Hjørring Kommune af biogasanlæg på Vrejlev Møllevej 11, Vrå Etablering af gårdbiogasanlæg Behandling af 36.000 tons biomassse/år. Bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed Dato for gyldighed 9. oktober 2015 Teknik og Miljø Springvandspladsen 5 9800 Hjørring Telefon 72 33 67 30 teknik-miljoe@hjoerring.dk www.hjoerring.dk Journal nummer: 09.02.11-P19-3-15
Indholdsfortegnelse 1. Ansøgning og generel information... 4 2. Afgørelse... 6 3. Vilkår... 7 3.1. Generelt... 7 3.2. Indretning og drift... 7 3.3. Luftforurening... 9 3.4. Støj og vibrationer... 9 3.5. Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand... 10 3.6. Affald... 12 3.7. Egenkontrol... 12 3.8. Driftsjournal... 13 4. Offentliggørelse og klagevejledning m.v.... 15 4.1. Offentlighed... 15 4.2. Klagevejledning... 15 4.3. Retsbeskyttelse... 15 4.4. Underretning om afgørelsen... 16 5. Miljøteknisk vurdering... 17 5.1. Placering og planforhold... 17 5.2. Luft og lugt... 18 5.3. Støj og vibrationer... 19 5.4. Råvarer og affald... 19 5.5. Spildevand... 20 5.6. Beskyttelse af jord og grundvand... 20 5.7. Renere teknologi... 20 5.8. Bedste tilgængelige teknik (BAT)... 20 5.9. Uheld / Risiokobekendtgørelsen... 21 5.10. Egenkontrol... 21 5.11. Ansøgt dispensation fra standardvilkår... 22 6. Dokumentation af vilkår til støj... 24 6.1. Kvalitetskrav til målinger og afrapportering af ekstern støj... 24 6.2. Driftsforhold under målingerne... 24 7. Lovgrundlag mv.... 25 7.1. Ændringer eller nye aktiviteter... 25 8. Bilag... 26 Bilag 1. Ansøgning om miljøgodkendelse... 26 Bilag 2. Anlægstegning... 30 Bilag 3. Jordvold... 31
Oversigt: Virksomhedens navn Vrejlev Landbrug ApS Beliggenhedsadresse Vrejlev Møllevej 11, 9760 Vrå Postadresse Vrejlev Møllevej 11, 9760 Vrå Hovedtelefonnummer og E-mailadresse 98 98 14 06 kontor@vmlandbrug.dk Hjemmeside - Ejendommens matrikelnumre 12a Grønnerup, Vrejlev 1b Vrejlevkloster Hgd., Vrejlev Virksomhedens ejer Thomas Kjær Ejendommens ejer Thomas Kjær Drifts- og miljøansvarlig kontaktperson Thomas Kjær - tlf. CVR-nr./SE-nr. 20227591 P-nr. 1004338899 Listebetegnelse J 205 Tilsynsmyndighed Hjørring Kommune Sagsbehandler Lene Pors IPPC-direktivet Nej Basistilstandsrapport Nej VVM Ja Risiko-bekendtgørelsen Nej VOC-bekendtgørelsen Nej Grønt regnskab Nej Spildevandstilladelse Nej Vigtige datoer: Godkendelsen dato 09.10.2015 Klagefristen udløber 06.10.2015 Søgsmålsfristen udløber 09.04.2016 Vigtige telefonnumre: Hjørring Kommune 72 33 33 33 Team Erhverv 72 33 67 30 Ved miljøuheld 1-1-2 3
1. ANSØGNING OG GENEREL INFORMATION Vrejlev Landbrug ApS har den 14.04.2015 ansøgt om etablering af et gårdbiogasanlæg på Vrejlev Møllevej 11, 9760 Vrå. Der er tale om et gårdbiogasanlæg, der skal behandle 36.000 ton biomasse om året. I forbindelse med etableringen skal der opføres to reaktortanke, der hvert har en kapacitet på ca. 4.500 ton og med en diameter på 34 meter og en dybde på 5 meter. Der skal etableres en plansilo på 50*25 meter og to substrattanke på i alt 135 m². Udover dette vil etableres et teknikrum samt nedeler og mixtank med en højde på 4 meter. Placering af bygninger kan ses på situationstegningen herunder. Den producerede biogas skal efter opgradering afsættes til naturgasnettet. Opgraderingsanlægget består af en container med opgradering og et svovlrensningsanlæg. Placering af anlægget kan ses på situationstegningen herunder. Det planlægningsmæssige grundlag for opførelse af biogasanlægget er skabt ved en landzonetilladelse, som Kommunen har givet den 29.06.2015. Virksomheden er et biogasanlæg med tilknyttet opgraderingsanlæg og halmfyr til opvarmning af biogassen samt et gasfyr som backup eller nødanlæg. Opgraderingsanlægget behandler biogassen, så der opnås naturgaskvalitet. Biogassen består af metan og kuldioxid, det er kuldioxiden, der fjernes ved opgraderingsprocessen. Biogasanlægget skal årligt behandle 36.000 ton biomasse, hvoraf hovedparten udgøres af husdyrgødning kombineret med energiafgrøder. Anlægget forventes at producere 5-6 mio. m 3 biogas om året, der opgraderes til naturgaskvalitet. Opgraderingsanlægget opføres på samme matrikel og er ligeledes omfattet af denne miljøgodkendelse. Ansøgningen fremgår af bilag 1. Skitse over anlæggets opbygning er vist på nedenfor. Skites over biogasanlæggets opbygning 4
Hjørring Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse til Vrejlev Landbrug ApS til produktion af biogas/naturgas samt afgasset gylle. n meddeles efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 1 samt tilhørende bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed 2. n omfatter etablering og drift af hele anlægget, men ikke vurdering af udbringningsarealer idet miljøbeskyttelseslovens godkendelsesordning ikke umiddelbart giver mulighed for at regulere den jordbrugsmæssige anvendelse. Hjørring Kommune konkluderer, at virksomheden kan drives på stedet uden væsentlige miljømæssige gener eller risiko for omgivelserne, når godkendelsens vilkår overholdes. Bioenergianlægget vil bestå af følgende hovedelementer: Biogasanlæg i form af fortanke, reaktortanke og lagertanke Opgraderingsanlæg for rensning af biogas til naturgaskvalitet En række lagerfaciliteter Halmfyr til opvarmning af tanke Gasfyr som backup 1 Lov nr. 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse 2 Bekendtgørelse nr. 669 af 18. juni 2014 om godkendelse af listevirksomhed 5
2. AFGØRELSE Hjørring Kommune godkender hermed det ansøgte på de i kapitel 3 nævnte vilkår. Godkendelsen er givet på grundlag af ansøgningen og efterfølgende oplysningerne i sagen i øvrigt, jævnfør beskrivelserne og bilag til denne godkendelse. Hovedaktiviteten: Biogasanlægget inkl. opgraderingsanlæg vurderes at være hovedaktiviteten på virksomheden. Biogasanlægget er omfattet af listepunkt J 205 i godkendelsesbekendtgørelsen, og er derfor en bilag 2 virksomhed. Miljøstyrelsen har udarbejdet standardvilkår for biogasanlæg. Disse standardvilkår er indarbejdet i godkendelsen. Biaktiviteten: Halmfyret, på 550 kw skal levere procesvarme til biogasanlægget, reguleres efter bekendtgørelse bekendtgørelse nr. 46 af 22 januar 2015 om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW. Afgørelsen omfatter: efter miljøbeskyttelsesloven 33 og godkendelsesbekendtgørelsen. Det anvendte lovgrundlag er nærmere beskrevet under kapitel 8. Det skal understreges, at regler i gældende love, bekendtgørelser og kommunale regulativer altid skal overholdes. Også hvis disse er eller senere bliver skrappere end vilkårene i denne miljøgodkendelse. 6
3. VILKÅR 3.1. Generelt 1. Anlægget skal etableres og drives som beskrevet i ansøgningen med efterfølgende rettelser og supplerende oplysninger, og på basis af vilkårene i denne godkendelse. Den afgassede biomasse skal udbringes på markarealer i henhold til reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen. 2. Godkendelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet indenfor 2 år fra godkendelsens meddelelse. Godkendelsen anses for udnyttet ved iværksættelse af bygge- og anlægsarbejder. 3. Ved ophør af virksomhedens drift skal virksomheden træffe de nødvendige foranstaltninger for at undgå forureningsfare og for at efterlade stedet i tilfredsstillende tilstand. En redegørelse for disse foranstaltninger skal fremsendes til tilsynsmyndigheden senest 3 måneder, før driften ophører. 3.2. Indretning og drift 4. Der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver: Hvordan personalet skal forholde sig i forbindelse med modtagelse og håndtering af biomassen, således at væsentlige udslip af biomasse og biogas forebygges. Hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten. Hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af gasfakkel. 5. Virksomheden må maksimalt behandle 36.000 tons biomasse årligt. Fordelingen af råvarer forventes at blive som angivet i nedenstående tabel. Biomassetype Flydende husdyrgødning / fiberfraktion / møg / dybstrøelse Årlig mængde tons/år 30.000 Tør biomasse 3.950 Glycerin 2.000 Biomassse i alt 35.950 6. Det samlede gasoplag på virksomheden må maksimalt udgøre 10 tons (biogas + propan). 7. Virksomheden må kun modtage biomasse fra køretøjer med tank, lukket container eller kasse, eller via rørsystemer, bortset fra energiafgrøder, der kan modtages fra andre køretøjer. Virksomheden må modtage biomasse i form af fast husdyrgødning/dybstrøelse. Den faste husdyrgødning/dybstrøelse kan modtages fra andre køretøjer, såfremt det ikke giver anledning til lugt- eller støvgener hos de nærmeste omboende. 8. Omlastning af pumpbar biomasse skal ske i et lukket system. Dog er udslip af fortrængningsluft ved påfyldning af køretøjer tilladt. 7
9. Biomasse og væskefraktion skal opbevares i tanke og beholdere, der er lukkede eller forsynet med tætsluttende fast overdækning i form af et betondæk, teltoverdækning eller lignende. Energiafgrøder og fast husdyrgødning/dybstrøelse kan dog opbevares i overdækkede udendørs stakke, hvis der ikke opstår risiko for lugt- eller støvgener hos nærmeste omboende eller risiko for udledning af næringsstoffer. 10. I tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne. 11. Såfremt fiberfraktionen opbevares indendørs i åbne stakke, skal porte, døre og vinduer holdes lukkede, undtagen i situationer hvor der sker transport ud og ind af hallen. 12. Såfremt fiberfraktion opbevares udendørs, skal det ske i lukket container eller i oplag, som holdes overdækket. 13. Rengøring af køretøjer kan ske udendørs, sålænge det ikke giver lugtgener hos nærmeste omboende. 14. Anlægget må ikke give anledning til støv- eller fluegener uden for virksomhedens område, der er væsentlige efter tilsynsmyndighedens vurdering. 15. Anlægget skal være forsynet med en gasfakkel til afbrænding af biogas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Faklen skal være forsynet med automatisk tændingsmekanisme og periodisk gentænding. Faklen skal mindst kunne forbrænde den dimensionsgivende biogasproduktion opgjort pr. time. Gasfaklen skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Kontrol og vedligeholdelse skal noteres i driftsjournalen. 16. Gaskondensatbrønde skal være lufttætte og forsynet med vandlås. 17. Modtagetanke skal være tilsluttet en overfyldningsalarm, som kan registreres derfra, hvor aflæsning af biomassen foregår. 18. Anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. 19. Virksomheden skal underrette tilsynsmyndigheden og nærmeste omboende inden for en radius af 1.100 m, inden der påbegyndes planlagte reparationer, tømning af tanke og beholdere for bundfald eller andre forhold, der kan medføre biogas- eller lugtudslip fra anlægget. Ved utilsigtede biogas- eller lugtudslip skal tilsynsmyndigheden underrettes hurtigst muligt. 20. Spild af biomasse på anlægget skal straks opsamles. 21. Tilsynsmyndigheden skal straks underrettes om driftsforstyrrelser eller uheld, der medfører forurening af omgivelserne eller indebærer en risiko for det. En skriftlig redegørelse for hændelsen skal være tilsynsmyndigheden i hænde senest en uge efter, at den er sket. Det skal fremgå af redegørelsen, hvilke tiltag der vil blive iværksat for at hindre lignende driftsforstyrrelser eller uheld i fremtiden. Underretningspligten fritager ikke virksomheden for at afhjælpe uheld. 8
3.3. Luftforurening 22. Anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til den aktuelle luftkvalitet og med en kapacitet, der som minimum svarer til de maksimale luftmængder, der vil blive tilført luftrenseanlægget. Følgende afsug skal føres til luftrenseanlægget: Afsug fra tanke og beholdere med ikke-afgasset biomasse Opgraderingsanlægget Luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer skal kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med leverandørens anvisninger. Kontrol og vedligeholdelse skal noteres i driftsjournalen. 23. Det beregnede samlede emissionskoncentrationsbidrag fra virksomhedens faste lugtkilder må udenfor virksomhedens eget areal ikke overskride nedenstående grænseværdier: Områdetype Grænseværdi LE/m³ Boligområde og blandet bolig og erhverv 5 LE/m 3 Øvrige områder, herunder ved enkeltboliger i det åbne land 10 LE/m 3 Grænseværdien er maksimalt 99%-fraktilen beregnet som 1 minutsmiddelværdi. 3.4. Støj og vibrationer 24. Virksomhedens samlede bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende værdier, ved nabobeboelse eller deres opholdsarealer, målt eller beregnet som det ækvivalente, korrigerede støjniveau i db(a). Tallene i parenteserne angiver referencetiden inden for den pågældende periode. Mandag-fredag kl. 07-18 (8 timer) Lørdag kl. 07-14 (7 timer Alle dage kl. 18-22 (1 time) Søn- og helligdag kl. 07-22 (8 timer) Alle dage kl. 22-07 (½ time) Maksimal værdi Alle dage kl. 22-07 55 45 40 55 25. Virksomhedens bidrag til det ækvivalente støjniveau for lavfrekvent støj og infralyd målt indendørs må ikke overskride følgende grænseværdier. Beboelsesrum, herunder børneinstitutioner o.lign. Anvendelse Kontorer, undervisningslokaler og andre støjfølsomme rum 9 A-vægtet Lydtryksniveau (10 160 Hz), db G-vægtet Infralydsnivaeau db Aften/nat (kl. 18.00 6.00) 20 85 Dag (kl. 6.00 18.00) 25 85 30 85 Øvrige rum i virksomheder 35 90 Grænseværdierne er ækvivalentniveauer for en måletid på 10 minutter. Hvis støjen har impulsagtig karakter eller rentoner sænkes værdierne med 5 db.
26. Virksomhedens drift må ikke give anledning til overskridelse af følgende vibrationsniveauer i omgivelserne, målt indendørs og angivet som det KB-vægtede accelerationsniveau i db re. 10-6 m/s 2 : Anvendelse Boliger i boligområder (hele døgnet) Boliger i blandet bolig og erhvervsområde kl. 18.00 6.00 Boliger i blandet bolig og erhvervsområde kl. 6.00 18.00 Kontorer, undervisningslokaler og andre støjfølsomme Rum Vægtet accelerationsniveau Law i db Erhvervsbebyggelse i øvrigt 85 27. Hjørring Kommune kan stille krav om kontrolmålinger for støj, lavfrekvent støj og vibrationer, hvis kommunen skønner, at der er behov for det. Kontrolmålinger af støj og eventuelt vibrationer skal foretages og afrapporteres efter retningslinjerne i afsnit 7 i støjvejledningen 3. Inden støjmålingerne udføres, skal oplæg til måleprogram og måletidspunkt sendes til og accepteres af Hjørring Kommune. Kommunen kan forlange gentagelse af støjmålinger og beregninger, dog højst én gang årligt, med mindre den seneste kontrol viser overskridelse af støjvilkår. Hvis de fastsatte støjgrænser overskrides, skal der sammen med rapport om målinger/beregninger indsendes forslag til støjreduktion med tidsplan for gennemførelse. 3.5. Beskyttelse af jord, grundvand og overfladevand 28. Beholdere og tanke til biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand samt biofiltre skal være udført af bestandige og tætte materialer. Beholderne skal kunne modstå påvirkninger forbundet med brugen, herunder fra fyldning, omrøring, tømning og overdækning. Af- og pålæsning af biomasse fra beholdere eller tanke til køretøjer må kun finde sted på et dertil indrettet omlæsningsareal, jf. vilkår 31. Beholdere og tanke skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. Utætheder og udbedringer skal noteres i driftsjournalen. 29. Beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, skal stå på et fundament med en tæt opsamlingsrende eller -beholder, der kan opsamle eventuel udsivning fra tanke eller samlinger ved tank. Øvrige beholdere og tanke skal være forsynet med omfangsdræn med inspektionsbrønd, der muliggør prøvetagning. 30. Oplag af stakke af biomasse og fiberfraktion fra afgasset biomasse skal placeres på pladser, som er udført med tæt belægning 4, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra oplaget. Overfladevand fra oplagspladsen 75 80 3 Vejledning nr. 5 af 1. november 1984 om ekstern støj 4 Ved tæt belægning menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenede stoffer, der håndteres på arealet 10
eller saft fra oplaget skal ledes til en tæt opsamlingsbeholder, og overfladevand fra omliggende arealer eller tagvand må ikke kunne løbe ind på oplagspladsen. Oplagspladsen skal enten være afgrænset med sidemure, der kan tilbageholde oplaget, eller være placeret mindst 2 meter inde på pladsen og således, at der ikke er risiko for, at oplaget vælter uden for oplagspladsen. 31. Omlæsningsarealer skal være udført med tæt belægning 5, der kan modstå påvirkningerne fra køretøjer og redskaber ved fyldning og tømning og fra den oplagrede biomasse. Arealerne skal indrettes således: At køretøjer, der leverer og afhenter biomasse, kan være på pladsen. At biomasse, der spildes i forbindelse med omlastning, holdes inden for pladsen. At overfladevand fra pladsen ledes til en tæt opsamlingsbeholder. 32. Rengøring af køretøjer, der har været anvendt i forbindelse med transport af biomasse, må kun ske på et areal med tæt belægning indendørs eller udendørs med fald mod opsamlingsbeholder eller afløb, hvorfra der sker kontrolleret afledning. 33. Overjordiske tanke med fyringsolie og motorbrændstof skal sikres mod påkørsel. Påfyldningsstudse og aftapningshaner skal placeres inden for et areal med tæt belægning og opsamling.alternativt skal eventuelt spild opsamles i en tæt spildbakke eller grube. Udendørs spildbakker eller gruber skal tømmes, således at regnvand i bunden maksimalt udgør 10 % af spildbakkens eller grubens volumen. 34. Tilsætnings- og hjælpestoffer i form af flydende kemikalier samt farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er placeret under tag og beskyttet mod vejrlig. Oplagspladsen skal have en tæt belægning og uden afløb til kloak. Pladsen skal være indrettet så splid ved uheld, aftapning eller omhældning opsamles. Pladsen skal mindst kunne tilbageholde indholdet af den største beholder på pladsen. Ovennævnte krav gælder dog ikke for oplag i tanke omfattet af vilkår 33. 35. Der skal senest senest inden påfyldning af gylle på anlægget etableres en beholderbarriere. 36. Beholderbarrieren skal mindst kunne tilbageholde den del af den største beholders indhold, der er beliggende over terræn og opfylde følgende krav: Barrieren skal etableres som en jordvold,som det er vist på bilag 3. Afstanden mellem beholderen og barrierens fod må maksimalt være 20 meter. Barrierens højde må maksimalt være 1 meter under beholderens højde over terræn. Der skal etableres en stedse vedligeholdt læbeplantning, bestående af planter, som i løbet af 4-5 år giver en vedvarende, effektiv sløring. Beplantningsbæltet skal bestå af min. 3 rækker, og være udført senest ét år efter gylletanken er opført. 37. Arealer til oplag eller omlæsning af biomasse og til rengøring af materiel til transport af biomasse, sumpe og bassiner samt opsamlingsbeholdere skal være i god vedligeholdelsesstand. Utætheder skal udbedres så hurtigt som muligt, efter at de er konstateret. 5 Ved tæt belægning menes en fast belægning, der i løbet af påvirkningstiden er uigennemtrængelig for de forurenede stoffer, der håndteres på arealet 11
3.6. Affald 38. Spild af brændstof, olie og kemikalier skal straks opsamles. Alt opsamlet spild af brændstof, olie og kemikalier, inkl. opsugningsmateriale, skal opbevares og bortskaffes som farligt affald. Der skal til enhver tid forefindes opsugningsmateriale på virksomheden. 39. Opsamlingsområder som sumpe, spildbakker, opsamlingskar o.lign. skal tømmes efter behov. Opsamlingsområderne skal til stadighed kunne rumme indholdet af den største opbevaringsenhed i området, hvor det er krævet, jf. vilkår 34. 40. Farligt affald skal opbevares i tætte, lukkede beholdere, der er mærket, så det tydeligt fremgår, hvad beholderne indeholder. 41. Farligt affald skal bortskaffes til Modtagestion Vendsyssel I/S. (Særligt for genanvendeligt farligt affald er det dog op til affaldsproducenten selv at vælge en godkendt modtager. Godkendte modtagere er registreret i det digitale affaldsregister 6 ). 42. Affald skal bortskaffes i overensstemmelse med Hjørring Kommunes regulativ for erhvervsaffald. 3.7. Egenkontrol 43. Virksomheden skal kontrollere inspektionsbrønde ved beholdere og tanke med biomasse, væskefraktion og produktionsspildevand for vandets farve og lugt samt kontrollere opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen, for vandets farve og lugt. Kontrollen skal udføres mindst 1 gang månedligt. Dato for kontrollen og hvem der har udført den den, skal skrives i driftsjournalen. Konstateres der misfarvning eller lugt fra vand i brøndene, skal tilsynsmyndigheden straks underrettes. 44. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden tilse, at den faste overdækning på beholdere med biomasse og væskefraktion slutter tæt og er tilstrækkelig vedligeholdt. Dato for kontrollen og hvem der har udført den den, skal skrives i driftsjournalen. 45. Beholdere og tanke til oplagring af biomasse og væskefraktion skal mindst hvert tiende år kontrolleres for styrke og tæthed af en kontrollant, der er autoriseret til at kontrollere beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand, jf. bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning, ensilagesaft eller spildevand. Resultatet af kontrollen (tilstandsrapporten) skal opbevares på anlægget sammen med dokumentation for eventuelle reparationer, mindst indtil en nyere tilstandsrapport foreligger. Såfremt kontrollen viser, at en beholder eller en tank ikke overholder krav til styrke og tæthed, jf. vilkår 31, eller, at der er behov for et supplerende eftersyn baseret på specialviden, behov for brug af specialværktøj eller for at beholderen tømmes, skal tilstandsrapporten indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af tilstandsrapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 6 http://mst.dk/virksomhed-myndighed/affald/affaldsregistret/find-en-virksomhed/ 12
46. Øvrige tanke (reaktortanke, hygiejniseringstanke mv.) skal inspiceres indvendigt for utætheder i forbindelse med driftmæssig tømning, dog mindst hvert tiende år. En dateret beskrivelse af inspektionen og konklusionen på denne skal opbevares på anlægget mindst indtil næste inspektion. Endvidere skal disse tanke kontrolleres for styrke og tæthed, mindst hvert tyvende år af et uvildigt sagkyndigt firma. Rapporten fra kontrollen indsendes til tilsynsmyndigheden inden 6 uger efter, at kontrollen er foretaget sammen med virksomhedens oplysninger om, hvad der er foretaget eller planlægges foretaget på baggrund af rapporten. Tilsynsmyndigheden kan på baggrund af rapporten fastsætte krav om supplerende eftersyn. 47. Virksomheden skal mindst 1 gang om måneden foretage: eftersyn af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer, jf. vilkår 22 funktionsafprøvning af gasfakkel, jf. vilkår 15. 48. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage en visuel kontrol af arealer og tætte belægninger til oplagring eller omlastning af biomasse samt til rengøring af materiel til transport af biomasse og udbedre eventuelle skader. 49. Virksomheden skal mindst 1 gang årligt foretage eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer på modtagetanke efter leverandørens anvisning. 3.8. Driftsjournal 50. Virksomheden skal føre en driftsjournal med angivelse af: Registrering Dagligt og årligt modtagne mængder og typer af biomasse, som behandles i biogasanlægget. Dato for og resultat af kontrollen med inspektionsbrønde ved beholdere og tanke samt opsamlingsrender og -beholdere under beholdere og tanke, der er hævet over jordoverfladen. Dato for og resultat af kontrollen med den faste overdækning på beholdere med biomasse. Dato for og resultat af kontrollen af luftrenseanlæg med tilhørende ventilationssystemer samt foretaget vedligeholdelse heraf. Dato for og resultat af eftersyn af gasfakkel. Dato for og resultat af inspektioner samt eventuelle foretagne udbedringer af alle tætte arealer og arealer til omlæsning af biomasse og rengøring af køretøjer. Dato for og resultat af eftersyn og funktionsafprøvning af overfyldningsalarmer samt eventuelle foretagne udbedringer. Uregelmæssigheder ved driften, herunder episoder med overfyldning eller overskumning af tanke, med dårligt fungerende luftrenseanlæg samt med brug af gasfakkel. Hyppighed Hver gang Månedlig Månedlig Leverandørens anvisning Månedlig Hver gang Årlig Hver gang 13
Årlig antal driftstimer for gaskedlen (nødanlæg). Beholderkontrol af tanke. Øvrige tanke og beholdere. Årligt Hver 10. år Hver gang Driftsjournalen skal opbevares på virksomheden mindst 5 år og skal være tilgængelig for tilsynsmyndigheden. 14
4. OFFENTLIGGØRELSE OG KLAGEVEJLEDNING M.V. 4.1. Offentlighed Udkast til miljøgodkendelse af Biogasanlæg på Vrejlev Møllevej 11 har været sendt i høring hos virksomheden selv, matrikulære naboer og andre beboere i området for at kommentere udkastet inden kommunens godkendelse. Der er indkommet bemærkninger til udkastet fra to omboende: Gyllemængderne set i forhold til Grøngas 2 Placeringen i forhold til Kulturmiljøet og landskabet øst for anlæget ved Vrejlev Kloster Transport til og fra anlægget Kumulative effekter for lugt set i forhold til Grøngas 2 Lugt og støj i forhold til Poulstrup Hjørring Kommune har på baggrund af dette stillet vilkår om slørende beplantning i forbindelse med beholderbarrieren. Til de øvrige punkter bemærker Hjørring Kommune, at der i denne godkendelse er fastsat vilkår, som sikrer virksomheden kan drives på stedet uden væsentlige miljømæssige gener eller risiko for omgivelserne, når godkendelsens vilkår overholdes. De to omboende er orienteret om denne afgørelse. n vil blive offentliggjort ved annoncering i dagspressen i uge 42 2015. 4.2. Klagevejledning Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse/godkendelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet indtil 4 uger efter offentliggørelsen. Det samme kan enhver, der har en væsentlig individuel interesse i sagen samt en række foreninger og organisationer m.v. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af www.nmkn.dk. Klagen skal være modtaget senest: 6. november 2015 Når du klager, skal du betale et gebyr på 500 kroner. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen. n/afgørelsen kan godt tages i brug, selvom der klages over den med mindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet og under forudsætning af, at andre nødvendige tilladelser er indhentet. Udnyttes en godkendelse/afgørelse, der er klaget over, sker det for egen regning og risiko. Kommunens afgørelse kan også indbringes for domstolene. En retssag skal være anlagt inden seks måneder fra den dag, at afgørelsen er offentliggjort. Det er muligt at søge om aktindsigt i sagen. 4.3. Retsbeskyttelse Retsbeskyttelsesperioden for en miljøgodkendelse er normalt 8 år fra den dato, hvor godkendelsen er meddelt første gang. 15
Vilkårene kan dog til enhver tid ændres efter reglerne i Miljøbeskyttelseslovens 7 41 a stk. 2., hvis: 1. der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige virkning, 2. forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne forudses ved godkendelsens meddelelse, 3. forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved godkendelsens meddelelse, 4. væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, 5. det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker, eller 6. der er fremkommet nye oplysninger om sikkerhedsmæssige forhold på virksomheder, der er omfattet af regler fastsat i medfør af 7 om risikobetonede processer m.v. eller om sikkerhedsmæssige forhold ved de stoffer, som oplagres på disse virksomheder. Vilkårene for virksomhedens egenkontrol er ikke underlagt de 8 års retsbeskyttelse. Disse vilkår kan til enhver tid revideres for at forbedre egenkontrollen eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn. 4.4. Underretning om afgørelsen Vrejlev Landbrug, Thomas Kjær, Vrejlev Møllevej 11, 9760 Vrå Landbonord: Allan Olesen, ako@landbonord.dk & Kirsten P. Thomsen, kpt@landbonord.dk Embedslægen Nord, senord@sst.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk DN s Samråd for Nordjylland c/o Thorkild Kjeldsen, thorkild.kjeldsen@mail.tele.dk Dansk ornitologisk forening (centralt), natur@dof.dk Dansk ornitologisk forening (lokal), hjoerring@dof.dk Friluftsrådet, vendsyssel@friluftsraadet.dk 3F Skagerak, skagerak@3f.dk 7 Lov nr. 358 af 6. juni 1991 om miljøbeskyttelse jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010 ( 41 a stk. 2) 16
5. MILJØTEKNISK VURDERING Der er i den miljøtekniske vurdering lagt vægt på, at der tages tilstrækkelige forholdsregler for at mindske gener i forhold til lugt og støj, samt at risiko for udledning af biomasse og dermed næringsstoffer til nærliggende vandløb og grundvandsmagasiner minimeres, og der ved egenkontrol hurtigt kan konstateres unormal drift og udbedres skader og evt. spild. 5.1. Placering og planforhold Anlæggets placering på Vrejlev Møllevej 11 er valgt fordi ansøger allerede har en stor husdyrproduktion på jendommen og hovedparten af biomassen, der skal tilføres anægget bliver produceret på ejendommen eller kan pumpes dertil. Herved bliver transporten af biomasse af offentligvej til og fra anlægget minimeret. Anlægget placeres i tilknytning til de eksisterende produktionsbygninger på ejendommen og det planlægningsmæssige grundlag er tilvejebragt med en landzonetilladelse for virksomheden. Landzonetilladelsen fastsætter krav til bebyggelsens omfang og placering samt bebyggelsens udseende. Anlægget ansøges placeres indenfor åbeskyttelseslinijen 8, men der gives en særskilt dispensation for den anløgte placering. VVM Virksomheden er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 2 9. På grundlag af en VVMscreening, udarbejdet i overensstemmelse med VVM-bekendtgørelsens bilag 3, har Hjørring Kommune truffet afgørelse om, at det ansøgte anlæg ikke er VVM-pligtig. VVM-screeningen fremgår af bilag 3. Ammoniakfordampning og naturområder Der er registeret moser og enge beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 3 sydøst for anlægget, som er vurderet i forhold til ammoniakfordampningen. Beregninger af bedriftens fordampning af ammoniak samt deposition i de udvalgte naturpunkter, er foretaget Miljøstyrelsens ansøgningssystem for husdyrgodkendelser. Beregningerne bygger på det ansøgte projekt og de oplysninger om anlægget, som ansøger har bidraget med. Den samlede fordampning af ammoniak fra anlægget er beregnet til 744 kg N/år. Da modtagetank og lagertanke allerede i dag anvendes til opbevaring af gylle, kan der beregnes en fordampning i nudrift-situationen på 339 kg N/ha/år. Der vil derved være en forøgelse af ammoniakfordampning på 405 kg N/ha/år. Den detaljerede vurdering og beregning fremgår af bilag 5 I nærheden af husdyrbruget er der ingen Natura 2000 områder (kategori 1-natur), men moser, enge og ammoniakfølsom skov omfattet af 3 i Lov om beskyttede efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Den forøgede belastning af ammoniak fra biogasanlægget i 7 udvalgte naturpunkter (se nedenstående kort) er beregnet til mellem 0,0 og +0,4 kg N/ha per år. 8 Lov nr. 9 af 7. januar 1992 om naturbeskyttelse 9 Bekendtgørelse nr. 1184 af 06-11-2014 om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning 17
Anlæggets beliggenhed i forhold til naturpunkt 1-7 Kommunen vurderer, at udvidelsen: vil have en neutral effekt på naturen i Natura 2000 områder (kategori 1-natur) ikke vil påvirke naturarealer beskyttet efter husdyrgodkendelseslovens 7 (kategori 2- natur) eller heder, moser, overdrev og skove (kategori 3-natur) vil have en neutral effekt på yngle-/rasteområder for arter beskyttede efter EFhabitatdirektivet bilag IV vil have en neutral effekt på beskyttet natur, der støder op til ejendommens udbringningsarealer Kommunen vurderer samlet, at den projekterede udvidelse kan gennemføres uden negative konsekvenser for den omgivende natur. Kommunens detaljerede vurdering af naturforholdene ses af VVM-screeningen. 5.2. Luft og lugt Udrådning af biomasse i et biogasanlæg, oplag af biomasse samt transport til og fra anlægget af lugtende materialer kan være kilde til lugtgener. For at begrænse lugt fra anlægget oplyser ansøger, at der tages følgende foranstaltninger: Lugtende materialer pumpes direkte til og fra anlægget i lukkede pumpe-ledninger eller køres til og fra anlægget i tankvogne (husdyrgødning og udrådnet biomasse). Alle tanke på anlægget er gastætte, og fortrængningsluft fra påfyldning af modtagetankentank tilledes et aktivt kulfilter. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for lugt er 5-10 lugtenheder (LE) ved beboelse. I industriområder og i det åbne land, kan grænseværdien sættes op med en faktor 2 til 3. Der stilles i godkendelsen af Vrejlev Landbrug det krav, at det beregnede emissionskoncentrationsbidrag af lugtstoffer fra den samlede virksomheds faste lugtkilder (lugtrenseanlæg, tanke, plan- 18
silo, gaskedel og opgraderingsanlæg) ikke må overskride 5 LE/m 3 i blandet bolig og erhvervsområde, 10 LE/m 3 i erhvervsområde og 20 LE/m 3 ved bolig i landzone. Der er stillet vilkår om at anlægget skal være forsynet med lugtrenseanlæg til reduktion af lugtemission, der er beregnet til det aktuelle lugtkrav. Anlæggets nærmeste naboer uden landbrugsnotering er Vrejlevkro belligende Ålborgvej 904 ca. 270 meter vest for anlægget og Aldershåb belligende Ålborgvej 958 ca. 440 meter sydvest for anlægget. Derudover ligger der en landbrugsejendom ca. 300 meter syd for det ansøgte anlæg. Nærmeste erhvervsområde er beliggende ca. 570 meter nord for anlægget og er ligeledes et planlagt biogasanlæg. Nærmeste boiligområde og øvrige erhvervsområde er beliggende i Vrå henholdsvis ca. 1.480 m og 1.570 meter vest for det ansøgte anlæg. I ansøgningen redegør ansøger for, at CO2-rejektets indhold af lugtstoffer angives til 4.444 LE/m 3 i tyske erfaringsværdier. Volumenstrømmen gennem opgraderingsanlægget forventes maksimalt at være 500-600 m 3 /time. Det svarer til ca. 740 LE/s. Til sammenligning er lugtemissionen fra husdyrbruget på Vrejlev Møllevej 11 i miljøgodkendelsen til svineproduktionen beregnet til 53.360 LE/s. Koncentrationen af lugtstoffer i rejektet fra opgraderinganlægget er dermed kun ca. 1-2 % af emissionenfra husdyrbruget. Det er i øvrigt Kommunes vurdering, at lugtbidraget fra biogasnalægget vil være minimalt i forhold til den eksisterende lugtkilde i form af produktionsbygningerne til husdyrbruget på Vrejlev Møllevej 11. Fyringsanlæg Halmyret på 550 kwer omfattet af bekendtgørelse nr. 46 af 22-01-2015 om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast brændsel under 1 MW. Gasfyret, der fungere som nødanlæg. I bekendtgørelse nr. 1450 af 20. december 2012 om begrænsning af emission af nitrogenoxider og carbonmonooxid fra motorer og turbiner står står, at motorer og turbiner til nødsituationer med færre end 500 driftstimer om året er ikke omfattet af krvene i bekendtgørelsen. Da anlægget er et nødanlæg forventes antallet af drifttimer at ligge under 500 om året. 5.3. Støj og vibrationer Ansøger oplyder, at opgraderingsanlægget bliver etableret i teknikrum og vil ikke give anledning til støj fra anlægget. Andre eksterne støjkilder fra anlægget vil således hovedsageligt være transporter til/fra anlægget samt interne transporter på anlægget. Den normale transport til og fra anlægget samt internt på anlægget vil give anledning til støj dog primært i dagtimerne. Anlægget er i drift døgnet rundt, alle årets dage. Miljøstyrelsen har i støjvejledningen om ekstern støj fra virksomheder opstillet vejledende støjgrænser, som kommunerne normalt følger i forbindelse med fastsættelse af støjgrænser for de enkelte virksomheder. Støjvejledningen fastsætter vejledende støjgrænser for områdetyper og aktuelt er virksomheden beliggende i områdetype 8 Det åbne land. Der er ikke fastlagt generelle vejledende grænseværdier for områdetype 8, men som udgangspunkt vil det være rimeligt at anvende de for områdetype 3 gældende grænseværdier, hvilket der er stillet vilkår om i denne godkendelse. Kommunen vurderer, at virksomheden kan overholde støjkravene samt kravene til infralyd og vibrationer. 5.4. Råvarer og affald 19
Biogasanlægget vil modtage 36.000 t biomasse, hvoraf hovedparten udgøres af husdyrgødning kombineret med energiafgrøder. Det forventes, at der årligt skal behandles 30.000 tons husdyrgødning (flydende husdyrgødning, fast møg, dybstrøelse samt fiberfraktion), 3.950 tons tør biomasse og 2.000 tons glycerin. Der forventes, at der årligt produceres 3 mio. m 3 metan svarende til ca. 5-6 mio. m 3 biogas (afhængig af procentuelt indhold af metan i biogassen). Ansøger oplyser, at produktionen af biogas giver ikke anledning til nogen væsentlig produktion af farligt affald. Det farlig affald bortskaffes til Modtagestation Vendsyssel. Typisk øvrig affaldsfraktion kan være landbrugsplast eller andet plastaffald, som bliver sendt til genbrug. Mængden af affald, der oplagres, vil ikke overstige indholdet i en normal industriaffaldscontainer. Det er kommunes vurdering, at de i miljøgodkendelsen fastsatte vilkår for affaldshåndtering sikrer korrekt opbevaring og håndtering af affaldsfraktionerne. 5.5. Spildevand Biogasanlæggets udledning af spildevand vil bestå af regnvand fra befæstede arealer på virksomhedens grund. I forbindelse med ansøgning om byggetilladelse vil der blive søgt nedsivnings/udledningstilladelse til disse spildevandsfraktioner. Øvrige spildevandsfraktioner, herunder vand fra rengøring af køretøjer og vand fra biogasanlæggets processer tilføres anlæggets lagertanke og vil dermed forlade anlægget sammen med den afgassede biomasse. Det er vurderet, at beskyttelse af grundvand og overfladevand bliver varetaget i de separate spildevandstilladelser. 5.6. Beskyttelse af jord og grundvand ns vilkår om egenkontrol medvirker til, at risikoen for uheld, driftsforstyrrelser samt øvrige udslip minimeres. Endvidere er der stillet vilkår om, at anlægget skal være forsynet med et alarmanlæg, som alarmerer personale uden for normal arbejdstid i tilfælde af unormale driftsforhold. Der er ligeledes stillet vilkår om driftsinstruktioner, således at driftspersonale kan handle hensigtsmæssigt i tilfælde af spild. Biogasanlægget er beliggende udenfor særlige drikkevandsområder, nitratfølsomme indvindingsområder og indvindingsoplande for eksisterende vandværker. En del af anlægget er dog beliggende i udkanten af et område med særlige drikkevandsinteresser. Der er ved nedgravede tanke krav om omfangsdræn med inspektionsbrønd og egenkontrol heraf, så en evt. forurening kan konstateres på et tidligt tidspunkt. Hjørring Kommune vurderer derfor ikke, at anlægget giver anledning til en særlig overvågning mht. grundvandsforurening. Vilkårene om etablering af et voldanlæg, så der ikke ved haveri af den største tank, vil kunne udledes biomasse til omgivelserne, er med til at sikre jord, overfladevand og grundvand. 5.7. Renere teknologi Anlægget benytter afprøvet biogasteknologi til at udnytte lokalt tilgængelige organiske produkter til energiproduktion. Den producerede biogas vil kunne fortrænge fossile brændsler, hvilket vil medvirke til en nettoreduktion af drivhusgasudledninger. Etablering af biogasanlægget vil betyde en forbedret mulighed for udnyttelse af næringsstoffer i husdyrgødning og vil muliggøre energiudnyttelse af andre egnede affaldsfraktioner fremover. 5.8. Bedste tilgængelige teknik (BAT) Virksomheder omfattet af brancebilag skal i ansøgningen ikke redegøre for bedst tilgængelige teknik (BAT) inden for de områder, som standardvilkårene dækker, idet BAT netop er indarbejdet i standardvilkårene. 20
Kommunen vurderer, at virksomheden ikke udfører aktiviteter udover dem, som er beskrevet i standardvilkårene og kommunen vurderer derfor, at virksomhedens indretning og drift vil bygge på bedst tilgængelige teknik. 5.9. Uheld / Risiokobekendtgørelsen I landzonetilladelsen er fastlagt, at der skal anlægges en jordvold omkring anlægget. Denne vil samtidigkunne sikre mod udslip af biomasse til vandløb. Der er i godkendelsen stillet vilkår til jordvolden. Som sikkerhedsforanstaltning er anlægget udstyret med fakkel til afbrænding af den producerede gas ved driftsforstyrrelser og i nødsituationer. Virksomheden er ikke omfattet af risikobekentgørelsen 10. Baggrunden for denne vurdering er, at ansøger har oplyst at det samlede gasoplag på virksomheden ikke vil overskride risikobekendtsgørelsen grænse på 10 tons. Aktuelt vil det samlede oplag bestå af biogas og propangas som bruges ved opgradering af biogas til naturgaskvalitet. Ved beregning af den oplagrede mængde biogas er det den færdige stofblanding, der skal beregnes i det Beredskabsstyrelsen vurderer, at biogassen med indhold af kuldioxid skal klassificeres som et yderst letantændelig stof. Nedenstående tabel viser hvilke mængder biogas, der kan oplagres under tærskelværdien på 10 tons afhængig af metanindhold og kuldioxidindhold. Det samlede biogasoplag opgøres på baggrund af den volumen, der kan indeholdes i toppen af rådnetanke, rørsystemer, gaslager og andre tanke/rør/systemer med mulighed for oplag af biogas. 10 tons biogas Metanindhold Kuldioxidindhold Metanindhold Kuldioxidindhold Metanindhold Kuldioxidindhold Metanindhold Kuldioxidindhold Metanindhold Kuldioxidindhold Metanindhold Kuldioxidindhold 65 [vol%] 35 [vol%] 64 [vol%] 36 [vol%] 63 [vol%] 37 [vol%] 62 [vol%] 38 [vol%] 61 [vol%] 39 [vol%] 60 [vol%] 40 [vol%] Volumen 8.628 [Nm 3 ] Densitet 1,16 [kg/nm 3 ] Volumen 8.535 [Nm 3 ] Densitet 1,17 [kg/nm 3 ] Volumen 8.444 [Nm 3 ] Densitet 1,18 [kg/nm 3 ] Volumen 8.355 [Nm 3 ] Densitet 1,20 [kg/nm 3 ] Volumen 8.267 [Nm 3 ] Densitet 1,21 [kg/nm 3 ] Volumen 8.182 [Nm 3 ] Densitet 1,22 [kg/nm 3 ] Den maksimale grænse for oplagring af biogas er mellem 8.182 Nm 3 og 8.628 Nm 3 afhængig af koncentrationen af metan i biogassen. 5.10. Egenkontrol Vilkårene om egenkontrol skal sikre dokumentation for overholdelse af emissionsgrænseværdier, samt dokumentation for at tanke, beholdere, ventilation og luftrensningsanlæg er i en vedligeholdelsesmæssig god stand for at sikre at udslip af biomasse og lugtstoffer undgås. Miljøbeskyttelsesloven lægger fast, at tilsynsmyndigheden kan revidere vilkårene for miljøgodkendelsen for at sikre en bedre kontrol med virksomhedens forurening (egenkontrol) eller opnå et mere hensigtsmæssigt tilsyn (Miljøbeskyttelseslovens 72, stk. 3). 10 Bekendtgørelse nr. 1666 af 14.december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer 21
5.11. Ansøgt dispensation fra standardvilkår Der ansøges om dispensation for: En del af standardvilkår 3, om at der skal på virksomheden foreligge driftsinstruktioner, der beskriver hvilke procedurer, der gælder for kontrol og vedligeholdelse af luftrenseanlæg samt ved driftsforstyrrelser, herunder i perioder hvor luftrenseanlæg ikke virker efter hensigten. Standardvilkår 13, om at anlægget skal være forsynet med luftrenseanlæg til reduktion af lugtemission. Standardvilkår 14, om eventuelle biofiltres indretning. En del af standardvilkår 39, om eftersyn af luftrenseanlæg. En del af standardvilkår 43 vedrørende driftsjournal for kontrol med luftrenseanlæg og biofiltre. Standardvilkår 7 om, at i tanke og beholdere med pumpbar ikke-afgasset biomasse skal der ved aflæsning og opbevaring af biomasse i den respektive tank eller beholder være en vedvarende indadgående luftstrøm i tanken eller beholderen med henblik på at forebygge emission af lugt til omgivelserne. standardvilkår 8, om at aflæsning af ikke-pumpbar biomasse skal ske i modtagehal standardvilkår 11 vedr. rengøring af kørestøjer skal ske indendørs standardvilkår 9 om separering af afgasset biomasse skal ske i lukket rum med sug standardvilkår 22 og 23 vedr. afkasthøjde fra udsug af udstødningsgas fra køretøjer samt målested i afkastet. Begrundelserne for den ansøgete dispensation er, at den eneste kilde, hvorfra der kan ske udslip af lugt er opgraderingsanlægget. Opgraderingsanlægget vurderes til kun at udgøre 1-2 % af emmisionen fra husdyrbruget. Planlageret på biogasanlægget er en diffus kilde, hvorfra der ikke kan samles en central luftkilde. Argumenterne for at fravige vilkår om indadgående luftstrøm i tanke og beholdere er, at halvdelen af den pumpbare biomasse pumpes direkte til lagertanken på landbrugsejendommen, der er opført med teltoverdækning. Det er et eksisterende anlæg, hvor der ikke uden meget væsentlige omkostninger kan etableres en teknisk løsning som standardvilkåret foreskriver. Argumenterne for at fravige vilkår 8 og 11 er, at der kan ikke etableres en modtagehal indenfor de økonomiske rammer for etableringen af anlægget. På et mindre gårdanlæg kan denne økonomi ikke løftes. Fiberfraktion eller tilsvarende opbevares enten i lagerbygning på landbrugsbedriften eller i en overdækket stak på plansiloerne. Begrundelsen for at fravige vikår om separationsanlæg er, at der ikke projekteres med at etableres et separationsanlæg. Argumentet for at fravige vilkår om afkasthjøde fra udsug er, at i og med der ikke laves en lukket hal til aflæsning, vil der ikke være et central afkast. Kommunens vurdering Modtagetanken vil være den tank med den største flow af flydende biomasse og derfor den tank, hvorfra der vil kunne forekomme et udslip af lugt. Derfor bliver der efter dialog med virksomheden stillet krav om et luftrenseanlæg i form af et aktivt kulfilter. Tilsvarende skal der laves luftrenseanlæg på opgraderingsanlægget. Fra biomassen forlader modtagetanken og til den afgassede biomasse returneres til lagertankene, forgår processen i lukkede systemer, hvorfor der ikke forventes væsentlige lugtudslip fra disse systemer, hvilket også ses i forhold til at der drives landbrug på stedet. Udtagning fra lagertankene sker ligeledes gennem tæt rørsystem mellem lastbil/gyllevogn. Det er derfor kommunens vurdering, at fordampning af ammoniak og som følge deraf lugt fra anlægget kun finder sted, når der omrøres i lagertankene. Dette vil efter ansøgers oplysning kunne finde sted i forbindelse med, at der skal køres gylle ud på de nærliggende marker om foråret og efteråret. Kommunen vurdere, at der i forvejen drives landbrug på stedet og køres gylle 22
ud på de nævnte tidspunkter, hvorfor der ikke vil ske en forøget lugtudledning. Desuden er erfaringen, at afgasset gylle ikke afgiver helt så meget lugt, som gylle der ikke er afgasset. Der vil ikke foregår separering af afgasset biomasse på anlægget, hvorfor der ikke er stillet vilkår om dette. Ifølge standardvilkåret kan kommunen tillade, at rengøring sker udendørs, hvis der ikke vurderes risiko for lugtgener hos nærmeste naboer. Rengøringen begrænses også af, at halvdelen af den flydende biomasse pumpes ind i anlægget og derfor ikke transporteres til anlægget på lastbiler, der skal rengøres. 23
6. DOKUMENTATION AF VILKÅR TIL STØJ Dokumentation af overholdelse af støjvilkår skal efter anmodning fra Kommunen fremlægges som: eller målinger i omgivelserne, udført som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 og 6/1984 kildestøjsmålinger kombineret med beregning, udført efter den nordiske beregningsmodel for ekstern industristøj, som beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993. 6.1. Kvalitetskrav til målinger og afrapportering af ekstern støj Målinger og beregninger skal være udført af et firma/laboratorium, der er akkrediteret til støjmålinger eller af personer, som er certificerede til at udføre sådanne målinger m.m., jf. Naturstyrelsens Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger nr. 900 af 17. august 2011. Målinger samt afrapportering skal udføres i overensstemmelse med bilag 4 i bekendtgørelsen. Støjgrænserne anses for overholdt, hvis de målte eller beregnede værdier ligger under de respektive grænseværdier med tillæg af måleubestemthed. For faste støjkilder kan der normalt accepteres en maksimal måleubestemthed på 3 db(a) ved afgørelse om grænseværdiers overholdelse, jvf. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993, pkt. 3.5. Tilsynsmyndigheden kan forlange støjmålinger og beregninger gentaget, dog højst én gang årligt, medmindre den seneste kontrol viser, at vilkårene ikke er overholdte. Tilsynsmyndigheden skal orienteres, før målinger udføres. Ved beregninger skal rapporten således indeholde de nødvendige oplysninger om beregningernes forudsætninger. Specielt skal støjkilderne beskrives, og deres kildestyrke angives. For hver enkelt støjkilde, hvor der foretages målinger, skal desuden angives lydtrykniveauet i db(a), målt i et geometriske veldefineret og - så vidt muligt - let tilgængeligt kontrolpunkt tæt på kilden. Jf. Miljøstyrelsens vejledning 5/1993 pkt.3.1. Måleresultaterne skal ledsages af fyldestgørende og relevante oplysninger om virksomhedens drift under målingerne. 6.2. Driftsforhold under målingerne Kontrolmålinger skal udføres, når virksomheden er i drift ved maksimal belastning. 24
7. LOVGRUNDLAG MV. Godkendelsen er givet på følgende lovgrundlag fra Miljøministeriet: Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 879 af 26.06.2010 (miljøbeskyttelsesloven). Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, nr. 669 af 18.06.2014 (godkendelsesbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om standardvilkår i godkendelse af listevikrsomhed nr. 682 af 18.06.2014 Bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, nr. 1.666 af 14.12.2006 (risikobekendtgørelsen) Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger nr. 900 af 17. august 2011. Der er desuden benyttet følgende vejledninger: Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2001 Luftvejledningen Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2002 B-værdivejledningen Miljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985 Lugtvejledningen Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 Ekstern støj fra virksomheder Miljøstyrelsen vejledning nr. 5/1993 Beregning af ekstern støj fra virksomheder 7.1. Ændringer eller nye aktiviteter Fremtidige nye aktiviteter, ændringer eller udvidelser såvel bygningsmæssigt som driftsmæssigt, som kan indebære forurening, herunder affaldsfrembringelse, må ikke påbegyndes, før der foreligger en afgørelse fra Kommunen. Det er Kommunen, der afgør om godkendelse er nødvendig (miljøbeskyttelsesloven 33 og 37). 25
8. BILAG Bilag 1. Ansøgning om miljøgodkendelse Brønderslev, den 14. april 2015 Dokument 2 Ansøgning om miljøgodkendelse, Vrejlev Landbrug ApS, Vrejlev Møllevej 11, 9760 Vrå Her sendes ansøgningen om etablering af et gård-biogasanlæg, der skal behandle 36.000 ton biomasse om året. Placeringen af anlægget kan ses på den vedlagte situationsplan. Oplysninger om ansøger og ejerforhold Virksomhedens navn Kontaktperson Vrejlev Landbrug Thomas Kjær Tlf: 9898 1406 E-mail: kontor@vmlandbrug.dk Adresse: Vrejlev Møllevej 11, 9760 Vrå CVR-nr 20227591 Virksomhedens adresse Placering af teknisk anlæg Vrejlev Møllevej 11, 9760 Vrå Alle tekniske anlæg er placeret på matr.nr. 12a Grønnerup, Vrejlev og 1b Vrejlevkloster Hgd., Vrejlev. Matrikelnummer 12a Grønnerup, Vrejlev og 1b Vrejlevkloster Hgd., Vrejlev Oplysninger om virksomhedens art Virksomheden er et biogasanlæg hvor biogassen opgraderes til naturgaskvalietet og afsættes til naturgasnet. Herudover er der på ejendommen et halmfyr, der leverer procesvarme til biogasanlægget. Der opstilles et gasfyr som backup. Virksomheden godkendes under listebetegnelse 5.1 a på bilag 1 i BEK om godkendelse af Listevirksomheder. Biogasanlægget skal årligt behandle 36.000 ton biomasse, hvoraf hovedparten udgøres af husdyrgødning kombineret med energiafgrøder. Forventet fordeling af biomasse fremgår senere i denne ansøgning. Anlægget skal producere biogas, der opgraderes til naturgaskvalitet og afsættes til gasnettet. På biogasanlægget opbevares der mindre biogas end der er defineret i risikobekendtgørelsen (grænse: 10 t). Anlægget skal således ikke risikovurderes i henhold til Risikobekendtgørelsens bestemmelser. Oplysninger om etablering Der ønskes etableret et mindre gård-biogasanlæg på Vrejlev Møllevej 11, 9760 Vrå. I denne forbindelse skal der etableres to reaktortanke, der hvert har en kapacitet på ca. 4.500 ton og med en diameter på 34 meter og en dybde på 5 meter. Der vil etableres en plansilo på 50*25 meter og to substrattanke på i alt 135 m 2. Udover dette vil der etableres et teknikrum samt nedeler og mixtank med en højde på 4 meter. Placering af bygninger kan ses på situationstegningen som er vedlagt. 26
Oplysninger om virksomhedens placering og driftstid Til følgende punkt er medsendte bilag nævnt herunder relevante: Bilag 1: Situationsplan Bilag 2: Anlægstegning Biogasanlægget med tilhørende tekniske faciliteter er placeret ved landbrugsejendommen Vrejlev Møllevej 11. I forhold til driftstid på anlægget: anlægget vil være i fulddrift hele døgnet rundt. Produktion af biogas er en biologisk proces der ikke kan lukkes ned på timebasis. I perioder med service eller tekniske problemer på hovedmotorer kan denne lukkes ned, og den sekundære motor opstartes. Der vil være mandskab på anlægget indenfor normal arbejdstid. Mandskabet vil være tilkoblet vagtordning der sikrer, at der ved alarm på anlægget kan igangsættes afværgeforanstaltninger eller tilsyn med alarmen. Transporter til og fra anlægget vil normalt håndteres indenfor kl. 6 til 18, men der vil i perioder være behov for at kunne modtage/afsætte biomasse eller afgasset biomasse udenfor normal arbejdstid. Det kan eksempelvis være ved modtagelse af glycerin/andet fedtstof til anlægget. For at begrænse leveringen over tid vil det være nødvendigt at transportere til anlægget udenfor normal arbejdstid. Det samme gør sig gældende i perioder med udbringning af afgasset biomasse til udspredningsarealer og majs og halm leveret til anlægget. I normalperioder vil transporter til og fra anlægget foregå indenfor normal arbejdstid. Mht. støjkilder er motoranlægget sammen med separationsanlægget installeret i teknikrumt, jf. situationsplanen. Andre eksterne støjkilder fra anlægget vil således hovedsageligt være transporter til/fra anlægget samt interne transporter på anlægget. Gældende for anlægget som samlet virksomhed er naturligvis, at gældende støjgrænser for virksomheden overholdes. Det eksisterende anlæg er placeret i et landbrugsområde. Transporter til og fra anlægget vil ske ad offentlig vej, der i høj grad anvendes af landbrugsmaskiner, samt af de øvrige beboere på Vrejlev Møllevej 11. Til- og frakørsel på anlægget kan ske uden større gener for omkringboende. Nærmeste nabo ligger ca. 150 m fra tilkørslen til biogasanlægget. Tegninger over virksomhedens indretning Følgende tegninger er medsendt: Anlægstegning 1:2500 visende biogasanlæggets opbygning Situationsplan 1:10.000 visende biogasanlæggets geografiske placering Proces-flowdiagram De tekniske anlæg samt størrelse fremgår af medsendte situationsplan. Øvrige tekniske specifikationer (motorstørrelse o.l.) fremgår af nuværende miljøgodkendelse og tillæg til miljøgodkendelse. Beskrivelse af virksomhedens produktion Følgende mængder af biomasse forventes behandlet på biogasanlægget: 27
Type Flydende husdyrgødning/fiberfraktion/møg/dybstrøelse EAKkode Forventet årlig mængde [t] Forventet maksimalt oplag før afgasning Opbevaringsform 01.02.06 30.000 Ca. 2000 t Modtagetank/lagerbygninger Tør biomasse? 3.950 Ca. 1.500 t Markstakke/lagerbygninger Glycerin 20.01.30 2.000 100 t Fedttank *Fiberfraktion transporteres til anlægget i containere der tippes direkte af i industrifortanken, alternativt læsses af på plansiloer eller i lagerbygning på landbrugsejendommen. Der vil derfor stort set ikke være oplag. Biogasprocessen, der er en biologisk proces, er i høj grad styret af ph. Derfor kan det være nødvendigt under processen at tilsætte syre eller base (eksempelvis kalk) for at justere ph til et passende niveau, hvor bakterierne producerer optimalt. Oplag af afgasset biomasse er maksimalt 6.000 m 3. Ud af de totalt ca. 30.000 t husdyrgødning, der skal behandles på anlægget, vil ca. 15.000 t pumpes til anlægget, mens de resterende ca. 15.000 t skal køres til anlægget. Transporten vil primært ske på hovedfærdselsårer, hvor de trafikale gener vil være yderst begrænsede. Procesforløbet på anlægget (flow) kan ses af medsendte flowdiagram, jf. bilag 3. Hovedparten af al biomasse bliver pumpet til biogasanlægget fra ansøges egne produktioner. En mindre del af husdyrgødningen til bliver transporteret til ejendommen. Biomassen (flydende) pumpes til opbevaringsfaciliteter på anlægget i et lukket system i uren zone. Hvis der sker spild i forbindelse med en leverance er der vaskefaciliteter på ejendommen. Der er afløb fra vaskepladsen til gylletankene på anlægget. Opdelingen af ren/uren zone fremgår af situationsplanen. Den faste biomasse afhængig af afstand fra leverandør til anlæg. Afgasset biomasse opbevares i lagertanken. Lagertanken vil ved normal drift være lukket med teltoverdækning. Ved leverancer fra tanken vil teltdugen rykkes til side. Tanken skal være omrørt ved leverancer. Det forventes, at det kun i meget begrænset omfang vil være nødvendigt at omrøre kraftigt i lagertanken, idet væskefraktion har et lavt indhold af tørstof og dermed ikke bundfælder. I og med behov for omrøring er reduceret vil lugtgener ved udlevering af afgasset separeret biomasse være væsentligt formindsket. Efter biomassen er blandet og pumpet ind i de primære reaktorer vil behandlingen herefter foregå i et lukket system, hvor produceret biogas udtages fra toppen af reaktorerne og afgasset biomasse pumpes videre i anlægget fra bunden af reaktorerne. Biogas består typisk af 55-65 % metan og 35-45 % CO2. I forbindelse med opgraderingen af biogassen til naturgaskvalitet frigives CO2 fra gassen til atmosfæren. Svovlindholdet i den rå biogas vil inden opgradering være reduceret væsentligt idet størstedelen af svovlet frarenses forud for opgraderingsprocessen enten gennem et skrubberanlæg, et aktivt kulanlæg eller ved tilsætning af atmosfærisk luft til biogassen. CO2-rejektets indhold af lugtstoffer angives til 4.444 LE/m3 i tyske erfaringsværdier. Volumenstrømmen gennem opgraderingsanlægget forventes maksimalt at være 500-600 m3/time. 740 LE/s. Til sammenligning er lugtemissionen fra husdyrbruget på Vrejlevvej 11 i miljøgodkendelsen til produktionen beregnet til 53.360 LE/s. Koncentrationen af lugtstoffer i rejektet fra opgraderinganlægget er dermed kun ca. 1-2 % af emissionen fra husdyrbruget. Lugtemissionen fra biogasanlægget vil dermed ikke bidrage væsentligt til den samlede lugtudledningen fra den samlede ejendom. Biogasanlægget vil ikke give anledning til lugtgener udover det der kan forventes ved håndtering af biomasser herunder husdyrgødning. 28
Oplysninger om forurening og forureningsbegrænsende foranstaltninger Herunder er der oplysninger luftforurening, spildevand, støj, affald og jord og grundvand. Luftforurening: Koncentrationen af lugtstoffer i rejektet fra opgraderinganlægget er kun ca. 1-2 % af emissionen fra husdyrbruget. Lugtemissionen fra biogasanlægget vil dermed ikke bidrage væsentligt til den samlede lugtudledningen fra den samlede ejendom. I forbindelse med opbevaringen af energiafgrøder i planlager kan der være en diffus lugtkilde fra anlægget. Diffuse lugtkilder reguleres gennem standardvilkår. Spildevand: Kloakforhold på anlæggets urene zone er koblet til anlæggets gylletanke. Støj: Den normale transport til og fra anlægget samt internt på anlægget vil give anledning til støj dog primært i dagtimerne. Transporterne vil være eneste kilde til vibrationer på anlægget. Affald: Produktionen af biogas giver ikke anledning til produktion af farligt affald. Typiske affaldsfraktioner kan være landbrugsplast eller andet plastaffald. Dette bortskaffes til Modtagestation Vendsyssel og/eller til genbrugsplads. Mængden af affald der oplagres vil ikke overstige indholdet i en normal industriaffaldscontainer. Jord og grundvand: Den nye reaktor skal opføres i enten stål eller beton. Andre eksisterende opbevaringsanlæg til flydende biomasse er opført i beton som normale gylletanke. Alle gyllebeholdere er omfattet af 10-års beholderkontrol. I den urene zone på anlægget er der en kloak således afløb fra den asfalterede plads ledes via kloakken til gyllebeholder. Det befæstede areal mellem de tekniske anlæg og procesbygningerne er hovedsageligt grus/græs. Der søges om dispensation fra følgende standardvilkår: I medsendte Bilag_standardvilkår er der redegjort for hvilke standardvilkår virksomheden kan overholde. Fravalg er begrundet. Med venlig hilsen LandboNord Kirsten Plesner Thomsen Miljøkonsulent Tlf. 96242599 kpt@landbonord.dk 29
Bilag 2. Anlægstegning 30
Bilag 3. Jordvold Skitsen viser placeringen af den forlængede jordvold (den røde linje). Der er indtagnet højdekurver, på tegningen. 31