Gartneri og planteskole Den Grønne Sikkerhedsbus Dato: Virksomhed: Adresse: Postnr./by: Kontaktperson: E-mail: Telefon: Fuldtidsansatte: Deltidsansatte: Under 18 år: Fremmedsprogede: Branche: Skovbrug Gartneri/planteskole Anlægsgartner Kirkegårde Antal udleverede læbepomader: Evt. andet: Evalueringsskema og kuvert udleveret den: BAR Jord til Bord, Arbejdstagersekretariatet, Kampmannsgade 4, 1790 København V. tlf.: 88 92 09 91 mail: kristine@3f.dk
Formelle forhold Udarbejdelse af ArbejdsPladsVurdering (APV) Virksomhed med ansatte skal gennemføre APV mindst hvert 3 år eller ved ændring i arbejdet, arbejdsmetoder m.v. APV en skal være skriftlig og omfatte stillingtagen til arbejdsmiljøproblemer og løsninger heraf. (Sygefravær og psykisk arbejdsmiljø skal indgå). Problemer / Anbefalinger Udfyldelse af ArbejdsPladsBrugsanvisninger (APB) for faremærket kemi (Bilag 1) Hvis der arbejdes med stoffer og materialer, skal der udarbejdes APB. Identifikation af udstyr og maskiner med lovpligtige maskineftersyn (Bilag 2) Der skal foreligge brugsanvisninger på maskiner og foretages lovpligtige eftersyn. Sikkerhedsorganisation på virksomheder med 10 ansatte eller mere (Bilag 3) Der skal vælges Sikkerhedsrepræsentant og udpeges Arbejdsleder til Sikkerhedsgruppen. Sikkerhedsgruppens medlemmer skal deltage i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse (dog undtaget arbejdsgiver og virksomhedsleder). Den Grønne Sikkerhedsbus Side 2
Formelle forhold Krav til uddannelser og certifikater (Bilag 4) Sprøjtecertifikat og truckcertifikat m.v. Brug af personlige værnemidler Åndedrætsværn, dragt m.m. ved sprøjtning, og handsker og forklæde ved pasning. Instruktion af medarbejdere (Bilag 5) Generel instruktion/oplæring i forbindelse med arbejdet samt ved anvendelse af maskiner Skiltning / Opbevaring (Bilag 5) Skilte der angiver hvilke middel der er sprøjtet med, og hvornår der igen er adgang! Opbevaring af bekæmpelsesmidler. Rygepolitik i.h.t. Lov nr. 512 om røgfri miljøer Alle virksomheder skal have en rygepolitik, der skal være skriftlig og tilgængelig for de ansatte. Rygepolitik om bl.a.: - der må ryges på arbejdspladsen, - hvor det i givet fald skal finde sted, - og hvad konsekvenserne er af ikke at overholde reglerne www.arbejdsmiljoepolitik.dk Andet (Bilag 5) Arbejdsrelateret sygefravær Screening Se Arbejdstilsynets hjemmeside www.at.dk Den Grønne Sikkerhedsbus Side 3
Ulykker Problemer/Anbefalinger Ulykker kan forekomme i forbindelse med manuel håndtering, brug af værktøjer og maskiner og manglende opryddelighed. Manuel håndtering Risiko for ulykker ved manuel håndtering kan opstå, hvis I ikke anvender egnede hjælpemidler. Maskiner og maskinanlæg Ulykker ved brug af maskiner kan f.eks. opstå, ved manglende instruktion eller i forbindelse med dårlig vedligeholdelse. Der er risiko for ulykker ved automatisk og semiautomatisk styrede maskiner f.eks. pakkemaskiner. Overhold altid sikkerhedszonen! Fald og snublen Ulykker med fald og snublen kan f.eks. ske hvis gulve er glatte eller mudrede, gangarealer ikke er vedligeholdet eller ryddede. Samt ved arbejde fra stiger eller i træer. Ulykker kan forebygges ved planlægning, oplæring og instruktion i arbejde med maskiner og anvendelse af egnede tekniske hjælpemidler. Lav f.eks. regler om orden og oprydning. Ulykker skal undersøges med henblik på forebyggelse af lignende situationer. Den Grønne Sikkerhedsbus Side 4
Ergonomisk arbejdsmiljø Problemer/Anbefalinger Et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan medvirke til, at I ikke får ondt i arme, nakke, skuldre, ryg og knæ. Smerter opstår f.eks. når I løfter, trækker eller skubber tunge ting eller arbejder i belastnende arbejdsstillinger. Også ved arbejde med ensartede bevægelser og i dårlige arbejdsstillinger i længere tid har I risiko for smerter og nedslidningsskader Belastende arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser Skuldrene bliver belastede, hvis I arbejder langt fra kroppen eller ikke bruger egnede tekniske hjælpemidler. Ryggen belastes, hvis I bøjer forover eller drejer ryggen. Arbejdsstillinger der belaster, kan forekomme ved: arbejde ved ikke-indstilleligt inventar arbejde ved planteborde med lange rækkeafstande manuelt gravearbejde med skovle og spader (hvor pladsen ikke muliggør anvendelse af maskiner). Ensidigt, belastende arbejde Hvis man arbejder størstedelen af arbejdsdagen i fastlåste arbejdsstillinger og med ensartede bevægelser er arbejdet også ensidigt, belastende, F.eks. ved klippe- og stikkearbejde. Vær også opmærksom på den psykiske belastning af ensidigt arbejde. Tunge løft Løft kan indebære en risiko, hvis emnerne er tunge eller uhåndterlige, hvis I ikke kan komme til at løfte i gode arbejdsstillinger, eller hvis emnerne skal bæres. I kan have tunge eller akavede løft f.eks. ved: Håndtering af planter, jord og gødning. Flytning af ting under trange pladsforhold Håndgravning af plantehuller Håndtering af haveudstyr af f.eks. granit, beton eller keramik Den Grønne Sikkerhedsbus Side 5
Træk og skub Belastende træk og skub kan forekomme ved transport med planter i bure eller på vogne. Belastningen ved træk og skub bliver større: på ujævnt, skråt eller niveauforskudt underlag hvis transportudstyret har for små eller massive hjul hvis det tekniske hjælpemiddel ikke er ordentligt vedligeholdt Mange opbremsninger og igangsætninger under transporten gør belastningen større. Ergonomiske belastninger kan forebygges ved: at arbejdet er planlagt og tilrettelagt, så tunge løft udføres ved hjælp af egnede tekniske hjælpemidler at arbejdet udføres på steder med gode pladsforhold, stabilt underlag og god belysning at ensidigt, belastende arbejde er tilrettelagt med passende variation eller pauser i løbet af arbejdsdagen at arbejdspladsen er tilpasset den enkelte medarbejder instruktion og oplæring samt brug af egnede tekniske hjælpemidler og gode arbejdsmetoder Den Grønne Sikkerhedsbus Side 6
Støj Problemer/Anbefalinger Høreskader kommer snigende. Det kan være vanskeligt at opdage, at hørerevnen er ved at blive nedsat, for man kan kompensere f. eks ved at skrue op for radioen. Hørelsen kan skades efter enkelte udsættelser for meget kraftige støj, men ofte er det lang tids daglig udsættelse, der giver skaden - hørelsen slides. Tinnitus er hylen, kimen, ringen eller susen for ørene, uden at lyden er der. Vi kan alle have lidt tinnitus, men for nogle bliver oplevelsen af lyden så kraftig, at det er et alvorligt invaliderende problem. Tinnitus kan bl.a. opstå efter kraftig støjudsættelse. Tinnitus kan ikke måles. Vedvarende støj Støjen er for høj, hvis I på ½-1 meters afstand skal råbe til hinanden for at blive forstået. Støj forekommer ved anvendelse af støjende værktøjer/maskiner, f.eks. gamle traktorer, gravemaskiner og dårligt vedligeholdte pottemaskiner. Høreskader kan forbygges ved: at tilrettelægge arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen og i så kort tid som muligt. at indkøbe de mest støjsvage maskiner og håndværktøj på markedet at sørge for god vedligeholdelse af værktøj og maskiner at bruge høreværn når støjen er over 80 db(a) i hele perioden, hvor støjen forekommer. Selv kort tids udsættelse for kraftig støj uden høreværn kan give høreskade. Grænseværdi for støjbelastning er 85 db(a) Den Grønne Sikkerhedsbus Side 7
Psykisk Arbejdsmiljø Problemer/Anbefalinger Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. give stress og udbrændthed. Fysiske symptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine. Psykiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, nervøsitet, tristhed og træthed. Søvnproblemer og misbrug kan også være tegn på stress. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i højt sygefravær, lav produktivitet, konflikter og hyppig udskiftning blandt personalet. For store eller for små krav For at have et godt psykisk arbejdsmiljø, skal der være balance mellem det krav (arbejdsmængde, tempo eller følelsesmæssige krav), der bliver stillet til medarbejderne og den enkelte medarbejders kompetence og ressourcer (viden, uddannelse). Kravene skal hverken være for høje eller for lave. Ringe indflydelse Det er især indflydelse på beslutninger om eget arbejde, hvordan det udføres, mængden af arbejdet samt indflydelse på pauser og arbejdstidens placering der er vigtig. Støtte fra kolleger og ledelse Social støtten kan være såvel praktisk som psykologisk. Det er vigtigt, at have mulighed for at tale med ledelsen, om hvor godt man udfører arbejdet og om ledelsens forventninger. Ensformigt arbejde Mangel på indhold og variation kan opstå ved ensformige arbejdsopgaver som f.eks. håndplukning og pakning ved pakkeborde i gartnerier eller på planteskoler. Det kan være psykisk belastende, hvis der ikke er mulighed for at veksle mellem forskellige typer af arbejdsopgaver. Den Grønne Sikkerhedsbus Side 8
Manglende udviklingsmuligheder Manglende udviklingsmuligheder kan f.eks. forekomme, ved mange rutineprægede opgaver uden mulighed for at lære nyt eller få relevant efteruddannelse. Belønning Belønning skal stå i forhold til den enkeltes indsats. Belønning i arbejdet kan være løn, anerkendelse/ros eller bedre ansættelsesforhold. For at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende, at fokuserer på forhold, der kan ændres at være opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykiske arbejdsmiljø. Det giver energi til arbejdet og gør det muligt at bevare de positive forhold. at det psykiske arbejdsmiljø er en del af virksomhedens daglige arbejdsgang at skabe god dialog og samarbejde mellem medarbejdere og ledelsen Den Grønne Sikkerhedsbus Side 9
Kemi og Støv Problemer/Anbefalinger Kemiske stoffer i arbejdsmiljøet kan skade luftvejene, give kræft, skade vores evne til at få sunde børn, give allergi, eller de kan skade nervesystemet. Sygdommene viser sig typisk først efter mange år, og derfor er det vigtigt at forebygge skaderne ved at erstatte de farlige stoffer eller gøre påvirkningerne så små som muligt. Udsættelse for mikroorganismer, f.eks. svampesporer kan give en lang række gener. Hovedpine, trykken for brystet og irriterede øjne er almindelige reaktioner. Astma er en sjælden, men meget alvorlig reaktion. Udstødningsgasser og støv På planteskoler risikerer man, at blive udsat for skadelige udstødningsgasser fra forbrændingsmotorer. Ved rydning efter produktionen af en plantekultur, kan rydningsarbejdet give store mængder støv, som kan indeholde døde skadedyr, svampe og svampesporer samt kemikalierester. Bekæmpelsesmidler I væksthusgartnerier bruges en del bekæmpelsesmidler, især insekticider og fungicider samt vækstregulerende midler. Bekæmpelsesmidler bruges også ved frugtavl. Ved arbejde med ved behandlede planter kan man komme i kontakt med bekæmpelsesmidler, når man rører planten, jord, redskaber eller inventar re-entry. Ved arbejde med bekæmpelsesmidler skal man have sprøjtecertifikat. Ved arbejde med bekæmpelsesmidler, også kaldet pesticider, er der risiko for, at få midlerne på huden eller indånde dampe fra dem. Især i forbindelse med opblanding og fortynding af midler, og hvis I kommer i kontakt med den forurenede sprøjte. Der er også en risiko ved udbringningen og ved rengøring af sprøjte og tanke. Rengøring og desinfektion I væksthusgartnerier anvendes kemiske stoffer og produkter til at rengøre og desinficere f.eks. planteborde, kasser m.v. De fleste midler er sundhedsskadelige at indånde eller få på huden. Vær opmærksom på, at klor og syre ikke må opbevares tæt ved hinanden. Der må ikke være mulighed for at komme til at blande dem på grund af Den Grønne Sikkerhedsbus Side 10
risikoen for dannelse af klordampe. Faremærkning og sikkerhedsdatablade I kan finde oplysninger om de kemiske stoffer og produkter på fareetiketten på emballagen og i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen). Sundhedsfarlige kemiske stoffer og produkter vil ofte være mærket i forskellige fareklasser. Eventuelle skader kan forebygges ved: at lave arbejdspladsbrugsanvisninger for anvendelsen af de konkrete midler at udskifte farlige produkter og arbejdsmetoder med mindre farlige at vide om der er tale om indånding af dampe eller hudkontakt og beskytte sig herimod at bruge egnede personlige værnemidler, f.eks. handsker, åndedrætsværn og øjenværn og undgå kontakt med stofferne at bruge handsker, der er modstandsdygtigt overfor det anvendte bekæmpelses- eller desinfektionsmiddel at skilte med, hvornår medarbejdere igen må opholde sig i væksthus efter sprøjtning eller desinfektion at etablere effektiv ventilation og udluftning at have en god personlig hygiejne, med vask af hænder i forbindelse med frokost, rygepauser m.m. Den Grønne Sikkerhedsbus Side 11
Hudbelastninger Problemer/Anbefalinger Huden beskytter mod skadelige påvirkninger udefra. Bliver huden belastet for meget, f.eks. af vådt arbejde, kan den tørre ud, og så er der øget adgang for f.eks. allergifremkaldende stoffer. Der er også kemiske stoffer, som kan trænge gennem den hele hud og fremkalde eksem. Hudskadende stoffer Desinfektionsmidler og andre kemiske stoffer kan skade huden. Gartnere er udsat for en række allergifremkaldende planter, især primula obconica, krysantemum, tulipanløg og liljer. Grøntsager kan give kontakteksemer. Vådt arbejde Arbejde med vandtætte beskyttelseshandsker eller med hænderne i fugtigt miljø mere end ca. 2 timer om dagen, så er det vådt arbejde. En stor del af de arbejdsbetingede eksemer skyldes arbejder med handsker. Hudbelastninger kan forebygges ved: at erstatte hudbelastende stoffer og processer med mindre farlige eller stoffer, der ikke er farlige at bruge handsker ved arbejde med planter for at undgå berøring med plantesafter, som i visse tilfælde kan give overfølsomhed at handskerne er hele, rene og tørre indeni, at de ikke bruges længere tid end absolut nødvendigt, og at der bruges underhandsker af bomuld at vaske hænderne i køligt vand og tørre dem godt at bruge en fed creme i pauser og efter arbejdet, men husk, at cremer ikke kan erstatte handsker Den Grønne Sikkerhedsbus Side 12
Vibrationer Problemer/Anbefalinger Man udsættes for vibrationer ved arbejde med håndholdte maskiner, som f.eks. en havefræser, eller ved kørsel med traktor eller andet arbejdsredskab på græs eller jordunderlag. Ved havefræser taler man om hånd-arm vibrationer, og ved traktorkørsel, hvor vibrationerne påvirker føreren igennem sædet, tales om helkropsvibrationer. Hånd-arm vibrationer Hånd-arm vibrationer opstår især, ved brug vibrerende håndværktøj, men kan også opstå når man bruger håndførte maskiner som f.eks. havefræsere. De første tegn på skadelig påvirkning fra hånd-arm vibrationer er typisk snurrende eller følelsesløse fingre. Efter længere tids belastning er der risiko for at få såkaldte hvide fingre. "Hvide fingre" øger også risikoen for arbejdsulykker. Helkropsvibrationer Helkropsvibrationer går gennem sædet til kroppen, og ved stående arbejde gennem fødderne. Helkropsvibrationer medfører en forøget belastning af ryggen. Kraftig belastning af helkropsvibrationer kan give skader og smerter i især lænderyggen, men også i skulder og nakke. Se www.helkropsvibrationer.dk Hånd-arm vibrationer kan forebygges ved, at: planlægge arbejdet, så den enkelte udsættes mindst muligt vælge så vibrationssvage håndværktøj som muligt Helkropsvibrationer kan forebygges ved, at: nedsætte hastigheden på køretøjet køre på så jævnt underlag som muligt indkøbe så vibrationssvage maskiner som muligt brug vibrationsisoleret sæde og indstille det korrekt Den Grønne Sikkerhedsbus Side 13
Andre arbejdsmiljøforhold Unge Problemer/Anbefalinger Instruktion særlig vigtig for unge. Unge påvirkes lettere end deres ældre kolleger af de belastninger og risici, der er på arbejdspladsen. Unge under 18 år er omfattet af de samme arbejdsmiljøregler som alle andre, der arbejder for en arbejdsgiver. Derudover gælder en række særlige regler for unge under 18 år. For 15-17-årige er der en liste over, hvad de ikke må arbejde med. For de 13-14-årige er der en liste over, hvad de må arbejde med. Unge under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver. (se Børn og Unges arbejdsmiljø i Jordbruget) Gravide og ammende Arbejdsgiveren skal du sørge for, at en ansat, der er gravid eller ammer, ikke bliver udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Hvis arbejdet ikke kan tilrettelægges sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, skal den gravide fraværsmeldes fra arbejdet. Se www.gravidmedjob.dk Når I bliver opmærksomme på, at en ansat er gravid eller ammer, skal APV en indeholde en vurdering af, om der er en risiko forbundet med arbejdet. Efter 12. uge bør gravide løfte mindst muligt og undgå løft af byrder der vejer mere end 10-12 kg. Fysisk belastende træk og skub bør undgås, især i sidste halvdel af graviditeten. Vi anbefaler, at I på forhånd sørger for, at jeres APV indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn. Den Grønne Sikkerhedsbus Side 14
APB - ArbejdsPladsBrugsanvisning for stoffer og materialer Bilag 1 På www.landbrugsinfo.dk findes et program til udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger, som arbejdsgivere med ansatte skal udarbejde, hvis der arbejdes med stoffer og materialer der anses for farlige. Indtast arbejdspladsbrugsanvisning i søgefeltet på hjemmesiden. Arbejdspladsbrugsanvisning, skal omhandle virksomhedens lokale forhold for anvendelse af stoffet eller materialet. Reglerne fremgår af At-vejledning C.0.11 om Arbejdspladsbrugsanvisning for stoffer og materialer. I programmet er leverandørbrugsanvisningen sammenholdt med anvendelsesområde og anvendelsesform i en risikoanalyse. Resultatet af den vurdering angiver kravene til anvendelse af personlige værnemidler for stoffet og materialet. Disse oplysninger vil, sammen med en række fælles fakta-oplysninger, være dækkende for en arbejdspladsbrugsanvisning. Programmet omfatter de mest anvendte stoffer og materialer, som efter deres anvendelse inddeles i tre hovedgrupper: Bekæmpelsesmidler. Desinfektions- og rengøringsmidler. Olier og kemikalier. Gruppernes indholdsfortegnelse er angivet med produktnavnet for at forenkle håndteringen af de forskellige stoffer og materialer. For at sikre adgang til de nyeste versioner af leverandørbrugsanvisningerne er de fleste produkter forsynet med direkte link til de respektive leverandørers hjemmesider. Er du abonnent på Landbrugsinfo eller Planteinfo gemmes oplysninger automatisk, og det er let at revidere materialet. Er du ikke abonnent gemmes oplysninger ikke. Læs mere om abonnement på www.landbrugsinfo.dk/abonnement. Brugsanvisningerne skal opbevares sammen med produkterne (Bekæmpelsesmidler, olier og kemikalier samt desinfektions- og rengøringsmidler). Den Grønne Sikkerhedsbus Side 15
Bilag 2 Brugsanvisning og sikkerhedseftersyn på maskiner Der skal foreligge brugsanvisninger på maskiner leveret efter 1. januar 1995 jævnfør bekendtgørelserne om Indretning af tekniske hjælpemidler samt om Anvendelse af tekniske hjælpemidler. Brugsanvisningen skal normalt findes på dansk og være let tilgængelig og om muligt, være angivet direkte på hjælpemidlet. Det skal ved passende eftersyn og vedligeholdelse foretaget af en sagkyndig sikres, at et teknisk hjælpemiddel til stadighed holdes i forsvarlig stand og i overensstemmelse med de opstillede krav. Herunder passende eftersyn før ibrugtagningen første gang og før ibrugtagningen efter hver genmontering og genopstilling. Leverandørens anvisninger skal følges. Der skal gennemføres om passende eftersyn og lovpligtigt 12 måneders hovedeftersyn på hejse-, løfte og transportredskaber, f.eks. truck og minilæssere. Nr. Maskine Anskaffet dato Brugsanvisning findes Dato for eftersyn/ Underskrift Dato for eftersyn/ Underskrift Beskrivelse af fejl eller mangler Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1109 af 15. december 1992 om Anvendelse af tekniske hjælpemidler, med senere ændringer. Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 612 af 25. juni 2008 om indretning af tekniske hjælpemidler At-anvisning nr. 2.3.0.2 Opstilling, eftersyn og vedligeholdelse af hejse-løfte- og transportredskaber Den Grønne Sikkerhedsbus Side 16
Bilag 3 Sikkerhedsrepræsentation I virksomheder med 1-9 ansatte skal arbejdet for sikkerhed og sundhed udføres ved personlig kontakt mellem ejer, arbejdsleder og de ansatte. De ansatte skal dermed inddrages i arbejdet med løbende at sikre og forbedre virksomhedens arbejdsmiljøforhold. I virksomheder med 10 ansatte og derover skal sikkerheds- og sundhedsarbejdet organiseres gennem en sikkerhedsorganisation. Der skal dannes en sikkerhedsgruppe med en sikkerhedsrepræsentant og en arbejdsleder. Medarbejderne skal vælge en sikkerhedsrepræsentant til sikkerhedsgruppen og denne skal gennemføre Arbejdsmiljøuddannelsen. Er arbejdslederen en anden end virksomhedens ejer (altså en ansat), skal arbejdslederen ligeledes gennemføre arbejdsmiljøuddannelsen. Sikkerhedsgruppen skal tilmeldes Arbejdsmiljøuddannelsen senest 4 uger efter, at sikkerhedsgruppen er oprettet eller genetableret og uddannelsen skal være gennemført senest 8 måneder efter at sikkerhedsgruppen er oprettet eller genetableret. På virksomheder med 20 ansatte eller flere skal der oprettes et sikkerhedsudvalg, hvor der skal afholdes kvartalsvise møder med referater. BAR Jord til Bord er udbyder af Arbejdsmiljøuddannelsen målrettet det grønne område. Se www.barjordtilbord.dk under Arbejdsmiljøuddannelsen. Eksempel på indkaldelse til sikkerhedsmøde: Mødeindkaldelse Dato Indkaldelse til møde for valg af Sikkerhedsrepræsentant og det fremtidige sikkerhedsarbejde på arbejdspladsen. Dagsorden: Orientering om sikkerhedsorganisationen og valg af sikkerhedsrepræsentant. Valg af sikkerhedsrepræsentant Kort om det videre forløb med arbejdsmiljøkursus, ansvarsforhold mm. Gennemgang af spørgeskema og tjeklister med henblik på udarbejdelse af en ArbejdsPladsVurdering (APV) for virksomheden. Hvordan griber vi det an? Tilsvarende med maskintjeklister og arbejdspladsbrugsanvisninger (APB). Er der ændringer eller tilføjelser til APV'en og de øvrige skemaer (senere møder). Hvordan skal vi fremover arbejde med sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen? Andre emner der bør tages op. Eventuelt, herunder aftale om næste møde. Ved hvert møde tages kort referat som gennemgås og underskrives af deltagerne. Den Grønne Sikkerhedsbus Side 17
Bilag 4 Uddannelse og instruktion Medarbejdere og/eller arbejdsgivere der udfører nedenstående arbejdsopgaver skal gennemfører en særlig uddannelse. Lovpligtige uddannelser: Svejsning, truck, kran, stilladsarbejde, epoxy, styren, asfalt og asbest. Kørekort: Medarbejdere skal have kørekort, hvis arbejdet omfatter kørsel på vej som benyttes til almindelig færdsel. Sprøjtecertifikat: Anvendelse af bekæmpelsesmidler må kun fortages af personer der er i besiddelse af sprøjtecertifikat, eller har gennemført uddannelse med tilsvarende indhold og krav. Motorsav: For at kunne arbejde sikkert med motorkædesav skal man kende til savens sikkerhedsmæssige funktion og til de særlige ulykkes- og sundhedsfarer, der er ved brug af saven. En ansat må først arbejde alene med motorkædesav efter at have lært en sikker arbejdsteknik, der forebygger ulykkesfarerne. Det er arbejdsgiverens opgave at sørge for, at den ansatte får en grundig instruktion, og at oplæringen gives af en person, der har et godt fagligt kendskab til arbejde med og sikkerhed ved motorkædesave. Gaffeltruckcertifikat: Førere af gaffeltrucks som kan løfte højere end 1,0 meter, skal have gaffeltruckcertifikat. Det samme gælder for kørsel med teleskoplæsser med pallegafler. Svejseuddannelse, vedrørende arbejdsmiljø: Alle der udfører svejseopgaver skal gennemføre et 1-dags svejsekursus - også selv om der kun svejses lejlighedsvis. Arbejdsmiljøuddannelse: På virksomheder med 10 ansatte eller flere, skal der dannes en sikkerhedsgruppe, hvortil medarbejderne skal vælge en sikkerhedsrepræsentant. Denne sikkerhedsrepræsentant skal gennemføre Arbejdsmiljøuddannelsen. Er arbejdslederen en anden end ejeren, altså en ansat, skal arbejdslederen ligeledes gennemføre Arbejdsmiljøuddannelsen. Transport af farligt gods: Transporteres dieselolie ud til maskinerne, i en tank af en given størrelse (mere end godkendt reservedunk), kan der være tale om transport af "Farligt gods". I så fald skal chaufføren have et "Farligt gods bevis". Til brug ved oversigt over hvilke arbejdsopgaver der medfører krav til lovpligtig uddannelse eller særlig instruktion. Arbejdsopgave (type) Evt. bemærkninger Kørekort Sprøjtecertifikat Motorsav grundig instruktion Truck-certifikat Løft over 1 m. Svejsekursus Arbejdsmiljøuddannelse ADR-Kursusbevis for førere af køretøjer med farligt gods. Den Grønne Sikkerhedsbus Side 18
Bilag 5 Skiltning /Opbevaring Mangler der skilte? F.eks. information om anvendte bekæmpelsesmidler osv. Opbevaring af bekæmpelsesmidler m.m. Behov for særlig instruktion Ved besøget blev det konstateret, at virksomheden har behov for særlig instruktion ved: Andet Arbejdsrelateret sygefravær (skal indgå i APV) 13.1.2009 Den Grønne Sikkerhedsbus Side 19