Opdatering af Tilstandsrapport med forslag til handlingsplan - opgaver 2008-2009 Jørlunde Østre Vandværk Tilstandsrapporten består af 2 rapportdele: Del 1: Baggrund, konklusioner og beskrivelsen med forslag til opgaver/ handlingsplan. Bilag til rapporten Del 2: Generel vejledning til tilstandsrapport og handlingsplan, version 2009. Tilstandsrapport er udarbejdet af : Jørgen Krogh Andersen, Hydrogeolog, DVN - tlf. 98 66 66 66 Kvalitetssikring : Dorthe Michelsen, Teknisk Assistent, DVN Side 1
Indholdsfortegnelse: Baggrund... side 3 Hovedkonklusioner med anbefalinger i resume... side 3 Indvinding, kildeplads og boringer... side 6 Beskrivelse og vurdering af indvindingsopland... side 6 Beskrivelse og vurdering af kildeplads... side 6 Beskrivelse og vurdering af boringer... side 7 Beskrivelse af anlægget... side 8 Skitse over anlægget... side 9 Beskrivelse af anlægget... side 10 Tilstandsvurdering indvindingsopland, m.m... side 11 Tilstandsvurdering boringer... side 12 Tilstandsvurdering komponenter i vandværket... side 14 Tilstandsvurdering andet... side 15 Sammensætning af forbrugere... side 16 Handlingsplan samt forslag til opgaver... side 17 Bilagsoversigt... side 19 Bilag 1 - Kapacitetsdiagram... side 20 Bilag 2 - Analyseresultater råvand og drikkevand... side 22 Bilag 3 - Analyse test... side 25 Bilag 4 - Prøvepumpninger... side 26 Bilag 5 - Foto fra vandværket... side 28 Bilag 6 - Telefonnotater fra 15/2 og 16/2 2009... side 30 Side 2
Baggrund : Juli 2002 har Jørlunde Østre Vandværk fået udarbejdet en tilstandsrapport. Tilstandsrapporten indeholdt forslag til opgaver om forsyningssikkerhed, indsatsplanlægning, vandkvaliteten og tilstandsvurderinger af boringer, behandlingsanlæg, rentvandsbeholdere, udpumpning, m.m. Fredag, d. 14. november 2008 blev vandværket gennemgået sammen med formand Ole Green, vandværks-passerne Gert Petersen og Jørgen Lilja samt Metalskolens repræsentant Jesper Christensen. Samme dag blev der udført korttidsprøvepumpning på boringerne. Efter aftale udarbejdes en opdateret tilstandsrapport med forslag til handlingsplan, som omhandler en beskrivelse af vandværket, forslag til opgaver, gennemgang af analyseresultater og tilstandsrapport for hele anlægget. Denne rapport blev afleveret i udkast december 2008, med forslag om forskellige opgaver. Januar 2009 blev der udført tryktest på begge boringer og råvandspumperne blev renoveret. Efterfølgende blev der udarbejdet en endelig tilstandsrapport, som er sendt til Jørlunde Østre Vandværk. DVN deltager som vandværkets uvildige rådgiver efter prisaftale med vandværksforeningen, og rapporten følger de vejledninger, som FVD stiller til tilstandsrapporter, jfr. FVD s kursushåndbog nr. 5 om tilstandsrapport og handlingsplan. Hovedkonklusioner med anbefalinger i resumé : Forsyningssikkerhed : Forsyningssikkerheden er god, da vandværket har mulighed for tilkobling til nabovandværk. Resultat af tryktest af boringerne har vist, at den ældste boring er meget utæt i toppen, mens den nyeste boring kun er lidt utæt. Derfor anbefales det, at der arbejdes på at finde et egnet sted til ny kildeplads, så vandværket har en god sikkerhed for råvandsforsyning. Indsats mod forurening : Råvandet indeholder moderat højt nitrat, men det vurderes, at det på sigt vil være muligt at udføre en ny og dybere indvindingsboring. Nødforsyningsledning : Vandværket har forbindelsesledning til Jørlunde By Vandværk. Denne udnyttes i forbindelse med udførelse af opgaver på boringerne - navnlig i forbindelse med udsyring og kloring, da boringerne ligger tæt på hinanden. Vandkvalitet : Råvandet indeholder nitrat, men ikke i et omfang som udgør en risiko for drikkevandets kvalitet. Der er ikke fundet tegn på andre truende forureninger i råvandet. De varierende analyseresultater på nitrit, ilt og jern i råvandet kan skyldes de konstaterede utætheder. Det er ikke normalt, at parametrene svinger så meget. Der er derfor tegn på, at vandbehandlingen starter nede i boringerne, hvilket kan være årsagen til de hyppige tilstopninger af råvandspumper. Side 3
Hovedkonklusioner og anbefalinger - fortsat : Indvindingsstrategi : På baggrund af de nylig udførte målinger af Tage Bagger og renoveringer af eksisterende dykpumper kan det anbefales, at fortsætte den hidtil anvendte indvindingsstrategi. På sigt kan der indvindes med mindre pumper, men dette tages der først stilling til, når nuværende pumper skal udskiftes. Da den nyeste boring giver den bedste vandkvalitet, kan bestyrelsen overveje kun at anvende B2 - (vest), men så skal der indføres en fast procedure, så B1 korttidspumpes af Tage Bagger ved det månedlige tilsyn, så den er klar til brug - hele tiden. Alternativt kan TB vælge at køre B2 i 2 måneder og B1 i en måned ad gangen, dog skal den kortidspumpes ved månedlig tilsyn af vandværket. Diskussion af pumpestørrelser. Vandværkets kapacitetsvurdering (se bilag 1) viser, at vandværket kan klare sig med dykpumper med f.eks. 5 m³/t. Dette kan umiddelbart lade sig gøre, fordi trykfilteret er ombygget til dette. Behandlingsanlæg : Det nuværende trykfilter har en stor overkapacitet. Ifølge oplysninger fra Tage Bagger er trykfilteret ombygget, så råvandet beluftes i råvandsrøret, og filteret er ombygget mht. tilstrækkelig luftudladning og med sløjfe, som sikrer, at filteret hele tiden står fyldt med vand, hvilket sikrer en stempelstrømning gennem filteret. Derfor kan filteret vandbehandle en varierende råvandsmængde og er ikke afhængig af et højt driftstryk, som er normalt for trykfiltre. Med de aktuelle forhold mht. B1 og B2 er det ombyggede filter og TB s metoder til test for utætheder i råvandsledning og kontraventiler fuldt ud tilstrækkelig og rigtig god. Rentvandstanke : Vandværket har 2 rentvandstanke. Tilsynet har ikke givet anledning til særlige bemærkninger, og der er foretaget inspektion ved nedkig i begge rentvandstanke. Vandet er klart. Der bør udarbejdes rutine for inspektion for revner i tankene f.eks. hvert 5 år - evt. forskudt, hvilket vil give en god sikkerhed mod forekomster af bakterier i vandet. Udpumpningsanlæg : Ifølge udmålinger af pumperne oplyst fra Tage Bagger er pumperne slidte, hvilket medfører for stort strømforbrug. Det anbefales, at der indhentes tilbud på nye energisparepumper. Der gives forslag til udskiftning af vandet i membranhydroforerne for at imødekomme evt. problemer med dødt vand. Dette gøres månedligt ved tilsyn. Egenkontrol : Vandværket gennemfører en ugentlig aflæsning af alle målere, hvor data indtastes i et regneark. Vandværket fører dermed en løbende kontrol med driften (det specifikke elforbrug samt boringerne kapacitet mm.). Vandværket har dermed styr på driften og data, men mangler en egentlig fælles og fortløbende driftsdatabase. Tage Bagger kommer hver måned og skriver i et kladdehefte. Dermed er der overlapning, hvilket vandværket skal have justeret. Side 4
Det anbefales at indføre et kontrolskema for egenkontrol og evt. fordeling af egenkontrollen - hvem har ansvaret - samt udarbejde logskema for alle vandværkets hovedkomponenter. Tage Bagger udfører månedlige tilsyn og kontroller, så det vil være en nem opgave, at få disse i forvejen faste rutiner overført til et skema for egenkontrol. Det foreslås også, at vandværket månedlig laver egenkontrol for bakterier. Dette vil give en øget sikkerhed for rent drikkevand - en opgave som DVN kan hjælpe med at indføre. Ledningsnettet : Råvandsledning og forsyningsledningsnet kortlægges løbende sammen med stophaner, målerbrønde, m.m. Forslag til rutiner for dokumentation bør udarbejdes. Der arbejdes med plan for kortlægning af ledningsnet. Side 5
Vandværket indvindingsopland og kildeplads : Beskrivelse, Indvindingsopland Områdets geologiske opbygning består af 30-40 m istidsaflejringer, der overlejrer kalk. Istidsaflejringerne over kalken består af både smeltevandssand og moræneler, men mængden af moræneler er meget uensartet fordelt, og helt fraværende i indvindingsoplandet til Jørlunde Østre Vandværk. Indvindingsoplandet til de to boringer ligger derfor i et område, der er geologisk sårbart overfor nedsivning af miljøfremmede stoffer samt nitrat. Grundvandsstrømmen i kalkmagasinet er vestlig. I området omkring Jørlunde Østre Vandværk findes hovedsageligt landbrugsområder og mindre områder med bymæssig bebyggelse. Vurdering, Indvindingsopland. De konkrete opgaver mht. forebyggelse af forureninger fremgår af indsatsplan lavet af Frederiksborg Amt i 2006 - se under indsatser. En del af de foreslåede indsatser er medtaget som en del af handlingsplanen. Beskrivelse, Kildeplads Vandværket indvinder fra 2 boringer. Boring 1 / DGU nr. 193.522 er 32,5 m dyb Boring 2 / DGU nr. 193.1325 er 33,5 m dyb. Boring 1 slutter i smeltevandssand, medens Boring 2 er ført 1 meter ned i kalken. Vurdering, Kildeplads Vandværkets indvindingsboringer ligger ikke godt, og de er svært tilgængelige, men de aktuelle forhold kan ikke laves om på grund af parkeringsplads. Der indvindes fra det øvre grundvandsmagasin i smeltevandssand. Der bør arbejdes på en plan for ny boring og kildeplads eksempelvis bagved vandværket mod nordøst. Den nye prøveboring udføres dybere ned i kalken, evt. med 2 filtre. Side 6
Vandværkets boringer : Boringernes jordlag er illustreret på tegningen herunder. Borejournaler er vedlagt som bilag. - 0-5 -10-15 -20-25 B2 - DGU nr. 193.1325 B1 - DGU nr. 193. 522 højde over havet Kote 0 = havet Overflade ( m) Forklaring Filter Grundvandsstand Smeltevandssand Leret sand Knoldekalk - 30-35 Højderne er relative i forhold til boringens top. Toppens kote er 31 m over havet vandværket B1 B2 Oplysninger om boringer - oplyst af vandværkets formand: Råvandet er sårbart, idet det har et indhold af nitrat og er iltholdigt. Da begge boringer er sandboringer, giver det hurtigt tilstopning af filterrør og dykpumper. GEO Vandforsyning prøvede i 2006 at forsegle boring 1 udvendigt, men kunne ikke komme langt nok ned. Nitritindholdet har vandværket siden 2005 haft styr på, idet vandværket har fået en bedre styring på iltningsprocessen. Bestyrelsen har længe drøftet, om det på sigt måske var bedre at lave en ny boring frem for hele tiden at skulle renovere boringerne og pumperne. Det beskyttende lerlag i området er kun fra 0-5 m. Den specifikke ydelse er faldet, siden vandværket i 2005 fik regenereret begge boringer samt fik mindre og nye dykpumper. Vandværket har siden 2005 kørt med en boring ad gangen i 1-1 1/2 år (er der en bedre løsning?). Vandværket skiftede i september 2008 fra boring 1 til boring 2, idet pumpekapaciteten på boring 1 var faldet til 3 m³/t. Dykpumpen i boring 1 skal derfor snarest tages op og renses. Vurdering råvandsanalyser : Se udvalgte parametre i rapporten - bilag 2 Det ses f.eks., at nitrit varierer, hvilket kan skyldes en utæthed i forerøret. Den hurtige tilstopning af råvandspumperne viser, at vandbehandlingen starter nede i boringen. Der gives forslag til at imødegår dette sammen med det valgte firma, som skal udføre tryktest m.m. Side 7
Beskrivelse af anlægget : Vandet indvindes fra 2 boringer ved hjælp af dykpumper, som pumper råvandet til og gennem et trykfilter. Der tilsættes undervejs komprimeret luft i et blanderør, for at få filterprocessen til at fungere. Efter filtrering ledes vandet til rentvandstanke. Udpumpningsanlæg pumper vandet ud til forbrugerne. Skyllevand ledes direkte til kloak. Vandværket forsyner ca. 80 forbrugere. Komponent Type Alder Kapacitet Boring 1 - DGU nr. 193.522 SP 8A-10 2005 10 m³/t Boring 2 - DGU nr. 193.1325 SP 8A-10 2005 10 m³/t Iltning KA66B 2004 150 liter Trykfilter Silhorko TFA 1978 17 m³/t 2 rentvandsbeholder 1967/1976 10 + 30 = 40 m³ Udpumpningsanlæg 2 x CR4-60 pumper 1 x CR8-60 pumper 1999 2004 2 x 6 m³/t 8 m³/t 2 membranhydrofor Grundfos WX325 2004 2 x 325 liter 1 vandmåler Danfoss Magflo 1998 Skyllepumpe CR30-10 27 m³/t Trykfilter Udpumpningsanlæg Måler DGU nr. 193.1325 DGU nr. 193. 522 Rentvandstanke Membranhydroforer Side 8
Skitse over anlægget : Skyllepumpe Ringkammerblæser 2 membranhydrofor Hovedmåler Udpumpningsanlæg Trykfilter El-tavle Nedgang rentvandstank Affugter Kompressor B2 (Vest) DGU nr.193.1325 Boringer B1 (Øst) DGU nr. 193.522 Side 9
Beskrivelse af anlægget : Oplysninger fra formanden om anlæg, ledningsnet, alarm/dataregistrering og hjemmeside: 1. Udgangstrykket blev hævet omkring 1. juni 2008 med 1/2 bar, idet nogle højtliggende forbrugere klagede over for ringe vandtryk i boligen. Det har betydet en stigning i el-forbrug, som nu er over 0,7 kwh pr. udpumpet m³. 2. Siden 2002 har bestyrelsen arbejdet med at lokalisere ledningsnettet for at få det langt ind på et digitalt kort. VVS firma har løbende indtegnet nye data på deres kort, som vandværket har brugsret til. Bestyrelsen har besluttet, at lade et ledningssøgningsfirma finde de forsyningsledninger og stophaner, som de ikke kan finde. 3. Foranlediget af den stigende fokus på sikkerheden imod hærværk og terror mod vandforsyningerne er bestyrelsen usikre på, om vandværkets sikkerhedsniveau er godt nok. Der er hængelåse på alle rentvandstanke, har fået ny hoveddør samt kodenøgler til alle låse. Vandværket har dog ikke nogen lås på lemmene til tørbrønde og har ikke noget internt alarmeringssystem, der f. eks. stopper pumperne ved indbrud. Har et alarmsystem, der registrerer for høj eller lav vandstand i rentvandstankene. 4. Vedr. kontrol med driften foretager vandværks-passer en ugentlig aflæsning af data jf. de fremsendte skemaer. Kan vandværket gøre noget bedre? Desuden har vandværket en serviceaftale med Tage Bagger A/S, der laver en månedlig kontrol og besøg på vandværket. 5. Bestyrelsen har besluttet at få en hjemmeside, men vil lade det være op til generalforsamlingen at godkende dette til foråret. FVD har en aftale med et EDB firma om en hjemmesideløsning, men det er muligt, at DVN løsningen er bedre. Generelt har bestyrelsen et behov for at få samlet alle data for værket og driften i en database frem for i diverse arkiver ved formand, kasserer, vandværks-passer samt Tage Bagger A/S. Vurdering af drikkevandsanalyser (evt. grafer) : I bilag 2 er der medtaget nogle udvalgte parametre, som er kritiske i forhold til vandbehandlingen. Det ses, at vandbehandlingen de seneste par år er forbedret, og der er ingen overskridelser. Drikkevandet betegnes derfor som fuldt ud tilfredsstillende. Det er aftalt, at vandværkets bestyrelse tager stilling til, om man fremover ønsker at benytte IT-systemet mitdrikkevand.dk til løbende tilstandsvurdering m.m. Side 10
TILSTANDSVURDERING Indvindingsoplandet, kildeplads og bygning Tilstand Vurdering, detaljer, bemærkninger Karakter Naturlig beskyttelse Dårlig beskyttet 3 Udseende Forureningskilder Kortlægning Udført i 2002/3 Indsatsplan Indsatsplan lavet af Frederiksborg Amt i 2006 Bygninger funktionel tilstand Renoveret i 2007 Samlet vurdering Gode muligheder for at fastholde kildeplads *) 3 Bemærkninger, handling m.m. : *) det anbefales at planlægge flytning af en eller på sigt begge indvindingsboringer Side 11
TILSTANDSVURDERING Boring 1 Tilstand Boring - DGU 193.522 Vurdering, detaljer, bemærkninger Karakter DGU nr. (lokal nr.) tydelig afmærkning Hvornår er boringen udført 193.522 1961 Pumpetype SP8 3 Stigrør Testes 3 Boring forerørsforsegling Tryktest viser stor utæthed 1 Tørbrønd Vanskelige pladsforhold 2 Overbygning Pejlbarhed Ok 3 Prøvehane Ny prøvehane anbefales 2 Udluftning Ingen - kan kun vanskeligt udføres 2 Aflåsning Ingen 2 Risiko for nedsivning overfladevand Undersøges Råvandspumpe Renovering udført 2009 3 Råvandsmåler Ok 3 Råvandsledning generelt Tryktestes månedlig 4 Råvandskvalitet Ok 3 Seneste boringskontrol udført Samlet vurdering Under middel 2 Bemærkninger, handling, m.m. Ny boring anbefales 3 Side 12
TILSTANDSVURDERING Boring 2 Tilstand Boring - DGU 193.1325 Vurdering, detaljer, bemærkninger Karakter DGU nr. (lokal nr.) tydelig afmærkning Hvornår er boringen udført 193.1325 1984 Pumpetype SP8 2 Stigrør Testet tæt 3 Boring forerørsforsegling Var utæt visse steder 3 Tørbrønd Vanskelige pladsforhold 2 Overbygning Pejlbarhed Ok 3 Prøvehane Ny prøvehane anbefales 2 Udluftning Ingen - kan kun vanskeligt laves 2 Aflåsning Anbefales 2 Risiko for nedsivning overfladevand Svag utæt 3 3 Råvandspumpe Renoveret 2009 3 Vandmåler Ok 3 Råvandsledning generelt Tryktestes hver måned 4 Råvandskvalitet Bedre råvand end den gl. boring 3 Seneste boringskontrol udført Samlet vurdering Middel 3 Bemærkninger, handling, m.m. Side 13
Komponenter i vandværket TILSTANDSVURDERING Tilstand Vurdering, detaljer, bemærkninger Karakter Råvandstank/beholder Ingen Iltningsanlæg Kompressor 4 Vandbehandlingsanlæg filtre, funktion, vedligeholdelse Filterskylning - kapselblæser, pumpe, kompressor Silhorko - ombygget til lav tryk 4 Testes og indstilling kontrolleres 3 Afløbsforhold til filterskylning Ok 5 Rentvandsbeholder - aflåsning, vedligehold Hydrofor - trykprøvning, vedligehold Lille tank renset i 2004 Stor tank renset i 2002 2 membranhydrofor (2004) 4 Kompressor Ny 4 Elektronisk trykstyring Rentvandspumper Nyt frekvensstyret udpumpningsanlæg *) Affugter / fugtproblemer Ok 3 Hovedmåler Elektronisk (1998) 4 El-installation Renovering af el-tavle, styring 2 Alarm-anlæg Anlæg opdateres evt. 3 Drikkevandskvalitet God 4 3 4 Forsyningsledninger generelt Der arbejdes på opgaven Svind Ok 3 Samlet vurdering God 3-4 Bemærkninger, handling, m.m. *) er udført eller planlægges Side 14
TILSTANDSVURDERING Andet Tilstand Vurdering, detaljer, bemærkninger Karakter Styr på væsentlige dokumenter Analyser kontrolprogram, system over data Beredskabsplan Ja 3 Plan for opgaver Ja 3 Vandværkspasser-system Komponentbeskrivelse /-logbog Egenkontrol Driftsdata + bearbejdet Forbrugerinformation Anbefales som manuelt og IT Anbefaler bakterie egentest + pejlinger m.m. Ingen - hjemmeside planlægges Forsikringer FVD ordning Samlet vurdering God 3 Bemærkninger, handling, m.m. Side 15
Sammensætning af forbrugere og Forbrugsudvikling Indvinding og forbrug : 2003 2004 2005 1) 2006 1) 2007 2) Forventet 10 år frem Total indvinding råvand m³/år Total internt forbrug, skylning m³/år 160 160 160 160 160 160 Total udpumpning m³/år 17787 16937 17066 16001 17462 18000 Total eksport af vand m³/år 54 100 80 100 Total import af vand m³/år 400 Salg til forbrugere m³/år 17442 16565 15502 16041 15457 17000 Total Svind m³/år 345 372 1910-140 572 900 Total svind % 2,0 2,2 5,4 3,3 5,0 Total el-forbrug kwh/år 11501 12818 10289 10682 11000 Specifik energiforbrug kwh/m³ 0,68 0,75 0,64 0,61 Forbrugere antal / kategorier : Total antal forbrugere 76 81 81 81 81 +10 Husstande i parcelhuse 44 48 48 48 48 +3 Husstande i etageejendomme Landbrugsejendomme m/dyrhold Landbrugsejendomme u/dyrhold 12 12 12 12 12 +6 Fritidshuse 13 13 13 13 13 Andre erhvervsvirksomheder 3 3 3 3 3 Gartnerier 1 2 2 2 2 +1 Hoteller, camping o. lign. 1 1 1 1 1 Institutioner 2 2 2 2 2 Bemærkninger, handling, fremtidigt forbrug, særlige forhold til nødforsyning/beredskab, andre vandværker m.m. 1) Målerkort for tidligt aflæst hos forbrugere i 2005 2) Incl. lækage ved forbruger før måler på 1353 m³. Side 16
HANDLINGSPLAN - forslag til opgaver Indvindingsopland og kildeplads : Se bemærkninger under konklusioner og afsnit om hhv. indvindingsopland og kildeplads. Her anbefales det, at der arbejdes på at planlægge en ny og dybere indvindingsboring - evt. med 2 adskilte filtre. DVN kan tilbyde at assistere mht. ansøgning og undersøgelser m.m. En ny boring vil medføre en mere sikker vandforsyning. Boring 1 og Boring 2 : udførte opgaver og resultater Udførte opgaver. Siden udkast til rapport er der ført flere samtaler med Tage Bagger - se telefonnotater i bilag 6. Der er i slutningen af januar udført test af boringer mht. tryk, og begge råvandspumper er renoverede og istandsatte - en for en og geninstalleret. Boring nr. 1 - øst er den ældste, som er fundet utæt ved tryktest. Den kan således ikke testes for tæthed - om den kun er utæt i toppen eller også længere nede. Pumpen er renoveret og yder 10 m³/t med en sænkning på 3.4 meter. Selve indstrømningstabet i boringen er ikke øget væsentligt. Som nævnt bør der arbejdes på at søge om en erstatningsboring til denne boring - også fordi de 2 boringer ligger meget tæt. Boring nr. 2 - vest er også tryktestet. Den er ikke så utæt som B1, men ifølge TB sker der udsivning af luft ved samlinger. Dette kan være årsagen til den forholdsvis hurtige tilstopning med okker. Pumpen er renoveret og yder 10 m³/t med en sænkning på 3.0 meter. Selve indstrømningstabet i boringen er ikke øget væsentligt siden sidste renovering. Der ses udsving i analyseparametrene samt spor af BAM i B1, som også kan skyldes utætheder i samlinger samt utilstrækkelig afpropning med bentonite - og derfor en vis skorstenseffekt. Det foreslås, at bestyrelsen vedtager en plan for ny boring til erstatning for B1. Det foreslås, at overvågningsdata fra boringer løbende overføres til IT-systemet mitdrikkevand.dk, så både TB og bestyrelsen følger de sammen data. Det foreslås, at bestyrelsen vedtager, at der indvindes med mindre råvandspumper - udskiftning af de nuværende. Behandlingsanlæg : Trykfilteret er egentlig for stort, men det vurderes, at den ombygning TB har udført er rigtig god, og at den overvågning af tryk over filter, som foretages månedligt, sikrer, at råvandsledning og kontraventiler er tætte. Mangler snorkel med insektnet - skulle være ordnet. Membranhydrofor : Vandet i de lukkede tanke bør udskiftes/fornyes en gang månedligt, så der ikke opstår dårligt vand i rørene. Rentvandstanke : Afskærmning ved nedgange er udført i rustfrit plade, hvilket er ok. De skal blot fastmonteres i gulvet. Mangler insektnet på udluftning - skulle nu være udført Montere gummiliste på nedgang til rentvandstank udført? Side 17
Forslag til opgaver - fortsat Indføre faste rutiner for inspektion af de 2 tanke for revner og vedligeholdelse - f.eks. hvert 5. år. Ifølge TB er der fuldt ud styr på flow i rentvandstanke, så der ikke opstår problemer med stillestående vand. Trykpumper: Vandværket arbejder ifølge TB på opgave mht. nye energirigtige pumper. El-tavle : Bør moderniseres - og dette kan med fordel gøres samtidig med modernisering af alarmanlæg samt automatisk dataregistrering. Energiforbrug : Det vurderes, at vandværket vil kunne spare energi ved at indføre mindre dykpumper med den rette dimensionering, som passer til det lille tryk over filter: 1. Nye og mindre energirigtige dykpumper 2. Holde styr på forbrug af affugter, den kan optimeres og bør kun anvendes fra maj til september. 3. Overvåge at pumpernes tilstand er i orden og yder det de skal - tilstoppede pumper bruger for meget strøm. Ud fra et løseligt skøn på strømforbruget bør der kunne spares strøm, men der skal også regnes med forbrug til affugter, skylning m.m. Løseligt anslået bør strømforbruget komme ned på mellem 0.5 og 0.6 kwh pr. kubikmeter udpumpet vand. Egenkontrol og muligheder med e-tilstandsrapport. Vandværket fører egenkontrol. I det følgende har jeg blot formuleret forslag til forbedringer og fordele ved et fælles system - hvor både TB s kontrol og vandværkets egenkontrol indgår. Det vurderes, at vandværket kan få bedre styr på data og vandværks-pasning ved at indføre et IT - system. Lige nu er det mit indtryk, at det kun er TB, som har data. Kombineret med TB s udmærkede overvågning vil dette betyde, at vandværkets bestyrelse selv kan følge med i de opstillede grafer. Der opstilles et fast skema for egenkontrol - i udgangspunkt svarende til det, som TB udfører. Hvert kvartal kan data opdateres, så bestyrelsen kan aflæse udviklingen i data sammen med de obligatoriske analyser. Der foreslås også udført egenkontrol for bakterier hver måned - specielt da boringerne ikke er helt i orden ( utætte visse steder ). Der indføres e-log på hoveddele på vandværket, og energiforbruget følges nøje som graf. Det vurderes, at udgiften ved øget egenkontrol sagtens kan betale sig hjem ved mindre energiforbrug, og man kan forebygge uheld og driftsstop. Information til forbrugerne flere fordele. Det anbefales at få udarbejdet et hjemmeside, som gør det lettere at informere forbrugerne. En hjemmeside signalerer åbenhed og kan medføre øget interesse hos forbrugerne og dermed øget chance for, at flere vil være interesseret i bestyrelsesarbejdet. Dette kan igen få afgørende betydning for vandværkets overlevelse, da flere vandværker oplever mangel på nye folk til bestyrelsesarbejdet. Side 18
Bilag Bilag 1 Kapacitetsdiagram (side 20) Bilag 2 Analyseresultater råvand og drikkevand (side 22) Bilag 3 Analyse test (side 25) Bilag 4 Prøvepumpninger (side 26) Bilag 5 Foto fra vandværket (side 28) Bilag 6 Telefonnotater fra 15/2 og 16/2 2009 (side 30) Side 19
Bilag nr. 1 Samlet kapacitets og dimensionerings forhold. Indvinding behandling reservoir udpumpning, samt behov. Indvindingskapacitet m³/t : Behandlingskapacitet m³/t 10 + 10 = 20 m³/t B1 B2 17 m³/t Beholdningskapacitet m³ 30 % af max døgnforbrug m³ Udpumpningskapacitet i m³/t Reserve udpumpningskapacitet Forbrug - Årlig i m³ Antal forbrugere Døgn middel forbrug i m³ Max døgnforbrug m³ Middeltime forbrug i m³ Maksimum timeforbrug Maks. Døgnproduktion ( 20 timer ) Reserve døgnproduktion 40 m³ (4,0 m³ over 10 t.) 20,0 m³ 12 + 8 = 20 m³/t 16.000 m³ 81 44 m³ 66 m³ ( beregnet Fd=1.5 ) 1,8 m³ 5,0 m³ (beregnet) 200 m³ 156 m³ Kapacitetsdiagram 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 m 3 /t Indvinding Behandling Beholdning Udpumpning Maks. timeforbrug Reservekapacitet Råvandspumperne yder ikke den mængde, de er normeret til efter renoveringen. Boringerne køre på skift - månedsvis. Det ses, at indvindingskapaciteten er meget stor i forhold til det maksimale forbrug. Kunne halveres eller mere. Udpumpningskapaciteten er meget stor i forhold til behovet. Side 20
Bilag nr. 1 Samlet kapacitets og dimensionerings forhold. Forslag til ændringer på sigt Indvindingskapacitet m³/t : Behandlingskapacitet m³/t 5 + 5 = 10 m³/t B1 B2 10 m³/t Råvandspumper kører enkeltvis Beholdningskapacitet m³ 30 % af max døgnforbrug m³ Udpumpningskapacitet i m³/t Reserve udpumpningskapacitet Forbrug - Årlig i m³ Antal forbrugere Døgn middel forbrug i m³ Max døgnforbrug m³ Middeltime forbrug i m³ Maksimum timeforbrug Maks. Døgnproduktion ( 20 timer ) Reserve døgnproduktion 40 m³ (4,0 m³ over 10 t.) 20,0 m³ 3 x 4 = 12 m³/t 16.000 m³ 81 44 m³ 66 m³ ( beregnet Fd=1.5 ) 1,8 m³ 5,0 m³ (beregnet) 100 ( behovet er maks. 66 ) - til samarbejde om nødvand Kapacitetsdiagram 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 m 3 /t Indvinding Behandling Beholdning Udpumpning Maks. timeforbrug Reservekapacitet Driften bør være således, at der indvindes mere jævnt over døgnet - det ombyggede filter virker fint selv ved mindre pumper, så dykpumperne kan køre på skift. Selv med en reduceret råvandskapacitet på 2 x 5 m³/t er der med bare en pumpe en pæn overkapacitet. Side 21
Analyseresultater råvand Bilag nr. 2 Figurerne er rykket lidt for bedre at sammenligne y-akserne Nitrat ligger også lavere i B2 i forhold til B1 - se mitdrikkevand Mangan ligger i samme niveau i begge boringer, men det er også det parameter, som er mest stabil mht. begyndende udfældninger. Jern udfældes før mangan. Side 22
Analyseresultater råvand Bilag nr. 2 Der er ikke fundet spor af BAM i drikkevandet. Side 23
Analyseresultater - drikkevand Bilag nr. 2 Til orientering er anførte grænseværdier kun gældende for drikkevand. Side 24
Analyse test Bilag nr. 3 Udtagningsdato : 14/11-2008 Klokken Boring nr. Jern mg/l Temperatur C Ledningsevne ms/m 14.10 B1 9,7 65 14.15 B1 9,5 56 14.20 B1 9,5 53 13.45 B2 9,4 46 13.50 B2 9,3 46 13.55 B2 9,3 45 Under korttidspumpningen er ledningsevnen målt. Det ses, at B1 viser tegn på en forholdsvis stor ændring, som kan skyldes utæthed. Det foreslås, som beskrevet, at begge boringer tryktestes. Side 25
Prøvepumpningsskema Lokalitet - Boring 1 - DGU nr. 193.522 Jørlunde Østre vandværk Bilag nr. 4 Dato for prøvepumpning: 14/11-2008 Målepunkt = MP Beskrivelse I forhold til terræn (m) Kl. t. (min) Vandstand m. u. MP Sænkning m Specifik ydelse m³/t/m Kap. m³/t Udtaget vandprøve Bemærkninger 14.10 0 8,98 1 9,98 2 10,08 3 10,10 5 10,10 7 10,10 Info-boks : 17/1-1961 Ydelse : 24 m³/t Sænkning : 3,4 meter Specifik ydelse : 7,06 m³/t/m 10 10,09 15 10,15 1,17 1 9,30 tilbagepejling 2 9,03 5 8,99 Specifik ydelse kan ikke bestemmes, da vi ikke kender råvandspumpens ydelse 8,0 8,5 9,0 Tilbagepejling : DGU nr. 193.522 Boring 1 14.10 14.11 14.12 14.13 14.15 14.17 14.20 14.25 14.26 14.27 14.30 9,5 10,0 10,5 Side 26
Prøvepumpningsskema Bilag nr. 4 Lokalitet - Boring 2 - DGU nr. 193.1325 Jørlunde Østre vandværk Dato for prøvepumpning: 14/11-2008 Målepunkt = MP Beskrivelse I forhold til terræn (m) Kl. t. (min) Vandstand m. u. MP Sænkning m Specifik ydelse m³/t/m Kap. m³/t Udtaget vandprøve Bemærkninger 13.45 0 9,10 1 10,41 2 10,69 3 10,73 4 10,76 5 10,78 Info-boks : 19/6-1984 Ydelse : 40 m³/t Sænkning : 7,3 meter Specifik ydelse : 5,5 m³/t/m 7 10,74 10 10,75 15 10,80 1,70 B1 = 9,23 (25 cm påvirkning) 1 9,37 tilbagepejling 3 9,15 5 9,25 Specifik ydelse kan ikke bestemmes, da vi ikke kender råvandspumpens ydelse DGU nr. 193.1325 Boring 2 8,0 Tilbagepejling : 13.45 13.46 13.47 13.48 13.49 13.50 13.52 13.55 14.00 14.01 14.03 14.05 8,5 9,0 9,5 10,0 10,5 11,0 Side 27
Fotos Bilag nr. 5 Vandværk Boring 1 Boring 2 Prøvehane tørbrønd Prøvehane råvand Trykfilter Udluftning Udpumpningsanlæg og skyllepumpe 2 membranhydrofor Rentvandstank Kompressor El-/styretavle Side 28
Fotos fortsat... Bilag nr. 5 Kapselblæser Hovedmåler Affugter Side 29
Bilag nr. 6 Telefonnotat fra 15/2 2009 : Hej Tage hermed notat om vor snak i telefonen i dag angående Jørlunde Østre vandværk og om tilstandsrapportens anbefalinger samt dine bemærkninger hertil: Set i bakspejlet er vi enige om at det ville have været mest hensigtsmæssigt at vi var mødtes på vandværket under besigtigelsen, korttidsprøvepumpningen m.m., men jeg håber vi ved lejlighed kan gøre det om og få et godt samarbejde mht. overvågning på Jørlunde Østre m.fl. Som aftalt fremsender jeg de mest vigtige ting vi har drøftet og konklusionen: ( du ser følgende igennem og du bedes lige godkende dette eller vi kan drøfte om der er ting som skal justeres i de efterfølgende opgaver): Boringer og trykprøvning: Vi blev enige om at du kun trykprøver ved 0.5 bar og monterer ånderør, hvis en eller begge boringer viser tegn på utæt forerør. Er der stor forskel i tilstanden altså utætheder må vi lige tale sammen om ex. indvindingsstrategien skal yderligere justeres så ex. B2 står som hovedboring. B1 er den ældste og ifølge svingninger i målt ledningsevne under pumpning samt analyser opløst jern m.m. kan det se ud som om B1 er utæt. Punktet drøftes når du har udført de anbefalede tryktest. Råvandspumper: Vi blev enige om at de nuværende pumper tages om en for en og de rengøres for okkerbelægninger og nedsættes igen. Jeg vil foreslå at du starter med B2 og samtidig udfører tryktest af forerør, når du alligevel har pumpen oppe. Jeg vil gerne have at du noterer trykket som 0.5 bar og noterer trykket efter 1,2,3 og 5 minutter, så dette kommer med i loggen for denne boring til sammenligning. Under alle omstændigheder har vi aftalt at drøfte data mht. tæthed og ud fra dette fastlægge den videre strategi. I det følgende ( og rapporten ) går jeg ud fra at boringerne er tætte. Din erfaring er at mindre dykpumper med mindre slidser vil tilstopper hurtigere og jeg er enig i at vandværket kan fortsætte med de nuværende dykpumpe situationen mht. uvished om boringernes tilstand, tilstopningen m.m. taget i betragtning. Vandbehandling, styring m.m.: Det nuværende trykfilter er ombygget med iltningsrør, hvilket medfører at råvandet beluftes bedre og på en anden måde en et normalt Silhorkofilter. Dette betyder at du kan nedsætte overtrykket til blot at sikre at trykbeholderen er helt fuld du har hermed sikret at trykfilteret kan filtrer den mængde vand som dykpumpen aktuelt kan yde og det synes jeg er godt. Jeg kan dermed anbefale at der ikke bruges unødvendig energi på det ekstra tryk som Silhorko ellers foreskriver. Vi blev enige om at du monterer insektnet for god orden skyld på røret som går til loftet ( normalt det Silhorko benævner som snorkel ) Side 30