HØRINGSUDKAST. Bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger 1



Relaterede dokumenter
Liste over godkendelsespligtig virksomhed, jf. 1, stk. 3

1640 af 13/ Bek. om godkendelse af listevirksomhed

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

ODENSE KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

Bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger 1)

Bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger 1)

(Bortfald af automatisk ophørsklausul og ændring af bilag 1)

MÅBJERGVÆRKET A/S. Grønt regnskab for 2009

I/S NORDFORBRÆNDING. Grønt regnskab for 2010

DONG A/S, Skærbækværket. Grønt regnskab for 2009

Grønt regnskab 2013 VRDO. Verdo Produktion A/S Kraftva rmeværket Randers

HORSENS KRAFTVARMEVÆRK A/S. Grønt regnskab for 2009

DONG ENERGY POWER A/S. Grønt regnskab for 2010

Roskilde Forbrændingsanlæg. Grønt regnskab for 2010

Bekendtgørelse om underretningspligt ved eksport af visse brugte produktionsanlæg

Bekendtgørelse af lov om erstatning for miljøskader

TOELT LOSSEPLADS. Grønt regnskab for 2010

Miljø- og Fødevareministeriet, den

KOMMISSIONENS FORORDNING (EU)

Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed 1)

Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v.

Bilag 2. Liste over godkendelsespligtig virksomhed, jf. 2, nr. 3

NOVOZYMES A/S. Grønt regnskab for 2010

FAXE KOMM ~ NE. Center for T eknik & Milj0

Miljøregnskab HERNINGVÆRKET

EKSISTERENDE, NYE OG REVIDEREDE PRIORITEREDE STOFFER - BETYDNING FOR IGANGVÆRENDE REVISION AF BKG. OM

Oversendes parallelt til Folketingets Europaudvalg og Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Novozymes A/S. Grønt regnskab for 2010

DONG NATURGAS A/S Kærup. Grønt regnskab for 2010

Oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forureningsstoffer ***I

Bek. om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (Ophæves 02/ )

Brønderslev, den 17. marts 2014 Side 1 af 10

DONG Energy Power A/S Svanemølleværket. Grønt regnskab for 2010

De Europæiske Fællesskabers Tidende. (Retsakter hvis offentliggørelse er obligatorisk)

Statoil Refining Denmark A/S. Grønt regnskab for 2010

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT. Problemstilling. Baggrund. cc:

Grønt regnskab Verdo Hydrogen A/S

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Grønt regnskab 2014 Deponi på Randers Affaldsterminal

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Bilag 1. Oversigtskort med alle delområder, boringer mv.

Liste over virksomheder m.v., der er omfattet af 2, stk. 1, nr. 10

Collstrop Horsens

Grønt regnskab for Forlev Miljøanlæg

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

Kontrolprogram Ryegaard Vandværk

Kontrolprogram Ellekærgård Vandværk

/2175 KS: AANN. BHC Miljø ApS Foldager Sønderborg. Påbud efter lov om miljøbeskyttelse 41

Bekendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor 1)

NOTAT GRUND OG NÆRHEDSNOTAT TIL FEU OG FMU

REFA Kraftvarmeværk fik sin seneste miljøgodkendelse i 2004 i form af en revision af den eksisterende:

Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr:

Bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald 1)

Regulativ for jord Vesthimmerlands Kommune

Bekendtgørelse om PCB, PCT og erstatningsstoffer herfor

Bilag 1: Kontrolprogram for Visse Vandværk

FORSLAG TIL ANALYSEKVALITETSKRAV EFTER NY MODEL FOR

To aftag på trykledningen fra Regnemark Vandværk, som forsyner den sydlige del af kommunen og bidrager til opblanding på Hvidovre Vandværk.

(03+09) UDVIDET KONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING

Hvad siger lovgivningen, hvilke kriterier skal lægges til grund og hvor, hvilke stoffer skal vi se på?

( ) UDVIDET KONTROL + SPORSTOFKONTROL + ORGANISK MIKROFORURENING

Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve.

Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve.

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol.

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion1)

Bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra brændeovne og brændekedler samt visse andre faste anlæg til energiproduktion 1)

Årsrapport for drift Kraftvarmeværket 2012

Bekendtgørelse om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer 1)

Bekendtgørelse om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner

USIKKERHED PÅ REFERENCEMATERIALERS

RIGHT SOLUTIONS RIGHT PARTNER

Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr:

Indhold 1. Formål Gyldigheds- og anvendelsesområde Lovgrundlag og definitioner Definitioner Områdeklassificering...

Analyserapport. Prøvemærke: Prøvehane DGU Lab prøvenr:

ÅRSRAPPORT Affaldsenergianlægget Energiproduktion Genbrug og Energi

Miljølovgivningen. Hvilke miljøregler gælder for virksomheder

AFFALD FRA MINEDRIFT SAMT EFTERFORSKNING EFTER UDVINDING OG ANDEN BEHANDLING AF MINERALER OG ANDRE RÅSTOFFER

Petersværft Renseanlæg

Bekendtgørelse om særlige pligter for fremstillere, leverandører og importører m.v. af stoffer og materialer efter lov om arbejdsmiljø 1

EUROPA-PARLAMENTET ***II EUROPA-PARLAMENTETS HOLDNING. Konsolideret lovgivningsdokument EP-PE_TC2-COD(2006)0129

Notat vedrørende resultat af undersøgelse af drikkevands- eller boringskontrol.

ANALYSERAPPORT

Påbud om indberetning af overskridelser af emissionsgrænseværdier på Slagelse forbrænding

Launis Fiskekonserves A/S og Nielsens Fiskeeksport A/S Industrivej Nord 2 og Ålbæk Att.: Ole Holm. Via mail: oh@nielsens-fiskeeksport.

Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr:

Driftberetning. Stege Renseanlæg. Stege renseanlæg Skydebanevej Stege

Bekendtgørelse om import og salg samt eksport af batterier og akkumulatorer 1)

Bekendtgørelse om gebyr og tilskud til nyttiggørelse af dæk

Analyserapport. Lab prøvenr: Farvetal, Pt 6.9 mg Pt/l 15 1 DS/EN ISO 7887, metode C 15 Turbiditet 0.09 FTU DS/EN ISO :

Analyserapport. Lab prøvenr:

Kemiske undersøgelser af drikkevand Højst Vand fra Søndersø Islevbro Thorsbro Marbjerg Lejre Slangerup Regnemark tilladelige byledningsværdier

Miljøstyrelsen meddeler i henhold til den nye bekendtgørelses 4, stk. 5 påbud om overholdelse af de nye emissionsgrænseværdier fra 1. januar 2016.

Bekendtgørelse om krav til udledning af forurenende stoffer til vandløb, søer eller havet 1)

Rapporten må kun gengives i uddrag, hvis laboratoriet har godkendt uddraget. Resultatet gælder udelukkende for den analyserede prøve.

Fuldskalarensning af vejvand. Vand i byer Teknologisk Thomas Hauerberg Larsen

Analyserapport. Prøvemærke: Lab prøvenr: Prøve ID: Min. Max.

Fjernvarmecentralen Avedøre Holme. Nordholmen 1, 2650 Hvidovre

Transkript:

HØRINGSUDKAST Bekendtgørelse om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger 1 I medfør af 35 a-b, 92 og 110, stk. 3 og 4, i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1757 af 22. december 2006 som ændret ved lov nr. 251 af 31. marts 2009 og lov nr. 513 af 12. juni 2009, fastsættes: Kapitel 1 Område 1. Denne bekendtgørelse finder anvendelse 1) ved rapportering om udledning af forurenende stoffer til et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR), jf. artikel 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR-forordningen), og 2) ved virksomheders udarbejdelse af grønt regnskab, jf. bilag 1. Definitioner 2. I denne bekendtgørelse forstås ved: 1) Anlæg: En stationær teknisk enhed, hvor der gennemføres en eller flere af de aktiviteter, som er nævnt i bilag 1 eller bilag I til PRTR-forordningen, og som kan have indvirkning på emissioner og forurening. 2) Virksomhed: Et eller flere anlæg beliggende på samme lokalitet, som drives af samme fysiske eller juridiske person. 3) Lokalitet: Virksomhedens geografiske beliggenhed. 4) Certificeret virksomhed: Virksomhed, der er registreret som deltager i den europæiske ordning i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 761/2001 af 19. marts 2001 om organisationers frivillige deltagelse i en fællesskabsordning for miljøledelse og miljørevision (EMAS-forordningen) eller certificeret efter ISO 14001. 5) Miljødataperiode: Kalenderåret, eller den tolvmånedersperiode virksomheden vælger som basis for afgivelse af oplysninger til det grønne regnskab. Kapitel 2 PRTR 3. Bestemmelserne i 4-6 og 23-27 omfatter virksomheder, der i henhold til PRTR-forordningen skal afgive oplysninger til det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR-registret), jf. dog 7, stk. 1. 4. Miljøstyrelsen varetager de opgaver, som er henlagt til den kompetente myndighed i henhold til PRTR-forordningen. 1 Bekendtgørelsen supplerer bestemmelser i Rådets forordning (EØF) 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og om ændring af Rådets direktiv 91/61/EF, EU- Tidende 2006 L 33, side 1

5. Rapportering i henhold til artikel 5 i PRTR-forordningen skal ske til Miljøstyrelsen en gang årligt senest den 31. maj for det foregående kalenderår ved indsendelse af de i artikel 5 nævnte oplysninger, jf. dog 6. Miljøstyrelsen offentliggør oplysningerne i det danske PRTR-register senest samtidig med, at de videresendes til Europa-Kommissionen. 6. Kravene til rapportering i 5 gælder ikke i det omfang, oplysninger nævnt i artikel 5 i forordningen afgives i et grønt regnskab efter bestemmelserne i 7-24 eller til Gødnings- og Husdyrindberetningen (GHI) efter lov om hold af dyr eller Danmarks Miljøportal. Stk. 2. Miljøstyrelsen kan dispensere fra 5. Ansøgning om dispensation skal være skriftlig og indgives til Miljøstyrelsen. Ansøgningen skal indeholde tilstrækkeligt detaljerede oplysninger til at vurdere, om den ønskede rapporteringsform opfylder kravene i forordningens artikel 5. Kapitel 3 Grønt regnskab Berørte virksomheder 7. Bestemmelserne i 7-27 omfatter de listevirksomheder, der er optaget på listen i bilag 1 til denne bekendtgørelse, uanset om disse virksomheder er omfattet af PRTR-forordningen. Stk. 2. Hvis virksomhedens hovedaktivitet er optaget på listen i bilag 1, skal det grønne regnskab efter stk. 1 også omfatte biaktiviteter, som er reguleret i virksomhedens samlede miljøgodkendelse. Stk. 3. Hvis en aktivitet, som er optaget på listen i bilag 1, udføres som en biaktivitet på en virksomhed, der ikke er optaget på listen, skal grønt regnskab kun udarbejdes for aktiviteten, hvis den er mærket»(i)«. Det grønne regnskab skal i så fald omfatte biaktiviteten som beskrevet i virksomhedens miljøgodkendelse. Anmeldelse 8. Virksomheder, der er omfattet af 7, skal anmelde sig til Miljøstyrelsen. Anmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger: 1) Virksomhedens navn og beliggenhedsadresse, CVR-nummer og P-nummer, e-mailadresse til virksomhedens hovedpostkasse samt e-mailadresse til den medarbejder som er ansvarlig for udarbejdelse af det grønne regnskab og adressen på virksomhedens hjemmeside, såfremt en sådan haves. 2) Er virksomheden en dattervirksomhed, oplyses endvidere navn og adresse på den umiddelbare moder- eller holdingvirksomhed samt andre moder- eller holdingvirksomheder med bestemmende indflydelse. 3) Oplysning om hvilken myndighed, der er tilsynsmyndighed for virksomheden. 4) Det eller de punkter på listen i bilag 1, som virksomheden er godkendt under. 5) Navne på medlemmer af virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende ledelsesorgan samt oplysning om, hvem der er påtegningsberettiget eller godkender regnskabet ved hjælp af digital signatur. 6) Angivelse af miljødataperioden, jf. 19. 7) Om virksomheden er registreret efter EMAS-forordningen, og i så fald oplysning om de registrerede miljørevisionsperioder. 8) Om virksomheden er certificeret efter ISO 14001, samt om datoen for denne certificering. Stk. 2. For virksomheder under stk. 1, nr. 7 og 8, skal tillige oplyses, hvem der fremkommer med en udtalelse om virksomhedens miljødata, jf. 10 og 17-18. Stk. 3. Virksomheder, der er omfattet af 7, skal til Miljøstyrelsen anmelde ændringer i de forhold, som er nævnt under stk.1, herunder at virksomheden ophører med at være omfattet af 7.

Anmeldelsen skal ske senest 4 uger efter ændringen. Ændring af en miljødataperiode skal dog ske ved anmeldelse til Miljøstyrelsen senest seks måneder før den nye miljødataperiode starter. Stk. 4. Virksomheder, som den 1. januar 2010 eller senere modtager endelig administrativ afgørelse om godkendelse efter lovens 33, og som er omfattet af 7, skal foretage anmeldelse, jf. stk.1, senest 8 uger efter at afgørelsen foreligger, jf. dog stk. 3. Regnskabets indhold 9. Det grønne regnskab består af basisoplysninger, en miljødatadel og en miljøberetning. Miljødatadelen skal omfatte en miljødataperiode. Miljøberetningen omfatter tre miljødataperioder. Stk. 2. Det grønne regnskab skal indeholde følgende basisoplysninger: 1) Virksomhedens navn og beliggenhedsadresse, CVR-nummer og P-nummer, og adresse på virksomhedens hjemmeside eller anden oplysning om kontakt vedrørende indholdet af det grønne regnskab. Er virksomheden en dattervirksomhed, oplyses endvidere navn og adresse på den umiddelbare moder- eller holdingvirksomhed samt andre moder- eller holdingvirksomheder med bestemmende indflydelse. 2) Virksomhedens branchebetegnelse samt det eller de punkter på listen i bilag 1, som virksomheden er godkendt under samt oplysning om, hvilken myndighed der er tilsynsmyndighed for virksomheden. 3) Oplysning om hovedaktivitet og væsentlige biaktiviteter. 4) Miljødataperioden, samt om virksomheden er certificeret (EMAS-forordningen eller ISO 14001), oplysning om den sidst registrerede miljørevisionsperiode, og hvem der foretager kvalitetsvurderingen af miljødata, jf. 10 og 17-18. Stk. 3. Når det elektroniske rapporteringssystem er stillet til rådighed, jf. 23, anses oplysningerne i stk. 2 for at være afgivet ved anmeldelsen efter 7. Miljødata 10. Ikke-certificerede virksomheder skal for den enkelte virksomhed afgive følgende oplysninger i miljødatadelen af det grønne regnskab: 1) Art og mængde af forurenende stoffer, der udledes til luft. 2) Art og mængde af forurenende stoffer, der udledes til jord, jf. PRTR-forordningens artikel 6. 3) Art og mængde af forurenende stoffer, der udledes til vand, fordelt på udledning til behandling på et spildevandsanlæg uden for virksomheden og udledning til overfladerecipient. 4) Virksomhedens affaldsmængde, fordelt på farligt og ikke-farligt affald, med angivelsen af om affaldet nyttiggøres eller bortskaffes. 5) Ved grænseoverskridende transport af farligt affald angives navn og adresse på den, der nyttiggør eller bortskaffer affaldet, samt adressen på det sted, hvor affaldet i slutfasen modtages til nyttiggørelse eller bortskaffelse. 6) Oplysninger om de i nr. 1-3 nævnte parametre i forbindelse med uheld og andre utilsigtede udledninger. Stk. 2. Miljødatadelen skal tillige indeholde en opgørelse af virksomhedens væsentlige forbrug af energi, vand og råvarer. Stk. 3. Hvis virksomheden anser udledningen for at være væsentlig, skal den angive udledning af de i bilag 2 nævnte stoffer, fordelt på de i stk. 1, nr. 1-3 metoder, uanset om den i bilag 2 angivne tærskelmængde er overskredet. Stk. 4. Virksomheden skal vurdere, om dens affaldsmængder er væsentlige, uanset mængden. Hvis affaldsmængden overstiger 2 tons farligt affald eller 2.000 tons ikke-farligt affald, skal mængden dog altid angives, jf. stk. 1, nr. 4.

Miljødata for certificerede virksomheder 11. Certificerede virksomheder afgiver for hver enkelt virksomhed de oplysninger, som efter PRTR-forordningen skal afgives til det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR-registret). For de i bilag 2 nævnte stoffer angives art og mængde, for affald afgives oplysningerne som angivet i 10, stk. 1, nr. 4-5. Miljøberetning 12. Miljøberetningen skal afgives for den enkelte virksomhed eller hele koncernen (CVR-nr.). Den skal omfatte ledelsens redegørelse for virksomhedens: 1) Miljøpolitik 2) Miljøforhold, der medfører væsentlige miljøpåvirkninger. 3) Miljømål i forhold til de væsentlige miljøforhold samt virksomhedens overvejelser om, hvordan disse miljøpåvirkninger kan reduceres. 4) Indsats og resultater samt overensstemmelse med miljømål, herunder redegørelse for virksomhedens (koncernens) løbende miljøteknologiske forbedringer. Stk. 2. Miljøberetningen skal tillige omfatte en redegørelse for udviklingen i væsentlige virksomhedsspecifikke nøgletal for udvalgte miljøforhold. Det skal fremgå af redegørelsen, hvorfor virksomheden har udvalgt de pågældende miljøforhold. Stk. 3. Miljøberetningen kan indberettes som en eller flere tekstfiler. Miljøberetning for certificerede virksomheder 13. Virksomheder, der er registreret efter EMAS-forordningen, kan erstatte miljøberetningen med EMAS-miljøredegørelsen. 14. Virksomheder, der er certificeret efter den internationale standard ISO 14001, kan i stedet for en miljøberetning benytte den dokumentation, der implementerer, understøtter og kontrollerer virksomhedens aktiviteter og procedurer i forbindelse med dens miljøledelsessystem. Dokumentationen skal indeholde de oplysninger, som fremgår af 12, stk. 1. Dokumentationen skal regelmæssigt og mindst ved afslutningen af tre miljødataperioder opdateres og evalueres af virksomheden. Oplysningernes form 15. Oplysningerne efter 9-14 afgives i et format, som kan anvendes af det elektroniske rapporteringssystem efter 23. 16. Det grønne regnskab skal afgives på dansk. For oplysningerne nævnt i 10 skal det angives, om værdierne er målt, beregnet eller anslået. Stk. 2. Analyse- eller beregningsmetode skal angives for værdier, der er målt eller beregnet, når oplysningerne skal afgives til PRTR-registret. Stk. 3. Virksomhedens oplysninger nævnt i 10, stk. 1, nr. 1-3, skal angives i absolutte tal, regnet for hele miljødataperioden. Stk. 4. Oplysninger om stoffer kan samles mængdemæssigt i stofgrupper, eventuelt efter stoffernes farlighed. Oplysninger om forurenende stoffer, som fremgår af bilag 2, samt affaldsmængder, der skal indgå i PRTR-registret, skal dog afgives i den form, forordningen foreskriver. Stk 5. Baggrundsdata og beskrivelsen af den metode, der er anvendt i forbindelse med dataindsamlingen, skal opbevares på virksomheden i mindst fem år efter afslutningen af miljødataperioden.

Kvalitetsvurdering 17. Tilsynsmyndigheden, jf. 19, stk. 2, vurderer kvaliteten af miljødata med hensyn til deres fuldstændighed, konsistens og troværdighed, og udarbejder en udtalelse til regnskabets miljødatadel, der sendes til virksomheden, således at virksomheden får adgang til at kommentere udtalelsen og kan udarbejde ændringer i det grønne regnskab, hvis virksomheden ønsker det. Stk. 2. Tilsynsmyndighedens kvalitetssikring af miljødata skal udformes på grundlag af myndighedens kendskab til virksomhedens miljøforhold og godkendelsens vilkår. Stk 3. Tilsynsmyndighedens udtalelse omkring kvalitetsvurderingen af miljødata skal indgå i virksomhedens grønne regnskab. 18. Certificerede virksomheder kan lade den, der verificerer virksomhedens miljøredegørelse, indtræde i tilsynsmyndighedens opgaver efter 17. Tidsfrister 19. Virksomheden afgiver miljødata for hver miljødataperiode og en miljøberetning en gang hvert tredje år for tre sammenhængende miljødataperioder. Oplysninger, der skal indgå i PRTR-registret skal dog afgives for det tidsrum, forordningen foreskriver. Stk. 2. Ikke-certificerede virksomheder indsender deres udkast til grønt regnskab (miljødatadelen hvert år og miljøberetningen eller den i 13-14 nævnte dokumentation, når denne udarbejdes) til den myndighed, der efter loven fører tilsyn med virksomheden, således at tilsynsmyndigheden har udkastet i hænde senest ti uger efter miljødataperiodens afslutning. Stk. 3. Tilsynsmyndigheden kvitterer for modtagelsen af det i stk. 2 nævnte materiale. Kvitteringen skal indeholde oplysning om tilsynsmyndighedens sagsbehandlingstid. Stk. 4. Tilsynsmyndighedens udtalelse skal være virksomheden i hænde senest otte uger efter at myndigheden har modtaget udkastet til det grønne regnskab. Stk. 5. Tilsynsmyndigheden kan forlænge fristerne i stk. 1 og 3. Tilsynsmyndighedens udtalelse skal dog være virksomheden i hænde senest tre dage inden fristen i 20 udløber. Fristerne i stk. 3 kan alene forlænges, hvis virksomheden er indforstået hermed. Stk 6. En certificeret virksomhed indsender sit udkast til grønt regnskab til den akkrediterede EMAS- eller ISO 14001-verifikator, således at verifikator har udkastet i hænde senest ti uger efter miljødataperiodens afslutning. Stk 7. Verifikators udtalelse skal være virksomheden i hænde senest otte uger efter at verifikator har modtaget udkastet til det grønne regnskab. 20. Virksomheden sender det grønne regnskab og tilsynsmyndighedens eller verifikators udtalelse samlet til Miljøstyrelsen senest seks måneder efter udløbet af miljødataperioden. Offentliggørelse 21. Miljøstyrelsen offentliggør de modtagne grønne regnskaber med tilsynsmyndighedens udtalelse i styrelsens edb-informationssystem. Stk. 2. Hvis virksomheden har en hjemmeside, skal det grønne regnskab tillige offentliggøres her sammen med tilsynsmyndighedens udtalelse.

Kapitel 4 Frivillige grønne regnskaber 22. Ønsker en virksomhed, som ikke er forpligtet til at udarbejde grønt regnskab, at få offentliggjort et grønt regnskab ved Miljøstyrelsens foranstaltning, skal virksomheden udarbejde regnskabet efter bestemmelserne i 7-21. Stk. 2. Første gang en virksomhed indsender et frivilligt grønt regnskab skal de i 8 nævnte oplysninger medsendes til Miljøstyrelsen. Stk. 3. Hvis virksomheden for efterfølgende år indsender frivilligt grønt regnskab, skal ændringer i de i stk. 2 nævnte oplysninger medsendes. Kapitel 5 Fælles bestemmelser Elektronisk rapportering 23. Når der er stillet et elektronisk rapporteringssystem til rådighed, skal det anvendes. Miljøstyrelsen offentliggør på sin hjemmeside, om rapporteringssystemet er til rådighed. Fortrolighed 24. Miljøstyrelsen kan bestemme, at oplysninger, der efter denne bekendtgørelse eller PRTRforordningen skal rapporteres til Miljøstyrelsen, ikke skal offentliggøres, hvis de kan undtages fra aktindsigt efter offentlighedsloven, forvaltningsloven eller lov om aktindsigt i miljøoplysninger. Stk. 2. Miljøstyrelsen kan bestemme, at miljødata ikke skal offentliggøres, mod at virksomheden angiver oplysninger om forbrug af energi, vand og råvarer, jf. 10, stk. 2, i relative tal for året med udgangspunkt i et basisår som indeks 100. Basisåret skal angives. For virksomheder, der ikke tidligere har aflagt grønt regnskab, er basisåret det kalenderår, der ligger umiddelbart forud for det første grønne regnskabsår. Stk. 3. Virksomheder, der ønsker at udelade oplysninger efter stk. 1, skal fremsende en skriftlig anmodning herom til Miljøstyrelsen samtidig med, at den fremsender de øvrige oplysninger til offentliggørelse. Virksomheden skal skriftligt begrunde sin anmodning. Det skal fremgå af anmodningen, hvorfor virksomheden finder det nødvendigt at undlade offentliggørelse. Stk. 4. Ændrer virksomheden metoder eller grundlag for måling eller opgørelse af indekserede tal, skal dette oplyses sammen med en forklaring om årsagen hertil og betydningen heraf for regnskabet. For den miljødataperiode, fra hvilket skiftet sker, foretages og gengives i regnskabet en opgørelse efter både den hidtidige og den nye metode eller grundlag. Kapitel 6 Tvangsbøder 25. Undlader bestyrelsen, direktionen eller tilsvarende ledelsesorgan i rette tid at indsende grønt regnskab til Miljøstyrelsen, eller mangler et grønt regnskab eller en indrapportering af PRTR-data oplysninger, som skal fremgå, kan Miljøstyrelsen som tvangsmiddel pålægge den eller de ansvarlige herfor ugentlige eller månedlige tvangsbøder. Kapitel 7 Klage over afgørelser 26. Afgørelser efter denne bekendtgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Kapitel 8 Straf 27. Med bøde straffes virksomhedens bestyrelse, direktion eller tilsvarende ledelsesorgan, som er ansvarlig for det grønne regnskab, der 1) undlader at indsende oplysninger til PRTR-registret, jf. 5, 2) undlader at grønt regnskab til Miljøstyrelsen, eller 2) indsender et grønt regnskab, der ikke overholder kravene i kapitel 3. Stk. 2. Stk. 1 gælder alene for virksomheder omfattet af 1. Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Kapitel 9 Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 28. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010. Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves: 1) Bekendtgørelse nr. 1515 af 14. december 2006 om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab, 2) Bekendtgørelse nr. 132 af 7. februar 2007 om et register over udledning og overførsel af forurenende stoffer (PRTR). 29. Virksomheder på bilag 1 i denne bekendtgørelse, som havde pligt til at udarbejde grønt regnskab efter bekendtgørelse om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab, skal senest den 1. juli 2010 anmelde deres miljødataperiode, jf. 19, stk. 1, til Miljøstyrelsen. Stk. 2. Virksomheder omfattet af stk. 1 skal aflevere de første miljødata og den første miljøberetning efter denne bekendtgørelse, når den første miljødataperiode er udløbet, og herefter skal en miljøberetning afleveres hvert tredje år. Stk. 3. Hvis en virksomhed, der er omfattet af stk. 1, tillige er omfattet af omfattet af EMAS-forordningen eller af ISO 14001 miljøledelsessystemstandarden, skal virksomheden første gang aflevere miljødata ved afslutningen af den første miljødataperiode, jf. dog 19, stk. 1, 2. pkt. Den første miljøberetning afgives ved afslutningen af den igangværende registrerede miljørevisionsperiode. Stk. 4. Virksomheder omfattet af stk. 1 kan anmelde til Miljøstyrelsen, at de ønsker at aflevere grønt regnskab for regnskabsåret 2009 efter reglerne i denne bekendtgørelse sammen med den første miljøberetning efter denne bekendtgørelse, jf. stk. 2. Virksomhederne skal benytte det elektroniske rapporteringssystem til denne rapportering. Anmeldelse skal ske samtidig med anmeldelsen af miljødataperioden, jf. stk. 1. Stk. 5. Virksomheder, der er anmeldt i medfør af bekendtgørelse om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab, skal ikke foretage ny anmeldelse efter stk.1. 30. Virksomheder på bilag 1 i denne bekendtgørelse, som havde pligt til at udarbejde grønt regnskab efter bekendtgørelse om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab, skal indsende det grønne regnskab for det regnskabsår, der slutter i 2009, til Miljøstyrelsen, jf. også 29, stk. 4. Stk. 2. Virksomheder, som havde pligt til at udarbejde grønt regnskab efter bekendtgørelse om visse listevirksomheders pligt til at udarbejde grønt regnskab, men som ikke er omfattet af bilag 1 til denne bekendtgørelse, skal kun indsende grønt regnskab for 2009, hvis regnskabsåret ikke følger kalenderåret. Det grønne regnskab skal i så fald omfatte den del af 2009, som indgår i regnskabsåret, der afsluttes i 2009. Regnskabet indsendes til Miljøstyrelsen.

31. Virksomheder, der er omfattet af bilag 1, og som modtager deres miljøgodkendelse efter den 1. januar 2010, indsender miljødatadelen af det grønne regnskab for den første fulde miljødataperiode og miljøberetningen for de første tre miljødataperioder efter modtagelsen af miljøgodkendelsen. Hvis virksomheden er omfattet af PRTR-forordningen, skal den indsende sine PRTR-data for det pågældende kalenderår, uanset om den har været i drift hele året. Miljøministeriet, den TROELS LUND POULSEN

Bilag 1 Liste over godkendelsespligtig virksomhed, som skal udarbejde grønt regnskab A Fremstilling og forarbejdning af jern, stål og metal samt overfladebehandling af metaller og plast A 101. Jernværker (råjern), stålværker og stålvalseværker. (i) (s) A 102. Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mere end 20 tons pr. dag. (i) (s) A 103. Jern- og stålstøberier med en produktionskapacitet på mindre end eller lig med 20 tons pr. dag. (s) A 104. Virksomheder, der smelter, støber, raffinerer, legerer m.v. ikke-jern metaller (herunder skrot og returgods) med en smeltekapacitet, der overstiger 4 tons pr. dag for bly og cadmium tilsammen, eller med en smeltekapacitet, der overstiger 20 tons pr. dag for andre ikke-jern metaller end bly og cadmium tilsammen. (i) (s) A 105. Virksomheder, der smelter, støber, raffinerer, legerer m.v. ikke-jern metaller (herunder skrot og returgods) med en smeltekapacitet, der er mindre end eller lig med 4 tons pr. dag for bly og cadmium tilsammen, eller med en smeltekapacitet, der er mindre end eller lig med 20 tons pr. dag for andre ikke-jern metaller end bly og cadmium tilsammen, dog med undtagelse af virksomheder af håndværksmæssig karakter, herunder guld- og sølvsmedjer. A 106. Virksomheder, der producerer andre metaller end jern fra malm, koncentrater og sekundære råmaterialer ved hjælp af metallurgiske, kemiske eller elektrolytiske processer. (i) (s) A 107. Smedjer med hamre, hvis slagenergi overstiger 50 kj pr. hammer, når den samlede indfyrede effekt i ovnene samtidig overstiger 20 MW. (i) A 108. Virksomheder, der pålægger et beskyttelseslag af smeltet metal, herunder varmforzinkningsvirksomheder, når mængden af materiale, som skal pålægges smeltet metal, overstiger 2 tons pr. time. (i) (s) A 109. Virksomheder, der foretager overfladebehandling af metaller og plastmaterialer ved hjælp af en elektrolytisk eller kemisk proces, når det samlede volumen af de anvendte kar (forbehandlingsbade, procesbade og aftræksbade, men eksklusive skyllekar) overstiger 30 m 3. (i) A 110.

Anlæg til ristning eller sintring af malm, herunder svovlholdig malm. (i) (s) B. Forarbejdning af visse råstoffer B 101. Cementfabrikker. (i) (s) B 102. Glasværker og virksomheder, der fremstiller glasfibre, inklusive fremstilling af glasuldsfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag. Mineraluldsfabrikker og virksomheder der smelter mineralske stoffer, inklusive fremstilling af mineralfibre, hvor smeltekapaciteten er på mere end 20 tons pr. dag. (i) (s) B 103. Virksomheder, der fremstiller keramiske produkter ved brænding, f.eks. tagsten, mursten, ildfaste sten, fliser, stentøj, porcelæn, klinker, glaserede rør, samt molerværker, hvis virksomheden har en produktionskapacitet på mere end 75 tons pr. dag, eller hvis virksomheden har en ovnkapacitet (ovnstørrelse) på mere end 4 m 3 og en sættekapacitet på mere end 300 kg pr. m 3. (i) B 104. Virksomheder, der fremstiller kulstof (fuldbrændt kul) eller elektrografit ved forbrænding eller grafitisering. (i) B 105. Anlæg til udvinding af asbest eller fremstilling af produkter af asbest. (i) (s) B 106. Kalkværker og kridtværker med en produktionskapacitet på mere end 50 t/dag. (i) C. Indvinding og behandling af mineralolie, mineralolieprodukter og naturgas C 101. Raffinaderier, der behandler mineralolie, og anlæg for indvinding af mineralolie, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i) (s) C 102. Anlæg for indvinding, lagring, behandling eller oparbejdning af naturgas og gas, herunder på de kystnære dele af søterritoriet. (i) C 104. Tjæredestillationsanlæg. (s) D. Kemisk og biologisk fabrikation m.v. D 101. Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller organiske eller uorganiske kemiske stoffer, produkter eller mellemprodukter, herunder enzymer. (i) (s) D 102.

Petrokemisk industri. (i) (s) D 103. Kunstgødningsfabrikker. (i) D 104. Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller lægemidler. (i) (s) D 105. Virksomheder, der ved en kemisk eller biologisk proces fremstiller farvestoffer, tilsætningsstoffer eller hjælpestoffer, herunder til levnedsmiddelindustrien. (i) (s) D 106. Virksomheder, der fremstiller basisplantebeskyttelsesmidler eller biocider. (i) (s) D 107. Virksomheder, der fremstiller skumplast eller andre polymere materialer. (i) E. Oparbejdning af vegetabilske råvarer E 101. Cellulosefabrikker og papirmassefabrikker. Papirfabrikker og papfabrikker med en produktionskapacitet på mere end eller lig med 20 tons/dag. (i) (s) E 102. Virksomheder, der foretager forbehandling (vask, blegning eller mercerisering) eller farvning af fibre eller tekstilstoffer med en behandlingskapacitet på mere end 10 tons pr. dag. (i) E 103. Oliemøller og andre anlæg for raffinering eller behandling af vegetabilske olier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (s) E 104. Sprit- og gærfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) E 105. Sukkerfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) (s) E 106. Bryggerier og mineralvandsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) E 107. Brødfabrikker og engrosbagerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) E 108.

Kartoffelmelsfabrikker med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) E 109. Møllerier med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) E 110. Andre virksomheder, der foretager behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af vegetabilske råstoffer med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 300 tons pr. dag i gennemsnit på kvartalsbasis. (i) F. Oparbejdning af animalske råvarer F 101. Slagterier med en kapacitet til produktion af slagtekroppe, herunder slagtet fjerkræ, på mere end 50 tons pr. dag. (i) (s) F 102. Virksomheder, der foretager behandling og forarbejdning med henblik på fremstilling af levnedsmidler på basis af animalske råstoffer (bortset fra mælk) med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 tons pr. dag. (i) F 103. Fiskemelsfabrikker og kødfoderfabrikker (destruktionsanstalter), herunder benmelsfabrikker, blodmelsfabrikker, blodplasmafabrikker og fjermelsfabrikker med en behandlingskapacitet på mere end 10 tons pr. dag. (i) (s) F 104. Garverier med en behandlingskapacitet for færdige produkter på mere end 12 tons pr. dag. (i) F 105. Virksomheder for behandling og forarbejdning af mælk eller flydende mælkefraktioner, når den modtagne mængde mælkebaseret råvare er på mere end 200 tons pr. dag i gennemsnit på årsbasis. Eksempelvis mejerier og virksomheder for fremstilling af ost, tørmælk, smør og smørblandingsprodukter. (i) (s) F 106. Virksomheder i øvrigt for fremstilling af skaldyrs- eller fiskeprodukter, herunder konserverede og dybfrosne produkter, med en kapacitet til produktion af færdige produkter på mere end 75 tons pr. dag. (i) G. Kraft- og varmeproduktion G 101. Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt på mere end 50 MW. (i) G 102.

Koksværker. (i) (s) G 103. Kulforgasningsanlæg og likvificeringsanlæg. (i) (s) H. Flyvepladser Ingen J. Andre listevirksomheder J 101. Industriel udvinding eller fremstilling af protein eller pektin. (i) (s) J 104. Virksomheder, der behandler overflader på stoffer, genstande eller produkter under anvendelse af organiske opløsningsmidler, navnlig med henblik på afpudsning, bejdsning, påtrykning, coating, affedtning, imprægnering, kachering, lakering eller rensning, med en forbrugskapacitet med hensyn til organiske opløsningsmidler på mere end 150 kg pr. time eller mere end 200 tons pr. år. (i) K. Nyttiggørelse og bortskaffelse af affald K 101. Anlæg der nyttiggør farligt affald 2 ) efter en af metoderne R1, R5, R6, R8 eller R9, som nævnt i bilag 6B til affaldsbekendtgørelsen 3 ), med en kapacitet på mere end 10 tons/dag. (i) K 102. Anlæg for bortskaffelse af farligt affald 2 ) efter en af metoderne D1 - D9 eller D11 - D13, som nævnt i bilag 6A til affaldsbekendtgørelsen 3 ). (i) K 103. Anlæg til biologisk eller fysisk-kemisk behandling, som defineret i pkt. D8 og D9 i bilag 6 A til affaldsbekendtgørelsen 3 ), af ikke-farligt affald forud for bortskaffelse med en kapacitet på mere end 50 tons affald pr. dag. (i) K 104. Shredderanlæg. (s) K 105. Deponeringsanlæg for ikke-farligt affald, som enten modtager mere end 10 tons affald pr. dag, eller som har en samlet kapacitet på mere end 25.000 tons, med undtagelse af anlæg for deponering af inert affald 4 ). (i) K 106. Anlæg til forbrænding af dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time. (i) (s) K 107.

Anlæg, der forbrænder andet ikke-farligt affald end dagrenovations- eller dagrenovationslignende affald, med en kapacitet på mere end 3 tons pr. time. -------------------------------------------------------------------------------- 2) Farligt affald som defineret i bekendtgørelse om affald. 3) Bekendtgørelse om affald. 4) Ved inert affald forstås affald, der ikke undergår signifikante fysiske, kemiske eller biologiske forandringer, jf. Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april 1999 om deponering af affald.

Bilag 2 Fortegnelse over forurenende stoffer [1] Nr. CAS-nummer Forurenende stof [2] Udledningstærskel (kolonne 1) kg/år til luft (kolonne 1a) til vand (kolonne 1b) til jord (kolonne 1c) 1 74-82-8 Methan (CH 4 ) 100 000 -[3] - 2 630-08-0 Kulmonoxid (CO) 500 000 - - 3 124-38-9 Kuldioxid (CO 2 ) 100 mio. - - 4 Hydrofluorcarboner 100 - - (HFC) [4] 5 10024-97-2 Dinitrogenoxid (N 2 O) 10 000 - - 6 7664-41-7 Ammoniak (NH 3 ) 10 000 - - 7 Andre flygtige organiske 100 000 - - forbindelser end methan (NMVOC) 8 Nitrogenoxider 100 000 - - (NO x /NO 2 ) 9 Perfluorcarboner (PFC) 100 - - [5] 10 2551-62-4 Svovlhexafluorid (SF 6 ) 50 - - 11 Svovloxider (SO x /SO 2 ) 150 000 - - 12 Total kvælstof - 50 000 50 000 13 Total fosfor - 5 000 5 000 14 Hydrochlorfluorcarboner 1 - - (HCFC) [6] 15 Chlorfluorcarboner 1 - - (CFC) [7] 16 Haloner [8] 1 - - 17 Arsen og arsenforbindelser 20 5 5 (som As) [9] 18 Cadmium og cadmiumforbindelser 10 5 5 (som Cd) [9] 19 Chrom og chromforbindelser 100 50 50 (som Cr) [9] 20 Kobber og kobberforbindelser 100 50 50 (som Cu) [9] 21 Kviksølv og kviksølvforbindelser 10 1 1 (som Hg) [9] 22 Nikkel og nikkelforbindelser 50 20 20 (som Ni) [9] 23 Bly og blyforbindelser 200 20 20 (som Pb) [9] 24 Zink og zinkforbindelser 200 100 100 (som Zn) [9] 25 15972-60-8 Alachlor - 1 1

26 309-00-2 Aldrin 1 1 1 27 1912-24-9 Atrazin - 1 1 28 57-74-9 Chlordan 1 1 1 29 143-50-0 Chlordecon 1 1 1 30 470-90-6 Chlorfenvinfos - 1 1 31 85535-84-8 Chloralkaner, C 10 -C 13-1 1 32 2921-88-2 Chlorpyrifos - 1 1 33 50-29-3 DDT 1 1 1 34 107-06-2 1,2-dichlorethan (EDC) 1 000 10 10 35 75-09-2 Dichlormethan (DCM) 1 000 10 10 36 60-57-1 Dieldrin 1 1 1 37 330-54-1 Diuron - 1 1 38 115-29-7 Endosulfan - 1 1 39 72-20-8 Endrin 1 1 1 40 Halogenerede organiske - 1 000 1 000 forbindelser (som AOX) [10] 41 76-44-8 Heptachlor 1 1 1 42 118-74-1 Hexachlorbenzen (HCB) 10 1 1 43 87-68-3 Hexachlorbutadien - 1 1 (HCBD) 44 608-73-1 1,2,3,4,5,6-hexachlorcyclohexan 10 1 1 (HCH) 45 58-89-9 Lindan 1 1 1 46 2385-85-5 Mirex 1 1 1 47 PCDD + PCDF (dioxiner 0,0001 0,0001 0,0001 + furaner) (som Teq) [11] 48 608-93-5 Pentachlorbenzen 1 1 1 49 87-86-5 Pentachlorphenol (PCP) 10 1 1 50 1336-36-3 Polychlorerede biphenyler 0,1 0,1 0,1 (PCB) 51 122-34-9 Simazin - 1 1 52 127-18-4 Tetrachlorethylen (PER) 2 000 10-53 56-23-5 Tetrachlormethan (TCM) 100 1-54 12002-48-1 Trichlorbenzener (TCB) 10 1 - (alle isomerer) 55 71-57-8 1,1,1-trichlorethan 100 - - 56 79-34-5 1,1,2,2-tetrachlorethan 50 - - 57 79-01-6 Trichlorethylen 2 000 10-58 67-66-3 Trichlormethan 500 10-59 8001-35-2 Toxaphen 1 1 1 60 75-01-4 Vinylchlorid 1 000 10 10 61 120-12-7 Anthracen 50 1 1 62 71-43-2 Benzen 1 000 200 (som BTEX) [12] 200 (som BTEX) [12] 63 Bromerede diphenylethere - 1 1 (PBDE) [13] 64 Nonylphenol og no- - 1 1

nylphenolethoxylater (NP/NPE) 65 100-41-4 Ethylbenzen - 200 (som BTEX) [12] 66 75-21-8 Ethylenoxid 1000 10 10 67 34123-59-6 Isoproturon - 1 1 68 91-20-3 Naphthalen 100 10 10 200 (som BTEX) [12] 69 Organiske tinforbindelser - 50 50 (som total Sn) 70 117-81-7 Di-(2-ethylhexyl)phthalat 10 1 1 (DEHP) 71 108-95-2 Phenoler (som total C) - 20 20 [14] 72 Polycykliske aromatiske 50 5 5 kulbrinter (PAH) [15] 73 108-88-3 Toluen - 200 (som BTEX) [12] 200 (som BTEX) [12] 74 Tributyltin og tributyltinforbindelser - 1 1 [16] 75 Triphenyltin og triphenyltin-forbindelser - 1 1 [17] 76 Totalmængde organisk kulstof (TOC) (som total C eller COD/3) - 50 000-77 1582-09-8 Trifluralin - 1 1 78 1330-20-7 Xylener [18] - 200 (som BTEX) [12] 79 Chlorider (som total Cl) - 2 mio. 2 mio. 80 Chlor og uorganiske 10 000 - - chlorforbindelser (som HCl) 200 (som BTEX) [12] 81 1332-21-4 Asbest 1 1 1 82 Cyanider (som total CN) - 50 50 83 Fluorider (som total F) - 2 000 2 000 84 Fluor og uorganiske fluorforbindelser 5 000 - - (som HF) 85 74-90-8 Hydrogencyanid (HCN) 200 - - 86 Partikler (PM 10 ) 50 000 - - 87 1806-26-4 Octylphenoler og octylphenolethoxylater - 1-88 206-44-0 Fluoranthen - 1-89 465-73-6 Isodrin - 1-90 36355-1-8 Hexabromdiphenyl 0,1 0,1 0,1 91 191-24-2 Benzo(g,h,i)perylen - 1 -

NOTER TIL BILAG 2 [1] Udslip af forurenende stoffer, som henhører under flere kategorier af sådanne stoffer, skal rapporteres for hver enkelt kategori. [2] Ethvert forurenende stof, der er nævnt i bilag II, skal rapporteres som den samlede mængde af dette stof eller, hvis det forurenende stof er en del af en stofgruppe, som gruppens samlede mængde, medmindre andet er angivet. [3] En streg (-) betyder, at den pågældende parameter og medium ikke udløser rapporteringspligt. [4] Den samlede mængde af hydrogenfluorcarboner: Summen af HFC23, HFC32, HFC41, HFC4310mee, HFC125, HFC134, HFC134a, HFC152a, HFC143, HFC143a, HFC227ea, HFC236fa, HFC245ca, HFC365mfc. [5] Den samlede mængde af perfluorcarboner: Summen af CF 4, C 2 F 6, C 3 F 8, C 4 F 10, c-c 4 F 8, C 5 F 12, C 6 F 14. [6] Den samlede mængde af stoffer, inklusive deres isomere, der er nævnt i gruppe VIII i bilag I i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2037/2000 af 29. juni 2000 om stoffer, der nedbryder ozonlaget, EFT L 244 af 29.9.2000, s. 1, som ændret ved forordning (EF) nr. 1804/2003, EUT L 265 af 16.10.2003, s. 1. [7] Den samlede mængde af stoffer, inklusive deres isomerer, der er nævnt i gruppe I og II i bilag I til forordning (EF) nr. 2037/2000. [8] Den samlede mængde af stoffer, inklusive deres isomerer, der er nævnt i gruppe III og VI i bilag I til forordning (EF) nr. 2037/2000. [9] Alle metaller skal rapporteres som den samlede mængde af det pågældende metal i alle dets kemiske former i udslippet. [10] Halogenerede organiske forbindelser, som kan adsorberes i aktivt kul, udtrykt som chlorider. [11] Udtrykt som I-Teq. [12] De enkelte forurenende stoffer skal rapporteres, hvis tærsklen for BTEX (samlet parameter for benzen, toluen, ethylbenzen og xylener) overskrides. [13] Den samlede mængde af følgende bromerede diphenylethere: penta-bde, octa-bde og deca- BDE. [14] Den samlede mængde af phenoler og simple substituerede fenoler udtrykt som totalt kulstof. [15] Polycykliske aromatiske kulbrinter (PAH'er) skal måles med henblik på rapportering af udledning til luft som benzo(a)pyren (50-32-8), benzo(b)fluoranthen (205-99-2), benzo(k)fluoranthen (207-08-9), indeno(1,2,3-cd)pyren (193-39-5) (jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 850/2004 af 29. april 2004 om persistente organiske miljøgifte, EFT L 229 af 29.6.2004, s. 5).

[16] Den samlede mængde af tributyltin-forbindelser, udtrykt som mængden af tributyltin. [17] Den samlede mængde af tributyltin-forbindelser, udtrykt som mængden af triphenyltin. [18] Den samlede mængde af xylener (ortho-xylen, meta-xylen, para-xylen).