Pladeudfoldning, Kanaler

Transkript

1 2009 Pladeudfoldning Kanaler Teoretisk gennemgang af de grundlæggende færdigheder inden for Pladeudfoldning, Kanaler Teknisk Isolering AMUSYD

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Forord...2 Firkantede kanaler...3 Runde bøjninger til ventilationskanaler...4 Runde bøjninger til ventilationskanaler...5 Udfoldning af overgangsstykke fra firkant til rund...5 Udfoldning af overgangsstykke fra firkant til rund...6 Udfoldning af overgangsstykke fra rund til firkant...7 Udfoldning af overgangsstykke fra rund til firkant...8 Forord Dette kompendium er en fortsættelse af kompendiet Pladekappeisolering og ønskes der oplysninger omkring f.eks. geometri, værktøjslære eller andet henvises der til dette

3 Firkantede kanaler Ved fremstilling af firkantede kanaler er det vigtigt altid at have vandafvisende samlinger. Herunder vises 2 eksempler på udførsel af vandtætte hjørnesamlinger. En anden måde at samle hjørner er at anvende en såkaldt Pittsburgfals, som er illustreret her. Denne form for samling er vandtæt uanset hvordan den vender og bliver i dag anvendt i vid udstrækning. Pittsburgfalsen kan valses og bliver derfor anvendt til firkantede bøjninger, hvor det ikke er muligt at benytte sig af de 2 øverste eksempler

4 På grund af kanalers størrelser kan det i mange tilfælde være nødvendigt at afstive pladerne yderligere. Dette kan gøres ved at bukke pladerne en smule diagonalt (krydsbuk). Denne ekstra afstivning gør, at der kan anvendes forholdsvis tynde plader til selv store kanaler. Dette betyder, udover differencen på prisen, at vægten på den samlede konstruktion også holdes på et minimum. Når kanalerne skal samles i længderetningen findes der forskellige muligheder. De hyppigst anvendte er enten et almindeligt overlæg eller med højfals som vist på billedet og princippet på skitsen nederst. Falsen nittes eller skrues. Vælger man et almindeligt overlæg kan man med fordel bukke en ca. 10 mm 90 vinkel på det inderste pladestykke. Dette stiver pladen betydeligt og gør det nemmere at bore og nitte/skrue

5 Runde bøjninger til ventilationskanaler Ved fremstilling af bøjninger til ventilationskanaler vil bøjningens radius ofte være den samme som rørets diameter eller 1,5 gange diameteren. Men da der kan forekomme andre radier, og da diametrene kan være meget store og svære at måle, findes der en mere simpel måde. I stedet for at måle bøjningens radius måles nakkens og kværkens længder. Med disse mål tegnes bøjningens start segment. Derefter lægges isoleringen til (inkl. eventuel sikkerhed) og det skrå snit forlænges ud til de linier der viser den ønskede pladekappe. Derefter tegnes rørets diameter og deles i 12, 24 eller 48 dele som vi plejer. Derefter udfoldes bøjningen som normalt (se evt. kompendiet Pladekappeisolering)

6 Udfoldning af overgangsstykke fra firkant til rund Fig. 1 viser overgangsstykket set fra siden. Denne figur er ikke nødvendig og er kun med for illustrationens skyld. Fig. 2 viser overgangsstykket set oven fra og fig. 3 viser højden. Da overgangsstykket er symmetrisk er det nok at tage målene på den ene fjerdedel. Start med at tegne overgangen set fra oven (evt. en fjerdedel) som vist i figur 2. Del cirklen i 12 lige store dele ved at afsætte radius til hver side fra punkterne 12, 3, 6 og 9 på cirkelperiferien. Tegn derefter to vinkelrette linier som i fig. 3 og afsæt højden på overgangsstykket på det lodrette liniestykke. Nu er man klar til at afsætte målene på den egentlige udfoldning (fig. 4) Tegn en ret linie og afsæt A', E' og B' på liniestykket (målene tages direkte på fig. 2). Derefter tages målet fra A eller B på den firkantede side af overgangen til punktet 12 på den runde side (fig. 2). Målet afsættes vandret ud fra punktet P på fig. 3. Fra det netop afsatte punkt tages afstanden til den tidligere afsatte højde (dette mål kaldes den sande længde/højde). Den sande højde afsættes fra punkterne A' og B' på fig. 4 og derved fremkommer udfoldningens nr. 12. Ved at benytte samme fremgangsmåde til punkterne A-9, A-10, A-11, B-1, B-2 og B-3 får du nogle buer på højre og venstre side af punktet 12. Herefter afsættes 1/12 af omkredsen fra punktet 12 til hver side, så der fremkommer et skæringspunkt på buerne A-11 og B-1 (herved fremkommer de præcise punkter 11 og 1). Dette gentages med udgangspunkt i de netop fremkomne punkter så du først får punkterne A-10 og B-2, og derefter A-9 og B-3. Nu tages afstanden fra A til F på den firkantede side (fig. 2) i passeren og afsættes derefter på fig. 4. fra A'. Da målet i dette tilfælde er det samme fra B til G kan proceduren gentages på udfoldningens anden side. Til sidst tages afstanden F-9 (eller G-3 som er den samme i dette tilfælde) og afsættes vandret ud af grundlinien på fig. 3. Dernæst tages den sande højde og afsættes på udfoldningen fig. 4 fra henholdsvis 9 og 3 så der fremkommer skæringspunkter (de præcise F' og G'). Udfoldningen er nu færdig og der mangler kun tillæg for sik og overlæg til nitter/skruer

7 - 7 -

8 Udfoldning af overgangsstykke fra rund til firkant Fig. 1 viser overgangsstykket set fra siden. Denne figur er ikke nødvendig og er kun med for illustrationens skyld. Fig. 2 viser højden og fig. 3 viser overgangsstykket set oven fra. Da overgangsstykket er symmetrisk er det nok at tage målene på den ene fjerdedel. Start med at tegne overgangen set fra oven (evt. en fjerdedel) som vist i figur 3. Del cirklen i 12, eller som her, 24 lige store dele ved at afsætte radius til hver side fra punkterne 12, 3, 6 og 9 på cirkelperiferien og derefter at halvere den ene 90 vinkel og afsætte radius til begge sider af dette punkt. Tegn derefter to vinkelrette linier som i fig. 2 og afsæt højden på overgangsstykket på det lodrette liniestykke. Nu er man klar til at afsætte målene på den egentlige udfoldning (fig. 4) Tegn en ret linie og afsæt B, C og D på liniestykket (målene tages direkte på fig. 3). Derefter tages målet fra B eller D på den firkantede side af overgangen til punktet 12 på den runde side (fig. 3). Målet afsættes vandret ud fra punktet P på fig. 2. Fra det netop afsatte punkt tages afstanden til den tidligere afsatte højde (dette mål kaldes den sande længde/højde). Den sande højde afsættes fra punkterne B og D på fig. 4 og derved fremkommer udfoldningens nr. 12. Ved at benytte samme fremgangsmåde til punkterne B-6, B-7, B-8, B-9, B-10 og B-11 (og det samme fra D-1 til 6) får du nogle buer på højre og venstre side af punktet 12. Herefter afsættes 1/24 af omkredsen fra punktet 12 til hver side, så der fremkommer et skæringspunkt på buerne B-11 og D-1 (herved fremkommer de præcise punkter 11 og 1). Dette gentages med udgangspunkt i de netop fremkomne punkter så du først får punkterne B-10 og D-2, og derefter B-9 og D-3, osv. Nu tages afstanden fra B til A på den firkantede side (fig. 3) i passeren og afsættes derefter på fig. 4. fra B. Da målet i dette tilfælde er det samme fra D til E kan proceduren gentages på udfoldningens anden side. Til sidst tages afstanden A-6 (eller E-6 på modsatte side, som er den samme i dette tilfælde) og afsættes vandret ud af grundlinien på fig. 2. Dernæst tages den sande højde og afsættes på udfoldningen fig. 4 fra begge punkter med nr. 6, så der fremkommer skæringspunkter (de præcise A og E). Udfoldningen er nu færdig og der mangler kun tillæg for sik og overlæg til nitter/skruer

9 - 9 -