December 2011 - Nr. 4-1. årgang side 1 Hvorfor er risengrøden lyserød? Der er et eller andet helt galt ved De Blå Spejdere i Vestbjerg Gruppe Læs om i hvilken anledning grøden var lyserød og en hel masse andet her i en!
December 2011 - Nr. 4-1. årgang side 2 Siden sidst Siden sidste nyhedsmail har der været Halloween! Minispejderne har både været et smut i Nørresundby og fejre det men også et smut i Troldelumsken hvor Ildfluerne (Juniorerne) havde lavet et heldagsarrangement, der var alletiders. Krudtuglerne har været på PLan og Ildfluerne har gået 20 km. Der er sket ting og sager og alt sammen kan du læse, samme med dine forældre/børn/venner i dette nyhedsbrev! Det er bare med at komme i gang med læsningen. Rigtig god læselyst! Ildfluerne har været super seje! Det har gået 20 kilometer på én dag. Af Frederikke (Ildflue) Vi mødtes ved Tovten kl. 9 en lørdag morgen og havde lidt oppakning med (regntøj, guf 20 kr. og vand) Vi gik op til Søhusvej og forbi Sulsted kirke, hvor vi lånte toilettet med dejlig varme. Vi kom også forbi en skovlegeplads med gynge. Så gik vi Gennem Bak kerne ned til Vodskov. Vi besøgte Laura B. hus for at se hendes kyllinger. De var søde. Vi var heldige, for Lauras mor bød på nybagte boller, der var så lune, at vi kunne varme leverpostejen i dem, da vi valg te at købe frokost i Fakta for en tredjedel af vores penge. Resten af pengene brugte vi i Kvickly, hvor vi stoppede for en slush-is. Vi mødte Mia, som havde fri kl. 15 og fik en kage hver. Tak søde Mia. Nu kunne vi se hjem til Vestbjerg og stavrede de sidste kilometer i mål og var hjemme et par minutter over fire. Juhuu - vi gjorde det ikke ringere end det forrige junior-hold, der gik samme 20 km. tur.
December 2011 - Nr. 4-1. årgang side 3 Minierne har været til uhyggeligheder ved Nørresundby Spejderne for at fejre Halloween. Af Per (mikro/mini-leder) Mandag d. 31. oktober var Mikro Minierne inviteret ind til Halloween fest hos Nørresundby Spejderne. Men grundet anden mødedag og sygdom var vi desværre kun repræsenteret af Mikkel, Mia og Per. Det var en spændende og fornøjelig aften. På billedet nedenunder står vi og danser knogledans. I efterårsferien var næsten alle Krudtuglerne på PLan-kursus, hvilket har givet en masse gode oplevelser. Malthe fortæller i artiklen om sine oplevelser på dette års PLan. Af Malthe (Krudtugle) I uge 42 var jeg på PLan kursus på Colleruphus, som ligger i Holte i det nordlige Sjælland. PLan kurser er en række kurser der kører for 13-16 årige tropsspejderer i det danske spejderkorps.efter mange timer i tog, med mange kendte ansigter fra tidligere plan-kurser, ankom vi til hovedbanegården hvor jeg skulle mødes med de andre 45 som skulle deltage på kurset. Ud af de 46 spejder vil jeg tro jeg kendte godt en fjerdedel i forvejen. Så blev vi delt op i hold af 6 (men den eneste fra kurset der var syg var i min patrulje), så vi blev kun 5, men heldigvis ikke i patrulje med nogen jeg kendte i forvejen. Så blev vi igen (vi havde fået et brev med nogle oplysninger om kurset og om historien som ville spille sig i ugen) introduceret til overtemaet/scenariet i ugen. Historien var en science fiktion som udspillede sig på Colleruphus. Verdenen var oversvømmet af en massiv naturkatastrofe, som havde foregået over hele verdenen. Hvilket gjorde at kun meget få områder var tørre, og mange mennesker af forskellige baggrunde måtte indfinde sig på meget lille plads. Vi (de 8 patruljer), var hver vores land som skulle på samarbejde om at få det nye samfund til at fungere. Overmagten som var dem der bestemte, havde til opgave at holde styr på de mange nationer. Anarkisterne som vi kæmpede imod, prøve et par gange at erobre landet vi boede på, men med sammenhold og spejderfærdigheder fik vi dem sendt væk igen. I løbet af ugen blev vi testet i forskellige måder at styre på, og vi kom både igennem et anarkistisk og et demokratisk system, som passede henholdsvis godt og dårligt på os, og vi fik indblik i hvilke styreformer der var bedst i visse situationer. I løbet af ugen gik vi 45 kilometer, delt på 3 strækninger, som skulle vandres hver deres dag. Vi fik også prøvet vores madkundskab af i gourmet retter som slet ikke hørte til i et spejderkøkken, men med en lang tids forberedelse og uddelegering af opgaver viste det sig at være en opgave som kunne klares. Vi klatrede i træer og hoppede på slacklines, så det gav et adrenalinsus for livet. Alt i alt en uforglemmelig uge, hvor man lærte en del og fik endnu en
December 2011 - Nr. 4-1. årgang side 4 bunke nye spejdervenner. I januar er der en opfølgningsweekend hvor hver person har lavet et arrangement, en hike, et møde eller noget helt andet. Det skulle bare være noget der udfordrede en selv. Man skal ikke lave et møde med en ting, man har det trygt ved. Dette skal vi så fremlægge for de andre på kurset når vi mødes igen. Jeg valgte at tage troppen med på en hike, som skulle udfordre den. Troppen bestod af mig, Emma og Bennedikte, som sammen havde planlagt en tur hvor vi skulle gå. Vi svømmede i svømmehal og spiste på McDonalds. Så en meget anderledes tur måske. Men vi havde det alle sjovt. Vestbjerg Spejderne indtager i år Sulsted og Vestbjerg! Af Mia (mikro/minileder) Traditionen tro sælger Vestbjerg Spejderne juletræer. Det plejer at være en hyggelig dag for alle, hvor vi udover juletræer sælger fuglefoderbrætter, bolsjer, klejner og andre kreative ting. Ved køb af disse ting støtter man spejderne og giver bedre mulighed for oplevelser lidt ud over det sædvanlige. Vi sælger juletræerne ved Vestbjerg Super Spar og som noget nyt også Dagli Brugsen i Sulsted. Vi håber på, at I møder op og tager familie, venner, naboer og andet godtfolk med. Datoen for juletræssalg er i år: lørdag d. 17. december fra klokken 9 til 13. Vi glæder os til at se jer. Det Danske Spejderkorps har en PLan. Læs artiklen og bliv klogere på, hvad PLan-kurset giver spejderne! Af Kjeld (Gruppeformand) Cirka 1000 patruljeledere og assistenter fra Det Danske Spejderkorps, bruger deres efterårsferie på en af de 15 patruljeleder/-assistent kurser som Det Danske Spejderkorps hvert år i efterårsferien tilbyder deres 14 til 16 årige spejdere. Kurserne kaldes PLan kurser, og skal hjælpe spejderne med inspiration til at komme hjem i patruljerne og være ledere for deres jævnaldrende spejderkammerater, da Det Danske Spejderkorps arbejder efter principperne i verdensspejder organisationen, med børn leder børn. Blandt de mange spejdere der bruger deres efterårsferie fra skolen på PLan i år, er Benedikte, Ditte, Malthe og Monika fra Krudtuglerne. Det Danske Spejderkorps lederuddannelse består af en bred vifte af kurser for ledere, hvor PLan kurserne er de kurser der tilbydes til spejdere under 18 år, og hvor den videre række af kurser henvender sig til voksne ledere, hvor toppen af lederuddannelsen er Gilwell kursus, der strækker sig over ¾ år hvor der arbejdes med personlig udvikling, kommunikation, projektledelse og naturligvis spejder pædagogik i forhold til andre pædagogiske retninger. Det Danske Spejderkorps arbejder efter princippet learning by doing hvorfor spejderne ikke bare kan læse hvordan man gør, men man prøver det fysisk på sin krop. På PLan inddeles spejderne i patruljer på 8 spejdere, som selv skal planlægge og gennemføre aktiviteterne, med støtte fra lederne i teamet, hvis der var behov for hjælp, men grundideen med spejderne er netop at hvis man giver børn et ansvar, så vil de gøre en stor indsats for at leve op til forventningerne, og
December 2011 - Nr. 4-1. årgang side 5 spejderne oplever tit at de kan mere end de selv tror, og på den måde bliver de udviklet til selvstændige individer der er klar til at påtage sig et ansvar i samfundet. PLan patruljen skal selv stå for at få lavet lejr, og spejderne sover naturligvis i telt - selvom nattefrosten har sat ind - og patruljen skal også selv lave mad over bål. Det kan godt være en stor udfordring at få 8 meget forskellige spejdere med forskellige vaner til at samarbejde om de mest simple ting, men det er med til at udvikle dem. Ud over det at spejderne sammen med deres patrulje skulle bo i lejr i en uge og sove i telt, indeholder programmet også undervisning i hvordan man arbejder fra ide, til gennemførelse af en aktivitet, og der er indlagt hike. Hjemvendt fra kurset, skal de 4 spejdere så til at bruge deres nye viden hjemme ved Krudtuglerne. Ja mange skolebørn nød ferien, hvor de ikke skal have ny læring, men ikke for de 4 Krudtugler, og når man spørger de var træt af at have været på PLan er svaret et rungende NEJ, det var bare så fedt. Minierne var inviteret en tur i Troldelumsken af Ildfluerne som havde lavet et rigtig godt arrangement. Per og Naja fortæller om deres oplevelser på turen. Af Per (mikro/mini leder) Lørdag den 5. november var Mikro / Minierne og Troppen inviteret til Halloween sjov i Troldelumsken. Der var arrangeret kimslegsløb af juniorerne, hvor de 2 minipatruljer dystede mod hinanden. Efter løbet blev der bagt blå pandekager og kogt lyserød risengrød med fluer i. Det smagte rigtig godt. Da vi havde spist lavede Krudtuglerne en sketch og Ildfluerne fremførte Hans og Grethe. Som det sidste fik vi skumfiduser ved bålet. Af Naja (Ildflue) Vi mødtes i Troldelumsken kl. 9.00. Vi lavede brænde klar til aftensmad og lejrbål. Vi fik også slået noget af græsset, som var blevet meget højt. Vi bagte lysegrønne græskar boller mens vi lavede vores frokost, som var æggekage med pølser og salat med et ekstra krydderi i (salt) og så en masse makrel-, rullepølse- og postej-madder. Over middag satte vi risengrød af 6 l. mælk over og gjorde pandekagedejen klar. Vi skulle også lige have tjek på vores skuespil om Hans og Grete i en meget uhyggelig version * S S * Om eftermiddagen kom troppen og mini/mikro spejderene på besøg. Vejret var flot, så vi spiste de lune boller udenfor. Så gjorde vi klar til vores løb. Vi havde 3 poster. En, hvor de skulle smage på 10 forskellige ting. En hvor de skulle huske 10 forskellige uhyggelige figurer og en post, hvor de skulle føle på 5 forskellige ting bl. Fiskeskelet og kold havregrød. Efter løbet, hvor det nu var godt mørkt, tændte vi
December 2011 - Nr. 4-1. årgang side 6 op i to bålrør og hjalp hinanden med at bage blå pandekager. Herefter så vi Krudtuglernes skuespil Frank tilsat lidt ruccola som handlede om en vampyr og Frankenstein, som gjorde hvad de kunne for at bevise, at de var den mest skræmmende på deres omgivelser. De endte begge med en lagkage lige i hovedet. Efter rengøring af flødeskum over det hele, spiste vi blodrød risengrød med døde fluer i. Så viste vi Ildfluernes skuespil 'Hans og Grethe'. Da vi kun var 3 skuespillere, så måtte Grethe tit løbe ud på das med ondt i maven, for at stedmoren kunne komme ind og spille sin rolle :-) Efter skuespil forsatte vi med lejrbåls underholdning inden døre og spillede Gæt og Grimasser med spøgelser og zombier. Laura B. tog os med på Løvejagt. Laura S. tog os med i Åges svømmepøl. Naja fik sat en masse sjove råb i gang. Bl.a. Vand melonen og Bananen. Da vi havde sunget et par lejrbåls-sange, så gik vi ud og pustede liv i gløderne og fik et lejrbål at bage skumfiduser som en u-hyggelig afslutning på dagen, for hurtigt kom forældrene og hentede alle vore gæster og der blev stille. Nu ventede den mest uhyggelige opgave en kæmpe opvask. Vi vaskede op i en time!!! til alle viskestykker kunne vrides men så var det også slut og nu skulle der hygges. Annette havde taget gruppens 4 hjemmelavede rafle-bægre og med en terning i hver og 4 poser slik og pebernødder, gik vi i kamp. En 6'er gav lov at tage slik fra midterbunken, hvor alt guffet startede med at ligge. En 5'er så sad man over en omgang. En 2'er gav lov at stjæle et stykke slik fra en nabo. Vi spillede godt en time til midterbunken var delt og vi alle havde spist os et sukkerchok til, for det der var spist, kunne jo ikke stjæles * S M S* Klokken elleve tog vi tøj på og gik en tur men det spøgte lidt for meget mellem træerne, så vi var hurtigt hjemme igen og kravlede i posen og sov hele 8 timers sød søvn. Søndag morgen fik vi lyserød risengrød og ristet brød, for Annette havde taget brødrister med :-) Så snakkede vi om 4 cm. Kort og Geodætisk Institut og fandt ud af, at der er ca. 3½ km. Fra Tovten til Troldelumsken uanset om man går ad landevejen eller gennem skoven. Vi lavede 3 poster med kodebogstaver. Ildfluerne bestemte hver især hvor de skulle hænge i en radius på ca. 1 km. Så gik vi ud og fandt ud af hvor de skulle hænge og snakkede om kendetegn i landskabet. Vi skyndte os hjem og jeg blev hentet mens vi spiste frokost. 2 gange Laura dansede med heksekoste og gjorde hytten rigtig flot. Så var det også vores til til at blive hentet. Snip Snap Snude, så er Ildfluernes historie ude. Julemandens værksted i Vestbjerg Af Kjeld (Gruppeformand) Søndag d. 20. november var der stor aktivitet på julemandens værksted, som denne dag var rykket til Vestbjerg og ind ved spejderne fra Det Danske Spejderkorps, da spejderne var til arbejdsdag for at fremstille ting som spejderne kan sælge i forbindelse med julens arrangementer. Der blev arbejdet i køkkenet på lækre julelækkerier, og banket søm i, til flotte fugle-foder-automater samt andre spændende ting
December 2011 - Nr. 4-1. årgang side 7 som kan glæde havens fugle hen over vinteren, eller en flot lysestage der kan skabe lys og glæde. Tingene vil spejderne sælge, når de den 17. december sælger juletræer. Spejderne har tradition for at de sælger juletræer i Vestbjerg, men i år udvider spejderne, idet der både skal sælges juletræer i Vestbjerg og Sulsted, hvor det som spejderne har produceret i julemandens værksted også bliver solgt. Da spejder-ideen er at børn godt kan klare mange ting selv, under støtte fra voksne ledere, så var nisserne i julemandens værksted naturligvis også gruppens spejdere, så det var ikke det røde look der var fremherskende i hytten på Tingvej 8 i Vestbjerg, men de mørkeblå uniformer. Det er vigtigt for os, at vise at spejderne godt kan lave ting selv, forklarer formand Kjeld Schulz, men samtidig skal det også være ting som folk syntes er pæne, så vi har lavet forskellige ting, så der var noget til alles evner, og med støtte fra lederne og forældre, er det blevet flotte ting som vi kan være bekendt at sælge. Spejderne håber nu bare at mange vil støtte dem, da de penge spejderne tjener, skal bruges til at komme på spejdernes lejr 2012 hvor man forventer mere end 30.000 deltagere på denne sommerlejr i 2012, hvilket bliver den største lejr på dansk jord. Det er de 5 spejderkorps i Danmark (KFUM, KFUK, De Gule Spejdere, Baptist Spejderne og Det Danske Spejderkorps) der er gået sammen om at lave denne fantastiske lejr. Juletræssalget bliver i Vestbjerg foran Super Spar og i Sulsted er spejderne at finde med deres naturlige juletræer foran Brugsen, så skal man have et juletræ eller vil købe gave til havens fugle, eller lidt lækkert til ganen skal man kikke forbi de to steder mellem kl. 9 og 13. Man kan se mere på www.jensbang.dk/vestbjerg om hvad spejderne laver og hvornår de holder møder hvis man har lyst til at være med i de spændende aktiviteter. De første 2 måneder er kontingentfri. Juleafslutning for hele gruppen Af Mia (mikro/minileder) I år holder vi en fælles afslutning hvor både mikroer, minier, juniorer, troppen og ledere er inviteret. Det er troppen der står for arrangementet, så jeg kan ikke afsløre så meget om, hvad der skal ske. Men jeg vil opfordre til, at tage varmt overtøj og en nissehue med. Da det er Troppen, der står for arrangementet, ligger mødedagen på en torsdag! Torsdag d. 15. december fra kl. 17-19. Jeg håber på at se jer alle sammen, så vi kan få ønsket hinanden en glædelig jul. Indlæg til en Af Mia (mikro/minileder) Som altid er der mulighed for at skrive til Nyhedsbrevet, hvis man har ris, ros, gode idéer eller indlæg. Alt kan bruges så længe det lever op til god etik og anses for relevant. Det kan også være, at I kender nogle sponsorer, der vil støtte spejderne så kontakt mig inden I kontakter dem, således at I får de rigtige oplysninger. I kan kontakte mig telefonisk på 22 26 89 93 og I kan kontakte mig på mail: ikkeoplyst@hotmail.com
December 2011 - Nr. 4-1. årgang side 8 Tak for støtten til vores sponsorer: Et bidrag der bruges til oplevelser, spænding og udfordring for spejderne. Husk: Hvis I eller nogen I kender, bestiller bredbånd ved Bredbånd Nord, kan man skrive spejderne i Vestbjerg på tilmeldingen, så får spejderne 200 kr. til gruppen uden at det koster noget som helst ekstra for jer. Tak for bidraget.