EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS. Udvikling i U-værdier

Transkript

1 EFTERISOLERING FORTSAT VÆRKTØJER OG PRAKSIS Udvikling i U-værdier Krav i 1979 Linjetab i

2

3 Energiløsninger bliver revideret og bliver løbende udvidet i antal Branchevejledning ved energiberegninger Ensretning af energiberegninger ved renovering Synliggørelse af usikkerheder Tillid til energiberegninger Forventningsafstemning til beregningernes sikkerhed 6 3

4 Termografi Hvad er termografi? Hvad kan man se? Er det sandt hvad man ser? Tolkningsfaldgruber: Materialer Ventilerede hulrum/facader Sol/skygge Blæst/undertryk/overtryk 7 Efterisolering i praksis I praksis kan kuldebroer ikke altid undgås. Man må acceptere, at efterisoleringens effektivitet er reduceret. Hvis det ved beregning kan vises, at overfladetemperaturen ved kuldebroer er mindst 16,5 C ved 0 C ude og 20 C inde, vil kondensrisikoen være lille og kuldenedfaldet næppe give væsentlige gener. I praksis undgås fugtophobning bedst ved at sikre, dels at regnvand holdes ude, dels at fugtig rumluft holdes inde og fjernes ved ventilation. Korrekt udført dampspærre er derfor alfa og omega for at undgå fugtproblemer ved indvendig efterisolering. Ved udvendig efterisolering skal det sikres, at der er et lufttæt plan nær indersiden af konstruktionen. I den forbindelse er det uden betydning, at små områder af fx massivt træ ikke er dækket af dampspærre. 8 4

5 Placering af efterisolering (flader) Udvendig Imellem Indvendig På taget Tagrum Under taget På facaden Hulmur På indervægge Etageadskillelse 9 Indvendig/udvendig efterisolering Bevaringsværdig arkitektur Et blandt mange En blandt mange 10 5

6 Kuldebroer Hvor bygningsdele mødes uden en isolerende adskillelse: Eksempelvis: Fundament eller ydermur og dæk Udmuringer ved vinduer Stenbindere Altaner Opleves som steder hvor der er specielt koldt om vinteren - det er her de første tegn på skimmel kommer

7 Før og efter isolering 13 Indvendig efterisolering Dampspærre-problematikken: Udvendig isolering Indvendig isolering 20 C 20 C 0 C 0 C 14 7

8 Ældre muret byggeri Facaden ofte udført med udsmykning Typisk ydervægge i massivt murværk og etageadskillelser med træbjælkelag Normalt kælder under ejendommene, og tagetagen er ofte indrettet til beboelse Tagene er ofte sadeltage eller københavnertage, hvor trekanten over hanebåndet er erstattet af et næsten fladt tag Brystningerne under vinduerne er oftest blot 1 sten tykke med træpanel placeret med 50 mm til murværket ofte mere i de nedre etager 15 Ældre muret byggeri

9 Besparelse gennem ydervæg (småhuse) 230 mm massiv mur Hulmur Let bagmur med tung facade Tung bagmur med let facade Let ydervæg med træbeklædning 17 Nyere muret byggeri Funktionalistiske, uden udsmykning, ofte en/to altaner til hver lejlighed Typisk udført med murede facader Vinduerne har forskellig størrelse, hvilket afspejler rummenes funktion Opført som større komplekser, karréer typisk omkring en gård af boligselskaber Byggeteknisk lig det ældre, murede byggeri udført med bærende facader træbjælkelag som etageadskillelser Etageadskillelserne ændret til beton støbt på stedet, stålbjælker og præfabrikerede elementer af tegl eller beton I 1930'erne ses også bærende vægge støbt i beton med facadeudfyldning som murværk Beton, betydeligt større varmetab end murværk. 18 9

10 Gulve og kældre - Fundamentsdetalje Den rigtige løsning: Varmetab gennem fundamenter ved ældre konstruktioner er reelt stort 19 Betonsandwichbyggeri I stort omfang opført som betonelementbyggeri Bærende tværvægge Betonsandwichelementer i ydervæggene, hæl/tå samling. Bygningerne er isolerede, men med meget betydelige kuldebroer. Isoleringstykkelsen er ofte valgt, så U-værdien kun overholder datidens krav i midterfeltet af et vægelement. Indflydelsen af den reducerede isoleringstykkelse langs vinduesåbninger og elementkanter er der således ikke taget hensyn til. Fejl og mangler i elementsamlinger, fx understopninger, fugebånd 20 10

11 Betonsandwichbyggeri Tabel 40 42,0 34,1 21 Ventilationstab Et tæt hus betyder: Ventilationsmængden kan styres Luften strømmer i definerede åbninger Et utæt hus betyder: Vejret er kraftigt styrende for ventilationen Luften finder selv vej, der hvor der måtte være utætheder 22 11

12 Tætheden Man vinder meget ved at udskifte vinduer og døre Dampspærren giver lufttætheden Husene bliver tættere Ventilationen skal sikres Ved almindeligt aftræk skal der være erstatningsluft (fx friskluftventiler, men pas på træk) Det rigtige er balanceret ventilation, så der kan etableres varmegenvinding Indblæs i beboelsesrum Sug i fugtige rum 23 Afsluttende Vælger man en indvendig efterisolering vælger man en risikofyldt løsning, men ved gamle huse er det ofte den eneste mulighed Efterisolering betyder både besparelser og bedre indeklima Jo bedre isoleret en konstruktion er jo mere betydning får kuldebroerne Tætte huse er godt, men det skal sikres at fugten kommer ud kontrolleret 24 12