Patientvejledning Betændelse i udposninger på tyktarmen Diverticulitis
Udposninger - også kaldet divertikler - på tyktarmen er en tilstand, som følger med alderen. I 40-50 års alderen har halvdelen af alle personer udposninger på tyktarmen, og i 70-80 års alderen ses ud posninger hos næsten alle. Hos nogle opstår der betændelse i disse udposninger. Udposninger kan variere i størrelse fra få millimeter til 2 cm i længde, og de kan være op til 1 cm i diameter. Udposningerne opstår på svage steder i tarmvæggen og bevirker, at tarm væggen i udposningerne bliver tyndere. Udposninger findes overvejende i venstre side af tyktarmen og især i den S - formede del af tyktarmen. Årsager til udposninger på tyktarmen Udvikling af udposninger hænger sammen med kostindholdet. Jo mere forarbejdet og fiberfattig din kost er, desto større er risikoen for, at der udvikles udposninger. Symptomer på udposninger på tyktarmen i venstre side af maven og uregelmæssig afføring. Disse symptomer er nogle af de samme som ses ved irritabel tyktarm, og der er også andre fælles træk ved de to sygdomme. For at udelukke kræft eller forstadier til kræft, er det vigtigt, at tyktarmen undersøges med en kikkert (koloskopi), hvis der har været ændringer i afføringen i mere end 4 uger. Betændelse i udposninger på tyktarmen Hos et mindre antal patienter kan der opstå betændelse i i væggen af udpos ningerne og det omgivende væv (divertikulitis) eller blødning fra udposningerne. Betændelsen kan opstå akut i løbet af timer til dage eller over længere tid, hvor der ikke er de store symptomer. Langt de fleste mennesker med udposninger har ingen symptomer, men nogle har periodevise smerter 2
Behandling af betændelse i udposninger Ved akut betændelse i udposningerne opstår der konstante smerter i venstre side af maven og oftest let feber. Behandlingen af akut betændelse er antibiotika. I lettere tilfælde kan dette foregå ambulant, men i sværere tilfælde kræver det indlæggelse og behandling med antibiotika direkte i blodbanen. I nogle tilfælde kan betændelsen blive så kraftig, at en akut operation er nødvendig med fjernelse af det stykke tyktarm, hvor betændelsen sidder. I disse tilfælde vil det oftest være nødvendigt at anlægge en midlertidig stomi. Hvis en person har haft flere end ét tilfælde af betændelse i udposningerne på tyktarmen, er det ofte nødvendigt at fjerne det pågældende stykke tarm for at undgå nye og evt. alvorligere tilfælde af betændelse. Hvis operationen sker i en fase, hvor der ikke er tegn på betændelse, kan operationen foregå uden, at der anlægges stomi. Ved mere langvarig betændelse er der oftest meget diskrete symptomer. Denne tilstand kan vare måneder til år. Disse tilfælde opdages oftest først, hvis der opstår forsnævring af tarmen som følge af betændelsen, eller hvis betændelsen inddrager andre organer som fx blæren, hvor der kan opstå fisteldannelse mellem blære og tyktarm. Her vil behandlingen være operation med fjernelse af det betændelsesforandrede væv. Divertikler Tyktarmen 3
Behandling på Aleris- Hamlet Aleris-Hamlet tilbyder operation med fjernelse af det betændelsesforandrede stykke tarm, evt. med anlæggelse af en midlertidig stomi, hvis dette er nødvendigt. Når det betændelsespåvirkede stykke tarm er fjernet, vil der sjældent være yderligere symptomer. Ved forundersøgelsen taler special lægen med dig om disse forventninger og giver dig individuel information angående dit forløb. Det er en god ide at skrive dine spørgsmål ned, så du husker at tale med special lægen om dem. Desuden opfordrer vi til, at du har en pårørende med til samtalerne, da det kan være svært selv at huske alle informationer. Forundersøgelse Du kommer først til en forundersøgelse hos vores speciallæge i mave-tarm kirurgi, som er særligt specialiseret i operationer på tyktarmen og endetarmen. Speciallægen orienterer dig om problemstillingen samt hvilke undersøgelser, der er nødvendige for at afklare forholdene nærmere. Hvis en operation er nødvendig, bliver du informeret om operationens art, varighed og efterforløb samt om mulige bivirkninger og komplikationer. Hvis du derefter bestemmer dig for en operation, kan du være med til at planlægge tidspunktet for operationen. Forventninger Inden denne operation er der ofte mange spørgsmål om, hvordan du bedst forholder dig til din sygdom, og hvilke forventninger du kan have. Forberedelse Vi anbefaler, at du inden operationen har læst denne folder samt folderen Generel vejledning i forbindelse med din operation. Faste Operationen foregår i fuld bedøvelse, og du skal møde fastende til operationen. Pause med medicin Tager du noget af dette medicin, skal du følge de nævnte anbefalinger nedenfor: Acetylsalicylsyreholdig medicin (fx Hjertemagnyl, Magnyl, Aspirin, ldotyl, Treo, Kodimagnyl e.l.). Hold pause i 3 døgn før operation Gigtmidler (fx Brufen, lpren, Confortid, Naprosyn, Voltaren, Diclon, Ibumetin, Ibuprofen etc.). Hold pause i 3 døgn før operation Fiskeolie og anden naturmedicin. Hold pause i 1 uge før operation 4
Blodfortyndende behandling (fx Marevan og Plavix). Du skal aftale med speciallægen ved forundersøgelsen, hvordan du skal forholde dig Udrensning Udrensning af tarmen forløber over et par dage inden operationen. Du får nærmere instruktion herom i forbindelse med forundersøgelsen. Indlæggelse Du må forvente at være indlagt i op til 5 overnatninger. Udskrivelsen sker ofte efter morgenmaden på udskrivelsesdagen. Operation Operationen varer ca. 3-4 timer. Bedøvelsen får du via et drop i håndryggen. Operationen kan foregå på 2 måder enten ved almindelig åben operation eller ved kikkertoperation. Hvilken metode, der er bedst i din situation, afgør speciallægen. Åben operation Ved en åben operation, åbnes maven nedadtil i midten. Det betændelsesforandrede stykke tarm løsnes og fjernes fra den raske del af tarmen. Hvis betændelsesforandringerne er beskedne, kan tarmenderne sys sammen med det samme, så du undgår stomi. Hvis vævet er præget af meget betændelse, er det nødvendigt at lukke den nedre tarmende og føre den øvre tarmende ud som en stomi. Det vil være fortil på venstre side af maven. Afslutningsvis lukkes såret igen med clips. Kikkertoperation Foretages operationen ved kikkertmetoden indføres kikkerten og instrumenterne gennem 4-5 små huller på maven. Det fjernede stykke tarm tages ud gennem et mindre hul, som typisk laves nedadtil på maven. Afslutningsvis lukkes hullerne igen. I nogle tilfælde, hvor det er planlagt at foretage operationen som kikkertoperation, kan dette alligevel ikke lade sig gøre af tekniske årsager. I så fald ændres operationen til åben operation, som beskrevet ovenfor. Stomi Er det nødvendigt at anlægge stomi vil denne oftest være midlertidig. Dvs. at den kan lukkes igen ved en senere operation, og derved etableres normal funktion af tarmen igen. Smertekateter I forbindelse med en åben operation bliver der ofte lagt et tyndt smertekateter (epikateter) i ryggen med henblik på smertebehandling de første 2 dage efter operationen. 5
Antibiotika I forbindelse med operationen bliver der givet antibiotika forebyggende mod infektion. Efter operationen Efter operationen taler du med special lægen og sygeplejersken, som informerer om planen og forholdsregler i tiden efter operationen. Smerter Efter operationen har du behov for smertestillende medicin. Du starter på operationsdagen med fast smerte stillende medicin. Det vil være håndkøbsmedicin evt. suppleret med noget stærkere. Vi finder sammen med dig ud af, at du får det smertestillende medicin, som du har behov for, således at du kan klare hverdagsaktiviteter. Det er vigtigt, at du siger til i god tid, hvis du har smerter, så de kan tages i opløbet. Dette gør det lettere at afhjælpe smerterne og derved fremme dit velbefindende. Aktivitet Så snart du er vågen efter operationen, skal du vippe med fødderne (venepumpe øvelser) hyppigt, når du ligger i sengen. Det er for at få gang i blodcirkulationen og nedsætte risikoen for blodpropper. Efter operationen er det vigtigt, at du forebygger komplikationer fra fx hjerte, lunger og mave-tarmsystemet. Det er derfor af stor betydning, at du hurtigt kommer på benene. Vi forventer, at du kommer op at sidde, stå og gå på operations dagen. Personalet vil hjælpe dig, så længe du har behov for det. Du skal ikke ligge i sengen, men hurtigt i gang med hverdagslivet igen. Det er med til, at du hurtigt kommer ovenpå igen. Dvs. at du er oppe at gå omkring i dit private tøj, klarer toiletbesøg, sidder i en stol, ser TV m.m., og så skal du selvfølgelig også hvile dig indimellem. For at undgå lungekomplikationer skal du hver time puste i en fløjte. Du bliver vejledt i dette. Blodfortyndende medicin Hver aften får du en indsprøjtning i låret eller maven med blodfortyndende medicin for at forebygge blodpropper. Støttestrømper Hvis speciallægen finder det nødvendigt, får du udleveret støttestrømper til brug under indlæggelsen. 6
Kost De første par dage får du flydende kost for at skåne tarmen, men herefter overgår du gradvist til mere normal kost. For at holde afføringen lind, får du afføringsmiddel i form af tabletter. Der kan gå 3-4 uger, inden du får normal tarmfunktion igen. Stomi Hvis du har fået anlagt en midlertidig stomi, instruerer vores stomisygeplejerske dig i pasning af denne. Planlægning af udskrivelse Vi vil tidligt i forløbet tale med dig om udskrivelsen. Dette er med henblik på, at få den planlagt så godt som muligt. Special lægen vil dagligt se til dig. Udskrivelsen vil blive planlagt i et samarbejde mellem dig, din pårørende, sygeplejersken og speciallægen. Inden udskrivelsen skal du være i stand til at spise almindelig mad, og mave-tarm funktionen skal være i gang. Efter udskrivelsen Smerter Det anbefales at tage smertestillende, så længe du har brug for det. Du får stærk smertestillende medicin med hjem til de første dage, men har du behov for det i længere tid, skal du tale med din egen læge om dette. Sår Når sårene er tørre, skal du ikke have plaster på længere. Stomi Hvis du har fået stomi, bliver du indkaldt til opfølgning hos stomisygeplejersken efter aftale. Bad Du kan tage almindelig brusebad. De første 3 uger bør du undgå karbad, svømmehal etc. for at undgå at opløse sårskorpen. Aktivitet Daglige gøremål kan du genoptage uden problemer. Træthed Du må forvente at være mere træt end sædvanlig i tiden efter operationen. Du anbefales at tage hvil i løbet af dagen og få ekstra proteiner gennem kosten, så længe du er træt. Det tager en del uger, inden du har genvundet dine kræfter efter operationen. 7
Restriktioner For at undgå dannelse af et brok i såret, anbefales det, at du undlader at løfte ting, der vejer over 5 kg den første måned efter operationen. Sygemelding Hvor længe du skal være sygemeldt afhænger af dit arbejde. Har du et lettere kontor-/ administrativt arbejde, må du regne med 2 ugers sygefravær. Ved tungere fysisk hårdt arbejde kan der gå 1 måned, før du er klar til at genoptage arbejdet. Du taler med speciallægen om, hvad du skal forvente i dit tilfælde. Ambulant opfølgning Clips / tråde fjernes 10 dage efter operationen hos egen læge eller hos os. Du kommer til en opfølgende samtale hos speciallægen 1 måned efter operationen. Mulige bivirkninger og komplikationer Lungebetændelse Hos ca. 10% af patienterne kan der opstå lungebetændelse. Lækage af tarmen Hvis tarmen er syet sammen uden stomi, er der ca. 3% risiko for, at sammen syningen ikke holder. Dette vil medføre en ny operation og anlæggelse af en stomi. Betændelse omkring stomi I de sjældne tilfælde, hvor en midlertidig stomi er nødvendig ved den primære operation, kan der i nogle tilfælde opstå betændelse omkring stomien. Dette medfører ofte, at stomien løsner sig lidt fra kanten af huden. Hvis der opstår betændelse, skal stomien tilses og renses af en stomisygeplejerske. Manglende blodforsyning og fisteldannelse i stomi I sjældne tilfælde kan der opstå problemer med blodforsyningen til den yderste del af stomien eller fisteldannelse fra den dybe del af stomien til underhuden. Dette kræver ofte en yderligere operation for at afhjælpe dette. Dødelighed Dødelige komplikationer i forbindelse med operationen er ekstremt sjældne, og risikoen er under 1%. Betændelse Betændelse i operationssåret ses hos 5%. 8
Egne notater 9
Egne notater 10
Egne notater 11
Aalborg Sofiendalsvej 97 DK - 9200 Aalborg SV Tlf. +45 3637 2750 aalborg@aleris-hamlet.dk Aarhus Brendstrupgårdsvej 21 DK - 8200 Aarhus N Tlf. +45 3637 2500 aarhus@aleris-hamlet.dk Esbjerg Bavnehøjvej 2 DK - 6700 Esbjerg Tlf. +45 3637 2700 esbjerg@aleris-hamlet.dk Herning Birk Centerpark 28 DK - 7400 Herning Tlf. +45 3637 2600 herning@aleris-hamlet.dk Besøg os på www.aleris-hamlet.dk København Gyngemose Parkvej 66 DK - 2860 Søborg Tlf. +45 3817 0700 kobenhavn@aleris-hamlet.dk Telefon åbningstider i sekretariatet Mandag - torsdag 8-18 Fredag 8-15 Lørdag - søndag Lukket Aleris-Hamlet Hospitaler 6. udgave januar 2014. Udarbejdet af CFN/KJK/BMI. Revideres januar 2017. Godkendt af kvalitetsledelsen