Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet 2007 (Rev. 2015) Indholdsfortegnelse 1 Titel, tilknytning og sprog... 2 Stk. 1 Titel... 2 Stk. 2 Tilknytning... 2 Stk. 3 Censorkorps... 2 Stk. 4 Sprog... 2 2 Faglig profil... 2 Stk. 1 Uddannelsens formål... 2 Stk. 2 Uddannelsens overordnede profil... 2 Stk. 3 Uddannelsens overordnede struktur... 3 Stk. 4 Erhvervssigte... 3 3 Kompetencebeskrivelse... 3 Stk. 1 Kompetenceprofil... 3 4 Uddannelsens opbygning... 4 Stk. 1 Uddannelsens fagelementer... 4 Stk. 2 Vejleder på bachelorprojekt... 5 Stk. 3 Kontrol af kravet om ekstern censur og karakterer... 5 5 Dispensation... 5 6 Ikrafttrædelse m.v.... 6 Stk. 1 Gyldighed... 6 Stk. 2 Overførsel... 6 Stk. 3 Ændringer... 6 Bilag 1 Kassogrammer... 7 Bilag 2 Overgangsordninger... 8 Bilag 3 Målbeskrivelse for bachelorprojekt... 10 Side 1 af 10
1 Titel, tilknytning og sprog Til denne uddannelsesspecifikke studieordning knytter der sig også en fælles del af bachelor- og kandidatstudieordningerne ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Stk. 1 Titel Bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi leder frem til en bachelorgrad i biologibioteknologi med betegnelsen BSc i biologi-bioteknologi. På engelsk: Bachelor of Science (BSc) in Biology-Biotechnology. Stk. 2 Tilknytning Uddannelsen hører under Studienævn for Biomolekylær Videnskab og Teknologi, og de studerende har valgret og valgbarhed til dette studienævn. Bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi giver ret til optagelse på kandidatuddannelsen i Biology-Biotechnology, såfremt der søges om optagelse i direkte forlængelse af den afsluttede bacheloruddannelse (jf. Kandidatadgangsbekendtgørelsen 9, stk. 1). Stk. 3 Censorkorps Følgende censorkorps benyttes på bacheloruddannelsens konstituerende dele: Censorkorps for Jordbrugsvidenskab. Stk. 4 Sprog Uddannelsens sprog er dansk. 2 Faglig profil Stk. 1 Uddannelsens formål Bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi har til hovedformål at uddanne bachelorer, der har: Grundlæggende kundskaber i biokemi, genetik, celle- og organismebiologi i relation til celler og organismers opbygning og funktion (prokaryoter og eukaryoter). Eksperimentelle kundskaber i relation til planters, dyrs og mikroorganismers funktion ud fra en molekylærbiologisk og fysiologisk synsvinkel. Stk. 2 Uddannelsens overordnede profil Uddannelsen er baseret på naturvidenskabelige grundfag og biologiske fag med mulighed for kombination med andre valgfag på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet inden for fagområder som human ernæring, levnedsmiddelkemi, miljøkemi, biomedicin og biokemi. Bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi har til hovedformål at give den studerende et grundlæggende kendskab til: Generelle love og principper i relation til cellens opbygning og funktion, en viden om og forståelse af livsformers diversitet, organismers fysiologi og anatomi, samt en forståelse af mikroorganismer og deres relation til planter, dyr og fødevarer. En række vigtige metoder i moderne bioteknologisk forskning, samt en hvis erfaring i udførelse af mindre forskningsprojekter. Eksperimentelt at arbejde med forsøgsdyr og/eller planter og/eller mikrobiologi i bioteknologiske projekter. Uddannelsens centrale fagområde er biologi-bioteknologi. Side 2 af 10
Stk. 3 Uddannelsens overordnede struktur Bacheloruddannelsen er normeret til 180 ECTS-point. Uddannelsen indeholder ingen specialiseringer. Stk. 4 Erhvervssigte Bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi sigter især mod et videre kandidatuddannelsesforløb, men kan også sigte mod følgende erhvervsfunktioner og/eller -områder: Den bioteknologiske industri. 3 Kompetencebeskrivelse I løbet af bacheloruddannelsen opnår studerende nedenstående viden, færdigheder og kompetencer. Den studerende vil desuden opnå yderligere kvalifikationer gennem valgfrie fagelementer og andre studieaktiviteter. Stk. 1 Kompetenceprofil En bachelor i biologi-bioteknologi har efter endt uddannelse tilegnet sig følgende: Viden om: Planter, dyr og mikroorganismer og den dertil hørende kemi Den strukturelle og funktionelle opbygning af levende organismer på celle- og individniveau. De grundlæggende metaboliske processer og mekanismer involveret i stofbalancer og -cykler i levende organismer. DNA som den basale enhed for genetisk nedarvning samt de molekylære processer, der overfører den genetiske information i genomerne til syntesen af proteiner. Færdigheder i at: Anvende værktøjer i relation til bioteknologiske metoder, databehandling og basal statistisk analyse. Anvende modeller for stofbalance, stofned- og opbygning og stoftransport som grundlag for regulering af metabolismen. Overføre biologiske principper mellem forskellige modelsystemer. Anvende basale og avancerede molekylærbiologiske metoder. Håndtere laboratorieudstyr efter regler i sikkerhedsbestemmelserne og gennemføre forsøg/analyser indenfor fagområdet. Skrive en klar problemformulering, herunder opstille og eksperimentelt verificere hypoteser. Formidle faglige problemstillinger og løsninger både på skrift og i tale til både fagfæller og ikke-specialister. Anvende informations- og kommunikationsteknologi i alle relevante arbejdsprocesser. Søge relevante faglige informationskilder, være kildekritisk, citere rigtigt og udforme en korrekt litteraturliste. Kompetencer til at: Inddrage og anvende biologisk, bioinformatisk, genetisk og biokemisk viden om forskellige biologiske systemer til at planlægge og udføre bioteknologiske projekter i en studie- eller arbejdssammenhæng. Identificere og diskutere samfundsmæssige problemstillinger i relation til den bioteknologiske udnyttelse af organismer. Side 3 af 10
Reflektere over fagets videnskabsteoretiske og -etiske problemstillinger. Formidle viden til mennesker med en anderledes kulturbaggrund, andre holdninger og værdier. Samarbejde med andre, diskutere løsninger og finde konsensus. Indgå i fagligt som tværfagligt samarbejde i studie- og arbejdssammenhænge. Arbejde selvstændigt og tage ansvar for egen videnskabelig og faglig praksis. Tilegne sig ny viden og reflektere over egen læring. 4 Uddannelsens opbygning Obligatoriske og begrænset valgfrie fagelementer samt bachelorprojektet udgør de konstituerende fagelementer på uddannelsen (jf. Uddannelsesbekendtgørelsen 15). Alle obligatoriske fagelementer (inkl. bachelorprojekt), der er defineret nedenfor, skal følges i de studieår og blokke, hvor de er angivet i kassogrammet i bilag 1. Den studerende har mulighed for selv at planlægge placeringen af begrænset valgfrie og valgfrie fagelementer. Stk. 1 Uddannelsens fagelementer Uddannelsen er på 180 ECTS-point og består af følgende: Obligatoriske fagelementer (inkl. bachelorprojekt), 142,5 ECTS-point. Begrænset valgfrie fagelementer, 22,5 ECTS-point. e fagelementer, 15 ECTS-point. Stk. 1.1 Obligatoriske fagelementer 142,5 ECTS-point skal dækkes af følgende obligatoriske fagelementer: LMAB10066U Matematik og databehandling* Blok 1 7,5 ECTS-point LBIB10172U Introduktion til bioteknologi* Blok 1 7,5 ECTS-point LKEB10108U Almen kemi for biovidenskab* Blok 2 7,5 ECTS-point LFYB10036U Biofysik* Blok 2 7,5 ECTS-point LKEB10109U Organisk kemi for biovidenskab* Blok 3 7,5 ECTS-point LBIB10125U Cellebiologi* Blok 3 7,5 ECTS-point NPLB14002U Molekylær genetik* Blok 4 15 ECTS-point LMAB10069U Statistisk dataanalyse 1 Blok 1 7,5 ECTS-point LKEB10077U Biokemi 1 Blok 1 7,5 ECTS-point LBIB10188U Grundlæggende plantebiologi Blok 2 7,5 ECTS-point SASB10131U Basic Animal Biology Blok 2 7,5 ECTS-point NPLB14012U Mikrobiologi Blok 3 7,5 ECTS-point NPLB15008U Thematic Course: Experimental Molecular Biology I Blok 1 15 ECTS-point NPLB15009U Thematic Course: Experimental Molecular Biology II Blok 2 15 ECTS-point LSKA40096U Bachelorprojekt Blok 4 15 ECTS-point Kurserne markeret med (*) på listen ovenfor, indgår i førsteårsprøven. Reglerne for førsteårsprøven er beskrevet i den fælles del af studieordningen. Stk. 1.2 Begrænset valgfrie fagelementer 22,5 ECTS-point skal dækkes af begrænset valgfrie fagelementer fra nedenstående liste: NPLB14031U Biokemi 2 Blok 3 7,5 ECTS-point LBIB10123U Bioinformatik 1 Blok 3 7,5 ECTS-point SASB10139U Advanced Mammalian Biology Blok 3 7,5 ECTS-point Side 4 af 10
LPLB10333U Videregående Plantebiologi Blok 3 7,5 ECTS-point NPLB14027U Analytical Chemistry Blok 3 7,5 ECTS-point SFEB15001U Sygdomslære og farmakologi Blok 3 7,5 ECTS-point NPLB13001U Plant Genomics Blok 4 7,5 ECTS-point SBIB10140U Mikrobielle interaktioner Blok 4 7,5 ECTS-point SBIB10170U Mammalian Genomics Blok 4 7,5 ECTS-point LKEB10085U Organisk kemi og spektroskopi Blok 4 7,5 ECTS-point NKEB14014U Makromolekyler, cofaktorer og metalioner og deres Blok 4 7,5 ECTS-point kemi i biologiske systemer LBIB10127U Dyrs og planters diversitet Blok 4 7,5 ECTS-point Stk. 1.3 e fagelementer 15 ECTS-point dækkes af valgfrie fagelementer. Fagelementer på kandidatniveau kan indgå i uddannelsens valgfri del med op til 7,5 ECTS-point uden godkendelse fra studienævnet. Det er dog ikke tilladt at tage fagelementer på kandidatniveau, der indgår som obligatoriske på den SCIENCE kandidatuddannelse, som bacheloruddannelsen giver ret til optagelse på. Projekter uden for kursusregi på op til 15 ECTS-point kan indgå i uddannelsens valgfri del. Reglerne er beskrevet i bilag 5 i den fælles del af studieordningen. Virksomhedsprojekter kan indgå i uddannelsens valgfri del med 15 ECTS-point. Reglerne er beskrevet i bilag 3 i den fælles del af studieordningen. Stk. 1.4 Mobilitetsvindue Mobilitetsvinduet for bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi er placeret i blok 3+4 på 2. år. Det betyder, at studieordningen giver mulighed for at følge fagelementer udenfor fakultetet i denne periode. Den studerende har herudover mulighed for på egen hånd at tilrettelægge et lignende forløb på et andet tidspunkt i løbet af uddannelsen. Begge muligheder forudsætter, at den studerende følger gældende praksis vedr. forhåndsgodkendelse og merit. Stk. 2 Vejleder på bachelorprojekt Hovedvejleder på bachelorprojektet skal være ansat på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet eller på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet. Reglerne for bachelorprojektet er beskrevet i bilag 1 i den fælles del af studieordningen. Stk. 3 Kontrol af kravet om ekstern censur og karakterer Studieordningen sikrer, at den studerende automatisk opfylder kravene om, at 1/3 af uddannelsens ECTS-point skal være bedømt med ekstern censur og 2/3 af uddannelsens ECTS-point skal være bedømt med karakterer jf. den fælles del af bachelor- og kandidatstudieordningen. Meritoverførte ECTS-point fratrækkes i udregningen af kravet om ekstern censur og karakterer. 5 Dispensation Universitetet kan, når det er begrundet i usædvanlige forhold, dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af universitetet. Side 5 af 10
6 Ikrafttrædelse m.v. Stk. 1 Gyldighed Denne fagspecifikke del af studieordningen gælder for alle studerende, som indskrives på uddannelsen se dog bilag 2. Stk. 2 Overførsel For studerende indskrevet på en tidligere studieordning, kan overførsel til denne studieordning finde sted efter gældende overgangsregler eller efter individuel meritvurdering af studienævnet. Stk. 3 Ændringer Studieordningen kan ændres én gang om året således, at ændringerne træder i kraft ved studieårets start. Ændringer skal indstilles af studienævnet og godkendes af dekanen. Hvis der ændres i denne studieordning, tilføjes der om nødvendigt også en overgangsordning, så en studerende kan fortsætte sin bacheloruddannelse efter den ændrede studieordning. Side 6 af 10
Bilag 1 Kassogrammer Kassogram bacheloruddannelsen i biologi-bioteknologi: Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 1. år Matematik og databehandling* Introduktion til bioteknologi* Almen kemi for biovidenskab* Biofysik* Organisk kemi for biovidenskab* Cellebiologi* Molekylær genetik* 2. år Statistisk dataanalyse 1 Biokemi 1 Grundlæggende plantebiologi Basic Animal Biology Mikrobiologi Begrænset valgfri 3. år Thematic Course: Experimental Molecular Biology Part 1 Thematic Course: Experimental Molecular Biology Part 2 Begrænset valgfri Begrænset valgfri Bachelorprojekt Obligatorisk. * Førsteårsprøvekurser Begrænset valgfri.. Side 7 af 10
Bilag 2 Overgangsordninger Den fælles del af studieordningerne 2014 (rev. 2015) gælder pr. 1. september 2015 for alle indskrevne studerende på det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet. Stk. 1 Generelle ændringer for studerende optaget i studieåret 2014/15 eller tidligere Uddannelsens opbygning Studerende optaget på bacheloruddannelsen i studieåret 2014/15 eller tidligere, skal færdiggøre uddannelsen med den studieordningsstruktur, de er optaget på, fordelt som i nedenstående kassogram: Obligatoriske fagelementer (inkl. bachelorprojekt), 135 ECTS-point. e fagelementer, 45 ECTS-point. 1. år Blok 1 Blok 2 Blok 3 Blok 4 Introduktion til Biofysik* Cellebiologi* bioteknologi* Molekylær genetik* Matematik og Almen kemi for Organisk kemi for databehandling* biovidenskab* biovidenskab* 2. år Biokemi 1 Basic Animal Biology Grundlæggende plantebiologi Mikrobiologi 3. år Thematic Course: Experimental Molecular Biology Bachelorprojekt Obligatorisk. * Førsteårsprøvekurser. Bachelorprojekt Bachelorprojektet er placeret på 3. studieår og følger fakultetets blokstruktur. Bachelorprojektet kan udføres på fuld tid i en blok eller på halv tid i to blokke. Stk. 2 Generelle ændringer for studerende optaget i studieåret 2010/11 eller tidligere Førsteårsprøven Førsteårsprøven er på 30 ECTS-point og udgøres af følgende kurser: Biofysik (LFYB10036U), 7,5 ECTS-point Kemi (LKEB10082U), 15 ECTS-point Cellebiologi (LBIB10125), 7,5 ECTS-point Side 8 af 10
Stk. 3 Kursusspecifikke ændringer for studerende optaget i studieåret 2014/15 eller tidligere Nedlagt kursus Overgang Thematic Course: Kurset blev udbudt for sidste gang i studieåret 2014/15. Experimental Molecular Der afholdes et sidste eksamensforsøg i kurset i studieåret Biology (NPLB14013), 30 2015/16. ECTS-point. Kurset er pr. 2015/16 erstattet af kurserne: Thematic Course: Experimental Molecular Biology I (NPLB15008U), 15 ECTS-point og Thematic Course: Experimental Molecular Biology II (NPLB15009U), 15 ECTS-point. Stk. 4 Kursusspecifikke ændringer for studerende optaget i studieåret 2010/11 eller tidligere Nedlagt kursus Overgang Kemi (LKEB10082U), Kurset er udbudt for sidste gang i studieåret 2010/11 og 15 ECTS-point. der er afholdt et sidste eksamensforsøg i kurset. Kurset er erstattet af kurserne: Almen kemi for biovidenskab (LKEA10108U), 7,5 ECTS-point og Organisk kemi for biovidenskab (LKEA10109U), 7,5 ECTS-point. Stk. 5 Kursusspecifikke ændringer for studerende optaget i studieåret 2007/08 eller tidligere Nedlagt kursus Overgang Organismebiologi Kurset er udbudt for sidste gang i studieåret 2007/08 og (LBIA10149U), 15 ECTSpoint der er afholdt et sidste eksamensforsøg i kurset. Kurset er erstattet af kurserne: Grundlæggende plantebiologi (LBIB10188U), 7,5 ECTS-point og Basic Animal Biology (SASB10131U), 7,5 ECTS-point tilsammen. Side 9 af 10
Bilag 3 Målbeskrivelse for bachelorprojekt En studerende, som har afsluttet bachelorprojektet i biologi-bioteknologi, har opnået følgende: Viden om: Definere og redegøre for, hvordan en problemstilling behandles inden for en biologisk eller bioteknologisk faglig ramme med vægt på problemformulering og problemanalyse. Præsentere et opdateret review med nøje kendskab til 10-20 seneste original artikler indenfor bachelorprojektets område. Teoretiske og praktiske aspekter af ved et mindre antal eksperimentelle metoder, deres fordele og begrænsninger. Forholde sig kritisk til litteratur, teorier/modeller og eventuelle data. Færdigheder i at: Gennemføre et mindre eksperimentelt projekt inden for et givet biologisk eller bioteknologisk emne under vejledning. Anvende et mindre antal biokemiske og molekylærbiologiske metoder, de tilhørende redskaber og det tilhørende apparatur, på et niveau, der tillader bacheloren at deltage i internationalt kompetitivt laboratoriearbejde. Føre en selvstændig, personlig laboratoriejournal, der lever op til internationale standarder for sådanne, over sit eksperimentelle arbejde. Analysere fagligt afgrænsede problemstillinger og resultater i videnskabelig sammenhæng på en relevant og udtømmende måde. Vælge passende teorier og metoder til behandling af problemformuleringen og formidle problemstillingen klart og overskueligt i en videnskabelig og samfundsmæssig sammenhæng både skriftligt og mundtligt til den relevante målgruppe under anvendelse af faglig korrekt terminologi. Kompetencer til at: Tolke sine egne resultater og data i sammenhæng med den videnskabelige litteratur indenfor projektets fagområde, og herunder at tage stilling til egne og andres datas pålidelighed. Indgå i faglig diskussion af et begrænset antal teorier og modeller på et niveau som de er beskrevet i den naturvidenskabelige internationale litteratur, herunder at opstille selvstændigt formulerede hypoteser på baggrund af egne og andres resultater. Begrunde og vælge relevante metoder til eksperimentelt at afprøve teoretiske hypoteser inden for et afgrænset område af biologi-bioteknologien. Deltage i fagligt eksperimentelt arbejde om at løse et givet afgrænset bioteknologisk problem. Formidle bioteknologiske problemstillinger og løsningsforslag -både skriftligt og mundtligt, til fagfæller. Identificere egne læringsbehov og strukturere egen læring og heri inddrage en afgrænset del af originallitteraturen. Side 10 af 10