Tandpleje Omkring tandpleje kan du her læse mere om: - Ældretandpleje - Børsteteknik - Børstekader - Caries/huller - Den sunde tand - Graviditet - Mælketænder - Paradentose - Tandhalse Ældretandpleje Hyppigeste Der sker mange ændringer i kroppen, når man bliver ældre. Det gælder også mund og tænder, hvor de hyppigste gener er følgende: Plak Plak er bakteriebelægninger, som sidder på tænder og tandkød. Det kan give tandkødsbetændelse, caries eller betændelse under en eventuel protese. Daglig tandbørstning, brug af tandstikkere,-tråd eller mellemrumsbørster samt massage af tandkødet er den bedste måde at reducere plak på. Tør mund (xerostomi) Spytproduktionen bliver ofte nedsat, når man bliver ældre eller får forskellige former for medicin. Det kan give forskellige slags ubehag i munden, for eksempel caries, problemer med tandkødet, dårlig fasthold af proteser, talevanskelighed, synkebesvær eller hyppige svampeinfektioner. I de fleste tilfælde kan man ikke behandle mundtørhed, men kun lempe symptomerne. Men det vigtigste er en meget grundig tandbørstning samt brug af tandstikkere eller tandtråd dagligt. En grundig rengøring af eventuelle proteser på alle flader er også meget vigtig. Protese Mange ældre får erstattet egne tænder med en protese. Selvom der gøres et stort stykke arbejde for at tilpasse protesen nøjagtigt til munden, kan der forekomme lidt ømhed. Den forsvinder normalt i løbet af et par dage. Hvis ikke, bør man kontakte sin tandlæge eller tandtekniker. I begyndelsen vil man desuden føle lidt besvær med at tale. Det går som regel hurtigt over, men man kan hurtigt forbedre tale evnen ved at læse højt for sig selv. Omsorgstandpleje Ifølge Lov om Tandpleje skal kommunerne tilbyde omsorgstandpleje. Det vil sige: 1. Regelmæssig undersøgelse af tænder og/eller proteser. 2. Forebyggelse af tandsygdomme og lidelser i munden. 3. Behandlinger af symptomer og sygdomme i tænder og mund. Formålet med omsorgstandplejen er at sikre en god tygge evne, undgå smertefulde tilstande og dermed fremme den enkeltes samlede sundhed og trivsel. Hvem er med? Omsorgstandpleje er et tilbud til personer, der kun vanskeligt kan udnytte de eksisterende tilbud om tandpleje. Det kan være på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap. Omsorgstandplejen retter sig primært mod plejehjemsbeboere og andre, der kan sidestilles hermed. Det er kommunen, der - ofte gennem et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og tandpleje - beslutter, hvem der skal have tilbuddet. Hvordan foregår det? Man kan vælge at omsorgstandplejen foretages af praktiserende tandlæge/ Klinisk tandtekniker, som kommunen har indgået aftale med. Undersøgelse og behandling kan enten foregå i eget hjem, plejehjem/ ældrecenter eller på tandklinik.
Børsteteknik En slidt tandbørste kan ikke rense dine tænder ordentligt. Det anbefales at du skifter tandbørste hver 3. måned Tandbørstning Hvad gør tandbørstningen? At børste tænder er den mest effektive måde at fjerne plak og snavs fra tænderne. Snavs på og mellem tænderne spiller en hovedrolle i mundsygdomme som tandsvækkelse og sygdom i gummerne. Tandemaljen er forholdsvis tynd og hvis man i flere år børster tænder energisk med en hård børste kan man risikere at slide dele af emaljen væk og dermed gøre tænderne varme/kulde - følsomme. Hvis man børster for hårdt kan man desuden skade gummerne. Hvordan børster man korrekt? Den følgende tandbørsteteknik er den tandlægerne normalt rekommanderer. Hvis du vil være sikker på hvordan netop dine tænder skal børstes, skal du spørge din tandlæge. Den bedste måde at fjerne al snavset på i det daglige er ved at børste tændernes forside, bagside, tyggeflade og en eller anden form for mellem tænderne børstning. For at imødekomme plakskader skal du børste mindst to gang om dagen morgen og aften. Om morgenen kan du ikke nøjes med at børste før morgenmaden. Børst dine tænder efter maden også så formindsker du risikoen for at få huller. Hvilken type børste skal jeg bruge? Selvom man måske godt kunne tro det modsatte, så er en blød børste lige så effektiv (og mindre skadelig) end en hård børste. Syntetiske børster er bedre end naturbørster, fordi de naturlige hår har en tendens til at rumme mundens bakterier og være mere porøse. Vær sikker på at størrelsen på børsten er rigtig. Generelt er en lille børste bedre end en stor. Giv dig god tid til at børste tænder. En effektiv tandbørstning bør tage mellem to og tre minutter. Hvis du børster dine tænder for effektivt og for hårdt, tvinger du tandkødet til at trække sig tilbage og blotte tandrødderne. Det kan også slide emaljen ned. Begge tilstande kan føre til at gøre tænderne følsomme for isninger. Du behøver kun at bruge tandpasta på størrelse med en ært. Den bedste tandpasta skal indeholde fluor. Skift din tandbørste ud når hårene begynder at sprede sig. Placer børsten med en 45 graders vinkel til tænderne. Lad kanten af børstens hår glide op under kanten af gummerne. Ryk børsten frem og tilbage, op og ned, så al snavs, der kunne sidde under gummerne, bliver fjernet. Vær sikker på både at børste på ydersiden, bagsiden og tyggefladen af tænderne På fortændernes bagside i over- og undermund skal du børste op og ned, vertikalt, gentagne gange med den forreste del af børsten hen over både tændernes overflade og på gummerne. Hvis du slutter af med også at børste tungen let får du frisket din ånde op. Snavs og bakterier kan samle sig på din tunge og være årsag til dårlig ånde.
Børsteskader & Den sunde tand Børsteskader Hvad er børsteskader og hvordan opstår de? I løbet af de sidste år er interessen for skånsom mundhygiejne øget. Ved mange patienter ses tandbørsteskader ofte på både tandkød og tænder. Dette er særligt almindeligt hos ældre som har fået en tilbagetrækning af tandkødet med delvis blotlæggelse af roden som følge. Rodoverfladen er sammenlignet med tandkronen noget blødere, og tandbørsteskader opstår derfor let. Tandpastafabrikanterne har også noteret problemet. Hvordan undgåes børsteskader! I de senere år er tandpasta med lav slibeeffekt derfor blevet introduceret på markedet. En gruppe af patienter som er særligt følsomme for børsteskader i slimhinden er de som lider af forskellige sygdomme i mundslimhinden samt dem med lav spytsekretion. Den sunde tand Tænderne sidder fast i knogle og uden på knoglen ligger tandkødet, som er lyserødt og svagt nubret i overfladen. Det sunde tandkød sidder helt stramt om tanden. Nærmest tandens krone bukker tandkødet rundt og fastgør tanden på knoglen, hvorved der er dannet en lomme, som kaldes tandkødslommen eller pochen. Den sunde lomme er 2-3mm dyb. Spørg klinikassistenterne For at forhindre tandsygdomme skal man dagligt børste tænderne helt rene og bruge tandtråd og/eller tandstikkere. Klinikassistenterne er utroligt gode til at vejlede om dette. Beskyttelse og vedligeholdelse En af de bedste måder at beskytte og vedligeholde dine tænder resten af livet, er regelmæssige besøg på klinikken, typisk hver 3.-6.måned. På klinikken arbejder vi med en såkaldt hygiejnebehandling, hvor klinikassistenterne efter behov vil vise dig, hvordan du får holdt dine tænder så rene som muligt. Hvis du af en eller anden grund har problemer med at holde dine tænder helt rene, kan vi også tilbyde hyppigere afpudsninger for at forebygge, at der kommer huller eller problemer med tandkødet. Medens ansvaret for at overholde de regelmæssige behandlinger er dit, er ansvaret for at tilbyde dig et kontinuerligt behandlingsprogram vores. Tandplejepersonalet er blevet opmærksomme på problemet og anbefaler patienterne at bruge skånsomme mundhygiejnemidler. Den sunde tand... Den sunde tand
Graviditet......og tandbehandling Vær ekstra omhyggelig med tandhygiejnen For tænder og tandkød gælder det, som før du blev gravid, at tænderne skal holdes rene med tandbørste og fluortandpasta. Mange skal også bruge tandtråd. Hvis du har morgenkvalme, så børst kun tænderne let om morgenen og gør mere ud af det om aftenen. Pas ekstra meget på den søde tand Hvis du under graviditeten får en dille med at spise slik, skal du være ekstra opmærksom på at holde tænderne rene. Undersøg, om du kan erstatte slikket med sukkerfrit slik. Det er også bakterier, der giver tandkødsbetændelse og blødende tandkød. Under graviditeten reagerer tandkødet ofte meget kraftigt og kommer let til at bløde. Det skyldes de naturlige ændringer i hormonbalancen. Måske behov for ekstra tandlægebesøg Ofte vil det være fornuftigt med et ekstra besøg hos tandlægen under graviditeten, hvis du er en af dem, der danner meget tandsten eller har blødende tandkød. Det er vigtigt, at du passer dine regelmæssige besøg hos tandlægen, og at du fortæller tandlægen, du er gravid. Sammen med tandlægen kan du beslutte, om du kan vente med eventuelle større behandlinger til efter fødslen. Opstår der et akut problem, behøver du ikke være nervøs for, at behandlingen skader dig eller barnet. Er du i tvivl, kan du altid spørge tandlægen. Vær ikke bange for sølvfyldninger(amalgam) Måske er du nervøs for dine gamle sølvfyldninger, men den mængde kviksølv, du kan få fra dem, er ikke større end den mængde kviksølv, du får ved at spise fisk en gang om ugen. Og fisk hver uge er, hvad Sundhedsstyrelsen anbefaler. Udskiftning af amalgam/sølvplomber Der er iøvrigt heller ingen risiko for fosterskade ved at få fjernet en amalgamfyldning. Der frigøres en netop målelig mængde kviksølvdamp ved ilægning og fjernelse af amalgamfyldninger, men det er slet ikke at sammenligne med den mængde kviksølv, man får ved indtagelse af f.eks. fiskeprodukter. Vi anbefaler dog ikke gravide at skifte til nye plomber under graviditeten, - medmindre amalgam/sølvplomben er revnet, flækket, - eller er faldet ud. Plastfyldninger Hos os benytter vi kun plastfyldninger, da plast kan limes direkte til emaljen, hvorved man undgår at tænderne får invaliderende revner. Plasten kan også reparere revnede og knækkede tænder. Plast foretrækkes af mange, da fyldningerne er "usynlige".
Mælketænder Mælketænder Når tænderne kommer frem Dannelsen af mælketænderne starter allerede i 7. fosteruge. I 4. fostermåned er mineraliseringen af tandkronerne på fortænderne og mælkekindtanden godt i gang. Ved fødslen er en stor del af mælkefortænderne og ca. 1/3 af tandkronerne på kindtænderne dannet. Den eneste blivende tand, som er begyndt at mineralisere, er seksårskindtanden, hvis tyggehøje netop er dannet ved fødslen. De fleste børn får deres første tand, når de er omkring 1/2 år, dvs. i 5-7 måneders alderen. Problemer ved frembrud Når der er en tand på vej, vil barnet have meget glæde af en bide-ring. Hvis der optræder ømhed i forbindelse med tandfrembrud, må man trøste og pusle lidt mere med barnet. Er dette ikke nok, bør man henvende sig til tandlægen eller sin læge. Slå ikke tegn på sygdom hen som "ondt for tænder". Feber over 38 grader i mere end et døgn skyldes aldrig tandfrembrud. Rådfør dig derfor med din læge, hvis barnet får høj feber. Under frembruddet græder små børn ofte på grund af irritation i kæberne. En del af den uro og irritation, der opstår, kan bedres med en bidering eller ved at børste børnene på gummen, der hvor det føles hårdt og er lidt hvidt. Der skal anvendes en blød børnetandbørste. Ved frembrud kan der ind i mellem ses en lille blålig hævelse over tanden. Dette er en såkaldt eruptionscyste, som kan indeholde en smule blodtilblandet væske. Når der prikkes hul på denne cyste, vil tanden bryde frem normalt. Barnet får i almindelighed 20 mælketænder. Af og til ser man, at børn kan mangle de to midterste fortænder i underkæben og ind i mellem kan der være en eller to tænder for mange. Ligeledes kan der være en afvigelse i adskillelsen mellem tænder, således at to tandkroner, og af og til også rødderne, kan være sammenvokset På frembrudstidspunktet kan der hos enkelte børn være så meget uro og ømhed, at barnet bliver utilpas og kan få let forhøjet feber.
Mælketænder Når barnet bliver 2 1/2 år, er samtlige 20 mælketænder normalt frembrudte. Mælketænderne fungerer nu frem til ca. 5-7 års alderen, hvor de begynder at falde ud, idet de blivende tænder er på vej frem. Samtidig med at de blivende fortænder er på vej frem, ser man frembrud af den første store kindtand, seksårs-tanden. En gang imellem er der mælketænder, som ikke falder ud, fordi de ikke er blevet resorberet af den blivende tand. Såfremt man tager et røntgenbillede hos tandlægen, kan man konstatere, at den blivende tand enten er forblevet oppe i kæben, fordi den ligger skævt eller at tanden ikke er anlagt. Disse ting vil normalt blive kontrolleret omhyggeligt i den kommunale tandpleje og man vil foreslå forskellige former for behandling til at løse problemet. Tandbørstning Tandbørstning begynder samtidig med, at den første tand bryder frem. Det er vigtigt at grundlægge gode tandbørstevaner så tidligt som muligt. Mælketænderne skal være sunde, så barnet kan tygge sin mad ordentligt, og dermed vokse op på en varieret kost. Desuden holder mælketænderne pladsen for de blivende tænder. De sidste mælketænder tabes først i 11-års alderen. Søde sager Undgå at give dit barn smag for det søde. det vil gavne barnet resten af livet. Det er unødvendigt at drysse sukker på barnets mad. Sukker er årsag til huller i tænderne, og det ødelægger barnets appetit. Dyp aldrig sutten i sukker. Giv aldrig juice, søde safter, drikkeyogurt eller mælk i en sutteflaske, når barnet ligger og hygger sig med den. Det eneste, der må være i flasken, er vand. Sukkersut og hyggeflaske med andet end vand kan i løbet af kort tid ødelægge alle mælketænderne. Narresut Mange børn anvender narresut, da den giver tryghed og stimulerer såvel sutterefleksen som musklerne og kæbens udvikling. Det er bedst at barnet anvender en gummisut i stedet for at barnet starter på at sutte på tommelfinger. Det er betydeligt lettere at få et barn til at stoppe med sutning på en gummisut end på tommelfingeren. En del børn får modelleret tændernes og kæbens stilling af gummisutten, hvorfor det er vigtigt at man køber en sut, som er rigtigt udformet. De såkaldte suttebid kan sidde ved fortænderne eller i den ene af siderne, afhængig af hvor barnet har sutten placeret. Der er ingen grund til at nægte barnet at bruge sut. Såfremt barnet ophører med sutning i 3-års alderen, vil de dannede suttebid i reglen rette sig op af sig selv. Tal med tandlægen om problemet, hvis I har vanskeligt ved at få barnet vænnet fra at bruge sut. Såfremt man anvender sut til at trøste barnet, så undgå at dyppe sutten i sukker eller honning. Dette vil være yderst skadeligt for barnets tænder, idet der vil udvikle sig huller i tænderne. Hvis barnet bruger sutteflaske, skal man ligeledes undgå sukkerholdige væsker og juice, da det ætser barnets tænder. Indfør omhyggelig og konsekvent tandbørstning på barnet. Barnet skal have hjælp til tandbørstning og det er forældrenes pligt at sørge for dette. Undgå slik og søde sager og forsøg at styre børnenes slikforbrug ved evt. at lave bestemte sliktidspunkter. Man skal også være meget opmærksom på kiks og kager samt tørrede frugter, rosiner, figner og andet såkaldt sundt slik. Sørg for at børn får frugt og grønsager som mellemmåltider. Nogle børn har store mellemrum mellem tænderne og dette kan skyldes et kort læbebånd, ligesom nogle børn har et meget kort tungebånd, som kan genere deres tale. Få tandlægen til at kontrollere dette, såfremt I mener barnet har et problem. Problemet kan løses ved en ganske lille operation. Kommunal tandpleje Inden barnet fylder 3 år vil det formentlig blive indkaldt til kommunens tandpleje. Det er meget vigtigt, at barnet får en god begyndelse og gode tandplejevaner samt undgår senere tandlægeskræk. Lad tandlægen vise forældrene, hvordan man børster tænder på børnene og hvilke tandbørster, der er mest velegnede. Brug kun en lille smule tandpasta og børst tænderne systematisk fra side til side, først indersiden, derefter ydersiden og til sidst tyggefladen fra den ene side til den anden og hele vejen rundt. Lad tandbørstningen være det sidste inden sengetid og husk at tandbørsten skal skiftes med jævne mellemrum, dvs. at tandbørsten skal skiftes ca. hver 3. måned. Hvorfor er seksårstanden så vigtig? Når seksårstanden begynder at blive synlig i mundhulen, skal man huske på, at den skal holde resten af livet. Det er utrolig vigtigt at komme helt ind bagtil i munden og holde seksårstanden ren. I starten når seksårstanden ikke helt op i højde med de andre tænder, hvorfor det er vigtigt at anskaffe sig en speciel tandbørste til at børste seksårstanden. En såkaldt solotandbørste kan købes på apoteket eller hos de fleste supermarkeder.
Tandhalse Tandhalse Blottede tandhalse Afhængig af din alder og dine børstevaner, er du måske en af de mange, som har følsomme tandhalse. Emaljen er det yderste lag, som normalt beskytter mod kulde og børstning. Problemet begynder, når tandroden blottes. Først skrubber du tandkødet opad og i værste fald fortsætter mishandlingen, så der børstes riller. Disse er svære at holde rene og kræver yderligere børstning, hvorved en ond cirkel er startet. Hvad kan du gøre 1. ændre dine børstevaner (få råd af en af klinikassistenterne) - skift til en blødere børste - skift tandpasta 2. få tandhalsene lakeret (flere typer forefindes) 3. få lagt en plastfyldning i de dybeste furer for at beskytte mod fremtidigt slid 4. i værste fald er rodbehandling nødvendigt for at fjerne smerten i tanden 5. kroning af tanden kan blive nødvendig Isninger Mange mennesker kender de kortvarige, skarpe og jagende smerter eller isninger i tænder i forbindelse med indtagelse af kolde og varme drikke. Ofte ses smerterne også i forbindelse med sure drikke, ved tandbørstning og ved indånding af kold luft. Mange patienter føler en voldsom smerte og opsøger tandlægen, der ofte vil tage et røntgenbillede for at udelukke, at det drejer sig om huller i tænderne, dårlige fyldninger eller en kortvarig overbelastning af tanden, evt. et lille brud i emaljen, som meget vel kan minde om smerterne fra de følsomme tandhalse.