BASELINE Magasin lavet til magasindesignprojekt.
Uddrag fra magasinet
Uddrag fra magasinet
Opgaven Opgaven gik ud på at lave et fagmagasin om grafisk design. Al tekst var bestemt på forhånd, og billederne til artiklen»det gyldne snit«var også forudbestemt. Alle de resterende billeder har jeg selv fundet og redigeret. Derudover skulle jeg lave en illustration af papirs fiberretning. Masterside Jeg har oprettet mastersider for ét opslag. På disse mastersider har jeg placeret alle de elementer, som skal gå igen på alle sider. I bunden af mit opslag har jeg placeret pagina, magasinets navn samt dato og årstal (syntax roman 6/10). I toppen har jeg placeret en running header (syntax roman 7/10). Disse elementer er hhv., højre og venstrejusteret, så de flugter med outside margin. Modul og baseline Mit dokument måler 250mm*200mm. Jeg har opdelt mit dokument i moduler, som følger margin. Modulet måler: 6 rækker*6 kolonner med 5 mm gutter. Jeg har ikke fulgt mit modul slavisk, men det har fungeret godt som en guide til, hvor mine elementer skulle placeres. At have et modul, giver mere ro og harmoni på siderne. Mine tekstbokse følger modulet, her er de fleste af mine bokse 3 spaltet med en gutter på 5mm, som følger modulet. Jeg har indstillet et baseline grid, som min brødtekst skal låses fast til, så teksten holder register. Jeg gjorde dette ved at sætte lidt tekst ind på min master, i en tekstboks der følger margin. Herefter hev jeg en hjælpelinje ned til bunden af x-højden på brødteksten. Værdien på placeringen af hjælpelinjen, indtastede jeg som startpunkt for, hvor mit baseline grid skulle starte. Jeg indtastede herefter at der skulle være grid for hver 12. punkt, da linjeafstanden på min brødtekst er 12 pt. Både modulet og baseline grid et er indstillet på mine mastersider. Font Jeg har valgt fonten Syntax (designet af Hans Eudard Meier i 1968). Fonten tilhører gruppe 6, e. Fonten er grotesk, men har dog enkelte antikva-træk, som gør at den har en god læsbarhed. Fonten er meget neutral, der er en lille forskel på grund- og hårstreg, den har en god x-højde og der er fin mellemrum mellem bogstaverne. Jeg har valgt at bruge forskellige fonte til rubrikkerne, alt efter hvilket indhold der er i artiklen, så det passer sammen. Da brødteksten er meget neutral, synes jeg det var fint at få en kontrast i form af nogle sjove fonte som rubrikker; en form for display typografi. Alle rubrikker er unikke og fonten passer til artiklens indhold; Artikel om papir/træ = font med organisk udtryk, artikel om kommunikation = typewriter font. Den fremhævede tekst er lidt mere håndskrift-agtig. Der er stor forskel på grund og hår streg, men da jeg bruger en stor størrelse punkt, går det ikke ud over læsbarheden. Jeg synes det skaber en god kontrast til den neutrale brødtekst. Paragraph styles Al min tekst er tildelt en paragraph style. Det gør arbejdet nemmere og mere overskueligt at have paragraph styles. Jeg har bl.a lavet følgende paragraph styles: Brødtekst u. indryk - Syntax, roman 8,5/12, låst til baseline grid. Brødtekst m. indryk - indrykket = 1 geviert/8,5 pt. Rubrik - Alle overskrifter har fået stylen Rubrik, men jeg har lavet hver enkelt om, da de alle er forskellige. Mellemrubrik - Mellemrubrikken har fået luft før og efter afsnit, udregnet efter linjeafstanden. Da brødtekstens og mellemrubrikkens linjeafstand er den samme (12 pt.), blev udregningen således; jeg skulle fordele 12 pt. på luft før og efter; før fik 9 pt. og efter fik 3 pt. Ved mellemrubrikkerne i toppen har jeg fjernet denne luft, og givet baseline shit på 2 pt. i stedet, så de ikke flyver over den resterende tekst.
Kolumnetitel Jeg har benyttet mig af en running header. Headeren skal følge mine rubrikker, men da disse er inddelt i flere bokse, på grund af den display-typografiske opsætning, har jeg valgt at lave en»usynlig kolumnetitel«. Jeg lavede en boks, hvor jeg skrev rubrikken, og gav den en paragraph style;»usynlig rubrik«, hvor tekstens farve er hvid. Jeg valgte herefter at headeren skulle følge denne usynlige rubrik. Knibning Da jeg har valgt at min brødtekst skal være med fast bagkant, har jeg været nød til at arbejde med knibning, for at undgå floder i min tekst. Derudover har jeg også brugt funktionen til at undgå horeunger. Jeg har max. knebet med -15 og +15, da det ville blive for tydelig en forskel, hvis værdien var lavere/ højere. Kvalitetsvudering Jeg er rigtig tilfreds til resultatet. Jeg synes magasinet har fået et moderne og seriøst udtryk, som jeg stilede efter. Jeg synes der er en god harmoni og fine kontraster.
1. Master, modul og baseline Opslag, 400mm*250mm Top margin, 12mm Baseline grid Start: 14,3mm Increment every: 12pt Running header Outside margin, 10mm Inside margin, 10mm Pagina & magasinnavn Pagina & måned/ årstal Modul, 6rækker, 6 spalter Gutter, 5mm Bund margin, 15,567mm Bleed, 3mm
2. Paragraph styles Rubrik Varierer artikel til artikel Underrubrik Varierer artikel til artikel Mellemrubrik Syntax bold 8,5/12 Venstrejusteret Ingen ordeling Luft før: 9pt Luft efter: 3pt Journalist Syntax roman 7/12 Venstrejusteret Majuskler Brød u. indryk Syntax Roman 8,5/12 Fast bagkant Låst til baseline grid Brød m. indryk Syntax Roman 8,5/12 Fast bagkant Låst til baseline grid Første linje indryk: En geviert (8,5pt) Fremhævet tekst Timeless 13/15 Venstrejusteret Farve variere efter artikel
3. Usynlig kolumnetitel Jeg lavede en tekstboks indeholdende min artikels rubrik. Jeg gav den en paragraph style, hvor tekstfarven var hvid, som jeg kaldte»usynlig rubrik«. Herefter gik jeg på min matser side, lavede et tomt tekstfelt. Her definerede (Type > text variables > define...) jeg min running hearder, hvor jeg bestemte at den skulle følge min paragraph style»usynlig rubrik«. Efter dette indsatte jeg den i tekstfeltet (Type > text variables > insert variable > running header).
4. Knibning Jeg gik ind i edit > preferences > composition... hvor jeg slog H&J violations og Costum Tracking/Kerning til, så jeg kunne se, hvor der var for store ordmellemrum samt, hvor jeg selv har været inde og knibe. For at undgå store ordmellemrum og floder, har jeg knebet i teksten (max. -15 og +15). FØR knibning EFTER knibning Her er brugt samme metode, for at fjerne en horeunge. FØR knibning EFTER knibning