Kontrol af dyrevelfærd 4 Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport og i besætninger med landbrugsdyr og heste Kontoret for dyreværn, veterinære lægemidler m.v.
Kontrol af dyrevelfærd 4 - Resultater fra den danske kontrol af velfærd under transport og i besætninger med landbrugsdyr og heste FødevareRapport 5:8. udgave,. oplag juni 5 : Fødevarestyrelsen Oplag: 35 eksemplarer Tryk: internt tryk ISBN: 87-9569-7-9 ISSN: 399-89 Forsidetillustration: Lars Bahl Pris: Kr. 5, Prissatte publikationer kan købes i boghandelen eller på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk/publikationer Rapporten findes i elektronisk form på adressen: www.fvst.dk Fødevarestyrelsen Mørkhøj Bygade 9, DK-86 Søborg Tlf. +45 33 95 6, fax +45 33 95 6 Fødevarestyrelsen er en del af Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender. styrelsen står for administration og kontrol på veterinær- og fødevareområdet. Kontrollen med fødevarer og tilsyn med veterinære forhold varetages af fødevareregioner fordelt over hele landet, mens regeldannelse og koordination af kontrollen foregår i Mørkhøj ved København. Fødevarestyrelsen har ca..4 årsværk i regionerne og ca. 35 årsværk i Mørkhøj.
Indhold Forord...5 Indledning...6. Velfærdskontrol i besætninger før 4... 6. Velfærdskontrol i besætninger efter. januar 4... 6.3 Velfærdskontrol i forbindelse med transport af dyr... 7 3 Planlægning og praktisk udførelse af besætningskontrollen...8 3. Udpegning af besætninger... 8 3. Kontrolbesøget... 9 3.3 Indskærpelser og anmeldelser til politiet... 9 3.4 Indberetning af kontrolresultater... 3.5 Fordelingen af velfærdskontrolbesøg i 4... 4 Resultater af kontrolindsatsen 4... 4. Velfærdskontrol i besætninger... 4.. Resultater af velfærdskontrollen i kvægbesætninger... 4... Permanent adgang til drikkevand... 3 4... Massive skillevægge i enkeltbokse til kalve under 8 uger... 3 4.. Resultater af velfærdskontrollen i svinebesætninger... 4 4... Rode- og beskæftigelsesmateriale til svin... 6 4... Skuldersår hos søer... 6 4..3 Resultater af velfærdskontrollen i fårebesætninger... 8 4..4 Resultater af velfærdskontrollen i gedebesætninger... 8 4..5 Resultater af velfærdskontrollen i pelsdyrbesætninger... 9 4..6 Resultater af velfærdskontrollen i hestebesætninger... 9 4..7 Resultater af velfærdskontrollen i fjerkræbesætninger... 4..7. Æglæggende høner, buranlæg... 4..7. Æglæggende høner, alternative systemer... 4..7.3 Slagtekyllinger... 4..7.4 Kalkuner, gæs og ænder... 3 4..8 Oversigt over antal besætninger, som blev anmeldt til politiet i forbindelse med velfærdskontrol i besætninger i 4... 3 4..9 Dyrlægers anmeldepligt ved dyreværnsmæssigt uforsvarlige forhold... 4 4. Resultater af velfærdskontrol i forbindelse med transport af dyr... 4 4.. Resultater af velfærdskontrol med dyr transporteret til slagtning... 5 4.. Resultater af velfærdskontrol med dyr transporteret over samlesteder... 6 4..3 Resultater af velfærdskontrol med dyr udført direkte fra besætninger... 7 5 Koordinering af kontrollen...8 6 Konklusion...8 Bilag... 3 Oversigt over væsentlige bestemmelser i relation til velfærdskontrollen...3 Dyreværn generelt... 3 Lovgivning vedrørende transport af dyr... 3 Lovgivning m.v. vedrørende flere dyrearter... 3
Lovgivning vedrørende svin... 3 Lovgivning vedrørende kvæg... 3 Lovgivning vedrørende fjerkræ... 3
Forord Denne rapport omhandler resultaterne af Fødevarestyrelsens kontrol af velfærd i de danske husdyrbesætninger, den såkaldte 5% velfærdskontrol, samt kontrol af velfærd i forbindelse med transport af dyr i 4. Rapporten er udgivet af Fødevarestyrelsen og er tilgængelig på Fødevarestyrelsens hjemmeside (www.foedevarestyrelsen.dk), hvor en trykt version også kan bestilles. Formålet med rapporten er at udbrede kendskabet til Fødevarestyrelsens kontrol af Justitsministeriets regler om beskyttelse af dyr under transport samt velfærdsregler for besætninger med kvæg, svin, får, geder, heste, pelsdyr, æglæggende høner, slagtekyllinger, ænder, gæs og kalkuner. Rapporten indeholder også en opgørelse af resultatet af velfærdskontrollen foretaget i 4. 5
Indledning. Velfærdskontrol i besætninger før 4 Indtil. januar 4 var der alene krav om velfærdskontrol i besætninger med svin, kalve (kreaturer under 6 mdr.) og æglæggende høner, jf. EU s bestemmelser herom. I perioden 994 4 blev der årligt kontrolleret % af besætninger med svin og kalve. Alle buranlæg med æglæggende høner blev kontrolleret to gange årligt indtil 3. Siden 3 har kontrollen i besætninger med over 35 æglæggende høner omfattet en årlig kontrol af alle buranlæg samt årlig kontrol af 5 % af besætninger med alternative opdrætssystemer, dog mindst 5 besætninger. Besætninger til kontrol blev udpeget tilfældigt fra Det Centrale HusdyrbrugsRegister (CHR) og ejerne blev varslet få dage forud for kontrollen, som omfattede overholdelse af EUreglerne på området.. Velfærdskontrol i besætninger efter. januar 4 Justitsministeriet udstedte i december 3 bekendtgørelse om stikprøvekontrol af velfærd for landbrugsdyr og heste, som ikke holdes med henblik på landbrugsmæssige formål. Herved blev kontrollen udvidet til at omfatte såvel direktivbundne som nationale regler. Det betyder, at reglerne i dyreværnsloven og forskrifter, der udfærdiges med hjemmel i dyreværnsloven, også skal kontrolleres. De regler, der indgår i kontrollen, fremgår af bilag. Fødevarestyrelsen har i denne forbindelse fået til opgave at planlægge og udføre velfærdskontrol i mindst 5% af alle besætninger med mere end landbrugsdyr og heste. Som følge af det ændrede regelgrundlag skal der således fra 4 udføres velfærdskontrol i mindst 5 % af alle besætninger, som huser eller flere af følgende husdyrarter: svin, kvæg, får, geder, heste, pelsdyr, høns, slagtekyllinger, ænder, kalkuner og gæs. Både heste, som holdes som landbrugsdyr, og heste, der alene holdes med hobbyformål, skal omfattes af kontrollen. Den hidtidige varslede kontrol ændres til uanmeldt kontrol, idet en række forhold, som relativt let kan rettes, ikke vil afsløres ved varslet kontrol. Uanmeldt kontrol forventes at give det mest sandfærdige billede af de daglige forhold i besætningerne. Udvælgelse af besætninger til kontrol er hidtil sket ved tilfældig udpegning fra CHR. Fra 4 skal en del af besætningerne udpeges på baggrund af relevante risikoparametre. Formålet med risikobaseret udpegning er at målrette og effektivisere kontrollen. Risikovurderingen er indledningsvist baseret på eksisterende og tilgængelige registreringer såsom CHR og medicinregistreringsdatabasen Vetstat. Kontrollen skal i videst muligt omfang integreres med anden eksisterende kontrol. Allerede inden 4 var velfærdskontrollen i en vis udstrækning integreret med mælke- og medicin- 6
kontrol. Der skal fremover arbejdes videre med at integrere kontrollen med andre kontroltyper, f.eks. Plantedirektoratets økologikontrol, så vidt det er muligt..3 Velfærdskontrol i forbindelse med transport af dyr Dyr transporteres i en lang række forskellige sammenhænge, og transport af dyr foregår over såvel korte som længere strækninger både nationalt og internationalt. Landbrugsdyr udgør langt den største del af transporterne, men der transporteres også en del heste. Når dyr transporteres, skal en række dyrevelfærdsmæssige bestemmelser være overholdt. Regelgrundlaget for disse bestemmelser fremgår af bilag. Justitsministeriet er ansvarlig for lovgivningen, men kontrollen med bestemmelsernes overholdelse er delegeret ud dels til politiet dels til Fødevarestyrelsen. Fødevarestyrelsen gennemfører kontrol på slagterier og samlesteder og når dyr sendes til udlandet direkte fra besætninger. I disse situationer kontrolleres alle dyr for transportegnethed. Transportmidler kan kontrolleres på stikprøvebasis. Ud over ovennævnte gennemfører fødevareregionerne årligt mindst 5 risikobaserede stikprøvekontroller af indladningsforhold (håndtering af dyrene, pladskrav, transportmidlernes indretning og ledsagedokumenter). Kontrollen kan være rettet mod alle elementerne eller, som typisk i kampagneform, være rettet mod enkelte af elementerne. Fødevarestyrelsen er ligeledes ansvarlig for kontrol på grænsestationer, når der er krav om, at dyr, der ankommer fra eller udføres til tredjelande, skal kontrolleres. Tilsynsførende dyrlæger (embedsdyrlæger) i fødevareregionerne kontrollerer og godkender ruteplaner udarbejdet af transportøren, når dyr udføres og forsendelsen forventes at vare mere end otte timer. Transportøren skal efter forsendelsen er afsluttet returnere ruteplanen til fødevareregionen. Fødevareregionerne yder efter anmodning fra politiet veterinærfaglig bistand i forbindelse med politiets kontrol på landevejen. Ud over den egentlige kontrol af dyretransporterne er Fødevarestyrelsen ansvarlig for autorisation af transportvirksomheder. Enhver transportvirksomhed, som transporterer hvirveldyr i kommercielt øjemed over længere afstande end 5 km, skal være autoriseret. En forudsætning for at blive autoriseret er, at den ansvarlige for transportvirksomheden skriftligt erklærer at ville overholde gældende regler og kun lader personale, der har modtaget særlig undervisning eller besidder tilsvarende faglig erfaring, transportere dyr. En autorisation kan trækkes tilbage i tilfælde af gentagne eller en enkelt meget grov overtrædelse. 7
3 Planlægning og praktisk udførelse af besætningskontrollen 3. Udpegning af besætninger Udvælgelsen af besætninger, der skal kontrolleres, herunder risikobaseret udvælgelse, foretages af Fødevarestyrelsen. En risikobaseret udpegning af besætninger til velfærdskontrol forudsætter adgang til pålidelige oplysninger, f.eks. databaser, der indeholder relevante velfærdsparametre. De databaser, som er umiddelbart tilgængelige for Fødevarestyrelsen er:. CHR, som indeholder oplysninger om besætningernes type, størrelse, lokalitet og, for kvægs vedkommende, oplysninger om antal kvæg afgået til destruktionsanstalter.. Besætningskontrol databasen BEKO, som indeholder oplysninger om overtrædelser af reglerne om mærkning af kvæg, svin, får og geder. 3. VetStat, som indeholder oplysninger om de enkelte besætningers medicinforbrug. På grund af disse tre databasers tilgængelighed og anvendelighed er de anvendt til risikobaseret udvælgelse af besætninger i 4. De risikoparametre, der ud fra ovennævnte databaser blev anvendt ved velfærdskontrollen i 4, er:. Bilag besøg fra BEKO. Besætningstyper (store so- og kalvebesætninger) fra CHR 3. Medicinforbrug fra VetStat 4. Hestehandlere Et bilag besøg bliver udløst, når mere end % af dyrene i en besætning ikke opfylder mærkningslovgivningen, idet der eksempelvis står dyr i besætningen, der aldrig er mærket, har tabt et øremærke eller ikke er opført på besætningslisten. Plantedirektoratet, som udfører kontrollen med mærkningsbestemmelserne, har pligt til hurtigst muligt at sende et bilag til den lokale fødevareregion. Fødevareregionen lukker besætningen med hensyn til flytning af dyr og aflægger et bilag besøg. 8
Udover risikobaseret udvælgelse af besætninger foretages også tilfældig udpegning af besætninger til velfærdskontrol. Da heste ikke er registreret i CHR eller tilsvarende database, måtte Fødevarestyrelsen indhente oplysning om hestebesætningers størrelse og lokalisation ad andre veje. De forskellige hestesportsorganisationer i Danmark har således været behjælpelige med oplysninger vedrørende hestehold med mere end heste. På baggrund af disse oplysninger blev et antal hestebesætninger tilfældigt udpeget. Derudover blev hver fødevareregion bedt om at udpege et tilsvarende antal besætninger, herunder alle kendte hestehandlere. De udpegede besætninger med landbrugsdyr og heste udmeldes til fødevareregionerne, der foretager kontrollen, som omfatter både EU og nationale velfærdsbestemmelser. 3. Kontrolbesøget Kontrolbesøget indledes med, at en dyrlæge fra fødevareregionens veterinærafdeling præsenterer og legitimerer sig og mundtligt orienterer om regelgrundlaget for og formålet med besøget. En tilsvarende orientering udleveres på skrift sammen med en blanket med orientering om de retssikkerhedsmæssige principper for kontrollen. Dyrlægen gennemgår som hovedregel besætningen sammen med ejeren eller en anden med kendskab til besætningen, eksempelvis en fodermester eller en medhjælper. Under kontrolbesøget udfyldes en checkliste, der består i en skematisk oplistning af de regler, der skal kontrolleres. Måling af lysforhold eller opmåling af bokse, huse, stier mm kan også blive foretaget, hvor det vurderes nødvendigt. Kontrolbesøget afsluttes med udarbejdelsen af en kontrolrapport for besøget, hvoraf eventuelle bemærkninger fremgår, herunder hvorvidt der er behov for senere fremsendelse af et brev til besætningsejeren med en nærmere beskrivelse af forhold, der ikke er i overensstemmelse gældende regler på området. Kontrolrapporten afleveres til besætningsejeren. 3.3 Indskærpelser og anmeldelser til politiet Under et kontrolbesøg vurderes det, hvorvidt den enkelte besætningsejer lever op til Justitsministeriets lovgivning på dyreværnsområdet, se bilag. Hvis en besætningsejer ikke lever op til gældende lovgivning, har fødevareregionen mulighed for at give indskærpelser eller anmelde besætningsejeren til politiet. I besætninger med slagtekyllinger kan fødevareregionen dog i visse tilfælde give påbud. En indskærpelse er en præcisering af gældende regler på et område. På dyreværnsområdet anvendes indskærpelser ved forhold af meget forskellig karakter og det vil for nogle forholds vedkommende ikke være fornødent at følge op. Er der tale om forhold, der vurderes at være 9
uforsvarlig behandling af dyr, vil der skulle aflægges opfølgende besøg, for at konstatere om forholdet er rettet. Hvis det ved et senere kontrolbesøg i besætningen viser sig, at tidligere indskærpede forhold ikke er rettet, følges indskærpelsen op med en politianmeldelse. I tilfælde af, at der ved kontrol konstateres forhold, der vurderes at være groft uforsvarlig behandling af dyr, vil der blive indgivet anmeldelse til politiet. I kapitel 4, tabellerne 7, gives oversigt over, hvilke forhold ved velfærdskontrollen i 4, der har udløst indskærpelse eller politianmeldelse. 3.4 Indberetning af kontrolresultater Fødevareregionerne indberetter årligt resultatet af den gennemførte velfærdskontrol til Fødevarestyrelsen. Af hensyn til ensartetheden i rapporteringen anvendes et indberetningsskema udarbejdet af styrelsen. Indberetningen indeholder bl.a. oplysninger om antallet af indskærpelser af gældende regler og indskærpelsernes art. Endvidere oplyses antallet af anmeldelser til politiet og hvilke forhold, der er anmeldt. Fødevarestyrelsen samler årets resultater af velfærdskontrollen i en rapport til Justitsministeriet. Resultatet af kontrollen i besætninger med svin, kalve og æglæggende høner rapporteres videre til EU-kommissionen hvert andet år. Resultatet af kontrollen i forbindelse med transport af dyr rapporteres til EU-kommissionen årligt.
3.5 Fordelingen af velfærdskontrolbesøg i 4 Nedenfor er en oversigt, der viser fordelingen af velfærdskontrolbesøg i besætninger foretaget i 4 på de enkelte fødevareregioner og dyrearter: Region Dyreart 3 4 5 6 7 8 9 Sum pr. dyreart Svin 46 94 9 74 47 67 3 78 86 4 84 Kvæg 74 39 45 8 95 8 88 3 6 8 Får 7 7 6 6 9 7 3 4 43 3 Geder 7 4 Heste 9 3 6 9 9 3 33 3 97 Mink 9 4 6 7 7 9 Slagtekylling 6 5 5 4 3 59 Ænder, gæs og kalkuner Æg-høner buranlæg Æg-høner alternative Sum pr. region Tabel 5 7 8 9 7 3 7 7 7 8 5 5 3 6 4 4 4 5 4 39 34 57 4 9 4 9 33 59 73 : Fødevareregion Nordjylland : Fødevareregion Viborg 3: Fødevareregion Herning 4: Fødevareregion Århus 5: Fødevareregion Vejle 6: Fødevareregion Esbjerg 7: Fødevareregion Sønderjylland 8: Fødevareregion Fyn 9: Fødevareregion Ringsted : Fødevareregion København og Nordøstsjælland 3 af besøgene er udført af og i region 8
4 Resultater af kontrolindsatsen 4 4. Velfærdskontrol i besætninger I 4 fik 5% af alle besætninger med mere end landbrugsdyr eller heste, som ikke holdes med henblik på landbrugsmæssige formål, foretaget velfærdskontrol af en af fødevareregionerne. I praksis blev følgende dyrearter kontrolleret: Kvæg, svin, får, geder, heste, mink, gæs, ænder, kalkuner, æglæggende høner og slagtekyllinger. Tabellerne -7 i nedenstående afsnit viser arten og antallet af de forhold, der har givet anledning til indskærpelser eller anmeldelse til politiet i 4 fordelt på de respektive dyrearter. 4.. Resultater af velfærdskontrollen i kvægbesætninger I 4 fordelte antallet af indskærpelser og anmeldelse til politiet på kalve sig som angivet i tabel og for kreaturer over 6 mdr. som angivet i tabel 3. Tallene i tabellerne angiver det antal gange forhold i kvægbesætninger i 4 udløste indskærpelse eller anmeldelse til politiet. Tallene er således ikke et udtryk for antallet af besætninger, der har modtaget indskærpelse eller anmeldelse til politiet. I alt er 3 besætninger anmeldt til politiet. Antal forhold, der er indskærpet eller anmeldt til politiet Kalve - 4 Forhold Antal indskærpede forhold Antal forhold, der er anmeldt til politiet Kalve > uger mangler adgang til vand til enhver tid Optegnelser antal døde dyr og medicinforbrug mgl. Kalve i enkeltboks kan ikke se og røre andre kalve Kalve holdes permanent opbundne Afblødning efter brug af boltpistol mangler Kalve holdes i enkeltboks længere end 8 uger Gulvene giver anledning til problemer/ tørt leje mgl. Stalden holdes ikke ren og hygiejnisk Syge og tilskadekomne dyr passes ikke forsvarligt Optegnelser opbevares ikke i 3 år Arealkrav i enkeltbokse er ikke opfyldt Arealkrav ved flokvis opstaldning af dyr ikke opfyldt Bedøvning, aflivning, slagtning kun pers. o. 4 år Kalvefoder opfylder ikke sundhedsmæssige behov Kalve over 3 mdr. afhornes af producenten Kalve afhornes uden forudgående bedøvelse Mekanisk udstyr kontrolleres ikke dagligt Andet* 36 84 48 45 4 36 5 5 3 7 7 7 6 6 6 7 5 3 Tabel. * Andet dækker over forhold, for hvilke der i 4 er givet mindre end 5 indskærpelser og ikke foretaget anmeldelser til politiet. Forhold, under andet er: bygningens materialer skadelige, dårligt staldklima, ikke passende belysning, ikke egnede arealer til isolering af syge dyr, alarmsystemet virker ikke, mangelfuld tildeling af fordøjelige fibre, forurening af udstyr til vand og foder, kalve u. uger må ikke transporteres fra bedriften. Det fremgår af tabel, at det typisk er reglerne om permanent adgang til vand til kalve over uger, optegnelser over medicinanvendelse og døde dyr, samt at kalve i enkeltbokse ikke kan
se og/eller røre andre kalve, der er indskærpet overfor besætningsejere. Det fremgår også, at kalve i mange tilfælde står permanent opbundne. 4... Permanent adgang til drikkevand I 4 er reglen om, at kalve over uger til enhver tid skal have adgang til vand indskærpet 36 gange. I 6 tilfælde er der sket anmeldelse til politiet. Behov for drikkevand er et fundamentalt behov, der er uændret fra vildtlevende til tamme arter. I mælkefodringsperioden har kalve også behov for vand, og alle kalve drikker vand, hvis det er tilgængeligt. Mælkefodring eller fodring med mælkeerstatning kan efter dansk opfattelse ikke erstatte tildelingen af vand. Kalvenes vandforsyning sikres bedst fra en fri vandoverflade. Permanent adgang til vand er specielt vigtigt i varmt vejr. Også kalve med diarre har behov for fri adgang til vand, så de ikke kommer til at lide af væskemangel. Ifølge Den Videnskabelige Komites rapport (se kapitel 4...) er dehydrering og acidose de væsentligste årsager til dødsfald blandt kalve med diarre. 4... Massive skillevægge i enkeltbokse til kalve under 8 uger Bestemmelsen om, at enkeltbokse til kalve ikke må være forsynet med massive vægge, men skal være forsynet med åbninger, der giver kalvene mulighed for at se og røre andre kalve beror på et EU-krav. Grundlaget for kravet er en rapport om velfærd hos kalve fra Den Videnskabelige Komite i EU-kommissionen. I rapporten anføres, at der er et tydeligt erkendeligt behov for social kontakt hos kvæg. Kalve vil gøre meget for at få kontakt med andre kalve, og selv i ammekalvebesætninger, hvor kalvene har social kontakt med deres mor, danner de sociale kalvegrupper fra de er en uge gamle. I malkekvægsbesætninger, hvor kalvene tages fra moderen lige efter fødslen, er kalvene specielt afhængige af social kontakt med andre kalve. Kalvehytter eller bokse med massive skillevægge giver ikke kalvene mulighed for tilstrækkelig social kontakt. Mangel på social kontakt i de første levemåneder medfører, at kalvene foretager omdirigeret adfærd i form af overdreven soignering og kan udvikle stereotypier såsom tungerulning. Kalvene bliver også socialt inkompetente og klarer sig dårligt ved senere indsættelse i en flok. At sikre unge kalve i hytter eller enkeltbokse muligheden for social kontakt med andre kalve er således afgørende for kalvenes velfærd senere i livet. Det er Fødevarestyrelsens opfattelse, at bestemmelsen om, at skillevægge i enkeltbokse til kalve skal være forsynet med åbninger, således at kalvene har mulighed for at se og røre andre kalve, kan opfyldes ved at anbringe kalvene sammen to og to i større hytter under hensyntagen til arealkravene for enkeltbokse til kalve. Enkeltbokse, der benyttes til isolering af syge eller tilskadekomne kalve er undtaget fra kravet om ikke massive vægge. 3
Eksempel på kalvebokse med massive skillevægge. Kalvene har kun mulighed for at se hinanden, hvis de samtidig stikker hovedet ud. Kalvene har ikke mulighed for at røre hinanden. For så vidt angår kreaturer over 6. mdr. fremgår af tabel 3, at reglerne om optegnelser over medicinanvendelse og antal døde dyr er indskærpet 59 gange i 4. Otte forhold om ukorrekte medicinoptegnelser er anmeldt til politiet. Derudover er det specielt bestemmelserne om at foretage afblødning af dyr, der aflives i besætningen efter bedøvelse med boltpistol, samt pleje og behandling af syge og tilskadekomne dyr, der er indskærpet. Der er også indgivet anmeldelse til politiet for disse forhold. Antal forhold, der er indskærpet eller anmeldt til politiet Kreaturer > 6 mdr. - 4 Forhold Antal indskærpede forhold Antal forhold, der er anmeldt til politiet Optegnelser antal døde dyr og medicinforbrug mgl. Afblødning efter brug af boltpistol mangler Syge og tilskadekomne dyr passes ikke forsvarligt Optegnelser opbevares ikke i 3 år Bygningsmaterialer rengøres og desinficeres ikke Behov for vand og foder dækkes ikke Dyr behandles ikke forsvarligt Producent afhorner kalve > 3 mdr. imod reglerne Mekanisk udstyr kontrolleres ikke dagligt Andet* 59 5 7 4 7 4 3 6 8 3 Tabel 3. * Andet dækker over forhold, for hvilke der i 4 er givet mindre end 5 indskærpelser og ikke foretaget anmeldelser til politiet. Forhold, under andet er: beskyttelse mod rovdyr og smitterisici mangler, bevægelsesfrihed mangler, udegående dyr mangler ly for vejr og vind, bygningens materialer er skadelige, dårligt staldklima, ikke passende belysning, reservesystem v. mekanisk ventilation mangler, alarmsystemet virker ikke. 4.. Resultater af velfærdskontrollen i svinebesætninger Tabel 4 angiver antal forhold i svinebesætninger, der har givet anledning til indskærpelser og anmeldelser til politiet. Tallene er således ikke et udtryk for antallet af besætninger, der har modtaget indskærpelse eller anmeldelse til politiet. I alt 47 besætninger blev anmeldt til politiet. Især manglende rode- og beskæftigelsesmateriale udløste indskærpelser ved kontrolbesøg i 4. Også forhold, som at syge og tilskadekomne dyr ikke passes forsvarligt eller ikke aflives korrekt, syntes at være et problem i 4. Manglende rode- og beskæftigelsesmateriale samt manglende behandling af syge og tilskadekomne dyr har hyppigst givet anledning til anmeldelse til politiet. 4
Antal forhold, der er indskærpet eller anmeldt til politiet Svin - 4 Forhold Antal indskærpede forhold Antal forhold, der er anmeldt til politiet Rode- og beskæftigelsesmateriale mangler 47 Afblødning efter brug af boltpistol mangler 87 Syge og tilskadekomne dyr passes ikke forsvarligt 7 45 Optegnelser antal døde dyr og medicinforbrug mgl. 53 6 Redebygningsmateriale anvendes ikke 6 Søer og gyltes mætheds- og tyggebehov opfyldes ikke 86 Haler kuperes uden begrundelse 79 Alarmsystem virker ikke ved afprøvning 45 Arealkrav fravænnede, avls- og slagtesvin ikke opfyldt 44 Stalden holdes ikke ren og hygiejnisk 38 Ikke egnede isolerings arealer til syge eller aggr. dyr 38 Alle svin kan ikke hvile/ligge på rent leje samtidigt 35 Manglende aflastningsstier 3 Arealkrav til ornestier til bedækning ikke opfyldt 3 Manglende skjul ved sammenblanding 9 Slibning af tænder senere end 4 dage efter fødsel 6 Dårlig belysning (under 4 lux 8 t. per dag) 4 Arealkrav til voksne orner ikke opfyldt 3 3 Halekupering foregår ikke under hygiejniske forhold Svin kan ikke lægge sig samt hvile uden besvær 8 Sammenblanding senere end en uge efter fravænning 6 Optegnelser opbevares ikke i 3 år 4 Dyr tilses ikke dagligt 8 Foranstaltninger mod aggression tages ikke 3 Orner kan ikke vende sig og se og høre andre svin Svin holdes ikke i stabile flokke 9 Bygningens materialer er skadelige for svinene 9 Funktionsdygtig boltpistol forefindes ikke 8 Søer og gylte ikke i løsdrift 4 uger efter løbning 7 Ikke alle svin over uger har adgang til frisk vand 7 Intet overbrusningsanlæg til svin over kg. 7 Ikke velegnet hvileareal til pattegrisene 6 Staldklimaet bedømmes at være skadeligt for svinene 6 Gulvene i stierne giver anledning til problemer 6 Kastration foretages efter.-7. levedøgn 6 Andet* 35 Tabel 4. *Andet dækker over forhold, for hvilke der i 4 er givet færre end 5 indskærpelser og ikke foretaget anmeldelser til politiet. Følgende forhold er inkluderet: Medhjælpere uden den relevante faglige viden, arealkrav for søer og gylte ikke opfyldt, pattegrisene er ikke tilstrækkeligt beskyttede, bindsler forhindrer dyret i at lægge sig ubesværet, bindsler giver anledning til bemærkninger, bygningens materialer kan ikke rengøres effektivt, fodringen giver anledning til problemer, svinene fodres ikke hver dag, der er risiko for forurening af foder og vand, slibningen af tænder foretages ikke af uddannet person eller under hygiejniske forhold, kastration foretages ved overrivning af væv, ikke 9 cm fast gulv hos drægtige søer og gylte i enkeltboks, mindre end halvdelen af gulvet i stier til smågrise, avls- eller slagtesvin er fast eller drænet, årligt dyrlægebesøg foretages ikke, hjørnetænder klippes. 5
4... Rode- og beskæftigelsesmateriale til svin Ved velfærdskontrollen i svinebesætninger udløste manglende rodemateriale i 47 tilfælde en indskærpelse og i tilfælde en anmeldelse til politiet. Det er vigtigt, at svin har adgang til rodemateriale, fordi rodeadfærd, selv under produktionsforhold, er en adfærd, som svin er højt motiverede for at udføre. Svin undersøger deres omgivelser for at tilegne sig vigtige informationer om bl.a. eventuelle fødeemner, området, de lever i og om deres artsfæller. Men svin roder ikke kun for at få informationer, de roder f.eks. også, når de fryser og leder efter et sted at få varmen. Bestemmelsen indebærer, at svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale. Ud over halm kan der f.eks. gives hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller naturreb. Materialet skal tildeles på gulvet, hvis det skal opfylde kravet om rodemateriale. Billedet t.v. viser en dybstrøelsesstald. Denne type stald tillader svinene at udføre rodeadfærd. Billedet t.h. viser en sti hvor svinene ikke har adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet rode- og beskæftigelsesmateriale. Denne sti opfylder ikke lovgivningens bestemmelser. 4... Skuldersår hos søer En stor del af de 7 indskærpelser, der i 4 blev givet på forholdet: Syge og tilskadekomne dyr passes ikke forsvarligt dækker over søer med skuldersår. Der er konstateret forekomst af skuldersår hos søer i 35 af de i alt 47 svinebesætninger, der i 4 er meldt til politiet. Syvogtyve besætninger er anmeldt alene på grund af skuldersår hos søer. Det er alene skuldersår grad 3 og 4, jf. nedenstående, der er anmeldt. Der er tillige i en række tilfælde indgivet anmeldelse til politiet, når der på slagterier eller samlesteder er konstateret søer med skuldersår grad 3 og 4, jf. tabel 4 og tabel 6. Skuldersår hos søer kan sammenlignes med liggesår hos mennesker og er karakteriseret ved en læsion lokaliseret over skulderbladet. Denne læsion kan inddrage overhuden og være af overfladisk karakter, men læsionen kan også inddrage dybereliggende væv og knogle. Skuldersår opstår som følge af en vedvarende trykpåvirkning af vævet over en længere periode. Denne trykpåvirkning overstiger trykket i vævets små blodkar, hvorved vævet udsættes for iltmangel og følgelig dør. Særligt udsat er områder med overfladisk beliggende knogler. Af 6
samme årsag er magre dyr og dyr, som ligger meget ned, særligt udsatte. Andre faktorer, som kan øge risikoen for skuldersår, er vådt og fugtigt underlag, spaltegulve med niveauforskelle og slidte betongulve. Disse faktorer kan besætningsejeren afhjælpe, når et begyndende skuldersår observeres. I sommeren 3 satte en rapport fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole fokus på skuldersår hos søer. Rapporten inddelte skuldersårene i fire grader afhængig af sværhedsgrad, med grad 3 og 4 som de alvorligste. Fødevarestyrelsen fandt, at rapporten belyste et alvorligt problemområde og anmodede derfor Det Veterinære Sundhedsråd om en udtalelse. Sundhedsrådet udtalte d. 8. november 3, at Rådet anser udviklingen af kroniske skuldersår hos søer for en tilstand, der kan forebygges eller afhjælpes tidligt i forløbet ved tilstrækkelig opmærksomhed og rettidig indgriben fra staldpersonalets side. Alvorlige grader af skuldersår (grad 3 og 4) karakteriseres derfor som værende dyreværnsmæssigt stærkt kritisabelt. Skuldersår hos so. 7
4..3 Resultater af velfærdskontrollen i fårebesætninger I tabel 5 angives det antal gange forhold i fårebesætninger i 4 gav anledning til indskærpelse eller anmeldelse til politiet. Tallene er således ikke et udtryk for antallet af besætninger, der har modtaget indskærpelse eller anmeldelse til politiet. En fårebesætning blev anmeldt til politiet for i alt to forhold. Antal forhold, der er indskærpet eller anmeldt til politiet Får - 4 Forhold Antal indskærpede forhold Antal forhold, der er anmeldt til politiet Optegnelser antal døde dyr og medicinforbrug mgl. Optegnelser opbevares ikke i mindst 3 år Afblødning efter brug af boltpistol mgl. Syge/tilskadekomne mgl. pleje/behandling Behov for foder og vand ikke dækket Halekupering m. elastrator efter.-7. levedøgn Behandles ikke forsvarligt Bygningers materialer skadelige Materialer kan ikke rengøres og desinficeres Ly for vejr og vind mgl. 5 4 4 3 3 Tabel 5. Ved velfærdskontrollen i fårebesætninger i 4 blev der fortrinsvis givet indskærpelser på grund af manglende optegnelser over medicinanvendelse og antallet af døde dyr. 4..4 Resultater af velfærdskontrollen i gedebesætninger I tabel 6 angives det antal gange forhold i gedebesætninger i 4 gav anledning til indskærpelse eller anmeldelse til politiet. Tallene er således ikke et udtryk for antallet af besætninger, der har modtaget indskærpelse eller anmeldelse til politiet. Der blev ikke foretaget anmeldelse til politiet. Antal forhold, der er indskærpet eller anmeldt til politiet Geder - 4 Forhold Antal indskærpede forhold Antal forhold, der er anmeldt til politiet Lokalbedøves ikke før kastration Behandles ikke forsvarligt Ikke dyrlæge mindst gang årligt Belysning i dagtimerne mgl. Tabel 6. Velfærdskontrollen i gedebesætninger gav kun anledning til få indskærpelser. Det skal dog bemærkes, at bestemmelsen om, at en dyrlæge skal lokalbedøve kid, før producenten må foretage kastration, måtte indskærpes i to tilfælde ud af i alt kontrollerede gedebesætninger. 8
4..5 Resultater af velfærdskontrollen i pelsdyrbesætninger Kontrollen var i 4 primært rettet mod minkbesætninger. I tabel 7 angives det antal gange forhold i pelsdyrbesætninger i 4 gav anledning til indskærpelse eller anmeldelse til politiet. Tallene er således ikke et udtryk for antallet af besætninger, der har modtaget indskærpelse eller anmeldelse til politiet. En besætning blev anmeldt til politiet for i alt tre forhold. Antal forhold, der er indskærpet eller anmeldt til politiet Pelsdyr - 4 Forhold Antal indskærpede forhold Antal forhold, der er anmeldt til politiet Optegnelser antal døde dyr og medicinforbrug mgl. Optegnelser opbevares ikke i mindst 3 år CO - mindst vol. % opfyldes ikke Ikke dyrlæge mindst en gang årligt Bevægelsesfrihed mgl. CO-gasningskammer opfylder ikke krav Behov for foder og vand ikke dækket Behandles ikke forsvarligt 4 6 7 5 Tabel 7. Som det fremgår af tabellen, var hovedparten af indskærpelserne foranlediget af mangelfulde eller manglende optegnelser over medicinanvendelse og antallet af døde dyr i de kontrollerede pelsdyrsbesætninger. Forhold vedrørende aflivning under anvendelse af kulilte (CO) eller kuldioxid (CO) gav anledning til i alt 9 indskærpelser. For at sikre, at dyrene aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt, skal en række regler vedrørende indretning, anvendelse og overvågning af gasningskamre følges, når dyrene aflives. Kravet om, at en dyrlæge mindst en gang årligt skal føre tilsyn med dyr, som holdes erhvervsmæssigt, resulterede i indskærpelse i 5 tilfælde. 4..6 Resultater af velfærdskontrollen i hestebesætninger I tabel 8 angives det antal gange forhold i hestebesætninger gav anledning til indskærpelse eller anmeldelse til politiet. Tallene er således ikke et udtryk for antallet af besætninger, der har modtaget indskærpelse eller anmeldelse til politiet. En besætning blev anmeldt til politiet. Antal forhold, der er indskærpet eller anmeldt til politiet Heste - 4 Forhold Antal indskærpede forhold Antal forhold, der er anmeldt til politiet Optegnelser antal døde dyr og medicinforbrug mgl. Optegnelser opbevares ikke i mindst 3 år 3 Bevægelsesfrihed mgl. 3 Behov for foder og vand dækkes ikke Syge og tilskadekomne dyr passes ikke forsvarligt Tabel 8. Som det fremgår af tabellen, udløste kontrollen især indskærpelser på grund af mangelfuld registrering af medicinanvendelse og antallet af døde dyr. 9
4..7 Resultater af velfærdskontrollen i fjerkræbesætninger 4..7. Æglæggende høner, buranlæg Frekvensen for kontrollen med buranlæg er fastsat sådan, at alle anlæg kontrolleres mindst gang årligt. Der var i 4 i alt 7 traditionelle buranlæg, og 4 såkaldt stimulusberigede buranlæg. I stimulusberigede bure har hønerne til forskel fra de traditionelle bure adgang til skrabeareal, siddepind og redekasse, og der er desuden krav om et større areal pr. høne end i de traditionelle bure. I tabel 9 angives det antal gange forhold i besætninger med høner i buranlæg gav anledning til indskærpelse eller anmeldelse til politiet. Tallene er således ikke et udtryk for antallet af besætninger, der har modtaget indskærpelse eller anmeldelse til politiet. En besætning blev anmeldt til politiet for i alt to forhold. Antal forhold, der er indskærpet eller anmeldt til politiet Æglæggende høner, bure 4 Forhold Antal indskærpede forhold Antal forhold, der er anmeldt til politiet Manglende kloslidningsanordninger Utilstrækkeligt lys til tilsyn Manglende tusmørkeperioder For lidt areal pr. høne Manglende optegnelser (medicin, døde dyr) Manglende renholdelse (ekskrementer, døde fugle) Manglende inspektionsmulighed v. flere etager Rum og bygninger kan skade dyrene Dyr kan slippe ud Ikke tilstrækkeligt lys Tekniske anlæg ikke i stand Optegnelser opbevares ikke i mindst 3 år Ventilationen giver træk 4 7 4 4 3 Tabel 9. Det fremgår af tabellen, at der har været meddelt 4 indskærpelser vedrørende kloslidningsanordninger, der er en form for slibeanordning, der hindrer, at høner får meget lange kløer, der kan føre til abnorme tåstillinger og smerte hos dyrene. Kravet om kloslidningsanordninger blev i indført som et nyt krav, som også eksisterende buranlæg skulle opfylde pr.. januar 3. En anden hyppigt forekommende indskærpelse i 4 har været utilstrækkelig belysning, der skal sikre, at besætningsejeren kan udføre en fyldestgørende besigtigelse af dyrene, og ikke overser syge eller døde dyr, eller andre problemer, der skal afhjælpes.