Det Grønne Råd Torsdag kl i grønt Idécenter

Transkript

1 GLADSAXE KOMMUNE By- og Miljøforvaltningen Referat for Det Grønne Råd Torsdag kl i grønt Idécenter Medlemmer Tom Vang Knudsen - MB Ole Skrald Rasmussen MB - afbud Eva Nielsen MB afbud Susanne Palsig MB Trine Henriksen MB Tilforordnede Tine Sand Gybeck BMF pkt. 2 og 3 Keld Rehder BMF pkt. 4 Carsten Sølyst BMF pkt. 5 og 6 Philip Hartmann BMF pkt. 7 Gitte Normann BMF - referent Michele Fejø MB Kim Wessel-Tolvig MB afbud Boligselskabernes Sammenslutning Jan Stapelfeldt Weberg - afbud Boligselskabernes Sammenslutning Leon Friis Jørgensen - afbud Danmarks Naturfredningsforening Kurt Loftkjær - afbud Cyklistforbundet Benedicte Leyssac Dansk Ornitologisk Forening Knud Flensted Friluftsrådet Anne Merete Palmgren Medlemmer Fagbevægelsen Kai E. Andersen - afbud Erhvervssammenslutningen - ingen Grundejerforeningernes Sammenslutning - Flemming Bruun Grundejerforeningernes Sammenslutning Torben Sønnichsen Lokal Agende 21 - Kim Christiansen Lokal Agenda 21 Kirsten Ilkjær Medlemmer udpeget af Byrådet Claus Wachmann Anne Backlund J. nr G01 1

2 Nr. 1 Godkendelse af referat fra Referatet blev godkendt. Der blev lavet om på rækkefølgen af punkter, da Carsten også tog punktet om indsatsplan. Tine havde inviteret Dorte Brogård og Mette Bahrenscheer med fra Planværkstedet, til at fremlægge punktet om Grønne Gladsaxe. Nr. 2 Orientering og dialog om Grønne Gladsaxe v/tine Sand Gybeck, Byafdelingen Byafdelingen har igangsat arbejdet med en strategi for Det Grønne Gladsaxe. Strategien skal dels danne grundlag for revision af Kommuneplan 2017 og skal dels være en selvstændig strategi for udviklingen af Det Grønne Gladsaxe. Tine fortalte om baggrunden for at der laves en grøn strategi. Beslutning om en grøn strategi ligger i Kommmuneplan 2012 Ifølge Fingerplan 2013, skal Ringbykommunerne udpege grønne bykiler ved deres førstkommende revision af kommuneplanerne. Ved kommuneplanrevisionen skal den grønne struktur fastlægges herunder med grønne bykiler Naturplan er udløbet Det grønne skal tænkes ind i og sammen med vækst og byudvikling Det grønne er en fællesnævner, hvor bl.a. sundhedspolitik, klimahåndtering, det sociale m.v. indgår Tine fortalte om baggrundsanalyser og resultatet af borgerundersøgelsen. Der er 185 borgere, der har deltaget. De blev spurgt om: Hvor ofte bruger du de grønne områder? Hvad er årsagen til du har svaret sjældent/aldrig? Hvor lang er du i gennemsnit i de grønne områder? Hvilke af følgende typer grønne områder har du besøgt inden for det sidste år? Hvad er de tre vigtigste grunde til du kommer ud i naturen? Hvilken type grønt område vil du helst have tæt på din bolig? Hvad er dit bedste grønne område i Gladsaxe? Hvor tilfreds er du med kvaliteten af de grønne områder? Hvor tilfreds er du med oplevelsesmulighederne i de grønne områder? J. nr G01 2

3 Hvordan kommer du primært til de grønne områder? Hvordan transporterer du dig i din hverdag til arbejde, indkøb institutioner mm? Hvilke parametre påvirker om byen opleves grøn og frodig (vælg 3)? Oplever du Gladsaxe som en grøn by? Har du yderligere idéer og ønsker til Grønne Gladsaxe? Hele kortlægnignen og borgerundersøgelsen samles i et baggrundsrapport. Den vil blive tilgængelig for Det Grønne Råd. Har du spørgsmål, så kontakt Tine Sand Gybeck, Byplan og Landskab. Dorte Brogård og Mette Bahrenscheer fra Planværkstedet viste en power point med den foreløbige kortlægning og fortalte om, hvor det grønne i Gladsaxe er i dag, om den alsidige typografi, byens udvikling fra 1920, hvor det var landbrugslandskab til i dag, hvor vi har tæt by. Det kendetegnende ved de større grønne områder og søer i Gladsaxe er, at de ligger i yderkanten af kommunegrænsen. Der er områder med højt plejeniveau som i Aldershvileparken til den mindre plejede natur i Radiomarken. Når vi ser på andet grønt end de store fredede arealer, er der en del i Gladsaxe. Det kan alt fra byens torve og pladser, sportsarealer, boligernes friarealer, haver, grønne veje, grønt i erhvervsområder, haveforeninger og markante beplantningsbælter. Det, der blandt andet arbejdes med efter kortlægning af det grønne Gladsaxe er, at få skabt et netværk mellem de eksisterende grønne områder, store som små. Er man f.eks. ude at løbe en tur, så kan det være rart at blive i det grønne. Altså hvordan vi bedre binder adgang til det grønne sammen. Der skal også ses på, hvad det er for nogle rekreative tilbud vi har nu. Hvor skal der være mere natur, er faciliterne de rigtige og de rigtige steder - Hvad skal og kan der skrues op og ned for. Jo, kortere afstand til grønt, jo mere bruger man områderne. Der er også tydeligt, at Mørkhøj og den centrale del af Gladsaxe skal tænkes ind i det grønne. Klimatilpasning skal også tænkes ind og kan også bidrage positivt til udviklingen af det grønne. Power point vedhæftes referatet. Herefter blev rådet delt i to grupper for at komme med forslag og have dialog om aktuelle temaer i den kommende strategi. Hvert medlem fik et opgaveark, hvor de skulle skrive navn og , hvis deres forslag og idéer skulle udddybes. Hvert medlem skulle beskrive: Hvad kendetegner det grønne Gladsaxe? J. nr G01 3

4 Hvilke grønne områder har særlig stor værdi? Hvilke grønne områder skal styrkes og hvordan? Medlemmerne inden for hver gruppe fremlagde deres synspunkter for hinanden og opgavearkene blev taget med til det videre arbejde. Nr. 3 Orientering om oprensning af sø og kanaler i Aldershvile Slotspark v/tine Sand Gybeck, Byafdelingen By- og Miljøforvaltningen arbejder for at igangsætte den efterspurgte oprensning af Van der Kühles Sø og hovedkanalerne i Aldershvile Slotspark. Hovedkanalerne trænger til oprensning og forvaltningen er i dialog med en entreprenør. Der skal søges om tilladelse til det hos naturmyndigheden (Carsten Sølyst), hvorefter oprensning sættes i gang efter den fire ugers klagefrist er udløbet. Sedimentet kan ikke lægges i den åbne park. Kanalerne bliver tørlagt i bidder, hvorefter entreprenøren kører det væk. Der er ikke forurening i sedimentet. Entreprenøren kører på eksisterende stier og på køreplader, hvor der er behov. Oprensningen skal finde sted inden marts og gerne ved 0-5 grader. Der var enighed om, at det er godt sedimentet køres væk, og hvis bredden kan jævnes mere ud i denne forbindelse, vil det er godt. Højgård Søen oprenses også snart, men her er det kun vegetationen og ikke noget sediment der fjernes. Der blev gjort opmærksomt på, at man skal passe på ikke at rense alt op på grund af Bukkeblad. Kort og Aldershvile Slotspark vedhæftes referatet. Nr. 4 Kagsåens regnvandsprojekt v/keld Rehder, Miljøafdelingen Det Grønne Råd er tidligere orienteret om projektet, men nu er det så langt, at VVMredegørelsen efter planerne skal sendes i høring i januar måned. Projektet har været lang tid undervejs. VVM processen er i gang. Keld fortalte om Kagså trace som går fra Klausdalsbrovej til krydsning med Ring 3. Krav i vandplaner. Det vi vil opnå er, at undgå spildevand i Kagsåen når ledningerne i Herlev og Gladsaxe ikke kan tage mere. De røde pile på kortet er spildevandsoverløb J. nr G01 4

5 Der lægges en stor tunnelledning under kagsåe. Det er hensigten, at det maks er 5 gange om året ledningen ikke kan tage vandet fremover. Der skal en landskabelig bearbejdning bakkelandskab og lavninger, der kan tage regnskyl. Vi skal nedsætte belastningen i Kagsåen, men også håndtere regnvand så der ikke sker skader på ejendomme. Projektet skal ud i VVM proces med borgerinddragelse og høringsperiode. Lignende sag køre i Herlev. Tidsplan for processen ses i vedhæftede power point. Endelig beslutning om projektets gennemførelse sker når der gives VVM tilladelse i medio Knud Flensted havde hørt ved et møde, at Forsyningerne betaler det basale, kommunen betaler flødeskummen = bænke legepladser m.v. Det er korrrekt. Trine Henriksen spurgte til, hvad gælder af lovgivning når det bliver til et spildevandsteknisk anlæg. Vi laver en udledningstilladelse. Et spildevandsteknisk anlæg er omfattet af Miljøbeskyttelsesloven og Naturbeskyttelsesloven. En å er omfattet af Vandløbsloven og Naturbeskyttelsesloven. Nr. 5 Indsatsplan for grundvand v/ Carsten Sølyst, Miljøafdelingen Som led i beskyttelsen af vores grundvand skal der udarbejdes indsatsplaner, der skal forebygge en forurening af grundvandet fra nye og gamle kilder. Carsten Sølyst fortalte om, hvilke indsatser der er blevet gjort i (se vedhæftede power point). De største trusler er de chlorerede stoffer. Renserier er en del af synderne. Kommunen gør alt hvad den kan for at opspore disse kilder og derved sikre vores grundvand. Da der også er en øget mængde chlorid fra vejsalt, skal det kortlægges hvor risikoen er størst, og der er plankalgt kampagner til borgere/ejerforeninger og virksomheder, som kan begrænse brugen af vejsalt. Der er kommer ny praksis, der begrænser muligheden for nedsivning. Den nye praksis bygger på en kortlægning af jordbundsforhold og grundvandsstand. Kun en mindre del af kommunen er umiddelbart egnet til nedsivning. I industriområder må virksomheder ikke nedsive på grund af, at jorden ofte er forurenet og dette skal ikke nedsives til grundvandet. Carsten fortalte også om, hvad der får særlig fokus i (se vedhæftede power point). Det bliver blandt andet, at få fjernet så meget forurenet jord som muligt ved byggeprojekter og tjekke tætheden af kloakker hos private og Nordvands regnvandskloakker. J. nr G01 5

6 Grundvandsforum inviterer til workshop 7. december for græsrodsbevægelser, boligselskaber, grundejerforeninger og kolonihaveforeningen for at bidrage med gode forslag til indsatser. Et medlem foreslog at kigge på Nordvands kloakker, de er vist ikke så tætte. Meget drænvand kommer med til renseanlægget. Der bør ske en målrettet indsat i forhold til renovering af kloakkerne. Der blev svaret, at det gøres der allerede, og der bruges mange penge på dette samtidig med at der tænkes klimatilpasning ind. Knud Flensted forslog en begrænsning af privates brug af pesticider. Enten forbyde, begrænse eller lave en liste over, hvad der må bruges. Nogle mente, at oplysningskampagner ikke løser problemet, men det er godt at Gladsaxe tænker alvorligt over det, vi er en tæt bebygget kommune. En undersøgelse viser, at husejere bruger mere pesticid arealmæssigt i forhold til landbruget. Et medlem fortalte, at i Rødovre kommune undersøgte de, hvor meget pesticid der blev solgt til borgerne. Kan vi gøre noget lignende i Gladsaxe? Kommunen kan rette henvendelse til f.eks. Silvan. Men det er ikke sikkert, at alt det solgte bliver brugt i Gladsaxe. Carsten nævnte, at lovgivningen omkring BNBO giver muligheder for at forbyde pesticider, men at det er umuligt at håndhæve. Derfor ønsker kommunen i stedet at lave oplysningskampagner, der fortæller om pesticiders negative påvirkning af grundvandet. Benedicte Leyssac mente, at man skal oplyse meget mere om pesticider. Nogle sprøjter helt vildt, og de ved ikke hvad det gør af skade. Brug Gladsaxe Bladet til oplysning, folk forstår ikke det ender i vores grundvand. Michele Fejø havde observeret, at ved de boliger der ligger på begge sider af Bagsværd Vandværk, går der gårdmænd og sprøjter på arealerne. Skal der laves kampagner så bør de også målrettes til de firmaer, der plejer arealer i kommunen. Carsten fortalte, at kommunen har haft kampagner, men at indsatsen vil blive fortsat og intensiveret. Gladsaxe Kommune får ca. 50% af drikkevandet udefra, men ønsker fortsat at prioritere kommunens eget drikkevand. Kim Christensen fortalte, at der findes luftfotos fra 60 erne hvor mergelgrave og mosehuller er fyldt med industriaffald. Har i brugt dem? Det svarede Carsten ja til. Vi har godt styr på kortlægningen i kommunen. Registrerede forureninger, og områder med mulig forurening fremgår af Web-kort på kommunens hjemmeside. Nr. 6 Værebro Sø v/ Carsten Sølyst, Miljøafdelingen Det Grønne Råd er tidligere orienteret om sagen, hvor anlægsarbejderne nu går i gang. Der skal udover en oprensning af søen graves ud til udvidelsen af det J. nr G01 6

7 spildevandstekniske anlæg, så det kan rumme mere regn ved kraftige regnhændelser. Der er nu lavet en plan for jordarbejder, fældning af træer og genplantning. Tegning viser (vedhæftes referatet): Rødt fjerner jord Grøn lægger jord på Idrætsanlægget vil gerne have jorden flyttet så det bruges til friluftsaktiviteter. Brinkerne skal jævnes ud så der sker en bedre udnyttelse af området. I rydningsplanen er der kort over renoveringen: Røde ringe - fældes Grønne ringe - bevares. Sorte ringe reetableres Det er vigtigt at bevare en åbning der vil give mere lysindfald til gavn for søen. Det vil starte med at ligne ragnarok når de fælder. Entreprenøren er startet lidt op, men går alvorligt i gang i januar. Knud Flensted nævnte, at det er bedst at lade vegetationen komme af sig selv efter fældning og jordpålægning. Der vil på denne måde komme flere spændende vegetationer. Nr. 7 Vandsamarbejder v/ teknisk direktør Philip Hartmann Gladsaxe og Gentofte Kommuner (Nordvand) har besluttet at slå sig sammen med andre kommuners forsyningsselskaber til et stort forsyningsselskab. Det forventes, at sammenlægningen vil give administrative og økonomiske fordele for kommunerne. Philip Hartmann gav en kort redegørelse. Gladsaxe Kommune har besluttet, at indgå i et fælles forsyningsselskab med en række nordsjællandske kommuner. Processen har snart varet et års tid. Vi startede med at være 11 kommuner, nu er vi 9 da Lyngby og Fredensborg Kommuner har trukket sig. Det nye forsyningsselskab vil blive etableret med samme struktur som Nordvand, som er et Holding selskab. Kommunerne indskyder deres eksisterende forsyningsselskaber i et nyt holdingselskab pr. 1. januar De eksisterende serviceselskaber, hvor medarbejderne er ansat, fusioneres efter tidsplanen 1. juli J. nr G01 7

8 Holdingmodellen betyder, at hver kommune bliver sikret fuld indflydelse på egne takster, service- og investeringsniveau med videre. Hvorfor har vi valgt at gøre det? Kigger vi bare lidt ud i tiden, vil der komme skrappe effektivseringskrav fra regeringen. Det kan vi klare ved denne sammenlægning uden serviceforringelser. Valgte vi, at fortsætte som os selv, skulle vi finde besparelser, og det vil kunne mærkes. Det vil blive en robust organisation, mulighed for flere kompetencer og tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Den tætte kontakt til Nordvand som vi har i dag, vil blive anderledes. Vi vil gøre meget for at bevare denne ånd fremover. Trine Henriksen var bekymret og nævnte, at det er et opmærksomhedspunkt om vejen bliver for lang i et så stort et selskab. Philip fortalte, at da vi dannede Nordvand, var vi meget opmærksomme på netop det samme. Vi har den samme lyst med dette selskab, at det skal fungere. Sagen har været i alle kommuners byråd. Vi fortsætter i den midlertidige bestyrelse, hvor der allerede har været holdt møde. I november 2016 februar 2017 gennemføres ansættelsesforløb, for at finde en direktør inden det fælles serviceselskab dannes 1. juli Der er blevet valgt en ekstern formand for bestyrelsen, Jan Nielsen tidligere ansat i Gentofte Kommune. Vil der være borgmestre med i bestyrelsen. I starten er det vigtigt, at de der har været med i styregruppen arbejder videre. Så det er naturligt at borgmesteren sidder i bestyrelsen i perioden efter almindelig konstituering. Der har været drøftet hvilket navn det nye fællesselskab skal have. Der er kommet forskellige forslag. Der er følelser med i det at give noget nyt et navn, og hvor skal selskabet fysisk lægge. De nordlige kommuner står overfor større spildevandsrensning. Her vil det gavne med et større selskab til at lave en mere effektiv rensning. Philip sluttede af med, at selvfølgelig er der bekymringer, det bliver et stort selskab, men det skal nok blive godt. Nr. 8 Eventuelt og tak for i dag Torben Sønnichsen er formand for erfagruppe som arbejder for giftfri rottebekæmpelse. Benedicte Leyssac nævnte, at det skal oplyses på papircontainere, at man ikke må putte pap i. Det ødelægger papirmassen. Umiddelbart kan det være tegn på, at man ikke kan komme af med pappet, men det kan stadig afleveres til storskrald. J. nr G01 8

9 Der skal laves nye kontrakter på de kommunale afhentningsordninger i Her overvejes det, at der indføres en ny ordning for parcel- og rækkehuse, hvor de kan bestille en beholder til pap. Forvaltningen lovede, at følge op på, hvorfor kampestenene stadig ikke er lagt tilbage på grusparkeringen ud for Regattapavillonen. Forvaltningen følger også op på, hvorfor der der stadig står et antal trailer i skoven, tilbage fra Masters i august måned. J. nr G01 9