Pladeisolering i Offshore- og Olieindustrien

Pladeisolering i Offshore- og Olieindustrien Herunder Problemløsning til vandafvisende indkapsling med baggrund i CINI normen samt Norsok standarden Ministeriet for børn og undervisning, februar 2012. Materialet er udviklet for Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Preben Kristensen, AMU Syd Kolding. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmateriale for Pladeisolering i Offshore og olieindustri februar 2012, udviklet for Ministeriet for børn og undervisning, af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Preben Kristensen AMU Syd Kolding. 1

Forord Dette hæfte er udviklet af efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri (BAI) med støtte fra ministeriet for børn og undervisning. Hæftet behandler emnet: Pladeisolering i Offshore- og olieindustrien, og understøtter uddannelsesmål 47272. Mål Deltagerne kan fremstille avanceret pladebeklædning til Offshore- og olieindustrien samt sikre at pladebeklædningen overholder gældende standarder, normer og forskrifter inden for branchen. Deltagerne kan ligeledes montere vandafvisende pladebeklædning, der følger gældende normer og retningslinjer som beskrevet i CINI-normen 1 og Norsok 2, og kan begrunde valg af værktøjer, materialer og metoder ud fra gældende vejledninger om arbejde på Nordsøen 3. Deltagerne kan endvidere kvalitetsvurdere eget arbejde og sikre, at arbejdet udføres under hensyntagen til regler for miljø, sundhed og sikkerhed. Målgruppe Tekniske isolatører og andre, der har erfaring og viden om pladeudfoldning, der har eller søger beskæftigelse inden for teknisk isolering i Offshore- og olieindustrien. Uddannelsesstedet udsteder bevis til de deltagere, der efter underviserens vurdering har nået uddannelsens mål. Varighed 5 dage. Illustrationerne på de følgende sider, er alle udført af faglærer Preben Kristensen, AMU Syd Kolding, Billederne er hentet fra AMU Syds værksted med tilladelse af undertegnede, samt eksterne undervisningssituationer hvor branchen stiller egne illustrationer til rådighed anonymt. Der hvor materialet indeholder citater eller illustrationer fra anden kilde vil det fremgå af teksten. Kompendiet her tager ikke udgangspunkt i at skulle erstatte allerede godkendte og brugte normer, men skal betragtes som et supplement der giver en større forståelse af de krav der stilles i olieindustrien. Efteruddanelsesudvalget for bygge/anlæg og industri takker faglærere og andre, der har medvirket i udarbejdelsen af dette materiale. Herudover takker vi branchen for ideer til og konstruktiv kritik af materialet. 1 CINI - The international standard for industrial insulation. Holland 2 Norsk standard R-004, 2006 3 Nordsøen. Her er tænkt på platforme både on og offshore der beskæftiger sig med olie og gas. 2

Indhold Offshore anderledes kapsling... 4 Vandafvisende beklædning:... 5 Ventilkassen:... 6 Udfoldningen af ende bundene foregår som følger. (se også næste side)... 8 Udtrækskrave.... 11 Ende bund med stigning.... 12 Reduktioner... 14 Tee-stykker... 19 Ekspension.... 22 Kuplede endebunde:... 23 Bøjninger:... 26 By-pass... 28 Plane plader:... 32 Hårnåle princippet:... 34 3

Offshore anderledes kapsling Offshore industrien har i mange år indbudt erfarne isolatører fra Norge, Danmark, Tyskland, Finland og et par østeuropæiske lande, til at deltage i opgaver med indkapsling og isolering på boreplatforme i Nordsøen. (kapsling er det norske ord for pladebeklædning) Som et minimum forventes det at det er isolatører med en vis erfaring i pladefremstilling der søger jobbet, og at de har erhvervet sig offshore beviset der hovedsagelig går ud på at tilegne sig kompetencer i hvordan man redder sig selv og andre på havet, enten ved helikopter nødlandinger, eller evakueringer i offshore miljøet. Sikkerheden på en boreplatform er sat i højsædet, og der er en nul tolerance politik, med risiko for at man selv kommer til at betale turen hjem i helikopteren, hvis man forsætslig omgås de sikkerheds foranstaltninger der er gældende på den enkelte platform. Med hensyn til plade beklædning og isolering, ser forholdene også meget anderledes ud end dem vi ser på land. Der skal dog tilføjes at olieindustrien efterhånden stiller lige så store krav på land som på en boreplatform. Her gælder det om at lave beklædningen så vandafvisende som muligt, hvilket betyder at man sjældent vil finde en ganske almindelig flad ende bund/afslutning i rørenderne, uanset om de ligger lodrette eller vandrette. Det er tilstræbt at man overholder CINI normen, 4 DIN 4140 5 og AGI Q05 6 hvilket hovedsagelig opfyldes i den norske standard, bedre kendt som NORSOK. 7 Et uddrag af disse normer har jeg formuleret ud fra de problemstillinger der retter sig mod isoleringsarbejdet. 8 at man har sikret sig at den rette overfladebehandling som korrosions beskyttelse er benyttet, inden isolerings arbejdet finder sted, at man sikrer sig at den mindst tilladte afstand mellem objekterne bliver overholdt, at bolteafstande ved flanger og ventiler bliver overholdt, at isoleringen er fagligt rigtigt monteret for at undgå vand og kondens, samt sikre at brandkravene bliver overholdt at overfladen fremtræder pæn, uden buler og urenheder, at man sikrer sig at alle svejsninger og limninger er udført inden man påbegynder isoleringsarbejdet at man sikrer sig at alle forhindringer er fjernet for korrekt udførelse, evt. stillads Før alle disse krav og flere til er overholdt, må arbejdet ikke påbegyndes, og ofte skal man have en arbejdstilladelse inden for det pågældende område hvor opgaven skal udføres. Dette er både af sikkerhedsmæssige årsager, men også for at sikre den rette koordination af alle de projekter der foregår på en platform. 4 CINI - The international standard for industrial insulation. Holland 5 En DIN Norm for stål 6 En international arbejdsvejledning til isolering 7 Norsk standard R-004, 2006 8 Uddraget er sammensat af flere normer, og følger derfor ikke formuleringen i en enkelt norm 4

Man bør derfor overveje om offshore industrien er noget for en, inden man søger ind i den del af branchen. Tålmodighed er lige så stor en dyd som sikkerhed, og skift mellem et par uger på søen efterfulgt af et par uger hjemme skal passe godt ind i det mønster man kan forlige sig med. Der findes en site test som isolatører der søger på Nordsøen skal gennemgå. Flere og flere af norske virksomheder der står for arbejdet i olieindustrien ønsker dette, e, og dette kompendium kan forberede dig på denne test. Vandafvisende beklædning: Der hvor Norsok og Cini normen skiller sig ud fra den standard vi opfatter som gængs i Danmark er de tiltag man gør for at lave en vandafvisende indkapsling. Det er svært blot gennem en illustration at vise hvad det betyder for beklædningen, men lad os alligevel indlede med det første eksempel. Illustrationen viser på det øverste rør en kombineret nordsøsik hvor en reduktion er monteret i en oversik på det øverste rør, for at fungere som en afdækning af hullet i ventilkassen. Ved afslutningen af det øverste rør, er der monteret en ende bund med stigning, men læg mærke til forskellen mellem denne ende bund og den der sidder på røret under den nederste flange. De er begge sikket sammen med røret, men på hver sin måde. Den øverste er sikket ind i rørets oversik, mens den nederste er sikket ud over rørets undersik, og på den måde er de begge vandafvisende. Ventilkassen derimod er monteret i den øverste ende med en stigning på ende bunden, hvor den nederste ende bund er flad som vi kender den fra tidligere. Hvad man ikke kan se på illustrationen her, er at siden mod ventilstyret også har en stigning som standard. Tegningen på side 6 illustrerer dette bedre. På den måde vil kassen altid være anvendelig til både lodret og vandret montage. Røret under ventilkassen bliver mødt af et teeer lagt under rørkappen for stykke hvis bertel krave oven, hvorimod den ligger ud over rørkappen for neden. Den nederste del at tegningen bliver behandlet på side 17. Illustrationen er tegnet af Preben Kristensen 5

Ventilkassen: Det er netop på grund af at regnvand og slagvand opfører sig anderledes på Nordsøen end vi er vant til på land, at man har disse forholdsregler. Vindretningen, og dermed også regn kan pludselig ændre retning. Der hvor man tidligere troede at vand altid løber ned mod jorden, vil man blive overrasket over at vand på Nordsøen i princippet også kan løbe opad. Under normale forhold, og hvis ventilen er under en eller anden form for overdækning, kan man se kassen monteret som på illustrationen her. Hvis du ser godt efter er denne kasse sprængt sammen. Og ikke lockformet sammen. Det betyder at det vand der eventuelt kommer på toppen af ventilen ikke kan løbe af, men samle sig, da ende bundens 4 mm. høje kant, gør det umuligt for vandet at løbe af. En sprængt kasse er udformet ved at ende bundens 3 mm. kant vender op, og lukkes sammen i en sik kant lavet med et sprænger hjul, sådan som illustrationen herunder viser. Illustrationer r herover er tegnet af Preben Kristensen Sprængt endebund Billedet herover er anonymt stillet til rådighed fra udvikleren af et boiler anlæg i Syd Europa. Vandet vil blive liggende på en sprængt ende bund, indtil det langsomt trænger ned i gennem hullet, og ned i isoleringen. Mange vælger denne metode da den er lettest at fremstille, og ikke kræver en dyr lockformer. Ønsker man derimod en vandafvisende model bruges en lockformer med en Pittsburgh fals, man skal desuden lave ende bunden med stigning, samtidig med at det rør der ligger oven over, bliver monteret med en overdækning som vist på foregående side. 6

Illustrationen herover er tegnet af Preben Kristensen 7

Udfoldningen af ende bundene foregår som følger. (se også næste side) 1. Nederst tegnes ende bunden som den ser ud uden stigning, og hullet tegnes med ind i modellen, da den indgår i udfoldningen, og derfor efterfølgende ikke kan ændres. 2. Der hvor cirklerne kan deles i 12 dele, gøres det ved hjælp at cirklens radius. 3. Nu forbindes 12 dels punkterne indtil den største cirkel går over i de lige ben, sådan at a, c, e og g bliver af samme længde, samt b, d, f og h bliver ens med deres egen længde. 4. Forbind nu indercirklens 12 dels punkter med de hjørner der er tilbage, sådan som vist på tegningen. 5. Alle målenes længde sættes ud på en bundlinje, på nøjagtig samme måde som var det en reduktion fra rund til firkant. 6. Herefter afsættes højden der kommer til at udgøre stigningen på ende bunden, illustreret på anden nederste tegning. (den del af tegningen skal ikke bruges til andet end for anskueliggørelsens skyld) 7. De sande længder afsættes nu på den øverste tegning, idet de hentes fra den anden øverste tegning. Er du i tvivl om hvor stor stigning der skal være på ende bunden, spørg da det firma du udfører opgaven for, eller lav blot konstruktionen med en 25 til 30 graders stigning. Du skal i forbindelse med afsætning af de sande længder bruge de 12. dele der er afsat på de to cirkler. Den sikre løsning vil være at regne dem ud, ved at tage cirklens diameter gange pi delt med 12. Det er kun målene fra a til l der ændrer sig, og er derfor de eneste mål der skal sættes ind i den 2. øverste tegning. De andre mål afsættes direkte fra den nederste tegnings mål. Opgave: Prøv med de mål der er på tegningen s. 6 hvor hullet kan være 120 mm. Hullet sidder lige i centeret af den store cirkel. 8

Illustrationen herover er tegnet af Preben Kristensen 9

En ende bund med stigning kan i de fleste tilfælde afhjælpe problemet med vand. Ende bunden kræver en udfoldning som vist på s. 7. Hvis ventilkassen ligger vandret kan problemet med vand afhjælpes ved at lave stigning op mod spindlen. Dette ses på tegning s. 6 Billedet herover er taget af Preben Kristensen, og viser ventilkassen med stigning i endebunden Konstruktionen med stigning ved spindlen er mindre kompliceret og kan i princippet indgå som standard ved alle kasser uanset om de er vandret eller lodret monteret. Som inspiration til de muligheder der kan være ved ventil kasser samt flange kasser, er her et udvalg af forslag. Igen er det dog værd at påpege, at i alle de tilfælde en ende bund vender op ad, skal de laves med stigning. En flange kasse som vist nederst på denne side, er ret ukompliceret når man skal lave den med stigning. Ende bunden kan laves som en reduktion, eller som illustrationen på næste side. Der er en tekst til udfoldningen på s. 11 Illustrationen til højre er tegnet af Preben Kristensen 10

Udtrækskrave. I site testen 9 der efterhånden indgår som adgangskrav til de fleste offshore opgaver i Norge, beskrives yderligere en detalje med hensyn til ende bundende, og det er en udtrækskrave som laves med bertelhjul. På ventilkassen kan man udtrække kanten, enten som her hvis endebunden er flad, eller i en endebund med stigning. I alle tilfælde skal man huske at lave et tillæg til kraven så hullet ikke bliver større end det rør det skal omslutte. Resultatet bliver en tæt samling, der tillader flere muligheder for at hindre vand i at trænge ind i isoleringen. Er det en almindelig ende bund med stigning som her, kan resultatet opnås med kun en samling, blot skal man huske at fjerne det dobbelte lag aluminium i udtrækningen inden man presser den ud med bertelhjulet. Se også skitsen på s. 14. hvor man fornemmer resultatet med den monterede ventilkasse. Billederne her på siden er taget af Preben Kristensen, og viser ventilkassen samt endebund med Udtrækningskraven. 9 Testen gennemføres pt. i Norge, og varer en dag. Attrappen isoleres og monteres med kapsling 11

Ende bund med stigning. Illustrationen herover er tegnet af Preben Kristensen 12

Opgave: Den lockformede ende bund med stigning er egentlig blot en større ende bund der reduceres i omkredsen så den kommer til at passe med den oprindelige ende bunds omkreds. 1. For at finde den nye radius, er du nødt til at kende stigningen enten i grader eller mm. I det her tilfælde er den gamle radius 150 mm. da diameteren er 300 mm. Stigningen er 70 mm. 2. Ved hjælp af Pythagoras udregner vi nu en ny radius. Den gamle radius på 150 mm. udgør grundlinjen, mens højden er 70 mm. R 2 plus 70 2. giver 27 400. Kvadratroden af det tal, bliver til det skrå stykke vi kan kalde ny radius, altså 165,53 3. Tegn de to cirkler med den nye radius, plus et tillæg på 3 mm. til kant. 4. Differencen mellem den gamle og nye omkreds er i det tilfælde her 97,57 mm. Og da ende bunden her er 2 delt, afsættes det halve af de 97,53 i den ene side af ende bunden, og udgør derved den reducerede omkreds. 5. Ende bunden uden tillæg til overlæg, frigøres nu af den overskydende del af omkredsen, ved at klippe det af, men i ende bunden med overlæg, kan det blot udgøre en del af tillægget til overlæg. 6. Inden du laver de 3 mm. kant på ende bunden, køres bunden hen over en bordkant mens du trækker den ned mod gulvet. På den måde opstår stigningen. Efterfølgende når du har kørt de 3 mm. kant i lockmaskinen, rettes 3 mm. kanten lidt tilbage igen så den står lodret i forhold til svøbet, ellers vil kanten ikke glide ned i Pittsburgh falsen 7. Svøbet til ende bunden har en omkreds der svarer til det originale mål for kassen, altså omkredsen beregnet fra 300 mm. i diameter. Svøbet er i det her tilfælde 2 delt, ligesom det er tilfældet med ende bunden. 8. Vælg en højde på 125 mm. på svøbet. Så vil slutresultatet blive 100 mm. Skal ende bunden fungere i en flange kasse, skal er selvfølgelig efterfølgende laves et hul i den, men det kan udmærket laves med en passer, blot hullet også udregnes med dens nye radius på samme måde som tidligere. Eller du kan blot udregne forholdet der styrer tillægget til den nye radius på denne måde. Eksempel: Hullets diameter er 120. Kassens nye radius er 165,63 som står i forhold til den gamle radius 150. 165,63 delt med 150 = 1,1042. Facit 1,1042 er her et forholdstal som skal bruges til at udregne radius på dit huls skrå længde. Diameter 120 har radius 60 dvs.60 gange 1,1042 = 66,252 66,252 er din nye radius til hullet. 13

Reduktioner Som nævnt tidligere kan en stigning på ende bunden i en ventilkasse ikke udgøre hele løsningen i forhold til de krav man stiller i offshore og olieindustrien. Over ventilen ses den løsning man foreskriver ved eksempelvis Cini normen. En afdækning der også samles så den er vandafvisende. Denne form for afdækning laves som vist på næste side. Selve røret inde i kassen skal også monteres med en ende bund med stigning, på trods af at ventilkassen skjuler rør afslutningerne. Det skyldes til dels at ventilkassen ikke nødvendigvis sidder på hele tiden. Hvis der udføres service på ventilen vil enderne i røret være blottet. Læg mærke til detaljerne omkring de bertel kraver der er lagt ud i ende bundene på ventilkassen, således at de slutter tæt mod røret. Illustrationen og billedet herover er lavet af Preben Kristensen, og viser afdækning vha. reduktion. 14

Illustrationen herover er tegnet af Preben Kristensen 15

Opgave: Lav konstruktionen på foregående side, samtidig med at du beskriver de forhold der gør at emnerne passer sammen. 1. Lav et rør med en diameter på 120 mm. Længde 100 mm. Der sikkes en oversik i bunden. 2. Fremstil en reduktion med diameter 120 mod 210, ved at anvende de mål der er på tegningen. Reduktionen laves på en grundlinje med 180 grader, hvorefter et tillæg til overlæg afsættes under grundlinjen. 3. Lav det rør der skal skubbes ind i det øverste rør, med en diameter på117 mm. Der sikkes en oversik i bunden, og en nordsøsik 30 mm. fra topkanten. 4. Fremstil en reduktion med en diameter 60 mod 117, ved at anvende de mål der er på tegningen. Den laves på en grundlinje på 180 grader, og en bertelkrave indregnes i målene på den lille diameter. Opgave: Lav herefter på samme måde, et rør med en diameter på 120 mm. Længde 100 mm. Hvorefter en reduktion laves efter samme mønster som før. 1. Lav et rør med en diameter på 120 mm. Længde 100 mm. Der sikkes en undersik i toppen 2. Fremstil en reduktion med en diameter 60 mod 120, ved at anvende de mål der er på tegningen herunder. Den laves på en grundlinje på 180 grader, og en bertelkrave indregnes i målene på den lille diameter. Herefter lægges et tillæg til overlæg ved at afsætte det under grundlinjen. 3. Forsøg at lave en oversik på reduktionens store diameter, ved at lægge sikken om i lodret position. 16

Ende bunden her er sikket med en oversik, så den vil være vandafvisende i lodret position. Normalt laves ende bunde så de er flade, og sat ind i en oversik på røret, men på denne måde her, er det muligt at lave en vandafvisende isolering. Her er igen konstruktionen der ligger over ventilkassen, med en skrå krave eller reduktion, sikket ind i det øverste rør. Røret under reduktionen passer ind i konstruktionen med det øverste rør, da det er lavet i en mindre diameter, ca. 3 mm. mindre.. En oversik i det inderste rør sikrer at reduktionen ikke skrider længere ned mod ventilkassen Billederne er taget af Preben Kristensen under et kursus i Kolding Hvis du undrer dig over måden vi laver reduktioner på i dette kompendium, skyldes det muligheden for en forenkling i forhold til den gængse fremgangsmåde du kender til i forvejen. I langt de fleste tilfælde har du ikke en angivet længde på den type reduktioner her, men du kan lave dem på denne hurtige måde, hvor længden ikke betyder det helt store. På næste side er der vist eksempler på hvordan du trods alt har muligheder for at ændre længden, hvis differencen mellem de to diametre ikke giver reduktionerne en fornuftig længde. 17

Illustrationen herover er tegnet af Preben Kristensen 18

Tee-stykker Her på siden, ses tee-stykket med en løsning der er vandafvisende. Læg her mærke til at teestykket har en bertel kant der i den ene halvdel (den øverste) går ind under det lodrette rør, og nederst går den så uden på. For at opnå denne effekt, skal der laves et lille snit i det lodrette rør det hvor spidsen af tee-stykket møder røret. Hvis tee-stykket er monteret på et vandret rør og ligger under, skal hele bertelkraven ligge under rørkappen, men omvendt hvis tee-stykket monteres på den øverste halvdel af det vandrette rør, skal hele bertelkraven ligge uden på rørkappen. På næste side ses en illustration der beskriver alle de omtalte løsninger. Men læg også mærke til det vandrette rørs samling rundt gående, her er der anvendt en nordsøsik. Nordsø sikken er her tænkt som en termisk ekspension i længderetningen. Stålrør udvider sig op til et par mm. pr. 100 grader i længderetningen. Det medfører at rørkappen ikke kan følge med den ekspension det varme rør foretager. (se afsnittet ekspension) Illustrationerne på denne side er tegnet af Preben Kristensen 19

Billedet herover er fra undervisningen på AMU Syd, og viser både Nordsø sik og underliggende bertel For at gøre tee-stykker egnet til offshore, fordrer det at bertelkanten har en vis bredde, 10 mm. som minimum. Det er samtidig vigtigt at bertlen bliver lagt ned så den flugter røret, i det tilfælde her 87 88 grader mod de 90 grader. I Site testen der er omtalt i indledningen, forekommer der også et tee-stykke i nakken på en bøjning. Som vist her, kan den pege ned, og dermed betyder det at dens bertel krave skal ligge under bøjning segmenterne. Bøjningen er desuden samlet i nakken for at gøre den vandafvisende samling fuldendt. Billedet er fra AMU Syd af Preben Kristensen 20

Opgave: Udfold både bøjning og tee-stykke. Bøjningens diameter er 200 mm. og dens radius er 150 mm. Den er samlet i 2 hele og 2 halve segmenter (15 grader) Bøjningen skal samles i nakken. Tee-stykket har en diameter på 140 mm. Tee-stykkets centerlinje følger bøjningens centerlinje. Længden på tee-stykket skal du selv bedømme, blot det er lang nok til at give stabilitet. Illustrationen på denne side viser udfoldningen af tee-stykke mod bøjningsryk. Preben Kristensen 21

Ekspension. Nordsø sikken har et underlæg op til 50 mm. som skulle være rigeligt til en ekspension. Hvis Nordsø sikken bruges som ekspension er det vigtigt at understrege at kapperne ikke må fastgøres andet end på afstandsjernet og i samlingerne i længderetningen. Hvor rør kappen overlapper hinanden rundt gående, skal kappen frit kunne arbejde, derfor må der ikke bruges nogen form for nitter eller skruer der. Du kan også vælge en blød sik i stedet for Nordsø sikken som herunder Som det ses på denne side, er overlæget i den rundt gående samling ikke sikket sammen, men er kun monteret med en blød sik. Det giver plade kappen mulighed for at arbejde i længderetningen. Hvis et afstandsjern ikke må svejses direkte e ind på røret kan et halsjern løse dette problem. Der findes ud over dette, metoder hvor man laver en ekspansion med regelmæssige afstande på hoved røret. Her bruges et materiale der er tryk og varmebestandig, men som er fleksibel, og som samtidig hindrer vibrationer i at forplante sig til resten af installationen. Her kan man montere en isoleringspude fastgjort på rør kappen som vist herunder. Det er dog ikke på alle platforme at puder må anvendes, men det er klart at puderne skal være fremstillet i vandafvisende silikone lærred. Illustrationerne på denne side er fremstillet af Preben Kristensen til dette kursus 22

Kuplede endebunde: Kuplede ende bunde kan være meget vanskelige at tætne ved evt. udklip, men også her findes der løsninger. Først er det vigtigt, at sikre alle udklip, gennem vandafvisende overlæg. Mandehulsdækslet laves så bertel kraven ligger under den øverste del af hullet i ende bunden, hvorimod den ligger udover ende bundens hul i den nederste del. Det fordrer at kraven kan forblive monteret på kuplen, og at det aftagelige låg bliver lagt ind over kraven. Hvis den som her skal ud over flangen skal låget være todelt Alt efter hvor meget isolering der forlanges til mandehullet, kan kraven være større eller mindre end flangen, men det hindrer ikke montagen af en løs ende bund. Se den større illustration på næste side. Illustrationerne på denne og næste side er tegnet af Preben Kristensen til dette kursus, og viser udsparinger i kuplede endebunde. 23

En udsparing i en kuplet ende bund monteres vandafvisende ved at bruge princippet om at lade overlægget følge vandets retning. De stiplede linjer på den nederste tegning, illustrerer at overlægget sidder under ende bunden, hvorimod den nederste kant er lagt uden på ende bunden med en forsætning. Resultatet vil være en plan plade ved udsparingen, her kan efterfølgende monteres et fladt tee, eller afdækning med en kasse. På denne side har jeg forsøgt at illustrere den kuplede ende bunds samlinger, sådan at falsen langs hvert segment bliver lagt over det næste, så det er vandafvisende. 24

Beholderen her ligger ned, men stod den op, ville den løsning her også være brugbar, men ikke nødvendig. I midten af den kuplede ende bund, vil der altid være monteret det vi kalder en kineser hat. Da det er den bedste løsning som afslutning, er det en god idé at sørge for en silikone fuge under kineser hatten. Falsen eller sikken i hvert segment er lavet som en oversik, og inden ende bunden samles er der i alle segmenter, lavet de for borede/klippede huller så de ikke ændrer ende bundens facon. 25

Hvis man vælger at bore hullerne under montagen, vil der være stor sandsynlighed for at ende bundes radier eller diameter bliver tilfældige. Er beholderen lodret stående skal ende bunden ud over svøbet og have en blød sik kant der nittes fast på svøbet i hvert segment. Er beholderen vandret liggende skal ende bunden ind under svøbet med et underlæg på 100 200 mm. Svøbet nittes med kort afstand mellem nitterne så der ikke bliver åbent i samlingen rundt gående Bøjninger: Ved montering af bøjninger udendørs er vigtigt at de monteres på en måde så hensynet til vandafvisende samlinger altid er med som det primære mål. Inden for branchen er der en standard der kan afhjælpe forvirring omkring dette problem forholdsvis effektivt. Man har 4 typer bøjninger der alle er vandafvisende, men går i hver sin retning. De 4 typer er delt op i henholdsvis A, B, C og D. A og C er sikket/falset på samme måde, men overlæget vender forskelligt, og det samme gør sig gældende med B og D bøjninger. 26

Læg mærke til over og undersik samt overlæg, de er alle lagt over det underliggende segment, så de er vandafvisende. Skal bøjningen trods dette fuges, gøres det ved at lægge en fuge i segmentets oversik inden montagen. Illustrationen på denne side er tegnet af Preben Kristensen, bygget ud fra en dansk standard, lavet af 4 større isolerings virksomheder i Danmark 27

By-pass I stedet for at acceptere store udklip i rørkapperne hvor vandet kan løbe ind i isoleringen, kan det være en mulig løsning at anvende by-pass. Her ser vi et stråle by-pass der har den fordel at du kan sikke den som du vil med over eller under sik. Hvis du ser at samlingen vender op ad på billedet her, er det selvfølgelig uhensigtsmæssigt hvis den skal monteres som den ligger her. Man kan være nødt til at lave by pas på flere sider hvis der er forhindringer nok. Denne løsning skal vi også se på, men lav først opgaven på næste side. Billede og illustration på denne side og næste side er lavet af Preben Kristensen til dette kursus. 28

Opgave. 29

Ventilen her sidder sammen med et par flanger der er større end hoved røret, derfor er det som vi ser nødvendigt at øge diameteren ved ventilen. Men da spindlen eller ventilhåndtaget er så kort som det er tilfældet her, ville en by-pass løsning være bedre. Udklippet til håndtaget ville så blot blive et lille hul. Billedet her er udlånt anonymt af en større Dansk virksomhed der arbejder i boiler branchen Flere løsninger på by-pass. Bøjningen kan enten laves sådan, eller med stråle by-pass på begge sider af midt segmentet. Er der problemer med flere sider kan en løsning være by-passet herunder. Fordelen er først og fremmest at isoleringen bliver beskyttet mod vand, ulempen er selvfølgelig at der sker et unødigt varmetab, eller muligheden for at frosten kan påvirke røret. På billedet er der blot sat et by-passet tee på hoved rørets by pas. Dette skal blot illustrere at mulighederne er uendelige når det gælder by-pass. De to nederste illustrationer på denne og næste side. er lavet af Preben Kristensen til dette kursus 30

Et by-pass kan også løse plads problemer der berører 2 sider. Som udgangspunkt er en tegning af by-passet set fra enden, den nemmeste løsning. Opgave 31

Plane plader: Når en plan overflade ligger vandret, som denne top plade, vil man støde ind i problemer som skildret på billedet her. En udsparing lavet som en fordybning vil ganske givet opsamle regnvandet der langsomt siver ned i isoleringen under dæk pladen. Konstruktionen tilgodeser ikke isoleringsarbejdet, men når det nu forholder sig sådan kan man løse problemet ved at lave en afdækning over udsparingen. "Badekarret" som vi kan kalde konstruktionen her, kan udmærket bruges til indendørs beklædning, men da kanalen her står udendørs skal den sikres mod vand. Toppen på kanalen herunder har en "provokerende" høj stigning, men det er blot for at vise hvordan man kan løse opgaven. Billedet her er udlånt anonymt af en større Dansk virksomhed der arbejder i boiler branchen I hver af de 4 top plader, er der lavet et dobbelt ombuk der går ned i udsparingen, for så at lægge sig vandret ud, så en afdæknings-plade kan monteres i bunden af udsparingen. Jeg har forsøgt at illustrere det på næste side med billeder. Den nederste illustration på denne og næste side. er lavet af Preben Kristensen til dette kursus 32

Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri Først er top pladen bukket med en kant ud over de lodrette sider, evt. forsynet med en vandnæse eller blot med et blødt buk ind mod sidepladen. Sidepladen er yderligere forsynet med en afstivning i toppen Låget i udsparingen er på tegningen todelt, så det kan samles omkring et evt. rør der står lodret i udsparingen. Men er der ingen gennembrydning af selve låget, er det bedst at lave det helt som på billedet. På tegningen side 32, kan man se at bundpladen er bukket op, hvor så sidepladen efterfølgende er monteret så den er vandafvisende. Det er løsningen når man laver kanaler hvor alle sider beklædes. (se på næste side) 33

Hårnåle princippet: Ved samling af top plader på længere og større kanaler, er det nødvendigt at lave en konstruktion med en hårnål, der så hindrer vandet i at trænge ned i isoleringen. Metoden er simpel, men kræver at pladerne passer på mål, da de ikke efterfølgende hverken kan skubbes ind over hinanden, eller trækkes fra hinanden. Illustrationen er tegnet af Preben Kristensen til dette kursus. Hårnåle er en løsning der ofte bliver brugt i Danmark, så der er ikke noget nyt i det, men idéen er at man tænker vandafvisende i alt hvad man laver. Alle top pladerne skal bukkes med en lodret kant på 30 40 mm. hvorefter de stødes sammen, og samles med en hårnål skinne der er lavet med dobbelt ombuk. 34