NAT/151 STRATEGI FOR JORDBUNDSBESKYTTELSE Bruxelles, den 18. september 2002 Det Økonomiske og Sociale Udvalgs UDTALELSE om Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Mod en tematisk strategi for jordbundsbeskyttelse" (KOM(2002) 179 endelig) CES 1015/2002 JB/SFJ/et
- 1 - Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber besluttede den 12. april 2002 under henvisning til EF-traktatens artikel 175 at anmode om Det Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om: Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "Mod en tematisk strategi for jordbundsbeskyttelse" (KOM(2002) 179 endelig). Det forberedende arbejde henvistes til ØSU's Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som udpegede Staffan Nilsson til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 29. august 2002. Det Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 393. plenarforsamling af 18.-19. september 2002, mødet den 18. september 2002, med 139 stemmer for, ingen imod og 1 hverken for eller imod følgende udtalelse: * * * 1. Resumé af Kommissionens meddelelse 1.1 I det sjette miljøhandlingsprogram og i strategien for bæredygtig udvikling, som Kommissionen offentliggjorde i 2001, blev det fremhævet, at jordbunden bør beskyttes mod erosion og forurening, og det blev påpeget, at tab af jordbund og faldende frugtbarhed underminerer landbrugsjordens levedygtighed. Med denne meddelelse (KOM(2002) 179 endelig) har Kommissionen taget det første skridt mod fastlæggelse af en tematisk strategi for jordbundsbeskyttelse. 1.2 Meddelelsen er både beskrivende og handlingsorienteret. Den beskriver, hvordan jordbunden påvirkes af ydre omstændigheder og menneskeskabte forhold, f.eks. erosion, tab af organisk materiale, stedvis og diffus forurening, arealbefæstelse, kompaktering, nedgang i biodiversiteten, tilsaltning, oversvømmelser og jordskred. 1.3 Jordbund defineres i denne sammenhæng som det øverste lag af jordskorpen. Jordbunden er af livsvigtig betydning for alle menneskelige aktiviteter og for samfundet som helhed. Jordbunden er endvidere af stor betydning for beskyttelse af vandressourcerne og udveksling af luftarter med atmosfæren. 1.4 Kommissionen kommer også ind på forbindelsen mellem jordbeskyttelsesspørgsmålet og fællesskabspolitikken inden for andre områder, f.eks. nitratdirektivet og vandrammedirektivet, luftkvalitetsdirektivet, den fælles landbrugspolitik, transportpolitikken og forskningspolitikken.
- 2-1.5 Kommissionen giver en oversigt over situationen i ansøgerlandene. 1.6 I konklusionerne om truslerne mod jordbunden konstateres det, at jordforringelsesprocesserne skyldes eller forværres af menneskelige aktiviteter. Alle lande er berørt, men af forskellige årsager og ikke i lige høj grad. Situationen bliver stadig alvorligere, og klimaændringerne forstærker den negative udvikling. 1.7 Meddelelsen giver en definition af jordbund. Der skelnes mellem jordbund, som er emnet for denne meddelelse, og arealanvendelse, som vil blive taget op i en anden meddelelse om den territoriale dimension, der vil blive offentliggjort i 2003. 1.8 Endvidere konstateres det i meddelelsen, at det vil tage lang tid at udforme en EU-politik for jordbundsbeskyttelse. Målet for jordbundsbeskyttelse må integreres i andre områder af EU-politikken, men har også en lokal og regional dimension. Fra og med år 2002 agter Kommissionen at fremlægge forslag til en række miljøforanstaltninger, der kan forebygge jordforurening fra mineaffald, renseslam og kompost. Kommissionen påtænker at offentliggøre en rapport inden juni 2004 om de tekniske foranstaltninger og de lovgivningsmæssige og politiske initiativer, den har taget for at fremme jordbundsbeskyttelse. 1.9 En vigtig ingrediens i Kommissionens meddelelse er forslaget om at etablere et fremtidigt overvågningssystem i den hensigt at indsamle oplysninger og viden med henblik på kommende aktioner og forslag. Kommissionen oplyser, at der også inden juni 2004 vil blive fremlagt et konkret forslag herom. 2. Generelle bemærkninger 2.1 Jordbunden er en naturressource, der er lang tid om at dannes. Jordbunden danner grundlag for fødevareproduktionen. Der bygges byer og landsbyer på jordbunden, og den anvendes til opførelse af moderne infrastruktur, distributionssystemer, veje etc. Vi lægger beslag på og bruger jordbunden til mange forskellige formål. Ofte opstår der målkonflikter, når der forekommer en ændring i jordbundsanvendelsen. Mange medlemsstaters lovgivning giver mulighed for, at staten i almenvellets interesse kan gennemføre regler med henblik på at ekspropriere jord. Jordbundsbeskyttelse er derfor både et spørgsmål om jordbunden og dens egenskaber og om jordbundens anvendelse. 2.2 Den Europæiske Union har udviklet fælles strategier for at værne om og beskytte vand og luft, mens der derimod savnes fælles langsigtede strategier for jordbundsbeskyttelse. EØSU efterlyste i sin initiativudtalelse om "Slam fra rensningsanlæg i landbruget" et forslag til en EU-strategi for jordbundsbeskyttelse 1. 1 CES 1199/2000, EFT C 14 af 16.1.2001, s. 141-150.
- 3-2.3 I lyset heraf bifalder EØSU, at Kommissionen nu offentliggør en meddelelse om en tematisk strategi, og vil støtte denne indsats i form af nedenstående bemærkninger. 2.4 Den seneste tids begivenheder med meget ekstrem nedbør og oversvømmelser i flere europæiske lande viser, at der er behov for en gennemtænkt strategi for jordbeskyttelse. Oversvømmelser forværres ofte af, at tidligere naturlige oversvømmelsesområder er blevet ændret som følge af en forringelse af jordbundens evne til at oplagre vand eller på grund af ændret arealanvendelse. Det er vigtigt, at EU tager hensyn hertil i forbindelse med udarbejdelsen af strategier for jordbundsbeskyttelse og arealforvaltning. 3. EØSU's bemærkninger til meddelelsen 3.1 EØSU mener, at Kommissionens beskrivelse af de forskellige trusler mod jordbundskvaliteten er tilstrækkeligt grundlag for de fremtidige, mere handlingsorienterede forslag, der nævnes i meddelelsen. 3.2 Det fremgår ikke klart, hvilke af de forskellige trusler Kommissionen mener bør løses på EU-plan, og hvorfor et fælles initiativ har bedre muligheder for at lykkes end et nationalt tiltag. En strategi for fremtidig jordbundsbeskyttelse bør rimeligvis indeholde en sådan begrundelse, om ikke for andet så for at skabe forståelse blandt dem, der i dag arbejder på nationalt plan med jordbundsbeskyttelse. 3.3 Det er vanskeligt og måske endog uinteressant at give en videnskabelig definition på netop den type jordbundskvalitet, vi vil opnå. Til gengæld savner udvalget en debat om de overordnede mål for jordbundsbeskyttelsen og fastlæggelse af et rimeligt ambitionsniveau for indsatsen. Det fremgår af meddelelsen, at man skal beskytte jordbunden mod forskellige trusler men skal jordbund, der allerede er beskadiget eller af naturen er ringe, forbedres? Udvalget mener, at Kommissionen i stedet for at specificere, hvor mange hektar der skal være af en vis kvalitet, bør angive, hvilke prioriteter der opereres med. En sådan prioritering kan gå ud på først og fremmest at beskytte den mest udsatte jord mod yderligere forringelse. En EU-strategi bør fastlægge de fælles ambitioner for den europæiske jordbund. 3.4 Kommissionen mener, at erosion, tab i organisk materiale og jordforurening er de tre alvorligste trusler. Da meddelelsen imidlertid ikke giver nogen vurdering af de forskellige trusler, som kan hjælpe os med at opstille prioriteter, er dette vanskeligt at be- eller afkræfte. I eventuelle fremtidige papirer herom fra Kommissionen ville det være interessant med en vurdering af de forskellige truslers påvirkning af miljø og samfund. Dette kan f.eks. gøres ved at angive den samfundsøkonomiske værdi af de jordbundsfunktioner, som trues med forringelse. 3.5 For at kunne vurdere forskellige trusseltyper ville det også være nyttigt at medtage et tidsperspektiv i vurderingen, hvilket mangler i rapporten. Ved tidsperspektiv skal forstås, at man ikke kun tager hensyn til den aktuelle situation, men også til den hastighed, hvormed jordbunden forbedres eller forringes, og hvilke konsekvenser dette har på længere sigt. Den aktuelle viden om jordbundspåvirkninger er måske for mangelfuld til, at dette kan gennemføres fuldt ud, men det ville være nyttigt på de områder, hvor det kan lade sig gøre. De trusler, som ifølge Kommissionen er størst,
- 4 - kan meget vel være de vigtigste, men i visse regioner kan det være helt andre trusler, som har størst betydning. For eksempel går forsuring af skovjorden ud over frugtbarheden i Nordeuropa, mens skovbrande kan føre til erosion i Sydeuropa. 3.6 Som bærende element i sin jordbundsstrategi foreslår Kommissionen et overvågningssystem og en standardisering af eksisterende nationale systemer. Som allerede nævnt fremgår det ikke af meddelelsen, hvilke jordbundstrusler der med fordel kan tackles i fællesskab, og hvad EU-initiativerne i så fald bør indeholde. Hvis det ikke vides, hvilken jordbund der skal overvåges og hvorfor, øges risikoen for, at systemet bliver ineffektivt. Det kan forventes, at ansøgerlandenes behov for jordbundsbeskyttelse er mindst lige så store som i EU15, sandsynligvis endog større. Derfor er det vigtigt, at de overvågningssystemer og konkrete initiativer, Kommissionen vil forelægge, også omfatter ansøgerlandene. 3.7 EØSU konstaterer, at der på EU-plan allerede er taget en række initiativer, som har forbindelse med jordbundsbeskyttelse, bl.a. vanddirektivet og den kommende lovgivning om renseslam og kompost. Her kan det også være nødvendigt med et fælles overvågningssystem og standardiserede metoder til dataindsamling. EØSU går derfor ind for, at der fremlægges forslag herom. EØSU går ud fra, at et kommende forslag om et fælles overvågningssystem nøje tager hensyn til, hvordan de eksisterende nationale systemer bedst kan udnyttes. 3.8 Med henblik på at forbedre jordbundsbeskyttelsen er det vigtigt, at uddannelse og informering integreres i en jordbundsstrategi, så der skabes øget forståelse for og bevidsthed om, hvordan jordbunden påvirkes af forskellige behandlingsformer. Hvad angår jordbundsforurening har EØSU afgivet udtalelse 2 om Kommissionens forslag om "Miljøansvar for så vidt angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader" 3. Her foreslår Kommissionen bl.a. en fællesskabsretlig ramme, hvor jordbundsskader som følge af forurening medfører et ansvar. Endvidere bør det overvejes, om overtrædelse af gældende lovgivning på jordbundsområdet skal medføre strafansvar. 3.9 Som det påpeges af Kommissionen, adskiller jordbund sig fra luft og vand ved, at den på en mere tydelig måde ejes af en fysisk eller juridisk person. Der er derfor tale om to grundlæggende forskellige typer jordbundsforringelse. Den ene er den traditionelle miljøpåvirkning, hvor aktører via udslip m.m. forårsager skader, som ikke rammer dem selv direkte, men kun jordejerne. Ved den anden type er der tale om, at en ejer forringer (eller forbedrer) sin egen jord. Jordbunden kan benyttes til biologisk produktion, f.eks. landbrug og skovbrug. Den kan også anvendes til industrianlæg, vejbyggeri etc., og her rammer en jordbundsbeskadigelse ikke brugerens produktion. Efterhånden som jordbundsstrategien omsættes til handling, er det vigtigt at tage hensyn til de grundlæggende forskelle både hvad angår jordbundstyper og ejerforhold. 3.10 Kommissionen konstaterer, at jordbunden er under stigende pres fra menneskelige aktiviteter, og at der sker en forringelse af jordbunden. Det bør imidlertid også nævnes, at der er sket forbedringer som følge af en stærkt nedsat udledning af metaller og mindre sur nedbør, således at 2 3 CES 868/2002, EFT C (endnu ikke offentliggjort). KOM(2002) 17 endelig.
- 5 - landbrugsjorden mange steder er af god kvalitet. Det er ikke helt rigtigt, at al landbrugsjord bliver ringere og ringere. En god beskrivelse af landbrugets påvirkning af jordbunden gives i kapitel 8.1.2, hvor Kommissionen fastslår, at visse landbrugsmetoder fører til forringet jordbund, mens andre metoder kan beskytte jordbunden. For landbruget selv er jordbundsbeskyttelse en naturlig del af dyrkningen og en mulighed snarere end en trussel. 3.11 Kommissionen hævder, at spredning af renseslam ikke skulle være noget problem, forudsat at forurening undgås, og at det f.eks. kan spredes på landbrugsjord. EØSU er stærkt uenigt i dette synspunkt. Problemet med renseslam i dag er netop, at det er stærkt forurenet. EØSU har tidligere efterlyst et ændret direktiv med skærpede grænseværdier. Kommissionen har bebudet, at et forslag vil blive fremlagt i 2003. EØSU finder denne udskydelse beklagelig. 4. Konklusioner 4.1 EØSU hilser Kommissionens meddelelse velkommen som et første skridt mod en EU-strategi for jordbundsbeskyttelse. Med henblik på den videre indsats ønsker udvalget at fremhæve følgende: Der savnes en redegørelse for, hvilken aktionstype der mest hensigtsmæssigt kan gennemføres på EU-plan, og hvorfor. Der efterlyses en strategidebat om fastlæggelse af et rimeligt ambitionsniveau og dermed om de mål, der kan opstilles for den europæiske jordbund. Fremtidige initiativforslag bør tage udgangspunkt i en vurdering af de trusler, der gør sig gældende i de forskellige regioner i Europa, herunder ansøgerlandene. Kommende forslag om overvågningssystemer bør kobles sammen med igangværende foranstaltninger for at styrke deres berettigelse og udnytte de eksisterende nationale overvågningssystemer bedst muligt. Kommende forslag til konkrete foranstaltninger til forbedret jordbundsbeskyttelse bør indeholde afsnit om uddannelse, information og passende sanktionsordninger. Jordbunden adskiller sig fra elementerne luft og vand, der er i bevægelse. Jordbunden adskiller sig fra luft og vand ved at have en ejer, og strategien må tage hensyn til ejendomsretten til jord.
- 6 - En nuanceret beskrivelse af, hvilke trusler der er tale om, er under alle omstændigheder vigtig for at opnå opbakning til initiativet fra alle relevante aktører. Bruxelles, den 18. september 2002 Göke Frerichs Formand for Det Økonomiske og Sociale Udvalg Patrick Venturini Generalsekretær for Det Økonomiske og Sociale Udvalg CES 1015/2002 JB/SFJ/et