Arbejdsløshedstal for juni 211 og konjunkturindikatorer Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Arbejdsløsheden steg med 94 personer i juni viser dagens tal fra Danmarks Statistik. Det er anden måned i træk, at arbejdsløsheden stiger, og bruttoledigheden er nu på 162.3 personer. Arbejdsløsheden tegner et billede af et sløjt 2. kvartal for dansk økonomi. De nye ledighedstal understreger desværre, at dansk økonomi har svært ved at slippe fri af krisen. Dagens tal for beskæftigelsesindikatorerne viser ligeledes en negativ tendens for både service, industri og byggeri. AE vurderer, at opstramningen af finanspolitikken er sat for tidligt i gang, og vi nu må se at få gang i væksten. af chefanalytiker Martin Madsen og stud.polit Anders P. Nielsen 28. juli 211 Analysens hovedkonklusioner Arbejdsløsheden steg i maj og juni måned med i alt 3.3 personer. Det er særligt inden for de offentlige faggrupper, at arbejdsløsheden stiger. Disse faggrupper har dog et forholdsvis lavt ledighedsniveau. Potentialet for at nedbringe ledigheden uden at skabe et uholdbart lønpres er større end hidtil antaget. Når den høje og reelle arbejdsløshed overses, fører det til en uhensigtsmæssig økonomisk politik med for tidlig opstramning af finanspolitikken. AE advarer fortsat mod den igangværende finanspolitiske opstramning, som er igangsat alt for tidligt, hvilket dagens ledighedsstigning understreger. Dagens tal for beskæftigelsesindikatorerne for både service, industri og byggeri viser, at luften er gået ud af de ellers mere positive forventninger i årets første måneder, og både service og byggeriet har nu svagt negative forventninger til beskæftigelse de kommende tre måneder. Kontakt Chefanalytiker Martin Madsen Tlf. 33 55 77 18 Mobil 2 95 64 5 mm@ae.dk Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 5 mh@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 1 www.ae.dk
Arbejdsløsheden stiger for anden måned i træk Efter en periode med aftagende bruttoledighed steg ledigheden i både maj og juni måned. Arbejdsløsheden er således steget for anden måned i træk med tilsammen 3.3 personer. Det viser figur 1. Samlet er der nu knapt 162.3 arbejdsløse, hvilket svarer til en arbejdsløshedsprocent på 5,9 pct. Figur 1. Udviklingen i arbejdsløsheden (brutto og netto) 1. personer 18 1. personer 18 16 16 14 14 12 12 1 1 8 8 6 6 4 28 29 21 211 4 Bruttoledige Nettoledige Arbejdsløsheden stiger især for de offentlige a-kasser Figur 2 og 3 viser henholdsvis ændringen i bruttoledigheden de seneste tre måneder og niveauet i bruttoledigheden. Figur 2 viser, at det er de offentlige a-kasser, hvor ledigheden stiger, dvs. for BUPL, FOA, lærere, sundhedsorganisationerne, hvilket er et resultat af opstramningen af finanspolitikken. Det er imidlertid også de offentlige a-kasser, som har et lavt ledigheds-niveau viser figur 3. Arbejdsløsheden er højest inden for byggeriet og 3F erne, hvor bruttoarbejdsløsheden er på ca. 12-13 pct. Hvor meget der er afgang fra a-kasserne, og hvor meget der er bedre beskæftigelsesmuligheder er uklart, men der har de seneste tre måneder været et ledighedsfald for disse grupper. Der er således tale om en ujævning af arbejdsløsheden. Generelt tegner sig et billede af, at det lysner i den private sektor trods en høj ledighed modsat den offentlige sektor, hvor ledigheden er begyndt at stige som følge af regeringens spareplan. 2
Figur 2. Seneste tre måneders ændring i bruttoledighedsprocenten Børne- og Ungdomspædagoger (BUPL-A) Funktionærer og Servicefag Fag og Arbejde (FOA) Socialpædagoger (SLA) Kristelig a-kasse Lærere (DLF-A) Danske Sundhedsorganisationer (DSA) Funktionærer og Tjenestemænd (FTF-A) Frie Funktionærer (FFA) Min akasse Handels- og Kontorfunktionærer (HK) Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE) Danske Lønmodtagere (DLA) Byggefagenes a-kasse Journalistik, Kommunikation og Sprog Akademikere (AAK) Ledere Selvstændige (DANA) Business Økonomer (CA) Fødevareforbundet (NNF) Magistre (MA) Ingeniører (IAK) Metalarbejdere Faglig Fælles a-kasse (3F) El-faget Teknikere Pct.-point -1,2 -,8 -,4,,4,8 1,2-1,2 -,8 -,4,,4,8 1,2 3
Figur 3. Bruttoarbejdsløsheds-procent fordelt på a-kasser Byggefagenes a-kasse Faglig Fælles a-kasse (3F) Teknikere Fødevareforbundet (NNF) Journalistik, Kommunikation og Kristelig a-kasse Metalarbejdere Danske Lønmodtagere (DLA) Magistre (MA) Handels- og Kontorfunktionærer El-faget Funktionærer og Servicefag Frie Funktionærer (FFA) Økonomer (CA) Fag og Arbejde (FOA) Akademikere (AAK) Business Selvstændige (DANA) Selvstændige Erhvervsdrivende Min akasse Socialpædagoger (SLA) Børne- og Ungdomspædagoger Funktionærer og Tjenestemænd Ingeniører (IAK) Ledere Lærere (DLF-A) Danske Sundhedsorganisationer pct. 2 4 6 8 1 12 14 2 4 6 8 1 12 14 Plads til vækstpakke Bruttoledigheden på 162.3 personer dækker over, at der er 18.6 såkaldte nettoledige og 53.7 på aktivering. Finansministeriet vurderer den strukturelle nettoledighed til at være på ca. 12. personer. Nettoledigheden fremhæves ofte i den økonomiske debat, når der laves vurderinger af, om der er plads til en vækstpakke. Argumentet er, at hvis netto-arbejdsløsheden falder under 1. vil det give anledning til arbejdskraftmangel og uholdbart lønpres, og vi var tæt på en sådan situation, jævnfør boks 1. Potentialet for at nedbringe ledigheden uden at skabe et uholdbart lønpres er dog større end hidtil antaget. Det fremgår bl.a., når bruttoledigheden samt det internationalt harmoniserede ledighedsbegreb kaldet AKU-ledigheden tages i betragtning, jf. figur 4. OECD vurderer aktuelt, at ledigheden er 82. højere end det strukturelle niveau, mens regeringen vurderer, at ledigheden kun er godt 6. personer højere end det strukturelle niveau. Overses den høje og reelle arbejdsløshed, risikerer vi, at der føres en uhensigtsmæssigt økonomisk politik med for tidligere opstramninger af finanspolitikken, hvormed man mister det store potentiale, der 4
er ved ikke blot at nedbringe nettoledigheden, men også ved at nedbringe spændet mellem nettoledigheden og bruttoledigheden samt AKU-ledigheden, jf. AE-analysen fra maj 211 1. Figur 4. Udviklingen i arbejdsløsheden (brutto, netto og AKU), kvartalstal 1. personer 25 1. personer 25 2 2 15 15 1 1 5 5 4 5 6 7 8 9 1 11 Nettoledighed Bruttoledighed AKU-ledighed At vi er langt fra uholdbare lønstigningstakter fremgår af Dansk Arbejdsgiverforenings seneste Statistik-Nyt, hvor der står: Samtidig tegner 1. kvartal 211 sig for den laveste årsstigningstakt i KonjunkturStatistikkens levetid. At der ikke er mangel på arbejdskraft men mangel på job, bekræfter Finansminister Claus Hjort Frederiksen i Børsen: den 31. maj 211 under overskriften Masser af plads til ny dansk jobvækst, hvor Finansministeren citeres for Efter min mening er der stadig et stykke vej, til vi kan snakke om overophedning af økonomien. Af Børsen-artiklen fremgår det endvidere, at: Hidtil har analyser fra Finansministeriet peget på, at ledigheden kun kunne falde med omkring 1. personer, før det ville give problemer på arbejdsmarkedet. Men nu peger de selv på, at det er for snævert udelukkende at arbejde ud fra nettoledighedsbegrebet, der kun tæller dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere.»der er formentlig et noget større potentiale for vækst i beskæftigelsen uden lønpres, end den lave ledighed umiddelbart giver indtryk af,«skriver ministeriet i redegørelsen. Ministeriet erkender derfor nødvendigheden af at kigge på et bredere begreb og også se på beskæftigelsen, arbejdsmarkedsundersøgelser og bruttoledigheden. Når man gør det, viser det sig nemlig, at der er større plads i økonomien, end hidtil antaget. Pointen er, at det strukturelle nettoledighedsbegreb på de 1. personer giver et misvisende billede af ubalancerne på arbejdsmarkedet. Der er brug for et nyt mål for den strukturelle arbejdsløshed, 1 AE-analyse: Regeringen undervurderer, hvor meget ledigheden kan reduceres (18. maj 211). http://www.ae.dk/files/ae_regeringen-undervurderer-hvor-meget-ledigheden-kan-reduceres.pdf 5
der måles på baggrund af enten bruttoledigheden eller på AKU-ledigheden frem for nettoledigheden. Der er lige så høj grad brug for at få bedre styr på den strukturelle arbejdsstyrke, som har svinget meget. Presset på arbejdsmarkedet bliver dermed bedre funderet på det samlede beskæftigelsesgab. Ideelt set bør man se på præsterede arbejdstimer, som ud over beskæftigelsen også indregner arbejdstiden, hvis statistikken tillader det. Derudover må man samtidigt anerkende, at udviklingen fra 24-28 viste, at Danmark ikke er en øde ø, og at arbejdsmarkedet er utroligt fleksibelt. Arbejdskraft strømmer over grænserne, hvilket betyder, at strukturerne på arbejdsmarkedet ikke kun påvirkes af reformer, men også af konjunkturerne. Boks 1. Nettoledighedsbegrebet benyttes fortsat ofte, når presset på arbejdsmarkedet vurderes De Økonomiske Vismænd: Aktuelt er antallet af ledige ikke højere, end det var i begyndelsen af 26, og ledigheden skønnes kun at være lidt højere end det strukturelle niveau. Dermed giver situationen på arbejdsmarkedet ikke et selvstændigt argument for at lempe finanspolitikken i forhold til det planlagte. (Kilde: Dansk Økonomi, forår 211 side 5) Nationalbankdirektør Nils Bernstein: Der er derfor udsigt til, at nettoledigheden langsomt vil falde ned mod det strukturelle niveau på omkring 1. personer. Den strukturelle ledighed er det langtidsholdbare ledighedsniveau, der er foreneligt med en lav og stabil dansk inflation (Kilde: Tale ved Realkreditforeningens årsmøde 3. marts 211) DI cheføkonom Klaus Rasmussen: Samtidigt er arbejdsløsheden tæt på det strukturelle niveau, hvorfor vi risikerer lønpres, hvis ledigheden falder ret meget mere. I den situation skal man bestemt ikke lempe den økonomiske politik. Det vil blot gøre mere skade end gavn, siger Klaus Rasmussen. (Kilde: Berlingske Business, Danmark ramt af dobbeltdyk den 6. juni 211 side 13) CBS-professor Jan Rose Skaksen: Jan Rose Skaksen, der er professor ved Copenhagen Business School og tidligere økonomisk vismand, vurderer, at arbejdsløsheden i dag reelt befinder sig omkring det såkaldt strukturelle niveau, hvor lønningerne er i balance Hvis ledigheden ligger en lille smule over det strukturelle niveau i dag, er det i hvert fald ikke meget, vurderer Jan Rose Skaksen. (Kilde: Børsen, Danskerne overvurderer ledigheden den 19. oktober 21 side 14-15) Cepos cheføkonom Mads Lundby: Ledigheden ventes ifølge vismændene at lande på 114. personer i 211 og det er meget tæt på det strukturelle niveau på ca. 1. personer. Vi kan derfor komme i en situation, hvor der opstår mangel på arbejdskraft i dansk økonomi. I det perspektiv bør politikerne koncentrere sig om, at konsolidere de offentlige finanser frem for at lave yderlige stimuli-pakker (Kilde: Blog på Borsen.dk den 31. maj 211). 6
Beskæftigelsesindikatorerne viser fald for både industri, service og byggeri Dagens tal for beskæftigelsesindikatorerne for både service, industri og byggeri viser, at luften er gået ud af de ellers mere positive forventninger i årets første måneder. Både service og byggeriet har således nu svagt negative forventninger til beskæftigelse de kommende tre måneder. Det fremgår af figur 5. Figur 5. Beskæftigelsesindikatorer 4 4 2 2-2 -2-4 -4-6 1 2 3 4 5 6 7 8 Byggeri Industri Service 9 1-6 11 Anm.: AEs sæsonkorrektion. De sammensatte konjunkturindikatorer, der omfatter forventninger til produktion, ordrer og lagre, viser et lidt mere blandet billede. Inden for serviceerhvervene er der således faldende forventninger, men der er uændrede men fortsat negative forventninger i byggeriet og svagt stigende forventninger for industrien. Det fremgår af figur 6. Figur 6. Konjunkturindikatorer 4 4 2 2-2 -2-4 -4-6 1 2 3 4 5 6 7 8 Service Byggeri Industri 9 1-6 11 7