Risikosammenstilling i forbindelse med indeklimasager

Risikosammenstilling i forbindelse med indeklimasager Teknik og Administration Nr. 4 2010

2

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Forord... 5 2. Indledning... 7 2.1 Baggrund... 7 2.2 Formål... 8 2.3 Metodik... 8 2.4 Risikobegrebet... 8 3. Risikosammenstillinger... 11 3.1 Prioriteringsniveauer... 11 3.2 Stoffer med kræftfremkaldende eller mutagene effekter... 13 3.3 Stoffer som medfører systemiske effekter... 15 3.4 Lokale effekter... 16 3.5 Lugt... 17 4. Rådgivning før gennemførelse af den offentlige indsats... 19 4.1 Tiltag til nedbringelse af indeklimapåvirkningen... 19 4.2 Tætning... 20 4.3 Ventilation i kælder eller krybekælder... 20 4.4 Ventilation og udluftning... 21 4.5 Luftrensere... 22 5. Referenceliste... 25 Bilag 1 Risikosammenstillinger Stoffer, hvor den kritiske effekt ved fastsættelse af afdampningskriteriet er kræft: Benzen Trichlorethylen (TCE) Vinylchlorid (VC) Stoffer, hvor den kritiske effekt ved fastsættelse af afdampningskriteriet er systemiske effekter: Tetrachlorethylen (PCE, TeCE) 1,1,1-Trichlorethan (1,1,1-TCA) Chloroform (trichlormethan, TCM) Tetrachlormethan (TeCM) Cis/ trans-1,2-dichlorethylen 1,1-dichlorethylen Stoffer, hvor den kritiske effekt ved fastsættelse af afdampningskriteriet er lugt- og centralnervesystemet (CNS): Toluen Xylener Ethylbenzen Naphthalen C 9 -C 10 aromater Sum af kulbrinter 3

4

1. Forord Videncenter for Jordforurening har på opfordring fra regionerne nedsat en arbejdsgruppe til drøftelse af fælles vejledende prioriteringsniveauer for den offentlige indsats over for indeklimapåvirkninger fra forurenet jord. NIRAS A/S har på den baggrund udarbejdet denne rapport om risikosammenstillinger i forbindelse med indeklimasager. Rapporten er et redskab til regionerne i forbindelse med deres prioritering af indeklimasager og udarbejdelse af en strategi for risikokommunikation. Rapporten skal udgøre et fælles grundlag for fagfolk til vurdering af sundhedsmæssige risici for beboere i bygninger, hvor der som følge af afdampning fra en underliggende jordforurening sker påvirkning af indeklimaet i et omfang, som medfører overskridelser af Miljøstyrelsens afdampningskriterier. Arbejdsgruppen bag rapporten har bestået af følgende repræsentanter fra regionerne og Videncenter for Jordforurening: Hanne Kristensen Mariam Wahid Børge Hvidberg Ann Steen Jensen Martin Stærmose Susanne Rinette Pedersen Ole Mikkelsen Kit Jespersen Christian Andersen Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Sjælland Region Syddanmark Videncenter for Jordforurening Videncenter for Jordforurening 5

6

2. Indledning 2.1 Baggrund Videncenter for Jordforurening har publiceret rapporten Teknik og Administration Nr. 2, 2010, Prioriteringsniveauer til brug ved prioritering af indeklimasager på kortlagte ejendomme. Rapporten indeholder forslag til fem prioriteringsniveauer i forhold til både afgrænsende undersøgelser og afværgetiltag på kortlagte ejendomme i forbindelse med den offentlige indsats i henhold til Jordforureningsloven /1/. Niveauerne er defineret ved koncentrationsintervaller for de 15 hyppigste forekommende miljøfremmede stoffer. Rapporten indeholder desuden en vurdering af de forventelige baggrundsværdier i udeluften, indeklimaet, luft under gulve i boliger samt poreluften på lokaliteter, hvor der ikke er kendskab til jord- eller grundvandsforurening. Herudover er der redegjort for Miljøstyrelsens principper ved fastsættelse af afdampningskriterier /2/. Regionerne har behov for at kunne prioritere den offentlige undersøgelses- og afværgeindsats på kortlagte ejendomme, hvor der er konstateret poreluft- eller indeklimapåvirkninger. Dette skyldes, at der ressourcemæssigt ikke kan foretages en omgående undersøgelse og oprydning på alle lokaliteter. Prioriteringsniveauerne erstatter ikke afdampningskriterierne, som skal overholdes, men anvendes alene for at muliggøre en prioritering af tidspunktet for undersøgelses- og afværgeindsatsen. Sundhedsstyrelsen har kommenteret, at afdampningskriterierne principielt ikke bør overskrides, da de er fastsat ud fra sundhedsmæssige vurderinger. Da den praktiske gennemførelse af oprydningen tager tid, kan det dog ikke undgås, at der i visse situationer sker overskridelser. Sundhedsstyrelsen vurderer normalt, at en overskridelse på op til 10 gange afdampningskriteriet i indeklimaet kan tolereres i måneder til år. Sundhedsstyrelsen er bekendt med, at tidspunktet for regionernes offentlige oprensninger af jordforureninger vil afhænge af de økonomiske midler, som bliver tildelt området. 7

2.2 Formål Formålet med denne rapport er følgende: at give fagfolk et fælles grundlag for at kunne vurdere omfanget af den for beboeren sundhedsmæssige risiko, der måtte opstå som følge af afdampning fra en jordforurening til indeklimaet i en bygning med bolig eller børneinstitution. at give fagfolk et grundlag for rådgivning omkring tiltag, som en beboer selv kan foretage for at nedsætte effekten af indeklimapåvirkningen. Rapporten skal ikke anvendes direkte i forbindelse med risikokommunikation over for beboere på forurenede lokaliteter, men er et redskab til professionelle i forbindelse med overvejelser om de aktuelle sundhedsmæssige risici. Desuden kan rapporten danne baggrund for en strategi for risikokommunikation. 2.3 Metodik I rapporten om Prioriteringsniveauer til brug ved prioritering af indeklimasager på kortlagte ejendomme /1/, redegøres der for Miljøstyrelsens principper ved fastsættelse af kvalitetskriterier og kritiske effekter for en række typiske stoffer, som optræder ved indeklimasager. Ved fastsættelse af et luftkvalitetskriterium identificeres de kritiske effekter, samt ved hvilke doser (koncentrationer) de pågældende effekter optræder. De kritiske effekter kan opdeles i fire typer: Kræftfremkaldende eller mutagene effekter Systemiske effekter, som påvirker forskellige organer som lever og nyrer, samt effekter på centralnervesystemet (CNS) Lokale effekter, der optræder lokalt i luftvejene, samt direkte effekter på hud og øjne, f.eks. irritation og rødme Lugtgener. I denne rapport sammenstilles risici ved de fem prioriteringsniveauer med kendte forhold, som udløser lignende effekter. Afslutningsvis beskrives, i hvilket omfang personlige tiltag, som beboeren selv kan foretage, kan afhjælpe et indeklimaproblem. Disse tiltag inkluderer: Opsætning af luftrenser, udluftning og ventilation, tætning m.m. 2.4 Risikobegrebet Luftkvalitetskriterier fastsættes som en sikkerhedsgrænse og angiver et højt beskyttelsesniveau, hvorved der ikke kan forventes effekter, selv ved eksponering gennem et helt liv. 8

Baseret på den objektive faglige viden er det umuligt at beregne eller forudse, hvilke koncentrationer der vil føre til konkrete effekter hos personer, som eksponeres over kortere eller længere perioder. Den eneste eksisterende viden er enten baseret på dyreforsøg eller eksponering ved høje koncentrationer i arbejdsmiljøer. Risikoen bliver typisk højere jo højere koncentrationer og jo længere eksponeringstid. Det præcise omfang af risikoen og eventuelle konsekvenser kendes bare ikke. Selv om det forventes, at risikoen ved de fleste indeklimasager er lille i forhold til andre risici, vi udsættes for igennem en livstid, kan risikoen alligevel opleves som høj, netop fordi omfanget ikke kendes, og eksponeringen ikke kan fravælges. I Miljøstyrelsens Guide til god risikokommunikation - er det farligt? /3/ nævnes en række forhold, som påvirker beboernes oplevelse af risici: Det er lettere at acceptere risici, man kender til. Netop ved indeklimasager kan man ikke blot sammenligne en risiko med andre kendte risici, f.eks. et moderat alkoholforbrug, idet alkoholforbrug er noget, man selv vælger. Det er lettere at acceptere en risiko, hvis man selv har haft en fordel. Mens en familie ofte vil acceptere evt. risici fra luftforurening på en storbyferie, vil eksponering med miljøfremmede stoffer i boliger ikke medføre fordele for beboerne. Ved indeklimasager er der desuden tilknyttet en række ulemper og bekymringer, som forøger risikooplevelsen. Det er lettere at acceptere en risiko, hvis man føler, at man selv har indflydelse på den. Beboere i ejendomme, hvor en underliggende jordforurening medfører påvirkning af indeklimaet har ingen mulighed for at påvirke eller undgå hændelsen. Det er lettere at acceptere en risiko, hvis konsekvenserne ligger langt ude i fremtiden. Ved eksponering med miljøfremmede stoffer i boliger er der umiddelbart fokus på overskridelse af de sundhedsmæssigt baserede kriterier, som forstærker risikooplevelsen for beboerne, selvom eventuelle effekter muligvis ligger langt ude i fremtiden. Endelig vil beboernes oplevelse af risikoen altid være større, hvis der er risiko for familien, især børn. 9

10

3. Risikosammenstillinger I bilag 1 sammenstilles Miljøstyrelsens afdampningskriterier og regionernes prioriteringsniveauer med koncentrationsniveauer for kritiske effekter, herunder evt. øget kræftrisiko, systemiske effekter og lugtgener. Så vidt muligt er der desuden vist eksponeringsniveauer fra andre kilder i omgivelserne, dvs. kendte forhold, som udløser lignende effekter. Herudover vises grænseværdier for arbejdsmiljø og baggrundsniveauer i udeluft og indeklima. Arbejdstilsynets grænseværdier gælder for stoffets gennemsnitskoncentration i løbet af en 8-timers arbejdsdag 5 dage om ugen. Lovgrundlaget for anvendelse af arbejdsmiljøgrænseværdier indebærer, at det ikke er tilstrækkeligt blot at overholde grænseværdien - unødig påvirkning skal undgås, ved at påvirkningen nedbringes så meget som muligt under hensyn til den tekniske udvikling. Arbejdstilsynet har ingen regler med hensyn til stofbidrag til indeklimaet i erhvervsejendomme, kontorværdier, hvor bidraget ikke stammer fra erhvervsmæssige aktiviteter, f.eks. en underliggende jordforurening. Følgende praksis har dog hidtil været anvendt i en række sager, men indgår ikke i de officielle vejledninger: For organiske stoffer og dampe, der ikke er allergi- eller kræftfremkaldende, vil forholdene normalt kunne accepteres, såfremt der ikke måles værdier over 1/40 af Arbejdstilsynets grænseværdi. For kræftfremkaldende stoffer som tetrachlorethylen (PCE) og trichlorethylen (TCE) vil forholdene normalt kunne accepteres, såfremt der ikke måles værdier over 1/200 af Arbejdstilsynets grænseværdi. 3.1 Prioriteringsniveauer Når regionerne laver en risikovurdering af en jord- og grundvandsforurening i henhold til Jordforureningsloven, dvs. ved følsom arealanvendelse som børneinstitutioner og boliger, foretages der en vurdering af, om afdampning medfører overskridelser af afdampningskriterierne i udeluften eller indeklimaet. Miljøstyrelsens afdampningskriterier udtrykker det bidrag, som afdampningen fra jorden eller grundvandet maksimalt må udgøre ved påvirkning af indeklimaet eller udeluften. Der er tale om en bidrags-værdi og altså ikke en totalværdi /3/. I rapporten Prioriteringsniveauer til brug ved prioritering af indeklimasager på kortlagte ejendomme /1/ er der opstillet forslag til 5 prioriteringsniveauer til anvendelse ved prioritering af både afgrænsende undersøgelser og afværgetiltag. 11

Niveau I Niveau II Niveau III Niveau IV Niveau V Prioriteringsniveau I har ingen øvre koncentrationsgrænse og lokaliteten får den højeste prioritet. Regionerne bør hurtigst muligt iværksætte en afgrænsende undersøgelse eller afværgetiltag på lokaliteten Den beskyttelse, som afdampningskriteriet yder, er kraftigt reduceret, og tiltag til at nedbringe indeklimakoncentrationerne til et niveau svarende til mindst prioriteringsniveau II, f.eks. forbedret udluftning, luftrenser eller ventilering af krybekælder m.v., bør anbefales. Lokaliteten får en høj prioritet. Iværksættelse af afgrænsende undersøgelse eller afværgetiltag på lokaliteten prioriteres højt ved regionernes prioriterede indsats. Lokaliteten får en mellemhøj prioritet. Iværksættelse af afgrænsende undersøgelse eller afværgetiltag på lokaliteten afventer regionernes prioriterede indsats. Lokaliteten får en middel prioritet. Iværksættelse af afgrænsende undersøgelse eller afværgetiltag på lokaliteten afventer regionernes prioriterede indsats. Lokaliteten får en lav prioritet. Iværksættelse af afgrænsende undersøgelse eller afværgetiltag på lokaliteten afventer regionernes prioriterede indsats. Prioriteringsniveauerne, jf. tabel 3.1, fastsættes svarende til følgende faktorer i forhold til afdampningskriterierne: Niveau I Niveau II Niveau III Niveau IV Niveau V Mere end 50 gange afdampningskriterierne Mellem 25 og 50 gange afdampningskriterierne Mellem 10 og 25 gange afdampningskriterierne Mellem 5 og 10 gange afdampningskriterierne Op til 5 gange afdampningskriterierne 12

Prioriteringsniveauer ved indeklimapåvirkning* Kritisk Stof I II III IV V effekt µg/m³ µg/m³ µg/m³ µg/m³ µg/m³ Benzen Kræft >6,5 3,25-6,5 1,3-3,25 0,65-1,3 0,13-0,65 Toluen Lugt/CNS >20.000 10.000-20.000 4.000-10.000 2.000-4.000 400-2.000 Xylen Lugt/CNS >5.000 2.500-5.000 1.000-2.500 500-1.000 100-500 Ethylbenzen Lugt/CNS >5.000 2.500-5.000 1.000-2.500 500-1.000 100-500 C 9 -C 10 aromater Lugt >1.500 750-1.500 300-750 150-300 30-150 Naphthalen Lugt >2.000 1.000-2.000 400-1.000 200-400 40-200 Sum af kulbrinter (totalkulbrinter) Tetrachlorethylen Lugt/CNS >5.000 2.500-5.000 1.000-2.500 500-1.000 100-500 Systemiske effekter >300 150-300 60-150 30-60 6-30 Trichlorethylen Kræft >50 25-50 10-25 5-10 1-5 1,1,1- trichlorethan Chloroform Tetrachlormethan c/t-1,2- Dichlorethylen 1,1- Dichlorethylen Systemiske effekter Systemiske effekter Systemiske effekter Systemiske effekter Systemiske effekter >25.000 10.000-25.000 5.000-10.000 2.500-5.000 500-2.500 >1.000 500-1.000 200-500 100-200 20-100 >250 125-250 50-125 25-50 5-25 >20.000 10.000-20.000 4.000-10.000 2.000-4.000 400-2.000 >500 250-500 100-250 50-100 10-50 Vinylchlorid Kræft >2 1-2 0,4-1 0,2-0,4 0,04-0,2 * Alle prioriteringsniveauer er bidragsværdier, dvs. at det skal kunne dokumenteres, at det er koncentrationsbidrag til indeklimaet fra en underliggende jord- eller grundvandsforurening. De røde værdier under niveau V er afdampningskriterierne /4/. Tabel 3.1 Prioriteringsniveauer ved indeklimapåvirkning (µg/m³) (fra /1/). Alle prioriteringsniveauer omfatter ligesom afdampningskriterierne koncentrationsbidraget til indeklimaet fra en underliggende jord- eller grundvandsforurening. Der er tale om en bidrags-værdi og altså ikke om en total-værdi. Det skal kunne dokumenteres, at det i henhold til Jordforureningsloven er sandsynligt, at koncentrationsbidraget til indeklimaet stammer fra en underliggende jord- eller grundvandsforurening. 3.2 Stoffer med kræftfremkaldende eller mutagene effekter Benzen, trichlorethylen og vinylchlorid anses for at være kræftfremkaldende hos mennesker, og der er ingen nedre grænse (tærskelværdi) for koncentrationer, hvorunder der ikke ses effekter. Afdampningskriterierne er fastsat således, at den daglige gennemsnitseksponering svarer til, at der statistisk set vil opstå 13

ét kræfttilfælde blandt én million mennesker, som er udsat for stoffet gennem en hel livstid - 70 år (10-6 livstidsrisiko). For stoffer uden tærskelværdi, hvor stoffernes kræftfremkaldende egenskaber udgør den kritiske effekt, vil en øget eksponering over måneder eller år medføre en reduktion i beskyttelsesniveauet, og statistisk set en forøget risiko for udvikling af kræft. I bilag 1 sammenstilles prioriteringsniveauer med den øgede kræftrisiko og andre systemiske effekter. Som beregningseksempel antages, at eksponering med koncentrationer, som overskrider afdampningskriteriet fortsætter i op til 10 år før afværgetiltag, hvorefter eksponeringen vil være mindre end afdampningskriterier resten af livet. For eksempel kan det, for stoffer med kræftrisiko, beregnes, at der ved eksponering med en overskridelse af afdampningskriteriet på 10 gange i op til 10 år statistisk set vil opstå 1,42 ekstra kræfttilfælde blandt én million mennesker gennem en hel livstid på 70 år (1,42 x 10-6 ekstra livstidsrisiko). Tilsvarende vil en overskridelse af afdampningskriteriet på 50 gange i op til 10 år statistisk set medføre op til 7,1 ekstra kræfttilfælde blandt én million mennesker gennem en hel livstid (7,1 x 10-6 ekstra livstidsrisiko). Livstidsrisikoen og hyppigheden af kræfttilfælde angives ofte med forskellige normaliseringsfaktorer, som ikke egner sig til direkte sammenligninger. Stofkoncentrationer svarende til prioriteringsniveauerne forventes imidlertid ikke at medføre en signifikant forøgelse af kræftrisikoen i forhold til andre kendte påvirkninger. Risikosammenstilling i forhold til andre kendte forhold Blandt andre kendte forhold, som udløser lignende effekter, kan nævnes, at afdampning af radon fra undergrunden til indeklimaet i boliger medfører op til 300 lungekræfttilfælde om året i Danmark /5/. Livstidsrisikoen for ekstra lungekræfttilfælde, som skyldes eksponering med en gennemsnitskoncentration på 50 Bq/m³ (svarende til det gennemsnitlige niveau på 59 Bq/m³ i danske boliger /5/) over en livstid på 70 år, skønnes at være ca. 1.500-3.000 tilfælde blandt én million mennesker over en livstid /23/. Risikoen for udvikling af lungekræft ved radoneksponering er ca. 25 gange større for rygere end for personer, som aldrig har røget /5, 6/. Generelt er livstidsrisikoen for at udvikle lungekræft i Danmark ca. 4 % for kvinder (40.000 tilfælde blandt én million mennesker over en livstid) og 6,3 % for mænd (63.000 tilfælde blandt én million menneskerover en livstid), mens hyppigheden af leukæmi er ca. 1/3 del mindre end for lungekræft /9/. Herudover forventes passiv rygning, rygning og partikelforurening i luften i byerne at medføre henholdsvis 2.000, 14.000 og 5.000 dødsfald om året i Danmark /7, 8/. 14

Risikoen for at udvikle kræft er afhængig af, hvornår i livet man udsættes for stoffet. Risikoen er ofte større, når man udsættes for stoffet i en ung alder, end hvis man udsættes for det senere i livet, men kræftsygdomme udvikles først senere i livet, idet kræft især rammer ældre mennesker. Der foreligger begrænset viden om, hvor stor kræftrisikoen er ved eksponering af børn eller ufødte børn /10,11/. 3.3 Stoffer som medfører systemiske effekter Effekter på organer som lever og nyrer De kritiske effekter af de ikke-kræftfremkaldende chlorerede opløsningsmidler, f.eks. tetrachlorethylen, 1,1,1-trichlorethan og tetrachlormethan, jf. tabel 4.1, hører under systemiske effekter, idet der ved eksponering i højere koncentrationer ses begyndende effekter på organer, typisk på lever eller nyrer. For de fleste typer af systemiske effekter anses den samlede akkumulerede dosis over tiden, og ikke stoffets koncentration i luften, at være af betydning for udvikling af disse effekter /2, 12/. I Miljørapport nr. 974, 2004, nævnes det, at højere koncentrationer over en kortere periode (dage, uger, måneder) eller mindre overskridelser over en lidt længere tidsperiode (måneder, år) næppe vil have nogen betydning, forudsat at den kumulerede eksponering gennem længere tid ikke øges væsentligt, dvs. såfremt der ikke sker øget eksponering fra andre kilder /2/. CNS-effekter De kritiske effekter af ikke-kræftfremkaldende oliestoffer som f.eks. aromatiske opløsningsmidler som toluen, xylener og oliekulbrinter, jf. tabel 3.1, er påvirkning af centralnervesystemet (CNS effekter), idet der ved eksponering i højere koncentrationer ses begyndende effekter som svimmelhed, beruselse, hovedpine, kvalme og opkastning. 15

Risikosammenstilling i forhold til andre kendte forhold Andre kendte forhold, som ved høje koncentrationer udløser lignende effekter, er f.eks. det meget omtalte malersyndrom, hvor mange års arbejde med organiske opløsningsmidler muligvis har ført til begyndende hjerneskader, hvor hukommelsen påvirkes og der opleves træthed. Mange erhvervsgrupper blev især før i tiden eksponeret for relativt høje koncentrationer af opløsningsmidler, herunder autolakerere, malere, glasfiberstøbere, typografer og laboranter. Vejledning om opløsningsmiddelforgiftning /13/ oplyser, at der for arbejdsmiljø ikke kan angives, ved hvilken dosis, dvs. koncentration og varighed, der er en øget risiko. Der foreligger ikke konkret viden om, hvorvidt der er en større risiko ved eksponering af gravide, ældre, syge eller børn end ved raske voksne, idet de fleste undersøgelser er udført for arbejdsmiljøet. Det ufødte barn samt spædbørn har dog vist sig at være mere følsomme over for en række kemiske stoffer end voksne generelt /2/. Ved fastsættelse af afdampningskriterier medtages typisk en usikkerhedsfaktor (UF II ) på 10 for at tage højde for, at nogle individer i befolkningen kan være mere følsomme over for stoffet end den generelle befolkning (for eksempel børn, gravide, ældre, svækkede, kronisk syge) /12/. 3.4 Lokale effekter Lokale effekter er defineret som effekter, der optræder lokalt på slimhinder i luftvejene og direkte effekter på hud og øjne. En lang række stoffer kan give anledning til både systemiske og lokale effekter. Eksempelvis medfører indånding af mange organiske opløsningsmidler en påvirkning af centralnervesystemet, hvilket er en systemisk effekt, men indånding af organiske opløsningsmidler kan også give anledning til irritation eller skader i luftvejene, hvilket betegnes lokale effekter /12/. For visse lokale effekter (effekter, der optræder lokalt i luftvejene samt direkte effekter på hud og øjne, f.eks. irritation og rødme) anses det at være stoffets koncentration i luften og ikke den samlede dosis over tid, der er af betydning for udvikling af disse /12/. 16

Risikosammenstilling i forhold til andre kendte forhold Andre kendte forhold, som ved høje koncentrationer udløser lignende effekter, er luftforurening i form af partikelforurening i byerne. Den ultrafine fraktion af det totale PM 10 niveau kan medføre op til 5.000 dødsfald i Danmark, herudover en række følgesygdomme som luftvejssygdomme (2.250 tilfælde /år), kronisk bronkitis (5.000 tilfælde /år i aldersgruppe +25), akut bronkitis (17.500 tilfælde /år i aldersgruppe <16), og astmaanfald (240.000 tilfælde /år i alle aldersgrupper) /7/. 3.5 Lugt Nogle kemiske stoffer har en meget kraftig lugt, som kan lugtes i koncentrationer mindre end det sundhedsbaserede luftkvalitetskriterium. Eksempelvis kan nævnes C 9 -C 10 aromater og naphthalen. De fleste oliestoffer har relativt lave lugtgrænser, men udviser også CNSeffekter ved højere koncentrationer. 17

18

4. Rådgivning før gennemførelse af den offentlige indsats Når kommunen får kendskab til, at der i en bolig eller børneinstitution er målt koncentrationer af miljøfremmede stoffer, der kan henføres til en underliggende jord- eller grundvandsforurening, og som overskrider Miljøstyrelsens afdampningskriterier, så underrettes regionen. Derpå modtager ejeren en orientering fra den pågældende region om kortlægningsstatus, om fund af forurening samt eventuel rådgivning om forholdsregler. Rådgivningen kan omfatte forslag til forbedret udluftning, luftrensere, tætning af revner og ventilering af krybekælder. I nogle tilfælde får lokaliteten en lav prioritering med hensyn til regionens iværksættelse af afgrænsende undersøgelse eller afværgetiltag. I perioden frem til regionen går i gang med den offentlige indsats, kan ejeren selv bidrage til nedbringelse af indeklimapåvirkningen ved at følge rådene om afhjælpende foranstaltninger. I nogle tilfælde kan kommunen påbyde grundejer at nedbringe indeklimapåvirkningen, indtil regionen går i gang. 4.1 Tiltag til nedbringelse af indeklimapåvirkningen I VJ-rapporten om indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne /14/ samt i /20, 22/ beskrives de mange potentialespredningsveje for flygtige forureninger i jord og grundvand samt indtrængningsveje til boliger via utætheder i konstruktionerne. Desuden beskrives afværgemuligheder ved indtrængning af flygtige forureninger i en række rapporter /17, 20, 22/. Gode råd udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut (SBI) om forebyggelse af radonindtrængning i eksisterende bygninger er også gældende ved afdampning af kemiske stoffer fra en underliggende jordforurening /6, 20, 22/. Der er to hovedtiltag, der hver for sig eller begge kan tages i brug til at reducere indeklimapåvirkning. Disse er som følger, jf. figur 4.1: Tætning omkring indtrængningsveje. Reducere indtrængning af forurenet poreluft op igennem boligens konstruktioner, enten ved tætning af indtrængningsveje eller ved reduktion af differenstrykket over gulvet herunder ved øget ventilation under gulv i krybekælder eller forbedret ventilation i kælder. Udluftning og rensning. Reducere koncentrationerne i indeklimaet ved udluftning, forbedring i ventilationsforhold og/eller anvendelse af luftrensere. 19

Figur 4.1 Konceptuel model for påvirkning af indeklima. 4.2 Tætning Indtrængningsveje kan omfatte gennemgående revner og sprækker, f.eks. hvor betongulv støder op til fundamenter, ved afløbsinstallationer, indføring af vandledninger og andre rørgennemføringer, men også ved hulmure og trappeopgange m.v. /14, 6, 22/. I eksisterende bygninger er det ofte vanskeligt at tætne gulvkonstruktionen, idet det normalt vil kræve store indgreb (håndværksmæssig indsats) i gulvkonstruktionen at etablere en effektiv tætning /6, 17, 20, 22/. Simple tiltag såsom tætning af synlige revner vil ikke altid være effektive over for indeklimapåvirkninger, idet de kritiske indtrængningsveje kan være usynlige og kun lade sige identificeres ved målrettede undersøgelser /17, 22/. Erfaringen viser bl.a., at kloakledninger, afløbsinstallationer og hulmure også kan udgøre spredningsveje. Dette kan afhjælpes ved at tætne afløbsinstallationer, sikre at der er vand i alle vandlåse, at udluftning fra faldstammer er ført over tag, samt at døde afløbsrør er afblændet. De fleste boligejere har en forsikring mod skjulte rørskader, og denne forsikring vil dække udgifter til tætning af eventuel utæt kloakstikledning på privat grund. 4.3 Ventilation i kælder eller krybekælder Indeklimapåvirkninger kan også reduceres ved at reducere koncentrationerne i den underliggende kælder og/eller krybekælder /6, 17, 20, 22/. Hvis der er krybekælder under huset, kan det undersøges, om der er tilstrække- 20

lig ventilation af krybekælderen, herunder om samtlige ventilationsriste i fundamentet er effektive /6/. Nogle typer kan lukkes for at forhindre, at der bliver fodkoldt om vinteren, men bør holdes åbne hele året rundt. Ristene kan også være blokeret af en eventuel efterisolering /6/. Er krybekælderen tilgængelig, kan det kontrolleres, om luften kan cirkulere frit. En evt. lem i gulvet til krybekælderen skal også være tæt /6/. Hvis der er kælder under huset, skal det ligeledes sikres, at der er tilstrækkelig ventilation af denne, og at en evt. dør samt etageadskillelse mellem kælder og stueetage er tæt /6/. SBI bemærker, at det er vigtigt at sikre, at der ikke kan suges luft fra boliger med høj fugtighed ned i en kold krybekælder, idet dette kan resultere i fugtskader, hvorfor der skal sikres tilgang af rigelige mængder luft via ekstra riste eller udeluftventiler /6/. Forbedring af ventilationsforholdene i kældre vil dog ikke nødvendigvis medføre en tilstrækkelig reduktion af indeklimapåvirkningen, idet denne er afhængig af de konkrete indtrængningsveje, og disse ikke nødvendigvis er via krybekælderen eller kælderen. Det skal altid undgås, at ventilationen i kælder skaber undertryk i den overliggende bolig /6/. 4.4 Ventilation og udluftning Ifølge bygningsreglementet har der siden 1982 været krav om, at der i nye boliger skal kunne opnås en luftudskiftning på mindst 0,5 gange i timen ved etablering af naturlig ventilation med aftrækskanaler i bad og køkken samt udeluftventiler i alle øvrige rum /6, 24/. Udeluftventiler skal have en samlet friåbning på mindst 30 cm² pr. 25 m² gulv. Traditionelle udeluftventiltyper er klapog tallerkenventiler, som monteres i ydervægge, og skyde- og spalteventiler, som oftest anbringes i vinduesrammer og dørpartier. Deres primære formål er at tilføre udeluft til boligen på en kontrolleret måde og forhindre undertryk /15,20/. Udeluftventilerne skal selvfølgelig være åbne /16/. I børneinstitutioner skal der sikres endnu højere luftudskiftning /24/. Ifølge de gode råd udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut om forebyggelse af radonindtrængning i eksisterende bygninger /6/ kan ventilationsforhold forbedres ved etablering af udeluftventiler (naturlig ventilation) eller elventilatorer (mekanisk udsugning) inden for et budget (2007-priser) på mellem 500-1.500 kr. pr. udeluftventil/el-ventilator. Det er vigtigt, at forbedringen af ventilationen med f.eks. el-ventilatorer ikke resulterer i, at der skabes et større undertryk i boligen, hvorved der suges mere forurening fra undergrunden op i boligen /6, 20/. Der skal sikres tilgang af rigelige mængder luft til alle opholdsrum ved hjælp af udeluftventiler /6/. 21

Dokumentation for virkningen af øget udluftning ved hjælp af åbne vinduer er meget begrænset, idet der er tale om en midlertidig aktivitet, som kan have begrænset effekt. Den bedste effekt opnås ved at lufte ud i stue- eller kælderetage, hvor indtrængningen sker, idet der ved åbne vinduer i de øvre etager kan skabes undertryk i underetagen og dermed øget indtrængning i stuetager /17/. Teknologisk Institut anbefaler, at der luftes ud ved at skabe gennemtræk i hele boligen i 5-10 min. med åbne vinduer og døre, således at luften kan cirkulere frit. Ved udluftning i 5-10 min. med gennemtræk udskiftes luften i indeklimaet, men møblerne og væggene når ikke at blive afkølet. Energitabet ved udluftning er dermed lille, især hvis der skrues ned for radiatorerne. Anbefalingen er udformet med det formål at sikre et godt indeklima og mindske risikoen for skimmelvækst, dvs. fugt i boligen, men gælder også for indeklimaproblemer med kemiske stoffer. Teknologisk Institut nævner, at det er bedre at lave gennemtræk i 10 min. end at åbne et enkelt vindue i 20 min. /18/. Effekten af udluftningen kan eventuelt kontrolleres ved fugtmålinger, idet et fugtigt indeklima ofte er et tegn på dårlig udluftning. Der skal blot indkøbes en pålidelig digital fugtmåler /19/. Udluftning vil dog ikke altid give en tilstrækkelig forbedring af indeklimaet. Det må forventes, at udluftning 2-3 gange om dagen vil have mest effekt i boliger med et i forvejen dårligt luftskifte. 4.5 Luftrensere Luftrensere kan lejes for ca. 250-300 kr. stk./måned (prisniveau 2010) /21/. Dertil kommer udgifter til udskiftning af kulfiltre m.v. Der anvendes typisk 2-3 luftrensere pr. bolig og de kan opstilles i beboelsesrum eller i kælder. Luftrensere suger luft fra lokalet igennem et aktivt kulfilter, hvorved kemiske stoffer fjernes, og der skabes en svag luftcirkulation i lokalet. Kapaciteten er typisk 100-230 m³/t, dvs. at der typisk vil kunne opnås et luftskifte på mindst 1 gang i timen. Der kan især fra de større modeller forekomme svag støj, som kan være til gene for beboerne. Der findes dokumentation for renseeffekten ved anvendelse af luftrensere fra flere indeklimasager, og resultaterne er generelt meget positive med en reduktion på mellem 30 og 97 %, men ikke nødvendigvis til under afdampningskriteriet /20, 25/. Erfaringen med luftrensere er publiceret i Miljøprojekt nr. 1340 /25/. Forbedring af indeklimaet er selvfølgelig afhængig af, hvor stort et luftskifte, der kan skabes i forhold til de oprindelige forhold i boligen. Dette betyder, at effekten er større i boliger med ringe luftskifte end i boliger, som i forvejen har god udluftning. Luftudskiftninger i boliger er desuden meget varierende og årstidsbestemt. 22

Såfremt der sker stofindtrængning i en kælder, opnås dog størst effekt ved at rense kælderluften og dermed minimere spredningen til de overliggende etager. Men andre tiltag bør også overvejes for at øge ventilationsforholdene i kælderen, jf. afsnit 4.3. 23

24

5. Referenceliste /1/ Videncenter for Jordforurening. Teknik og Administration. Nr. 2, 2010, Prioriteringsniveauer til brug ved prioritering af indeklimasager på kortlagte ejendomme. /2/ Nielsen, E.; Østergaard, G. og Ladefoged, O. 2004. Miljøstyrelsen. Miljøprojekt nr. 974. Principper for sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer med henblik på fastsættelse af kvalitetskriterier for luft, jord og drikkevand. /3/ Miljøstyrelsen. 2006. Er det farligt? Miljøstyrelsens guide til god risikokommunikation. /4/ Miljøstyrelsen. 2010. Liste over kvalitetskriterier i relation til forurenet jord og kvalitetskriterier for drikkevand. Miljøstyrelsens hjemmeside. Opdateret juni og juli 2010. /5/ Sundhedsstyrelsen. http://www.sst.dk/sundhed%20og%20forebyggelse/straalebeskyttelse /Radon_forside/Sundhedsrisiko.aspx /6/ Erhvervs- og byggestyrelsen. Radon og enfamiliehuse. August 2007. /7/ Miljøkontrollen, Københavns kommune. 2004. Vurdering af luftkvalitet og sundhedseffekter i forbindelse med en miljøzone i København. /8/ Juel, K., Sørensen, J. og Brønnum-Hansen, H. 2006. Risikofaktor og folkesundhed i Danmark. Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen. /9/ Kræftens Bekæmpelse. Kræft i tal. www.cancer.dk /10/ Miljøstyrelsen. 2004. Kriteriegruppen. Vurdering af sundhedsbaserede kvalitetskriterier og beskyttelsesniveauet. /11/ Environmental Health Criteria 237. 2006. Principles for evaluating health risks in children associated with exposure to chemicals. /12/ Miljøstyrelsen. 2006. Vejledning Nr. 5, om Metoder til fastsættelse af kvalitetskriterier for kemiske stoffer i jord, luft og drikkevand med henblik på at beskytte sundheden. /13/ Beskæftigelsesministeriet. Vejledning om opløsningsmiddelforgiftning. Nr. 19101 af 30/04/1997. 25

/14/ Videncenter for Jordforurening. Teknik og Admin. Nr. 3, 2010, Indeklimasager strategier og gode råd til undersøgelserne. /15/ Erhvervs- og Byggestyrelsen. Fokus på indeklima www.ebst.dk /16/ Radonkoncentrationen i nye enfamiliehuse. SBI 2008:12 Statens Byggeforskningsinstitut. Aalborg Universitet. /17/ WHO. 2009. Handbook on Indoor Radon. A Public Health Perspektive. /18/ Teknologisk Institut 2010. Udluftning og indeklima. http://vot.teknologisk.dk/7061. /19/ Kommunikation. 2010. Per Loll. DMR. /20/ Jeppesen, M. N. 2003. Afværgekatalog - Tidlig Indsats over for indeklimapåvirkning.. Miljøprojekt Nr. 750. Miljøstyrelsen. /21/ www.luftrens.dk. /22/ Skou, J.; Nielsen, H.H.; Fuglsang, I.A. og Hansen, M.D. 2007. Miljøprojekt 1147. Håndbog byggetekniske foranstaltninger i forbindelse med byggeri på forurenede lokaliteter. /23/ WHO. 2001. Air quality guidelines. Chapter 8.3 Radon. /24/ Gunnarsen, L., Sigsgaard, T., Testrup Andersen, N., Linneberg, A., Knudsen, H.N., Afshari, A., Pedersen, C.M., Larsen J.C. og Nielsen. E. 2006. Status og perspektiver på indeklimaområdet. Miljøprojekt 1097. /25/ Bergsøe, N.C. 2010. Laboratorieundersøgelser af luftrensernes effekt over for tetrachlorethylen. Miljøprojekt Nr. 1340. 26

Bilag 1 Risikosammenstillinger ved stofeksponering 27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42