Grønt regnskab 2013 VRDO. Verdo Produktion A/S Kraftva rmeværket Randers

Transkript

1 VERDO Agerskellet Randers NV Tel. +L t1811 [email protected] Grønt regnskab 2013 Verdo Produktion A/S Kraftva rmeværket Randers VERDO Agerskellet Randers NV Tel [email protected] CVR-nr

2 Indhoidsfortegnelse 1. Basisoplysninger Navn, beliggenhed og ejerforhold Branchebetegnelse, listepunkt og tilsynsmyndighed Hovedaktiviteter og væsentlige biaktiviteter Miljødataperiode, certificering og revision Regnskabsprincipper 5 2. Miljødatadel Udledning af forurenende stoffer til luft Udledning af forurenende stoffer til jord Udledning af forurenende stoffer til vand 9 2.4Affald Grænseoverskridende transport af farligt affald Uheld og andre utilsigtede udledninger Forbrug af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer Andet Miljøberetning Verdos vision Verdos missiorn Miljøpolitik Med baggrund i ovenstående vil v Væsentlige miljøforhold Oversigt over miijøpvirkninger Miljømal Indsats og resultater Løbende miljøteknologiske forbedringer Erklæringer Ledelseserklæring 18 2

3 1. Basisoplysninger 1.1 Navn, beliggenhed og ejerforhold Dette grønne regnskab aflægges for Verdo Produktion AIS, Kraftvarmeværket Ran ders. I daglig tale kaldet KVR. Firmanavnet i Miljøgodkendelsen er Energi Randers, men i den nye organisation under Verdo kaldes Kraftvarmeværket Verdo Produktion AIS, Kulholmsvej. Beliggenhed: Verdo Produktion A/S Kulholmsvej Randers Nø CVR-nr P-nr Moderselskab: Verdo A/S Agerskellet Randers NV Telefon: Telefax: [email protected] Website: CVR-nr P-nr: Det ultimative moderselskab er den selvejende institution Verdo. Verdo S/I Agerskellet Randers NV CVR-nr P-nr

4 Grønt regnskab Verdo Produktion Bestyrelse: Formand Adm. direktør Kim Frimer Næstformand Kenneth Ruby Hovgaard Jeppesen Advokat Hans Christian Wenzelsen Direktion: Ingeniør Henrik Bøgh Nielsen Godkendelse af regnskabet: Selskabet tegnes af formanden eller næstformanden for bestyrelsen i forening med en direktør eller af den samlede bestyrelse. Grønne regnskaber godkendes ved hjælp af digital signatur af Produktionsassistent Dorte Odgrd Laustsen. 1.2 Branchebetegnelse, listepunkt og tilsynsmyndighed Branchebetegnelse: Produktion af elektricitet Listepunkt: GlOl, Kraftværker, varmeproducerende anlæg, gasturbineanlæg og gasmotoranlæg med en samlet indfyret effekt p mere end 50 MW. Godkende/ses- og tilsynsmyndighed: Miljøministeriet, Miljøstyrelsen Aarhus, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg. 1.3 Hovedaktiviteter og væsentlige biaktiviteter Hovedaktiviteter: Produktion af fjernvarme Produktion af el Biaktiviteter: Verdo Energy AIS aktiviteter p havnen i Randers. 1.4 M iljødata periode, certificering og revision Miljødataperiode: Miljødataperioden følger kalenderret. Certificering: Verdo Produktion A/S er ikke certificeret efter EMAS-forordningen eller ISO Revision: Miljødata underkastes ikke ekstern revision. VERDO

5 1.5 Regnskabsprincipper Miljøregnskabet er udarbejdet efter bestemmelserne i bekendtgørelse om visse virk somheders afgivelse af miljøoplysninger samt Miljøministeriets vejledning for gennem førelse af det europæiske PRTR.

6 2. Miljødatadel 2.1 Udledning af forurenende stoffer til luft CAS- Stof Enhed Metode Analyse Note nummer Methan (CH 4) kg E Kulmonoxid (CO) kg E Kuldioxid (CO 2) kg C NRB Hydrofluorcarboner (HFC) kg E Dinitrogenoxid (N20) kg E Ammoniak (NH 3) kg E Andre flygtige organiske kg E forbindelser end methan (NMVOC) Nitrogenoxider (NOxJNO 2) kg M CRM Pertluorcarboner (PFC) kg E Svovlhexafluorid (SF 5) kg E Svovloxider (SOxJSO 2) kg M CRM , Hydrochlorfluorcarboner kg E (HCFC) Chlorfluorcarboner (CFC) kg E Haloner kg E Arsen og arsenforbindel- kg E ser (som As) Cadmium og cadmium- kg E forbindelser (som Cd) Chrom og chromforbin- kg E delser (som Cr) Kobber og kobberforbin- kg E delser (som Cu) Kviksølv og kviksølvfor- kg E bindelser (som Hg) Nikkel og nikkelforbindel- kg E ser (som Ni) Bly og blyforbindelser kg E (som Pb) Zink og zinkforbindelser kg E (som Zn) Aldrin kg E Chlordan kg E Chlordecon kg E DDT kg E ,2-dichiorethan (EDC) kg E Dichiormethan (DCM) kg E Dieldrin kg E Endrin kg E Heptachlor kg E Hexachlorbenzen (HCB) kg E ,2,3,4,5,6-hexachlor- kg E cyclohexan (HCH) Lindan kg E Mirex kg E PCDD + PCDF (dioxiner + kg E furaner) (som Teg) Pentachlorbenzen kg E Pentachlorphenol (PCP) kg E Polychlorerede biphenyler kg E (PCB) Tetrachlorethylen (PER) kg E

7 CAS- Stof Enhed Metode Analyse Note nummer Tetrachiormethan (TCM) kg E Trichlorbenzener (TCB) kg E (alle isomerer) ,1,1-trichiorethan kg E ,1,2,2-tetrachiorethan kg E Trichiorethylen kg E Trichiormethan kg E Toxaphen kg E Vinylchlorid kg E Anthracen kg E Benzen kg E Ethylenoxid kg E Naphthalen kg E Di-(2-ethylhexyl)phthalat kg E (DEHP) Polycykliske aromatiske kg E kulbrinter (PAH) Chior og uorganiske kg E chlorforbindelser (som HG!) Asbest kg E Fluor og uorganiske fluor- kg E forbindelser (som HF) Hydrogencyanid (HCN) kg E Partikler (PM1O) kg M CRM Hexabromdiphenyl kg E Udledning af forurenende stoffer til jord CAS- Stof Enhed Metode Analyse Note nummer Total kvælstof kg E Total fosfor kg E Arsen og arsenforbindel- kg E ser (som As) Cadmium og cadmium- kg E forbindelser (som Cd) Chrom og chromforbin- kg E delser (som Gr) Kobber og kobberforbin- kg E delser (som Cu) Kviksølv og kviksølvfor- kg E bindelser (som Hg) Nikkel og nikkelforbindel- kg E ser (som Ni) Bly og blyforbindelser kg E (som Pb) Zink og zinkforbindelser kg E (som Zn) Alachior kg E Aldrin kg E Atrazin kg E Chiordan kg E Chiordecon kg E Chiorfenvinfos kg E Chioralkaner, C10-C13 kg E Chiorpyrifos kg E

8 CAS- Stof Enhed Metode Analyse Note nummer DDT kg E ,2-dichiorethan (EDC) kg E Dichlormethan (DCM) kg E Dieldrin kg E Diuron kg E Endosulfan kg E Endrin kg E Halogenerede organiske kg E forbindelser (som AOX) Heptachlor kg E Hexachlorbenzen (HCB) kg E Hexachlorbutadien kg E (HCBD) ,2,3,4,5,6-hexachlor- kg E cyclohexan (HCH) Lindan kg E Mirex kg E PCDD + PCDF (dioxiner + kg E furaner) (som Teg) Pentachlorbenzen kg E Pentachlorphenol (PCP) kg E Polychlorerede biphenyler kg E Simazin kg E Toxaphen kg E Vinylchlorid kg E Anthracen kg E Benzen kg E Bromerede diphenylethe- kg E re (PBDE) Nonylphenol og kg E nonylphenolethoxylater (NP/NPE) Ethylbenzen kg E Ethylenoxid kg E Isoproturon kg E Naphthalen kg E Organiske tinforbindelser kg E (som total Sn) Di-(2-ethylhexyl)phthalat kg E Phenoler (som total C) kg E Polycykliske aromatiske kg E kulbrinter (PAH) Toluen kg E Tributyltin og tributyltin- kg E forbindelser Triphenyltin og triphe- kg E riyltin-forbindelser Trifluralin kg E Xylener kg E Chiorider (som total Cl) kg E Asbest kg E Cyanider (som total CN) kg E Fluorider (som total F) kg E Hexabromdiphenyl kg E

9 2.3 Udledning af forurenende stoffer til vand Udledning til behandling på et spildevandsanlæg uden for virksomheden: CAS- Stof Enhed Metode Analyse Note nummer Total kvælstof kg E Total fosfor kg E Arsen og arsenforbindel- kg E/C < 1,69 < 1,69 0,0869 ser (som As) Cadmium og cadmium- kg E/C < 0,674 < 0,674 0,00530 forbindelser (som Cd) Chrom og chromforbin- kg E/C < 20,2 < 20,2 0,1237 delser (som Cr) Kobber og kobberforbin- kg E/C < 33,7 < 33,7 0,0854 delser (som Cu) Kviksølv og kviksølvfor- kg E/C < 0,674 < 0,674 0,00623 bindelser (som Hg) Nikkel og nikkelforbindel- kg E/C < 16,9 < 16,9 0,0678 ser (som Ni) Bly og blyforbindelser kg E/C < 6,74 < 6,74 0,0737 (som Pb) Zink og zinkforbindelser kg E/C < 67,4 < 67,4 1,91 (som Zn) Alachlor kg E Aldrin kg E Atrazin kg E Chlordan kg E Chlordecon kg E Chlorfenvinfos kg E Chloralkaner, C10-C13 kg E Chiorpyrifos kg E DDT kg E ,2-dichlorethan (EDC) kg E Dichlormethan (DCM) kg E Dieldrin kg E Diuron kg E Endosulfan kg E Endrin kg E Halogenerede organiske kg E forbindelser (som AOX) Heptachlor kg E Hexachlorbenzen (HCB) kg E Hexachiorbutadien (HCBD) kg E ,2,3,4,5,6-hexachior- kg E cyclohexan (HCH) Lindan kg E Mirex kg E PCDD + PCDF (dioxiner + kg E furaner) (som Teg) Pentachlorbenzen kg E Pentachlorphenol (PCP) kg E Polychlorerede biphenyler kg E (PCB) Simazin kg E Tetrachlorethylen (PER) kg E Tetrachiormethan (TCM) kg E Trichlorbenzener (TCB) kg E (alle isomerer) Trichlorethylen kg E

10 Grønt regnskab Verdo Produktion CAS- Stof Enhed Metode Analyse Note nummer Trichlormethan kg E Toxaphen kg E Vinylchlorid kg E Anthracen kg E Benzen kg E Bromerede diphenylethe- kg E re (PBDE) Nonylphenol og kg E nonylphenolethoxylater (NP/NPE) Ethylbenzen kg E Ethylenoxid kg E Isoproturon kg E Naphthalen kg E Organiske tinforbindelser kg E (som total Sn) Di-(2-ethylhexyl)phthalat kg E Phenoler (som total C) kg E Polycykliske aromatiske kg E kulbrinter (PAH) Toluen kg E Tributyltin og tributyltin- kg E forbindelser Triphenyltin og triphe- kg E nyltin-forbindelser Totalmængde organisk kg E/C kulstof (TOC) (som total C eller COD/3) Trifluralin kg E Xylener kg E Chlorider (som total CI) kg E/C < < Asbest kg E Cyanider (som total CN) kg E Fluorider (som total F) kg E Octylphenoler og oc- kg E tylphenolethoxylater Fluoranthen kg E Isodrin kg E Hexabromdiphenyl kg E Benzo(g,h,i)perylen kg E Sulfat kg C I 2 Noter: 1. Udledningerne er fra 2013 beregnet p baggrund af spildevandsanalyser og udledt spildevandsmængde. 2. Sulfat er ikke et PRTR-stof, men mængden er beregnet og oplyses, idet stoffet fremgår af virksomhedens spildevandstilladelse. Udledning til overfladerecipient: Kraftvarmeværket Randers har ingen udledning til overfladerecipient. 10

11 Grant regnskab Verdo Produktion 2.4 Affald Farligt affald: Behandling Enhed Metode Analyse Note Nyttiggørelse (R) Tons M Vejning Bortskaffelse (D) Tons M Vejning Ikke farligt affald: Behandling Enhed Metode Analyse Note Nyttiggørelse (R) Tons M Vejning i Nyttiggørelse (R) Tons M Vejning Nyttiggørelse (R) Tons M Vejning Noter: 1. Bundaske: Slaggen er et restprodukt fra brændsiet. Mængden afhænger derfor af årets forbrug samt af askeind holdet i brændsiet. Slaggen genan vendes til erstatning for sand og grus som opfyldningsmateriale eller som vejbygningsmateriale. 2. Gips: Gipsen fremkommer som et produkt af afsvovlingsprocessen. Den producerede mængde er afhængig af den forbrændte kulmængde samt svovlindholdet i kullene. Gipsen afhændes og anvendes til pro duktion af gipsplader. 3. Flyveaske: Asken stammer fra partikelrensning af røgen i kedlernes elektro filtre. Flyveaske genanvendes til erstatning for sand og grus som opfyldningsmateriale ved byggeri. øvrige affaldsmængder vurderes ikke at være væsentlige. Der er i 2013 afhentet liter Mineralske, ikke-chlorerede motor-, gear-, og smøreolier til genbrug samt fraktioner af brænd bart, isolering, jord og brokker, som alle er bortskaffet i overens stemmelse med Randers kommunes affaldsordninger. 2.5 Grænseoverskridende transport af farligt affald Kraftvarmeværket Randers har ingen grænseoverskridende transport af farligt affald i

12 Olieked Oliekedler Grønt regnskab Verdo Produktion 2.6 Uheld og andre utilsigtede udledninger Kraftvarmeværket Randers har ikke haft affald fra uheld eller andre utilsigtede udled finger. 2.7 Forbrug af energi, vand, råvarer og hjælpestoffer Forbrug af energi: Eget forbrug Enhed Metode Note El MWh M El til fjernvarme cirkulationspumper MWh M Fjernvarme MWh M Noter: 1. El: Egetforbruget skal ses i sammenhæng med produktionen. Forbrug af vand: Enhed Metode Note Total tilget vandmængde m3 M Noter: 1. Vandforbruget påvirkes af vandtab i fjernvarmenettet. Forbrug af råvarer: Brændsel Enhed Metode Note Træflis Tons M Tør biomasse Tons M Kul Tons M ,0 632 Lossepladsgas Nm3 M Gasolie - Bioolie - m3 M ler m3 M Noter: 1. Forbrug af gasolie og bioolie er til reserve- og spidslastproduktion. 12

13 Afsvovlingsanlæg Afsvovlingsanlæg Afsvovlingsanlæg Afsvovlingsan Afsvovlingsanlæg Grønt regnskab Verdo Produktion Forbrug af hjælpestoffer: Hjælpestoffer Enhed Metode Note Saitsyre 30 % kg M Natronlud 30 h kg M Ammoniak kg M , Salt kg M Kalk kg M Natronlud - Ferriklorid - Nordfloc - Metalsorb - Dispersan - kg M læg kg M kg M 50,0 30,0 95,0 7 Liter M Liter M Noter: 1. Saltsyre og natronlud: Kemikalierne anvendes i forbindelse med fremstilling af spædevand til produktionsanlægget. Natronlud anvendes ogsl i sm mængder, til konditionering af kedlerne. 2. Ammoniak: Anvendes til konditionering af kondensatet fra værkets turbinevarmevekslere. 3. Salt: Anvendes i blødgøringsanlægget for spædevand til fjern varmesystemet. Forbruget er således afhængig af den til førte spædning til fjernvarmesystemet. 4. Kalk: Kalken indgår i selve afsvovlingsprocessen. Forbruget er afhængigt af kulforbruget samt svovlind holdet i kullene. 5. Natronlud Anvendes i spildevandsrensningsanlægget, og forbruget er derfor afhængig af spildevandsmængden. Bruges til at hæve ph-værdien for at f en bedre udfældning af Su spenderede partikler. 6. Ferriklorid Anvendes i spildevandsrensningsanlægget, og forbruget er derfor afhængig af spildevandsmængden. Bruges til hjælp for udfældning af tungmetaller. 7. Nordfloc Anvendes i spildevandsrensningsanlægget, og forbruget er derfor afhængig af spildevandsmængden. Er et flokule ringsmiddel, der fr partiklerne i spildevandet til at klumpe sammen. 8. Metalsorb Anvendes i spildevandsrensningsanlægget, og forbruget er derfor afhængig af spildevandsmængden. 13 VERDO

14 Oliekedler Grønt regnskab Verdo Produktion 9. Dispersan Anvendes i spildevandsrensningsanlægget, og forbruget er derfor afhængig af spildevandsmængden. Tilsættes for at undgå udfældning af kalk i rørsystemet. 28 Andet Produktion Enhed Metode Note El Brutto MWh M Fjernvarme MWh M Fjernvarme - MWh M Driftstimer Enhed Metode Note Kedel 1 h M Kedel 2 h M Generator h M Oliekedler h M

15 3. Miljoberetning 3.1 Verdos vision: Vi skaber grøn energi 3.2 Verdos mission: Vi vil skabe profitabel vækst gennem grøn energi. Og det vil vi via tilfredse kunder, forstærket produktudvikling og engagerede medarbejdere. 3.3 Miljøpolitik Vi vil være Danmarks grønneste energiselskab. Vi tilstræber at fremme grønne løsninger. Vi vælger en grøn løsning, hvis den stiller Verdo økonomisk bedre eller neu tralt. Vi vælger grønne løsninger, der p én gang gavner miljøet og vores omverden. 3.4 Med baggrund i ovenstående vil vi: Afsøge mulighederne for øget anvendelse af CO2 neutrale brændsler og energiformer, som ikke er kendte i dag. Tilstræbe udvikling, implementering og salg af energieffektive løsninger. Arbejde aktivt for at reducere emissioner. Tilstræbe at finde bæredygtige løsninger for genanvendelse af restprodukter og procesvand fra energiproduktion. Sikre mest mulig værdi for miljøet ved vores investeringer. Flere af Verdos forretningsomrder er indenfor miljøtung virksomhed, hvorfor vi, som et af Danmarks grønneste energiselskaber, har en klar holdning til miljøet samtidig med at vores miljømæssige indsats skal give mening for forretningen Verdo. P linje med vores værdier ligger det os p sinde at gøre tingene ordentligt. 3.5 Væsentlige miljøforhold Generelt indebærer produktionen af el og varme store ressourceforbrug og medfører udledninger af miljøbelastende stoffer til luft og vand. Som eksempel p ressourcefor brug kan nævnes brugen af brændsler, vand til procesforml, hjælpestoffer og kemi kalier til vandbehandling. Ved forbrændingen af fossile brændsler som kul og mineralsk olie udledes der kuldio xid (CO 2), svovldioxid (S0 2), kvælstofoxider (NOx), støv og en række sporstoffer. Mil jøeffekterne heraf er blandt andet drivhuseffekt og forsu ring. Verdo arbejder fortsat p at udfase disse brændsler. Rvareforbruget p KVR består i dag primært af træflis og anden fast biomasse til brændsel samt vand til procesforml. Forbruget af kalk i forbindelse med røggasrens ning er reduceret i takt med udfasningen af kul. Syre og lud anvendes til fremstilling af rent spædevand til kedler og fjernvarmenet. Spildevand ledes til kommunalt rensningsanlæg. 15

16 Mineraiprodukter søges genanvendt, idet bundasken genanvendes til erstatning for sand og grus som opfyldningsmateriale eller som vejbygningsmateriale. Flyveasken genanvendes som gødning eller deponeres. Gipsen fremkommer som et produkt af af svovlingsprocessen. Den producerede mængde er afhængig af den forbrændte kulmængde samt svovlindholdet i kullene. Gipsen afhændes og anvendes til produktion af gipsplader. Affald indsamles og sorteres til genbrug, forbrænding eller genbrug iht. Randers Kommunes affaldsregulativ. 3.6 Oversigt over miljopåvirkninger Luftemission Udledning af C02, S02, NOx, HF, Hd, støv og sporstoffer Brændsel sforbru g Den forbrugte (indfyrede) mængde brændse.l Vandforbrug Den tilførte mængde vand. Forbrug af hjælpestof fer Den forbrugte mængde af hjælpestoffer i proces serne. Egetforbrug Forbrug af el og varme til processer, belysning og opvarmning. 1 Spildevand Spildevand til kommunalt rensningsanlæg. - Produktion Den producerede rriæng de el og varme. Mineraiprodukter Producerede mængder flyveaske, bundaske og gips. Affald Sorteres og sendes til genanvendelse, forbræn ding eller deponering gennem den fælles af faldsbortskaffelse ved verdo. 3.7 Miljømål De overordnede ml og ende vil vi. fokusomrder fremgår af afsnittet Med baggrund i ovenst Der vil i løbet af de kommende r være særlig fokus p genanvendelse af procesvand og restprodukter fra energiproduktionen. Der er i 2012 fastsat ml for NOx emissionen for KVR. Ved at arbejde med brændsels sammensætning, luftoverskud, luftfordeling og brændselsfordeling er malet at komme under 0,4 g. NOx pr. kwh produceret el og varme. 16 ÆRDO

17 3.8 Indsats og resultater Malet, at komme under 0,4 g. NOx pr. kwh produceret el og varme, er delvist nået i 2012, hvilket fremgår af nedenstående grafiske afbildning over udviklingen gennem Der vil i de kommende r fortsat blive arbejdet med dette mal. NOx (g/kwh) 2012 : Q 3 q Der har de senere r været stor fokus p at reducerec0 2-emissionen fra KVR, og i rioden er udledningen reduceret fra tons til 465 tons. pe 3.9 Løbende miljøteknologiske forbedringer Løbende miljøteknologiske forbedringer (bedre kendt som BAT Best Available Tech nique) omfatter alle ændringer, systemer og miljøteknologiske forbedringer, der nedbringer miljøbelastningen. Med vedtagelse af IE-direktivet vil der fremover komme endnu mere fokus p denne del af miljøarbejdet, og Verdo vil derfor løbende forholde sig til anvendelsen af BAT. Alle større anlægsprojekter og driftsmæssige omstillinger evalueres med udgangs punkt i forbedringen afverdos samlede miljøbelastning. 17

18 4. Erklæringer 4.1 Ledelseserklæring Vi aflægger hermed grønt regnskab for Det grønne regnskab aflægges i overensstemmelse med bek. nr. 210 om visse virk somheders afgivelse af miljøoplysninger og tilhørende vejledning. Miljøberetningen er udarbejdet i 2012, og gengives i sin helhed i det grønne regnskab for Vi anser den valgte reg nskabspraksis for hensigtsmæssig, således at det grønne regn skab giver et retvisende billede af aktivitetens påvirkninger af miljøet og udviklingen heraf. Randers, den 30. maj 2014 HBNielsen Divisionsd irektør 18 VERDO