Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard.

Transkript

1 , Workshop Opsamling på workshop. Integrationsrådets organisering Indledning Integrationsrådet afholdt ekstraordinær workshop torsdag d. 15. januar 2009, for at tage stilling til rådets fremtidige organisering. Workshoppen var en fortsættelse af de beslutninger, der blev taget på rådets weekenddag d. 22. november Følgende medlemmer deltog i workshoppen: Miasser Hawwa, Jamal Tabari, Farjam Davani, Lolan Ottesen, Tom Nielsen, Kåre Harder Olesen, Marcus Kocak, Lisbeth Kjærulff. Rådet var således beslutningsdygtigt. Workshoppen blev faciliteret af konsulent Bjørn Nygaard. Indhold Følgende er et referat af de vigtigste pointer og beslutninger på workshoppen. Første programpunkt på workshoppen var et oplæg om det velfungerende Integrationsråd ved Lally Parwana, medlem af Rådet for Etniske Minoriteter og formand for Rødovre Integrationsråd. Formålet med oplægget var, at få noget inspiration og baggrund i forhold til at kunne træffe de beslutninger, der var lagt op til angående rådets organisering. Herefter fulgte de punkter, som rådet skulle tage stilling til vedrørende rådets fremtidige organisering: Kommunalbestyrelsesmedlemmernes deltagelse i rådet Antallet af Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommunalbestyrelsesmedlemmernes stemmeret Rådets sammensætning og størrelse Antallet af etniske minoriteter Antal møder Beslutningsdygtighed ved møderne Rådets funktion rådgivende og/eller projektorienteret Det velfungerende Integrationsråd v/lally Parwana Workshoppen blev indledt med et kort oplæg af Lally Parwana. Lally Parwana fortalte om de udfordringer, som mange Integrationsråd oplever og kom med nogle konkrete bud på, hvordan nogle af disse udfordringer kan løses. Se i øvrigt den medfølgende Power-point præsentation. Bevidst om kerneopgave Lally Parwana lagde bl.a. vægt på, at det er vigtigt, at rådet er bevidst om sin kerneopgave herunder mission og vision. Herudover er det vigtigt at have en strategi for, hvordan man vil føre kerneopgaven ud i livet og at prioritere opgaverne. Forventninger til medlemmerne Herudover er det vigtigt at medlemmerne er med og engagerer sig. Medlemmerne har stillet på til Integrationsrådet og har dermed haft en interesse for rådet - derfor forventes der også noget af dem. Det kan være en god idé at tage en forventningsafklaring med medlemmerne, så hver enkelt får mulighed for at reflektere over, hvor meget de hver især er parate til at byde ind med. Dermed ved de resterende medlemmer også, hvad de kan forvente.

2 Mødestruktur Det kan være en god idé at dele møderne i to, således at første del omhandler beslutningspunkter og anden del omhandler diskussionspunkter. På den måde sikre man, at alle beslutningspunkter bliver behandlet. Derudover er det hensigtsmæssigt at arbejde på at gøre især første del af mødet Kort, Kontant og Korrekt. Der sættes tider på hvert punkt og disse tider overholdes. Dette er mødelederens ansvar. Medlemmerne skal opfordres til at komme med punkter til dagsordenen og det forventes, at medlemmerne læser referat samt dagsorden, inden de kommer til mødet. Manglende fremmøde/medlemmer Lally Parwana gjorde opmærksom på, at det er vigtigt at rådet ikke bliver for stort. Herudover fortalte hun, at de i Rødovre havde annonceret efter nye medlemmer i aviser samt på biblioteker, da de manglede medlemmer i rådet og ikke havde flere suppleanter. Herefter fulgte beslutningspunkterne angående rådets fremtidige organisering Kommunalbestyrelsesmedlemmernes deltagelse i rådet De fremmødte medlemmer blev bedt om at skrive henholdsvis fordele og ulemper ned vedrørende kommunalbestyrelsesmedlemmernes deltagelse i rådet: Fordele: KMB erne fungerer som ambassadører for rådet i KMB Rådet har bedre kontakt til KMB Videns- og holdningsformidling Direkte link til KMB Bedre indflydelse Tættere samarbejde Større opbakning (Det forudsætter dog, at de møder op og lytter lidt mere) Troværdighed udadtil Der bliver sat ansigter på KMB KMB erne kvalificerer møderne Ulemper Inhabile Snakker for meget Kommer pø om pø Vi har ikke brug for dem Kan være for dominerende Kan virke begrænsende på rådet

3 Nogle rådsmedlemmer kan blive hæmmet Hvis KMB erne siger mere end de lytter Hvis KMB erne dominerer og misbruger deres magt Hvis KMB erne er stemmeberettigede og ikke møder op Overtager debatten Deltagerne diskuterede herefter fordele og ulemper ved kommunalbestyrelsesmedlemmernes deltagelse i rådet. Diskussionen sluttede af med en afstemning. Ved flertalsafstemning besluttede rådet, at Kommunalbestyrelsesmedlemmerne skal indgå som medlemmer i Integrationsrådet. Indsatser i forhold til ulemper Herefter diskuterede de fremmødte, hvilke indsatser, der kan iværksættes for at imødekomme de opstillede ulemper. Følgende forslag kom frem og blev besluttet: KMB erne skal huske sig selv på ikke at blive for dominerende Der skal være en stærk mødeledelse og stærk selvdisciplin blandt medlemmerne til møderne Der skal være mulighed for at give det gule kort fra mødelederen til deltagere, der fylder for meget på møderne Der skal samles op på konklusioner/beslutninger undervejs i møderne Antal Kommunalbestyrelsesmedlemmer Der blev stillet forsalg op om, at antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer reduceres fra tre til to. Ved flertalsafstemning besluttede rådet, at antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer forbliver tre. Kommunalbestyrelsesmedlemmernes stemmeret Medlemmerne blev bedt om at skrive fordele og ulemper ned angående kommunalbestyrelsesmedlemmernes stemmeret. Fordele Lettere at få ting gennemført via KMB Mere aktive og proaktive KMB erne er mere engagerede i arbejdet og i mødet Ligeværdighed mellem medlemmerne i rådet Alle i rådet har lige indflydelse Ulemper

4 Man stemmer i overensstemmelse med, hvad man vil stemme i KMB, hvilket ikke altid er i rådets interesse. Manglende engagement Manglende prioritering af rådets arbejde Ved flertalsafstemning besluttede rådet, at Kommunalbestyrelsesmedlemmerne skal have stemmeret Rådets sammensætning og størrelse Der fremkom forslag om, at de 5 medlemmer fra andre råd, nævn og bestyrelser, der i dag er medlemmer af rådet, ikke længere skal indgå i rådet. Dog var der tvivl om dette juridisk kan lade sig gøre jf. Integrationslovens 42, stk. 4, som nævner, at der skal udpeges medlemmer blandt personer med tilknytning til skolebestyrelser og lokale foreninger i kommunen. Ved flertalsafstemning besluttede rådet, at der fremover kun skal være ét medlem fra andre råd, nævn og bestyrelser. Maria Winther undersøger med kommunens jurist, om det er muligt at sammensætte rådet således, at der slet ikke indgår medlemmer fra andre råd, nævn og bestyrelser. Antallet af etniske minoriteter Det blev diskuteret om antallet af etniske minoriteter skal ændres fra det nuværende 10. Ved flertalsafstemning besluttede rådet, at antallet af etniske minoriteter i rådet fortsat skal være 10 Diskussionen angående sammensætningen af de etniske minoriteter tages på et senere møde. Embedsmændenes deltagelse i møderne Det blev diskuteret, hvorvidt det skal forventes at embedsmændene (3 stk.) deltager på alle møderne. Ved flertalsafstemning besluttede rådet, at de kommunale embedsmænd deltager i rådets møder efter behov. Dette undtagen embedsmanden på integrationsområdet, der deltager ved alle møder. Det er formandens/mødelederens samt sekretærens ansvar at være opmærksomme på, hvornår de kommunale embedsmænd bør deltage i et møde og i så fald at indkalde relevante embedsmænd. Antal møder Det blev diskuteret om antallet af møder skulle reduceres. Ved flertalsafstemning besluttede rådet, at antallet af møder fortsat skal være som nu. Beslutningsdygtighed ved møderne Det blev diskuteret, om det fortsat skal være sådan, at mindst halvdelen af medlemmernes skal møde op for at rådet er beslutningsdygtigt eller om de der møder op, kan tage beslutninger uanset antal. Der var dog tvivl om sidstnævnte mulighed er juridisk mulig.. De rådsmedlemmer, der møder op til møderne kan tage beslutninger uanset antal. Maria Winther undersøger med kommunens jurist om dette er en juridisk holdbar løsning. Rådets funktion rådgivende og/eller projektorienteret Der var enighed blandt deltagerne om, at rådets primære opgave er rådgivende. Rådet skal derfor være mere rådgivende og idéudviklende og have færre projekter.

5 Rådet skal også stræbe efter at være mere proaktivt, så rådet i højere grad fremsætter ideer overfor kommunalbestyrelsen i stedet på at vente på at blive hørt. Når rådet har overskud kan der være plads til projekter, hvortil der nedsættes projektgrupper. Dette skal dog være begrænset. I forhold til ovenstående skal rådet kigge på handleplanen for 2009 og luge ud i nogle af de opstillede projekter.