03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne henfalder til hjemlige politiske dagsordener, ønsker et stort flertal i befolkningen en øget debat om globale problemstillinger. Det viser en meningsmåling, foretaget af Interresearch for tænketanken Cevea blandt 1.253 repræsentativt udvalgte danskere i. Danskerne mener, at politikerne generelt er for bange for at diskutere europæiske og globale problemstillinger. Danmark udråbes ofte til at være et land præget af jantelov, selvtilstrækkelighed og manglende internationalt udsyn. Dog er virkeligheden en anden. Langt størstedelen af danskerne mener nemlig, at globaliseringen gør verden til et bedre sted at leve, og fordelt på partier, er det kun Dansk Folkepartis vælgere, der mener, at globaliseringen overordnet set er mere negativ end positiv. Derimod er de globaliseringsbegejstrede danskere ikke meget for de politikere, som ikke tør diskutere EU og globale problemstillinger.
Side 2 af 5 Politikerne svigter de globale danskere Politikerne bruger deres tid på at diskutere emner fra den hjemlige andedam, og det er en skam. Det mener danskerne, der ønsker en bredere og mere synlig debat af internationale emner. Danskernes opfattelse af status quo bekræftes, hvis man tager et blik på avisernes omtale af forskellige politiske emner og begreber. Mens FN's sikkerhedsråd kun er nævnt i de landsdækkende aviser 1.435 gange i løbet af de seneste fem år, er folkeskolen nævnt 16.905 gange.og efterlønnen 6.148 gange. Da politikerne har stor indflydelse på dagsordenen i medierne, svigter de således de danskere, der ønsker politisk debat af globale forhold. Ønsket om mere debat om globale forhold er ikke nødvendigvis en omfavnelse af globale institutioner. Især blandt EU-modstanderne i Dansk Folkeparti og Enhedslisten ses nemlig et stort ønske om debat af globale forhold. Blandt Enhedslistens vælgere mener hele 100 %, at der er brug for mere debat om globale problemstillinger, og blandt Dansk Folkepartis vælgere mener blot 10 %, at debatten er tilstrækkelig. Hvor enig er du i nedenstående udsagn? Der er brug for mere offentlig debat om globale problemstillinger Krydset med spørgsmålet, hvilket parti stemte du på ved sidste folketingsvalg, d. 13. november 2007? Helt enig Enig Uenig Helt uenig Ved ikke Total Enhedslisten 71 % 29 % 0 % 0 % 0 % 100 % Socialistisk Folkeparti 29 % 56 % 4 % 1 % 9 % 100 % Socialdemokratiet 22 % 64 % 6 % 0 % 8 % 100 % Radikale Venstre 36 % 57 % 4 % 0 % 4 % 100 % Ny Alliance * 23 % 60 % 10 % 0 % 7 % 100 % Venstre 17 % 57 % 15 % 1 % 11 % 100 % Konservativt Folkeparti 14 % 54 % 18 % 1 % 14 % 100 % Dansk Folkeparti 20 % 58 % 8 % 2 % 12 % 100 % * Undersøgelsen blev gennemført før Ny Alliance skiftede navn Der er i vid udstrækning enighed om, at det er politikernes skyld, at der ikke er mere debat om globale problemstillinger. Direkte adspurgt mener 72 % af danskerne, at politikerne er bange for at diskutere globale problemstillinger, også her er det primært Dansk Folkepartis og Enhedslistens vælgere, der er skeptiske. Størst tiltro til politikerne finder man blandt de to regeringspartier Venstre og Konservatives vælgere, hvor der dog stadig er dobbelt så mange, der erklærer sig enige i, at politikerne er bange for at diskutere globale problemstillinger, som der er uenige. Globale organisationer frem for national suverænitet Samtidig med at de globalt orienterede danskere ønsker mere debat om globale spørgsmål, erkender de af vigtigheden af de globale organisationer. Kun blandt Dansk Folkepartis og De Konservatives vælgere mener man, at den nationale suverænitet er vigtigere end det globale demokrati.
Side 3 af 5 Samlet set er et marginalt flertal enige i påstanden om, at national suverænitet er vigtigere end globalt demokrati. Dog er man blandt de seks øvrige partiers vælgere uenige i påstanden. Især blandt Enhedslisten og De Radikales vælgere er et markant flertal uenige i påstanden. Blandt SF's vælgere er ligeledes et stort flertal uenige og den samme tendens ses blandt de to store partier, Venstre og Socialdemokraternes, vælgere. Danskerne splittet i spørgsmålet om afgivelse af national suverænitet De danske vælgere er kritiske, når det kommer til den konkrete afgivelse af national selvbestemmelse. Mens de, der stemte på Ny Alliance ved sidste valg, mener, at vi skal afgive mere suverænitet til EU, FN og lignende organisationer, er der blandt de resterende partier et flertal, der ønsker at fastholde den nationale suverænitet. Dermed leder undersøgelserne mod et billede af danskerne som et folk, der ønsker mere debat og information om internationale forhold, mens man ikke nødvendigvis ikke er interesseret i at afgive mere magt til internationale organisationer. Sat på spidsen kan man påstå, at danskerne ønsker en øget debat, før man eventuelt er klar til afgive suverænitet. Finanskrise udtryk for manglende globalansvarlighed I anledning af tænketanken Ceveas lanceringskonference den 4. oktober 2008 i Det Kongelige Teaters Skuespilhus, var den anerkendte britiske politolog David Held inviteret til Danmark. Ved konferencen gav han sit bud på de centrale globale udfordringer, og på det globale demokrati anno 2008. På konferencen sagde den verdenskendte professor i pollitologi således: Den nuværende finanskrise viser, at hverken staten eller markedet kan løse de udfordringer vi står overfor, men at der derimod er behov for globale løsninger. Der er noget helt galt, når politiet i New York har et større budget end FN. Vi bliver nødt til at styrke de globale institutioner og hvorfor ikke samtidig flytte IMF og Verdensbanken til Afrika, så de får en større forståelse for konsekvenserne af de økonomiske recepter, som de selv udskriver til verdens fattigste?", lød det fra professor David Held. Ifølge David Held skyldes den store distance til eksempelvis EU primært, at befolkningerne betragter projektet som liberalistisk en påstand der bekræftes af målinger fra den seneste EU-afstemning i Irland. Det er altså ikke nødvendigvis projektet som helhed, men nærmere indholdet, som befolkningerne vender sig imod. David Held vendte derfor blikket mod centrum-venstrefløjen i kampen for stærkere globale institutioner og øget demokrati. Konkret har han udarbejdet en række forslag til, hvordan man forbedrer det globale demokrati med udgangspunkt i Socialdemokratierne. David Helds forslag danner tilsammen et principprogram for en global kontrakt, og har blandt andet fokus på overholdelsen af de internationale konventioner, større social retfærdighed, økonomisk effektivitet og udbredelse af demokrati gennem en bredere inddragelse af befolkningerne i de internationale institutioner.
Side 4 af 5 Konklusion Hvordan vi styrker det globale demokrati fremover? Det er i høj grad centrum-venstrefløjen, der sidder med ansvaret for at tilfredsstille de globaliserings-begejstrede danskere, der i øjeblikket mener, at politikerne er bange for at diskutere globale problemstillinger. Cevea ser det som en central udfordring i en verden præget af stadigt hurtigere forandringer, at centrum-venstre-partierne, som det er nu, svigter debatten om de globale problemstillinger. Cevea mener derfor, at man bør tage følgende skridt for at sikre en større indsigt i globale forhold i den brede befolkning: At man i statsejede medier i højere grad fokuserer på globale problemstillinger, og at man rapporterer fra større begivenheder som eksempelvis FN's generalforsamling. Vi har i 20 år haft licens-betalt tv på lokalt plan, men mangler endnu at se en global kanal blandt de mange underkanaler, der drives af DR og TV2. At Folketingets arbejdsgang ændres, således at man sætter international debat på dagsordenen i forbindelse med debatter, der er mediedækket, som eksempelvis Folketingets åbning. de globale problemstillinger bliver indskrevet i publicservice forpligtelsen hos både DR og TV2, således vi kan sikre en dækning af de vigtige internationale begivenheder. At der et globalt fællesfag i folkeskolen, hvor eleverne gøres opmærksomme på de udfodringer og problemer vi står overfor på globalt plan. At der laves en serviceeftersyn på det danske uddannelsessystem, så det fremovr varetager såvel nationale, som globale problemstillinger. Cevea ser det som en forudsætning for en bæredygtig udvikling i verdenssamfundet, at man styrker og værner om de internationale organisationer og deres værdier. Derfor ønsker Cevea: 1. At menneskerettighederne skrives ind i den danske grundlov. Hvis vi ønsker, at andre lande skal basere deres lovgivning på menneskerettighederne, er vi også selv nødt til at tage dem alvorligt. Dermed mener Cevea også, at det er et selvstændigt mål, at alle lande indskriver menneskerettighederne i deres grundlov. 2. At menneskerettighederne grundlæggende opretholdes i den form, de eksisterer nu. Ytringsfrihed er, på linie med en lang række andre rettigheder, ikke til diskussion. Heller ikke selvom den risikerer at støde religiøse samfund eller grupper. 3. At FN's Sikkerhedsråd reformeres i form og medlemmer, således at det afspejler magtbalancen i verdenssamfundet. 4. At der etableres en verdensdomstol med udgangspunkt i de domstole FN har oprettet i forbindelse med eksempelvis folkemordene i Rwanda og på Balkan. 5. At man udvider FNs akademiske ressourcer i form af rådgivende forsamlinger af videnskabsfolk, der kan rådgive eksempelvis ulande i regeringsførelse og bæredygtig udvikling. 6. At man flytter IMF og Verdensbankens hovedsæder fra Washington DC til Afrika, for at skabe et større politiskøkonomisk udsyn og flytte ensidigt fokus væk fra denm vestlige kapitalisme.
Side 5 af 5 Yderligere oplysninger Notatet er lavet af Kaare Dybvad, analytiker for Cevea, og Jens Jonatan Steen, direktør for Cevea. Yderligere spørgsmål vedrørende notatet kan rettes til: Jens Jonathan Steen, direktør for Cevea, jjs@cevea.dk, tlf. 2944 6023 i Kort om metoden Analyseinstituttet interresearch a s har stået for afvikling af undersøgelsen og bearbejdning af data. Dataindsamlingen er foregået via Interresearch Panelet. Panelet er repræsentativt for befolkningen i Danmark. Dataindsamlingen har fundet sted i perioden 14. 18. august 2008. Det elektroniske spørgeskemaværktøj defgo.net er blevet anvendt til indsamlingen af data. For at øge incitamentet til at deltage i undersøgelsen, kunne respondenterne deltage i lodtrækningen om 2x2 biografbilletter til Nordisk Films biografer. Efter endt dataindsamling er der renset ud for de besvarelser, som ej er fuldendte. I alt har 1.085 deltagere afgivet en fuld besvarelse. Hvor der har været små skævheder i data i forhold til den danske befolkning, er data blevet vejet på variablene køn og alder i forhold til tal fra Danmarks Statistik, samt på hvilket parti man stemte på ved folketingsvalget 13. november 2007. Data er repræsentativ på disse variable. Efter at data er blevet vejet er antallet af besvarelser 1.253.