opsat mål, samt hvordan målene skal realiseres. Samtidig er det vigtigt at processen er mulig at gennemføre i praksis, og at tidligere erfaringer omkring de praktiske forhold, både fra GDH og DKK, bliver inddraget. Endeligt skal det administrative apparat være på plads. 5
6.6 Et importprojekt kan ikke igangsættes uden godkendelse af klubbens generalforsamling samt af DKK. Et nyt importprojekt kan indstilles af avlsrådet. Det er bestyrelsen, der træffer beslutning omkring det videre forslag til generalforsamlingen, samt indhenter de fornødne godkendelser hos DKK. Gennemførelsen af ét nyt importprojekt er bestyrelsens ansvar. 6.7 Et igangsat import projekt, hvor de første indkrydsningshvalpe er avlet, kan ikke ændres uden godkendelse fra DKK samt en generalforsamling. 7 Privilegier 7.1 Det er et privilegium at have sin hanhund på klubbens officielle hanhundeliste samt at få anvist en hanhund til parring. 7.2 Der gives mulighed for at få annonceret de kommende og fødte hvalpe i klubbens medier. 7.3 Avlsrådet arbejder for opdrætterne. Avlsrådet arbejder også for at tilvejebringe relevante privilegier til hundeejerne, der lever op til avlskommissoriet i forbindelse med konkrete parringer. 8 Sanktioner 8.1 Medlemmer, der avler mod klubbens anbefalinger, med mulighed for at skade det fremadrettede avlsarbejde, kan indstilles til en disciplinærsag ifølge DKK s retningslinjer for sådanne. Klubben vil i givet fald kunne anvende alle lovlige sanktionsmuligheder, der gives. 9 Samarbejde i forhold til vurdering af faglige spørgsmål 9.1 Ved tvivl omkring avlsfaglige spørgsmål trækkes på uvildig ekstern ekspertise. I Appendiks E er der en oversigt over aktuelle eksterne samarbejdspartnere. 9.2 Avlsrådet ajourfører en liste (FAQ) med de spørgsmål, der er stillet og besvaret, samt udestående spørgsmål, der afventer besvarelse. I Appendiks E kan disse lister ses. 9.3 Bestyrelsen har altid den endelige beslutningskompetence. 10 Dispensation 6
10.1 Det er bestyrelsen, der fastlægger eventuelle fortolkninger og principielle forhold. Avlsrådet arbejder indenfor fastlagt praksis. 10.2 Et flertal af avlsrådet kan under iagttagelse af 1.2 give dispensation for alle DKK anbefalinger, hvor det er muligt ifølge DKK, samt alle GDH krav og ønsker jf. 3-5, såfremt det er af afgørende betydning for racens udvikling og beståen. 10.3 Alle dispensationer gives skriftligt af avlsrådet. 10.4 Ud over de i 10.2 anførte muligheder kan bestyrelsen tage generel stilling til principielle forhold og yderligere dispensere fra sag til sag, hvor det skønnes nødvendigt. 11 Ikrafttræden 11.1 Ovenstående avlskommissorium er vedtaget på generalforsamlingen den 23. april 2017 og træder i kraft samme dag. 7
Appendiks A Indhold og formål: Appendiks A indeholder DKK s gældende retningslinjer og anbefalinger for avl, samt relevante links, hvor det er muligt at hente yderligere information. Formålet er, at lette mulighederne for klubbens medlemmer i forhold til at orientere sig inden for de regler og retningslinjer al hundeavl er underlagt. Overblik: Der er tre sæt af regler og retningslinjer inden for DKK: 1) DKK s generelle regler og retningslinjer der er beskrevet i Love og Stambogsføringsregler : Link til DKK: DKK's love Link til DKK: DKK's stambogsføringsregler 2) De specifikke regler for Gamle Danske Hønsehunde der fremgår af DKK s Avlsrestriktioner for racen: Link til DKK: Avlsrestriktioner og anbefalinger Link til DKK: Avlsrestriktioner hos GDH 3) Forskellige retningslinjer, som for eksempel DKK s etiske anbefalinger og andre anbefalinger. Link til DKK: Etiske anbefalinger bemærk den uddybende forklaring der findes i PDF filen nederst på denne DKK webside. Under pkt. 6 udregnes den nævnte indavlsgrad på 5 generationer. 4) Link til DKK: FCI-standard Hvor kan du indhente yderligere vejledning: 1) Klubbens avlsråd se venligst navne og kontaktdata på klubbens hjemmeside www.gdh.dk 2) Dansk Kennel Klub, Parkvej 1, 2680 Solrød, telefon 56 18 81 00,http://www.hundeweb.dk bemærk at visse oplysninger kræver medlemskab af DKK. Yderligere oplysninger: 8
Det kræves at både han og tæve er stambogsført ved DKK, for at få stambogsført hvalpe. For importerede hunde, født i udlandet skal man iagttage særlige forhold, ligesom ved parringer med udenlandske hunde disse ses på hundeweb under køb af hund Alle oplysninger om stambogsførte hunde findes på hundeweb under avl og opdræt: Som eksempler på oplysninger der findes, kan nævnes: - Stambog i 3 led bagud - Resultater fra udstillinger og prøver - Sundhedsoplysninger - Mulighed for at foretage en fiktiv parring og udregne indavlsgrad - Her ud over kan der bestilles alle nødvendige blanketter inden HD foto og PRA test m.v. Appendiks A vedtaget på bestyrelsesmøde den 9/5 2017 9
Appendix B Indhold og formål: En samlet beskrivelse af de retningslinier som avlsrådet arbejder efter i forbindelse med godkendelse af parringer. Generelle regler: Med udgangspunkt i det enkelte avlsrådsmedlems bopæl opdeler avlsrådet principielt landet i 4 geografiske regioner - en region for hvert avlsrådsmedlem, såfremt det er muligt Procedure: 1. Når et medlem af avlsrådet får en henvendelse fra en tæveejer om en ønsket parringstilladelse, inddrages som minimum et andet avlsrådsmedlem i sagens behandling. 1. Straks ved forespørgsel om parringstilladelse informeres alle i avlsrådet pr. mail og det fastlægges hvilke min. 2 avlsrådsmedlemmer der er ansvarlige for en evt. senere tilladelse. 1. Avlsrådsmedlemmet for den region som tæveejeren hører under, skal altid inddrages. 1. Avlskommisoriets regel om at 2 avlsrådsmedlemmer er nok til at godkende en parring benyttes i praksis. Dog skal ikke inddragne avlsrådsmedlemmer altid orienteres pr. mail. 1. Ingen i avlsrådet lover nogen hundeejer noget på forskud. 1. Hvis et "tredje" avlsrådsmedlem har en observation i relation til en parring, kontaktes den/de ansvarlige i avlsrådet, og ikke de implicerede hundeejere. 1. Avlsrådet hjælper tæveejeren med at kontrollere, at tæven efter alle gældende regler og retningslinier er godkendt til avl - men det er i sidste ende tæveejerens eget ansvar, om eventuelle hvalpe kan stambogsføres i DKK. 1. Som udgangspunkt efterkommes tæveejerens eventuelle ønske om en konkret hanhund, såfremt det er foreneligt med DKK's regler og retningslinier, og ikke skønnes at være i modstrid med den avlsplanlægning som specificeres i henhold til appendiks C. 1. Udover hensyn til indavlsgrad, og HD-index tages der om muligt hensyn til eksteriørmæssige vurderinger, ønsker om specielle jagtlige præstationer, avlserfaring for såvel tæve som hanhund samt geografiske hensyn. 1. Inden tilladelse udstedes, kontaktes hanhundeejeren telefonisk for accept af parringstilladelsen. 1. Avlsrådet udsteder tilladelsen, der gælder i 5 måneder fra udstedelsen, og fremsender denne til såvel tæveejer som hanhundeejer. Tilladelsen fremsendes som hovedregel pr. mail - alternativt pr. brev. 1. Af parringstilladelsen fremgår det, at tæveejeren skal informere avlsrådet når parringen er foretaget eller opgivet, samt når fødsel har fundet sted eller tæven er 10
gået tom. Ligeledes skal avlsrådet informeres, hvis der er døde/syge hvalpe i de første 8 uger, og gerne også senere. 1. Ansvaret for opfølgning på en konkret parringstilladelse ligger, hos den der står først på parringstilladelsen - typisk den der bor i regionen. 1. Samtidig med parringstilladelsens udstedelse ajourføres avlsrådets interne oversigt over godkendte hanhunde samt avlsrådet interne liste over årets parringer. Begge lister ajorføres ligeledes løbende i forbindelse med tilbagemeldingerne fra tæveejerne. Listerne rundsendes til alle i avlsrådet efter hver ajourføring. 11
Appendiks C Indhold og formål: Plan for avlsrådets virke i de kommende år. Planen er udarbejdet for perioden fra generalforsamlingen 2017 og frem til generalforsamlingen 2025. Planen beskriver, hvordan avlskommissoriet vil blive forvaltet i de kommende år hvilken mål der arbejdes efter, hvilken midler der vil blive taget i brug og hvilken udfordringer vi måske skal kunne håndtere i denne sammenhæng. Planen udarbejdes i samarbejde med Københavns Universitet afdeling SUND (det tidligere Landbohøjskolen), samt specialkonsulent ved DKK - Helle Friis Proschowsky. Planen kan ændres løbende, såfremt faglige forhold taler herfor. Mål: Det overordnede mål er, inden for de given retningslinjer, at sikre så stor en genetisk variation i populationen af Gamle danske hønsehunde som muligt, til fremme af klubbens formål: - at bevare og forbedre racens kvalitet i henhold til FCI standarden, samt de jagtlige egenskaber, som stående kontinental jagthund. Herunder at sikre en sund race både fysisk og mentalt, med et godt temperament og nogle brugsegenskaber, der er i top. Delmål: 1. Kontinuerligt at øge den effektive population 2. Øge antallet af fødte hvalpe pr. år til minimum 150 inden 2020 3. Øge antallet af fødte hvalpe pr. år med minimum 10% fra 2020 Væsentligste midler: Stor grad af opsøgende arbejde. Sikre at alle hanhunde, der er interessante for klubben, kvalificerer sig til hanhundelisten, og at flere tæveejere motiveres til at få et kuld hvalpe. Forbedre vejledning i forbindelse med avlsgodkendelser. Undersøge mulighederne for at tæveejer kan få praktisk hjælp og støtte i forbindelse med fødsel og pasning af hvalpe. Bestyrelsen fastlægger i samarbejde med avlsrådet det konkrete arbejde Mulige udfordringer: 12
Den største udfordring bliver muligvis det opsøgende arbejde i forhold til motivere både hanhundeejerne og tæveejerne til at lade deres hunde indgå i avlen. Appendiks C vedtaget på bestyrelsesmøde den 9/5 2017 13
Appendiks D Indhold og formål: Appendiks D giver et overblik over muligheder for jagtlig vurdering ved forskellige anerkendte prøver, samt beskrivelse af klubbens egen jagtlige vurdering og endelig hvilke grader af kvalifikation de forskellige vurderinger giver. Kort overblik: Der findes fem måder at få sin hund jagtligt vurderet, således at den lever op til klubbens avlskommissorium: Prøver: 1. Ved præmiering på markprøve. 2. Ved at have bestået enhver apporteringsprøve. 3. Ved optagelse i Schweissregistret 4. Ved godkendelse på klubbens eget jagtlige vurderings arrangement. 5. Ved markprøvekritik (under visse forudsætninger) Anerkendte jagthundeprøver, der ved præmiering, godkender hunden til avl Markprøver (Unghunde, åben klasse) Anerkendte Apporteringsprøver, der ved bestået, godkender hunden til avl Apporteringsprøve. Slæb og apporteringsprøve. Udvidet apporteringsprøve. Optagelse i Schweissregistret godkender hunden til avl Klubbens egen jagtlige vurdering, der ved bestået, godkender hunden til avl Se beskrivelse nedenfor. Bestyrelsens holdning er, at det også skal være muligt for ikke prøveaktive medlemmer, at få en jagtlig vurdering af deres hund, således at disse hunde bliver bedømt og efterfølgende kan indgå i avlen. 14
Markprøve kritik Hvis denne tydeligt viser jagtlyst og der efterfølgende er skudt over hunden. Hvor kan der indhentes yderligere vejledning: 1) Klubbens avlsråd se venligst navne og kontaktdata på klubbens hjemmeside www.gdh.dk 2) Klubbens prøveansvarlige se venligst navn og kontaktdata på klubbens hjemmeside. 3) Dansk Kennel Klub, Parkvej 1, 2680 Solrød, telefon 56 18 81 00, www.danskkennel-klub.dk Beskrivelse af klubbens egen jagtlige vurdering: Den jagtlige vurdering foretages af min. 2 personer, som er udpeget af avlsrådet eller bestyrelsen. De som foretager den jagtlige vurdering, skal have god erfaring med enten jagt og/eller jagthundearbejde, med stående hønsehunde. Det skal tilstræbes, at enten avlsrådet eller bestyrelsen er repræsenteret, ved enhver jagtlig vurdering. Til den jagtlige vurdering skal hunden vise jagtlyst og energi. Det er hunden og ikke føreren der skal vurderes. Hunden bliver sluppet på åben mark. Dvs. græs, stub, brak eller lignende. Der bør være remiser, skel eller skov på terrænet. Hunden skal her vise jagtlyst og energi. Der er ikke tale om, at man skal se en færdig dresseret hund, med et perfekt søgsoplæg. Det er potentialet i hunden, man ønsker at synliggøre. Det er ikke hundeførers evner der er det afgørende. Ligeledes er der forskel på, hvordan hundene bliver trænet og brugt på jagt, og dette vil der blive taget hensyn til. For eksempel er det ikke en fejl, at hunden helst vil afsøge skel eller skov, så længe den arbejder. Farten og størrelsen på søget, er heller ikke afgørende, bare energien er til stede. Ligeledes vil alt løben efter fugle eller hårvildt, blive vurderet positivt. 15
Der skydes med startpistol over hunden, mens den søger. Dog max. 20 m mellem hund og skytte. Man ønsker at se, at hunden ikke bliver synligt skæmt eller bange. Men det er ligegyldigt, om hunden sætter sig ned, eller løber ind i den nærmeste skov, for at se hvad der faldt ned. Er den forudgående del af vurderingen ikke tilstrækkeligt, har man mulighed for, at lægge spor eller lave apporteringsøvelser. Igen er det ikke idéen, at man skal se en færdigdresseret hund. Men for at se, om det lige nøjagtigt er det, der skal til, for at hunden viser jagtlyst og energi. Yderligere oplysninger: Formen omkring klubbens egen jagtlige vurdering ønskes at være uhøjtidelig det må gerne være lidt familiedags-agtig uden at det skal gå ud over seriøsiteten. Appendiks D vedtaget på bestyrelsesmøde den 9/5 2017 16