GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Referat for Det Grønne Råd Torsdag 02.03.2017 kl. 17.00-19.30 i grønt Idécenter Medlemmer Tom Vang Knudsen - MB Ole Skrald Rasmussen MB - afbud Eva Nielsen MB Susanne Palsig MB Tilforordnede Philip Hartmann BMF Pia Vendelholt Christensen BMF Nina Moesby Bennetsen - BMF Gitte Normann BMF - referent Trine Henriksen MB Michele Fejø MB Kim Wessel-Tolvig MB - afbud Boligselskabernes Sammenslutning Jan Stapelfeldt Weberg - afbud Boligselskabernes Sammenslutning Leon Friis Jørgensen Danmarks Naturfredningsforening Kurt Loftkjær - afbud Cyklistforbundet Benedicte Leyssac Dansk Ornitologisk Forening Knud Flensted Friluftsrådet Anne Merete Palmgren - afbud Medlemmer Fagbevægelsen Kai E. Andersen - afbud Erhvervssammenslutningen - ingen Grundejerforeningernes Sammenslutning - Flemming Bruun Grundejerforeningernes Sammenslutning Torben Sønnichsen - afbud Lokal Agende 21 - Kim Christiansen Suppleant Jesper B. Larsen Lokal Agenda 21 Kirsten Ilkjær Medlemmer udpeget af Byrådet Claus Wachmann - afbud Anne Backlund J. nr. 00.01.00G01 1
Nr. 1 Godkendelse af referat fra 24.11.2016 Referatet blev godkendt. Nr. 2 Borgerbudget Kong Hans Allé v/ Nina Moesby Bennetsen, Miljøafdelingen Forvaltningen har indstillet forslag til Miljøudvalget om, at gennemføre et borgerbudgetforløb på et grønt område syd for Kong Hans Allé. Området indgår i klimatilpasningen af Buddinge og skal ved skybrud rumme store mængder regnvand fra lokalområdet. Det rådgivende 17, stk. 4-udvalg for byliv og klimatilpasning af Buddinge har anbefalet, at borgerne får medansvar for udviklingen af de rekreative anlæg i området. Et borgerbudgetforløb er en metode til samskabelse der giver borgerne medansvar for områdets udvikling. Nina arbejder i Miljøafdelingen, Team klima og natur. Nina præsenterede projektet, ligesom det blev gjort på Miljøudvalgets møde 23.02.2017, hvor det blev vedtaget. Sagen sendes videre til ØU 14.03.2017. Nina viste power point som sendes ud med referatet. Forslaget om et borgerbudgetforløb på Kong Hans Allé er udsprunget af 17, stk. 4- udvalgets arbejde. I marts 2016 blev anvendelsen af området første gang diskuteret. Her diskuterede udvalget, bl.a., at borgerne skal have medansvar for udviklingen af området og at det skal defineres, hvordan det grønne område adskiller sig fra andre grønne områder i Buddinge. I november 2016 diskuterede udvalget et konkret forslag om et borgerbudget. Det er første gang i Gladsaxe vi vil prøve det, så det er et eksperiment. Et borgerbudget går kort fortalt ud på, at en kommune afsætter en sum penge og opstiller nogle overordnede rammer, hvorefter borgere udvikler idéer og stemmer om hvilke idéer, der skal udføres for de afsatte midler. Det er en anderledes måde at arbejde på, da beslutningen om hvilke projekter der skal gennemføres, tages af borgerne. I forslaget om at gennemføre borgerbudgetforløb på Kong Hans Allé er der afsat 125.000 kr. til projektet. Forvaltningen udarbejder nogle overordnede rammer, så området kan bruges af flest mulige. Politikerne orienteres løbende om arbejdet og de overordnede rammer. Det grønne område på Kong Hans Allé Det grønne område ligger på Kong Hans Allé, i midten af et område bestående af mange børnefamilier og unge da der ligger boliger, børnehus, SFO, Club 222 og Vadgård Skole. Vadgård Skole er et naturligt centrum i området. J. nr. 00.01.00G01 2
Det grønne område vil kunne bruges af mange, hvis det udover klimatilpasningen, indrettes efter brugernes ønsker. Derfor er det en god idé, at afprøve et borgerbudgetforløb her. Der er visse udfordringer da området deler matrikel med Børnehuset og Skolen. Derfor samarbejder By- og Miljøforvaltningen med Børne- og Kulturforvaltningen. Området står i dag relativt ufærdigt hen efter, at klimatilpasningsløsningerne er blevet etableret, og flere borgere har givet udtryk for, at der snart bør ske en synlig forandring af området. I foråret 2015 blev der første gang gravet i området, så forvaltningen vil gerne snart lave en synlig forandring. Forvaltningen har i efteråret 2016 sendt brev ud til borgere bosat i området omkring Kong Hans Allé. I foråret 2017 sker en synlig forandring af området, og kort herefter indledes arbejdet med borgerbudgetforløbet. Borgerbudgetforløb Begrebet borgerbudget stammer fra Brasilien. De seneste år er det blevet brugt i flere andre kommuner. De andre danske kommuners erfaringer med borgerbudgetforløb er, at det bl.a. har potentiale til at: Skabe lokalt engagement blandt borgere Bringe lokal viden i spil Styrke samarbejde mellem borgere og kommune By- og Miljøforvaltningen har forelagt idéen for ledelsen i BKF. Det er vigtigt at have dem med, da det er dem der ejer området. Ledelsen synes om forslaget, og kan se gode sammenhænge til det arbejde, BKF laver, bl.a. med Fremtidens skole, der bl.a. fokuserer på at bruge de lokale udearealer. Vadgård Skole er meget interesseret i projektet, og vil gerne deltage i processen. Faserne i et borgerbudgetforløb er typisk: Planlægning: Det bliver en helt ny måde at arbejde på som kræver en del arbejde i planlægningsfasen. En del af arbejdet i denne fase er, at finde ambassadører i området. Invitation: Det er meget vigtigt med kommunikation. Der skal sendes invitationer, der skal holdes samtaler og vi skal være gode til at lytte. Et borgerbudgetforløb er afhængig af at borgere har lyst til at deltage. Kommunikation og dialog er meget vigtigt i denne fase. Idéudvikling: Der sættes en afgrænset periode hvor borgerne idéudvikler og holder workshops. Forvaltningen har foreslået, at der holdes to workshops, hvor idéer kommer frem og borgerne får sparring på idéer. Efterbehandling: Forvaltningen kigger på de forslag der er kommet, og giver anbefalinger til rettelser hvis det er nødvendigt for, at projekterne er realiserbare. Afstemning: Der holdes en fest hvor projektstillere viser forslagene frem og borgere stemmer. Det er endnu ikke besluttet, hvem der er stemmeberettigede. Det besluttes i planlægningsfasen. J. nr. 00.01.00G01 3
Realisering: Her anlægges vinderprojektet/-projekterne. Det er endnu ikke besluttet om borgerne eller forvaltningen står for denne del. Evaluering: Erfaringer samles om borgerbudgetforløb som metode i kommunen. Denne fase er vigtig, da borgerbudgetforløbet gennemføres som et eksperiment. Forvaltningen har brug for at indsamle erfaringer og at evaluere for at finde ud af, om borgerbudgetforløb som metode i fremtiden kan anvendes andre steder i Gladsaxe. Foreløbig tidsplan Forår/sommer 2017 anlægger forvaltningen nogle landskabelige basisgreb (som danner rammen for, at området reelt kan bruges) og arrangerer en midlertidig aktivitet, for at sætte fokus på, at der sker noget i området. Efterår 2017 afholdes borgerbudgetforløbet Vinter 2017/2018 forberedes realisering. Forår 2018 realiseres vinderprojekt(er) Efterfølgende diskussion Trine tilføjede, at idéudvikling/efterbehandling er tænkt som, at folk kommer med idéer og forvaltningen bearbejder forslagene og giver folk besked på hvad der er muligt. Der vil være en løbende dialog. Benedicte foreslog, at man eventuelt kan bruge Gladsaxedagen til at gøre opmærksom på projektet. Knud tilføjede, at hvis området skal være med naturindhold, så lad være med at så. Tingene kommer af sig selv, bare et par uger senere, og giver stor naturværdi. Der kommer en biolog med i projektet fra naturteamet. Trine fortalte, at det er svært at beslutte, hvem der skal have stemmeret. Har Rådet forslag så må I meget gerne komme med dem. Det blev nævnt, at området ved Kong Hans Allé lige nu er langt fra noget der ligner et grønt område. Det er vigtigt der snart sker noget. Flere var enige om, at navnet Borgerbudget ikke lyder spændende og heller ikke beskrivende for indholdet. Kan vi finde på noget andet? Forslag modtages. Nr. 3 Staus på udbygningen af fjernvarmen v/ Pia Vendelholt Christensen, Miljøafdelingen Pia der er afdelingsleder for Miljøafdelingen, gav en status for fjernvarmeselskabernes udfordringer og for selve fjernvarmeudbygningen. J. nr. 00.01.00G01 4
Nord for Ringvejen er der forsyning fra Vestforbrænding og syd for Ringvejen er der forsyning fra Gladsaxe Fjernvarme. I øjbeblikket er der ingen udbygning nord for Ringvejen. Der er blevet gravet mange steder i forbindelse med nedlægning af fjernvarmerør, og alle huller har desværre lægget åbne alt for længe. Udfordringer på fjernvarmeområdet Der har været en hel del udfordringer med entreprenøren der har arbejdet for Gladsaxe fjernvarme. Samarbejdet er opsagt og der er kommet ny entreprenør i 2017. Udbygningstempoet er sat ned, som også medføre færre udgravninger. De påbegyndte arbejder forventes først færdige i 2020. De seneste godkendte projektforslag omfatter boliger primært langs Søborg Hovedgade. Der er 1.525 nye kunder, heraf 1.350 parcel- og rækkehuse. Udbygningsperioden er 2016-2020. Der er en meget pæn tilslutning på 80%, hvor enkelte veje er på 100%. Jo højere tilslutning jo bedre bliver økonomien efterfølgende. Byrådet har taget en beslutning om, at få fjernvarme i hele Gladsaxe, men det er ikke muligt i øjeblikket. Beregningsforudsætningerne som er udmeldt fra Energistyrelsen gør det ikke muligt, at godkende nye projektforslag. Beregningsforudsætningerne skal enten ændres eller priserne på gas og olie skal stige for at det giver en positiv samfundsøkonomi at blive tilsluttet fjernvarme. Fjernvarmesektoren generelt står over for andre udfordringer, idet der forventes at komme krav om en øget effektivisering af driften på ca. 5 procent. I regeringens strategi Forsyning for Fremtiden stilles der krav om selskabsgørelse af fjernvarmeselskaber og udskillelse fra den kommunale forvaltning fra jaunar 2018. Revisionsfirmaet PwC har oplyst, at dette formentlig udskydes til januar 2019 eller 2020. Hvad har vi gjort indtil nu Vi prøver hele tiden at finde nye områder hvor det kan gøres mere rentabelt. Gladsaxe fjernvarme har etableret et samarbejde med Gentofte fjernvarme fra 2015. Alle medarbejdere sidder fysisk sammen i Gentofte. Byrådet har vedtaget at få lavet en analyse med det formål, at undersøge hvilke synergigevinster, der kan opnås ved etablering af et fælles selskab med Gladsaxe Fjernvame og Gentofte Fjernvarme. Analysen konkluderer, at der er væsentlige synergigevinster ved etablering af et fælles selskab, men ligeledes med en anbefaling om først at gøre det, når der kommer lovkrav om det. I første omgang bør udelukkende etableres et fælles serviceselskab, hvor de to fjernvarmeforsyningers medarbejdere samles i en fælles driftsenhed, som varetager opgaver med udbygning, drift og administration for de to kommuner. Generelt om fjernvarmen J. nr. 00.01.00G01 5
Benedicte spurgte til, hvad der sker med retablering af cykelstier, fortove og veje efter opgravningerne til fjernvarmeledninger. Det er svært for især ældre og dem med barnevogne at færdes ude. Pia svarede, at kommunen er klar over det. Det var én af grundene til, at vi opsagde samarbejdet med den tidligere entreprenør. Kommunen har en garantiperiode i fem år efter færdiggørelse, denne periode er blevet forlænget. Der lægges først asfalt et år efter etableringen af hullerne, for at jorden kan sætte sig. Derfor kan det føles som meget lang tid, før end alt er i orden. Vi gør hvad vi kan for at rette på alle disse efterslæb. Knud spurgte om nogen ved, hvor meget fjernvarme der produceres og hvor meget der er i overskud. Pia svarede, at Vestforbrænding prøver at få lavet et produkt man kan vente med at afbrænde til når der er brug for det. Vi har stadig spildvarme om sommeren. Alt affaldsforbrændning bruges først. Knud opfordrede til, at få tal på det så vi kan sætte nogle mål fremover. Power point sendes med referatet ud. Nr. 4 EU udbud. Orientering om affaldsordninger v/ Pia Vendelholt Christensen, Miljøafdelingen I forbindelse med nyt EU udbud for indsamling af dagrenovation, haveaffald og storskrald har Miljøudvalget drøftet fremtidge affaldsordninger og serviceniveau for disse. Udvalget har blandt andet tilkendegivet, at de vil have en indsamlingsordning for madaffald til bioforgasning. Status på affaldsområdet Nyt tilag i 2016 er, at borgere kan lægge poser på låget af affaldsbeholderen til dagrenovation, til batterier og småt elektronik. Det er aftalt med Miljøudvalget, at der gives tilskud til boligområder så affaldsbeholdere kan graves ned, det resterende beløb skal beboerne selv betale. I Høje Gladsaxe er beholderne gravet ned og der er blevet langt pænere i området. Ændringer i det kommende udbud er indsamling af madaffald og tokammerbeholdere i parcel- og rækkehuse. Boligforeninger får en anden type beholder. Beholder til pap i parcel- og rækkehuse tilbydes som frivillig ordning. Beholder til glas i mindre etageejendomme der er for små til kuber. På Miljøudvalgets møde 23.02.2017 blev det anbefalet, at minimumskravet til biler på de tre entrepriser er, at de kører på gas og med biogascertifikater og at minimumskravet til biler på de tre entrepriser er elektrisk lift- og komprimatorsystem. J. nr. 00.01.00G01 6
På baggrund af disse beslutninger blev der fremsat et budgetønske om en takststigning på 456,- kr. per husstand per år. Noget af dette beløb går også til udvidelsen af Genbrugsstationen. Det Miljøudvalget har besluttet går godt i spænd med den gode udvikling affaldsområdet generelt er i. Gladsaxe er bl.a.den eneste kommune, hvor biler kan tanke gas. Tidsplan: 2017 gennemføres EU-udbud Juni 2018 er der kontraktstart April 2019 indsamling af madaffald Status på genanvendelsen er 35% i 2015 og målet er 54% i 2022 med madaffald og øvrige forbedringer som er højere end i ressourcestrategien på 50%. Benedicte havde ønske om, at der på kuberne vises og forklares, at der ikke må proppes pap i, da aviser og blade efterfølgende ikke kan komme ned. Trine bemærkede, at der på Miljøudvalgets møde havde været en diskussion om valg af biler. El er langt det bedste for at blive bæredygtige. Det passer ikke, at alt med gas er godt. Pia svarede, at der ikke er valgt el-biler endnu, da der stadig er mange børnesygdomme med dem. Måske kan el biler komme med i næste udbud. Michele nævnte, at det giver mening, at borgerne kan se der er en cyklus med madaffald til bioforgasning og skraldebilen der kan køre rundt på gas. Power point sendes med referatet ud. Nr. 5 Biofaktor i Gladsaxe v/ teknisk direktør Philip Hartmann Biofaktor er et tema i Kommuneplanen som er en aftale/politik for at få et grønnere præg i kommunen. En mere uddybende orientering og debat kommer på mødet 13.06.2017. Punktet om biofaktor kommer også på mødet med grundejeforeningerne 24.04.2017, og indgår i høringen om kommuneplanen. Der har været møde med Byrådet, hvor det blev diskuteret, hvordan Grønne Gladsaxe kommer med i kommuneplanen. Biofaktor er en objektiv måde at beskrive andelen af, hvor meget grønt der er i et bestemt område og hvor meget vi ønsker at fremme et grønnere præg. Lokalplanerne siger ikke meget om bynatur, så det er en ny måde at arbejde på for at få flere grønne friarealer og byrum. J. nr. 00.01.00G01 7
Biofaktor kan være en metode overfor bygherrer og kommunen selv, til at sikre den grønne udvikling af byen. Det kan bruges som styringsredskab og dialogværktøj for kommunen overfor større områder, ikke for det enkelte parcelhus. Bagsværdlund, Tobakken, møbelfabrikken m.fl. her kan den hjælpe til en dialog om et grønnere præg. Brugen af biofaktor skal drøftes med politikerne, grundejerforeninger m.fl. Knud nævnte, at han godt kan godt se problematikken, hvis der skal reguleres på hver enkelt matrikel. Men det vil være gavnligt, at kigge på fast belægning i haverne. Når en stor andel af en have er belagt med fliser, giver det problemer i forbindelse med meget regn. Sættes der faste grænser for nogle ting, f.eks. belægning, højner det niveauet for andre ting, f.eks. mere grønt. Philip svarede, at der er en afløbskoefficient, som er regler for hvor meget vand man på udlede på hver grund. Disse er ikke blevet håndhævet indtil nu. Benedicte mente, det vil være gavnligt med mere oplysning om naturen og hvordan det hele hænger sammen overfor folk. Mange kender ikke til det. Giv information i f.eks. Gladsaxe Bladet. Jesper nævnte, at LA 21 glædede sig over, at der med biofaktor kommer fokus på biologisk mangfoldighed. Det er vigtigt, at målet sættes så højt, at det ansporer til tiltag og ikke i stedet legitimerer et biologisk fattigt bymiljø. Den diskussion skal tages et andet sted. Det er et rigtig spændende værktøj med en økologisk funktionalitet, men som ikke kan stå alene. Mange andre temaer indgår også. Power point sendes ud med referatet. Nr. 6 Tanker om hvordan vi arbejder videre med form/indhold på møderne v/ Pia Vendelholt Christensen, Miljøafdelingen Miljøudvalget havde en drøftelse på deres møde i januar om form og indhold i Det Grønne Råds møder, og bad forvaltningen om at sætte en sag på Det Grønne Råds dagsorden, hvor vi drøfter ønsker og forventninger til fremtidge møder. Benedicte nævnte, at der ofte er mange punkter på dagsordenen, så det er svært at få tid til diskussion. Fire møder om året er ikke mange. Knud nævnte, at Det Grønnre Råd relaterer sig til Miljøudvalget, men der er også ting der relaterer sig til Trafik- og Teknikudvalget. Det kunne være en mulighed, at Trafikog Teknikudvalget nogen gange deltog. Knud synes møderne fungerer med orientering og snak begge veje. Nogle andre Grønne Råd laver indstillinger til de politiske udvalg. Her bringes der ikke så meget J. nr. 00.01.00G01 8
videre. Natur bør få lidt mere plads i Rådet end det har i dag. Det er ofte miljø der er på dagsordenen. Jesper fortalte, at det glædede LA 21, at punktet er taget op.vi ser gerne, at NGO erne inddrages noget mere. Det gælder f.eks. ved dagsordenspunkter, hvor det er værdifuldt blot at vide hvordan man som NGO får et punkt på. (Knud Flensted foreslog, at der blev sendt en reminder ud inden mødet med mulighed for at melde dagsordenspunkter ind). NGO erne kunne måske lejlighedsvis holde oplæg. Selve kerneopgaven må ikke glemmes, dvs. at være rådgivende og tilvejebringe et godt beslutningsgrundlag for Miljøudvalg/Byrådet. Bemærkningerne på møderne - som reaktion på oplæg - kan f.eks. være nok så vigtige som selve oplæggene, uanset hvor fine oplæg, der er tale om. Det kan i nogle tilfælde være en fordel, hvis kommunens fagpersoner kan blive lidt efter deres oplæg, hvis punkterne giver anledning til at bruge deres viden (men vil koste arbejdstid som Pia nævnte). Anne havde et ønske om, at bruge dem som sidder i Rådet til flere debatter. Inden mødet bør medlemmerne overveje, hvad de kan bidrage med i en debat på mødet. Anne synes ikke at ressourcerne i Rådet udnyttes fuldt ud. Michele havde også ønske om, at Rådet kan/bør rådgive Miljøudvalget mere. De mange fagpersoner i Rådet har et stort kendskab der kan udnyttes bedre. Trine foreslog, at til de punkter, hvor der lægges op til diskussion, der sendes materiale ud i forvejen, så medlemmerne bedre kan forberede sig. Rådet er kun rettet mod Miljøudvalget, men ønsker også, at Trafik- og Teknikudvalget og Økonomiudvalget inddrages. F.eks. kan de syv Byrådsmedlemmer være fra forskellige udvalg der er relevante for fagområderne. Så bliver det mere legalt også at snakke om trafik m.v. Den politiske repræsentation bør overvejes. Tilknytningen til Miljøudvalget bør fjernes, så det bliver dem der har lyst der er medlemmer. Susanne syntes, at formen er lidt kedelig. Forvaltningen kommer med indput og Rådet lytter. Der kan godt komme flere indput for NGO erne. I øjenlikket sidder der tre i Miljøudvalget som også sidder i Trafik- og Teknikudvalget. Deltagelse i Rådet må kunne konstrueres så folk virkelig har lyst til at deltage og videre bringe råd fra Det Grønne Råd. Tom syntes det er væstenligt, at folk har lyst til at sidde her. Byrådet synes det er spændende at høre fra de forskellige faglige organisationer. Philip nævnte, at der altid vil være dilemmaer. Uanset hvor mange møder vi holder, vil der være for mange emner i Miljøudvalget til, at alt kan drøftes i Det Grønne Råd. Vi vælger de emner der giver mening og kan nås inden f.eks. en høringsfrist. Vi skal blive bedre til at tænke på punkter der vedrører Trafik- og Teknikudvalget. Vi vil arbejde på, at få sagerne på tidligere i Det Grønne Råd, så de gode råd kan gives videre til Miljøudvalget. God idè med en mail ud ugen før mødet om nogen ønsker punkter på dagsordenen. J. nr. 00.01.00G01 9
Flere mente, at det ikke er et problem, at der ikke sidder nogen fra Trafik- og Teknikudvalget da flere sidder i Miljøudvalget. Flere vil sætte pris på, at der kommer flere punkter på dagsordenen inden behandlingen i Miljøudvalget med bemærkning om: Vi har disse problemstillinger (ikke færdige sager) så har Det Grønne Råd mulighed for, at rådgive. Disse sager vil vi gerne have flere af. Susanne nævnte, at dagsordenen i dag er lang og relevant og synes det er i orden, at det er forvaltningen der bestemmer hvilke punkter vi bruger tid på. Andre punkter kan der evt. linkes til. Nr. 7 Ekskursion i 2017 hvorhen og hvornår v/ Pia vendelholt Christensen, Miljøafdelingen Rådet drøftede, hvor årets ekskursion skal gå til og hvornår. Trine foreslog, at besøge et reparationsværksted i Tåstrup (ting til udsmidning bliver repareret), og måske se andre ting på vejen. Pia svarede, at hun havde hørt tilbagemeldinger om, at der ikke er noget spændende at se derude. Ideen er god, men vi prøver at finde andre steder. Michele foreslog, at Rådet kunne besøge et biogasanlæg set i lyset af den kommende indsamling af madaffald. Leon mente, at der må være andre steder i Storkøbenhavn, hvor der repareres ting til genbrug som udføres af ledige. Tom foreslog Kagsåen i Herlev. Hvad er det der skal ske med området. Projektet er i VVM høring i øjeblikket. Knud nævnte, at der kan der være private virksomheder der har lavet noget de vil vise frem i forbindelse med miljøløsninger mv. f.eks. Novo og Company House Forvaltningen kigger på forslagene. Der var enighed om, at vejret nok er bedst til mødet 13.06.2017, hvor vi tager på ekskursion før mødet. Nr. 8 Eventuelt og tak for i dag Et kommende punkt til dagsordenen vil være Status for Bagsværd Sø Miljøtilstanden.Statusrapporten sendes ud inden mødet. J. nr. 00.01.00G01 10