Industriel Ethernet, profinet

Industriel Ethernet, profinet

Side 2 af 84 Forord Forord Industriel Ethernet, profinet kompendiet anvendes som teoribog og opgavekompendie på efteruddannelserne: 40132 Installation/idriftsættelse ethernet 45806 Industriel ethernet, opsætning

Side 3 af 84 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord... 2 Indholdsfortegnelse... 3 Organisationer... 6 Standartorganisationer... 6 ANSI, American National Standard Insutute... 6 ISO, International Standard Organisation... 6 CCITT, Comité Consultatif International Telégraphique ét... 6 Teléphonique... 6 IEEE, Institute of Electrical and Electronics Engineering... 6 DoD, US Department of Defence... 6 Indledning... 7 OSI modellen funktion af de enkelte lag... 8 Det fysiske lag... 8 Data Link laget... 8 Netværkslaget... 8 Transport laget... 8 Session laget... 8 Præsentations laget... 9 Applikations laget... 9 Nedpakning af data i forhold til OSI modellen... 9 Fysisk lag... 10 Introduktion... 10 Kabeltyper... 10 Trådløs... 14 Netværksudstyr... 14 HUB... 15 Data Link laget... 17 Introduktion... 17 Teknologier... 17 Token ring... 17 FDDI... 18 Ethernet... 18 Ethernet teknologier... 19 Hardware adresse... 20 Netværksudstyr... 20 Switche... 22 Netværks laget... 23 Introduktion... 23 IP addresser og valg af rute... 23 IP netværks klasser... 24 De forskellig adresse typer.... 26 Eksempler på netværks adresser.... 26 Eksempler på hvorledes broadcast adresser findes.... 27 Netværkskomponenter... 29 Router opsætning.... 29 Default gateways... 30

Side 4 af 84 Indholdsfortegnelse Transport laget... 32 TCP... 32 UDP... 32 Hvorfor to protokoller?... 32 De 3 øvre lag... 33 Design af netværk... 34 Klasse bestemte netværk... 34 Subnet bestemt netværk... 37 Host bestemt netværk... 39 Fejlfindings muligheder... 43 Ping.... 43 Tracert... 43 Nslookup... 44 Wireshark... 45 Opgaver... 47 Pas på Profinet udstyret!... 47 Elektrisk til- og fra-kobling... 47 Opgave 1 ET200 S Profinet modul... 47 Beskrivelse... 47 Forbindelse... 47 IP-nummer... 48 ET 200 S... 48 Hardwareopsætning... 48 Opgave 1... 48 Opgave 2... 49 Assign device name... 49 Linak aktuator... 51 Opgave 3... 51 Funktionsbeskrivelse... 52 Opgave 4... 52 Kabel profinet... 53 Beskrivelse... 53 Stik... 53 Afisolering... 54 Anvendelse... 54 Montage af stik... 55 Opgave 1... 55 Diagnose profinet... 56 Beskrivelse... 56 Diagnosebuffer... 56 LED indikatorer... 57 Opgave 2 Beckhoff Profinet modul... 58 1. Downloade GSDML filerne fra Beckhoff s hjemmeside... 58 2. Installere GSDML filer til Beckhoff moduler i S7 hardwarekataloget... 58 3. Forbinde PLC, switch, og Beckhoff slave... 60 4. Hardwarekonfiguration med en Beckhoff Profinet slave... 64 5. Døbe IP adresse og sub net adresse på Beckhuff modulet.... 66 6. Se status/force ind og udgange via hardwarekonfiguration... 69 7. Styrings opgave... 71 Opgave 4 Kommunikation mellem 2 PLCér via Profinet... 71

Side 5 af 84 Indholdsfortegnelse 1. Oprette 2 PLCér i sammen manager... 72 2. Oprette en forbindelse mellem de 2 PLCér... 74 3. Forbinde PLCérne elektrisk... 76 4. Se status på komminikationsforbindelsen... 76 5. Bruge funktionsblokke FB14 (get) og FB 15 (put)... 77 6. Styringsopgave... 79 7. Lave kommunikation mellem 3 PLCér... 79 Opgave 3 Danfoss frekvensomformer på Profinet... 81 1. Opgavebeskrivelse... 81 1. Downloade GSDML filerne fra Danfoss s hjemmeside.... 83 2. Installere GSDML filer til frekvensomformer i S7 hardwarekataloget... 83 3. Forbinde PLC, switch, og Danfoss slave... 84 4. Hardwarekonfiguration med en Danfoss frekvensomformer Profinet slave... 84

Side 6 af 84 Organisationer Organisationer Standartorganisationer Der er en håndfuld væsentlige standardiseringsorganisationer i verden som påvirker specielt tilpasning på edb, men i høj grad også andre dele af vores liv. Organisationerne introduceres kort herunder. ANSI, American National Standard Insutute ANSI er et akronym for American National Standard Institute, en organisation af amerikanske industri- og forretningsgrupper som arbejder på at udvikle samhandel- og kommunikationsstandarder svarende til den danske standardiserings- og certificeringsorganisation Dansk Standard. ISO, International Standard Organisation ISO står for International Standard Organisation, en organisation, der definerer standarder for stort set alle lande i verden. USA er eksempelvis repræsenteret i ISO af ANSI. ISO arbejder for at etablere globale standarder for kommunikation og udveksling af informationer. OSI-modellen, som beskrives senere i kapitlet, er blandt ISO s største bedrifter. CCITT, Comité Consultatif International Telégraphique ét Teléphonique CCITT er akromym for Comité Consultatif International Telégraphique ét Teléphonique. CCITT er en organisation bosiddende i Geneve I Schweiz og etableret som en del af FN s international telekommunikationsunion(itu). CCITT anbefaler brug af kommunikationsstandarder, som anerkendes verden over. Protokoller som er udarbejdet af CCITT bruges bl.a. til modems, netværk og fax. IEEE, Institute of Electrical and Electronics Engineering IEEE er et acronym for Institute of Electrical and Electronics Engineering. IEEE er en organisation af elektroningeniører o. lign., som særligt er kendt for at have udviklet IEEE 802-standarderne, det gælder for det fysiske lag og datalinklaget I lokalnetværk. DoD, US Department of Defence DoD er et akronym for US Department og Defence, det amerikanske forsvarsministerium, som er meget magtfuldt, specielt når det gælder datakommunikation og brugen af computere. DoD har været i stand til at sætte standarder som andre en nødt til at følge.

Side 7 af 84 Indledning Indledning Dette kompendie vil i store træk, gennemgå funktioner og komponenter for den mest anvendte netværks teknologi idag, der vil blive lagt vægt på de funktioner som brugeren har mulighed for at tilgå i forbindelse med netværks opsætning og fejlfinding. Begreber I forbindelse med netværk findes et stort antal af begreber, hvilke kan være svært at forholde sig til, her tænkes ikke mindst på det omfattende udbud af standarder der er, i kompendiet vil jeg prøve at skabe en bedre forståelse for disse mest anvendte standarder, dette gøres vha. en reference model som kaldes for OSI modellen (Open Systems Interconnection), denne model anvendes i dag som en rettesnor for udviklingen af standarder inden for kommunikation mellem computerer I figur 1.0 ses lagdelingen for OSI modellen, princippet er at jo højre vi er i modellen jo mere intelligens er der i de enkelte lag. En forudsætning for denne model virker er at de enkelte lag kan kommunikerer med laget ovenover og kan modtage kommunikation fra laget nedenunder, denne kommunikation kaldes SAP er (Service Acess Points) se figur 1.1 Figur 1.0 OSI model Figur 1.1 kommunikation mellem lagene

Side 8 af 84 OSI modellen funktion af de enkelte lag OSI modellen funktion af de enkelte lag Det fysiske lag Data Link laget Netværkslaget Transport laget Session laget Funktionen af det fysiske lag er at overføre data på bit niveau, dvs. At laget arbejder med opkoblings metoder, fysiske funktioner, digital signalering, analog signalering, synkronisering, kommunikations metoder og hastigheder. Funktionen af data link laget er at fortage fysisk adressering hvorledes dette gøres afhænger af den teknologi der anvendes, set på de lokale netværk er ethernet (IEEE 802.3) den mest anvendte og der består den fysiske adressering i MAC adresser, udover denne adressering er funktionen af Datalink laget for ethernet teknologi ligeledes at varetager den fejlkontrol men ikke korrektion, fejlkontrollen består i at der på dette lag udover en Header (MAC Adr.) også pakke en Trailer (en checksum) på pakken, denne checksum anvendes til at se om pakken er iorden når den modtages på modtager computerens datalink lag. Funktionen af netværkslaget er at fortage en logisk adressering i form af IP adresser, IP er idag den mest anvendte protokol, der findes dog andre typer som ikke vil blive behandlet i dette kompendie, netværkslaget udfører opgaver omkring valg af hvilken route pakkerne skal tage i et netværk. Der gives af de protokoller der anvendes på dette lag ingen garanti for at de data er du sender når frem, denne funktion overlades til de øvre lag i OSI modellen. Funktionen af transport laget er udfra informationer omkring den ønske type af trafik at vælge den rette transport protokol, der er her tale om TCP eller UDP som idag er de mest anvendte, der findes dog andre som ikke vil blive behandlet i dette kompendie. Funktionen af session laget er at holde styr på de session der er igang, laget sikrer en proces-til-proces kommunikation, hvilket gør at man kan have gang i flere netværks applikationer uden krydshenvisninger imellem dem.

Side 9 af 84 OSI modellen funktion af de enkelte lag Præsentations laget Applikations laget Funktionen af præsentations laget, er som navnet siger, den skal sikre at dataerne vises på en måde for os så vi kan forstå dem, der kan være blevet fortaget mange handlinger med de data vi sender ud, og det er så præsentations lagets ansvar at dataene bliver læs bare igen. Funktionen af applikations laget er at virke som grænseflade for de programmer der køres og de kommunikations tjenester disse programmer ønsker at anvende, dvs. At applikations laget indeholder de protokoller der muliggør en kommunikation mellem brugerens programmer og resten af OSI lagene. Nedpakning af data i forhold til OSI modellen Nedenstående figur 1.3 viser i grove træk hvad der fortages efter man som bruger har anvendt en applikation, ligelede vises de forskellige begreber der anvendes når data nedpakkes igennem OSI modellen, figuren tager udgangspunkt i den mest anvendte lokale netværks teknologi Ethernet. Figur 1.3 Hej med dig Skal vi spille badminton idag? Email blive sendt af brugeren Handling der foretages Nedpaknings begreber (Encapsulation) Applikation Præsentation Valg af protokol F.eks Simple mail transfer protokol Klargøring af data F.eks komprimering DATA Session Transport Netværks Administraton af session ved hjælp af port nummer F.eks 25 og 4071 Dataer opdeles i mindre dele, og protokol header sættes på pakken F.eks TCP IP adresser pakkes på SEGMENT PAKKE Datalink Fysisk Hardware adresser pakkes på og der beregnes en checksum Data konverteret til binære signaler, og sendes på mediet RAMME BIT Nu har vi overordnet kigget på de enkelte lag i OSI modellen, i de efterfølgende emner vil vi kigge nærmere på de enkelte lag, der vil blive lagt mest vægt på de 4 nederste lag, da disse lag kan påvirkes af bruger, de tre øverste lag er applikations afhængige og derfor ikke lette at tilgå for ændringer.

Side 10 af 84 Fysisk lag Fysisk lag Introduktion Kabeltyper Som tidlige beskrevet tager det fysiske lag sig af elektriske og mekaniske karakteristika, samt indkodning og timing, grundet disse funktioner definerer man at følgende netværks komponenter, også tilhører det fysiske lag udfra funktion, jeg taler her om kabler og en lidt ældre netværks komponent kaldet en HUB, jeg vil i de efterfølgende afsnit kigge nærmere på disse komponenter. Koaksial kabel se figur 1.4 er et lidt ældre type netværks kabel, men anvendes stadig idag, kablet består jf. Figur 1.5 af pkt. 1 = ydre isolation 2 = Ydre leder 3 = Kobber leder 4 = Indre isolation 5 = BNC stik Figur 1.4 firgur 1.5 Kablet sender de elektriske signaler i forhold til stel, også kaldet ubalanceret se nedenstående illustration, hvilket gør det følsomt overfor støj indstråling, når støjen indståler på kablet vil det påvirke spændingen på det elektriske signal, og niveauerne for at kunne adskille bit, vil for modtageren være umuligt.

Side 11 af 84 Fysisk lag Koaksial kabler understøtter hastigheder som lægger mellem vores normale parsnoede kabler og fiber, men på trods af dette kører man ikke med større hastigheder end 10 Mbit idag på ethernet, kapaciteten af koaksial kablet stiger med diameteren af kobber lederen. Ulemper ved denne type kabel er at selv om det er let at trække, så kan tilslutning af flere computer være en udfordring da der er nogle regler omkring minimum og maksimum afstande mellem computerne samt hvormange knude punkter der må være. Prisen for kablet ved en tykkelse der skal kunne køre 10 Mbit er billigere end for andre typer af netværks kabler, men hvis vi vil køre med støre hastigheder (tykkere kabler) stiger prisen en del og bliver dyrere end det mest udbredte. En mere udbredt kabel type er UTP (Uskærmede parsnoede kobberkabler) se figur 1.6, disse findes i flere kvaliteter, som adskilles vha. Katagorier, katagorierne fortæller noget omkring båndbredde, dæmpning og følsomhed overfor forstyrelser, katagori 5 og 5e er de mest udbredte idag, kat 5 dækker op til 100 Mbit og kat 5e op til 1000 Mbit. Figur 1.6 Kablet består af 8 leder der er delt i fire par, antal af par der anvendes varier med den båndbredde der anvendes, idag anvendes enten 2 par eller alle fire par

Side 12 af 84 Fysisk lag Gældende for et UTP kabel er at man maksimalt må trække det 100 meter grundet dæmpningen i de mange leder der er i kablet, grunden til at man har snoet de enkelte par er at man ønsker en ophævelse af de forstyrelser der indstråler på kablet, også kaldet for balanceret kommunikation, se nedenstående illustration. Da støjen påvirker begge ledere i kablet lige meget og med samme polaritet, vil forskellen på det afsendte elektriske signal være uforandret. Et andet type parsnoet kabel er STP (skærmet parsnoet kabel), mange faktorer er ens for STP og UTP, men der hvor de adskiller sig er at der er en metal folie mellem lederne og den ydre plastisolation se figur 1.7, metal kappen skal tilsluttes jord, for at give bedre imunitet for elektrisk støj, ulempen er at hvis man ikke installer dette ordenligt, får metal kapppen den modsatte effekt, og kommer til at virke som en antenne. Figur 1.7 Fiber kabel (figur 1.8)anvendes idag som bindeled der hvor brugernes trafik mødes i det lokale netværk (LAN), eller hvor data mængden forventes at være stor (internet-telefoni-tv), udover disse anvendelses steder, anvedes fiber når der skal trækkes kabler mellem bygninger grundet deres imunitet overfor elektrisk støj, er der tale om længere afstande anvendes også fiber.

Side 13 af 84 Fysisk lag Figur 1.8 Kablet består af: pkt 1 = ydre kappe pkt 2 = Kevlar forstærkning pkt 3 = Plastikkappe pkt 4 = glasfiber Fiber deles i to katagorier, Multimode (figur 1.9) og singlemode (figur 2.0) Figur 1.9 Multimode fiber kendetegnes ved at lyskilden er en LED, udover dette er glasfiberen stører i diameter end ved singel mode fiber, da der anvendes LED som lys kilde består lyset af flere lyskilder og derfor flere bølge længder, en effekt af dette er forsøgt vist i figur 1.9. hvor lyset rejser med forskellig hastighed, dette betyder at denne type af kabel har en maksimal afstand på op til 2 km. Singmode fiber kendetegnes ved at lyskilden er en laser, udover dette er glasfiberen noget mindre end ved multimode fiber, da der anvendes laser er der kun tale om en bølgelængde da laser ikke består af flere lyskilder, dette gør at denne type kabel kan anvendes ved afstande helt op til 100 km. Fiber kabler har været meget dyrere end kobbe kabler, også selv om priserne er faldet på selve kablet, er omkostninger i forbindelse med installationen af denne teknologi høje. Rent hastigheds mæssigt understøtter fiber høje båndbredder (Mbit/s) set i forhold til de afstande der er angivet tidligere.

Side 14 af 84 Fysisk lag Trådløs En anden type for medie idag er Trådløs, standarden kaldes for IEEE802.11, der findes idag mange udgaver af denne standard som er udarbejdet løbende for at sikre bedre metoder til håndtering af tidsintensiv trafik, samt bedre kanaler, fordelen ved Wireless er at men ikke skal installer kabler, og som bruger har man fuld fleksibilitet, ulempen er at der let kan opstå forstyrelser fra andet trådløst udstyr eller elektriske apparater, ligeledes kan bygnings konstruktioner blokere for signalet men værst er nok at mediet (luften) deles mellem brugerne i form af kanaler, dette giver nemlig et sikkerheds mæssigt problem som gør at man skal sikre sig optimalt med de muligheder der er idag for opsætning af trådløse netværks enheder. Netværksudstyr Når man skal forbinde sit netværksudstyr med den mest anvendte kabel type nemlig UTP/STP skal man være opmæksom på at kablet består af et sende par og et modtager par, dette muliggøre at man kan køre fuld duplex på kablet idag. Men det at kablet består af disse sender og modtager par, gør også at vi idag har to kabel typer, nemlig lige- igennem kablet og krydset kabel, og hvornår skal vi anvende hvilket, dette ses i figur 2.1 og figur 2.2, i den føste figur forbindes to forskellige netværkskomponenter nemlig en PC og en HUB, der anvendes et lige- igennem kabel, i figur 2.2 forbindes to ens netværkskomponenter nemlig to PC er, her krydses sender modtager paret så kommunikation bliver muligt. Figur 2.1 Figur 2.2 Idag understøtter alt nyere netværks udstyr Auto MDIX, hvilket gør udstyret i stand til at detektere kabel typen samt krydse hvis nødvendigt, således at kommunikationen kan etableres.

Side 15 af 84 Fysisk lag HUB En af de netværkskomponenter som funktionsmæssigt opfører sig som et kabel er en HUB, den videre sender det elektriske signal, dog med den funktion at signalet er forstærket, der er tale om en ældre netværkskomponent, men den anvendes dog stadig idag, men typisk i forbindelse med specifike funktioner, jeg vil i dette afsnit forklare hvorledes en Ethernet HUB virker. En HUB er et delt medium, dvs. At hvis mere end en sender samtidig vil disse elektriske signaler kollidere, og signalet er ødelagt, dette gør at der typisk kan gensendes data i et netværk som anvender en HUB, yderlig kan en HUB kun anvendes i forbindelse med half duplex (en sender adgangen), og det med en maksimal hastihed på 10Mb/s, hvilket idag ikke er anvendeligt for LAN netværk som består af brugere. I figur 2.3 vises et eksempel på hvorledes en HUB behandler en pakke fra en PC, PC1 sender en pakke, denne modtages af HUB en som videre sende denne på samtlige forbunde forbindelser figur 2.4, undtagen den som den modtog den på. Figur 2.3 Figur 2.4

Side 16 af 84 Fysisk lag Hvis vi nu sender pakker fra flere PC er her i figur 2.5 sendes pakker fra 5 PC er, disse pakker modtages af HUB en, men vil kollidere og blive ødelagt da HUB en vil sende de modtagede pakker ud af samtlige forbindelser den har med undtagelse den forbindelse den har modtaget pakken på, i figur 2.6 ses pakkerne med en lille flamme på dette skal illustre at pakkerne er kollideret, idag anvendes typisk en switch som har andre egenskaber der kan forhindre disse kollisioner, Switchen bliver behandlet i næste afsnit. Figur 2.5 Figur 2.6

Side 17 af 84 Data Link laget Data Link laget Introduktion Teknologier Token ring Datalink laget er udover det tidligere beskrevne, et lag der bestemmer hvorledes computerne henvender sig til mediet og hvorledes trafikken styres, hvis der ikke er en eller anden form for politi når mediet skal tilgåes vil der optræde trafik kaos, denne trafikpoliti er en del af datalink laget, hvor adgangsmetoder anvendes til kontrol af trafikken, der findes 2 typer af adgangskontroller den første er kendetegnet ved at enhver computer kan starte en transmission når denne mener mediet er ledigt, mens den anden metode er at computerne må vente til det bliver deres tur til at sende, hvilken metode der anvendes hvor, gennemgåes i næste afsnit under teknologier. Nedenstående teknologier er anvendt i forbindelse med LAN (Lacal area network), teknologierne vil ikke blive gennemgået i detaljer, der vil blive fremhævet nogle karaktaristika for hver teknologi. Token ring (IEEE 802.5) figur 2.7 er en LAN (Local area network) teknologi der anvender en token som styring af hvem der må sende, dvs. at hvis en computer ikke har denne token må den vente til det bliver dens tur til at have den, denne form for tilgangsmetode sikrer at der aldrig opstår kollisioner på dette medie, hastigheden for denne teknologi er enten 4Mbit/s eller 16Mbit/s, teknologien er dyr at implementere og der kan være nogle problemer med kompabilitet for netværksudstyr. Figur 2.7 Token

Side 18 af 84 Data Link laget FDDI FDDI (Fiber Distributed Data interface) figur 2.8, er ligeledes baseret på en token, systemet består af to uafhængige ringe (Fiber), den ene ring er en primær ring mens den anden anvendes som backup ring, dette kræver dog at alle computer er koblet på begge ringe, selv om der anvendes en token i dette system er funktionen ikke helt den samme, på token ring tog computerne token når de ville sende dataer, i FDDI hægter computerne deres dataer på token, der findes også en kobber udgave af dette teknologi kaldet CDDI (Copper Distributed Data interface), forskellen udover det fysiske medie er at FDDI kan have optil 2 km mellem hver Computer kan CDDI kun have en udstrækning på 100 meter. Figur 2.8 Ethernet Ethernet (IEEE 802.3) figur 2.9 er en LAN (Local area network) teknologi, der anvender en adgangsmetode til mediet, hvor computerne lytter til kablet for at høre om der er nogle der er ved at sende, hvis ikke påbegynder computeren at afsende dens data er, dette kan nogle gange gå galt da der er forsinkelser i kabler og netværkskomponenter, og der opstår kollisioner, mængden af kollisioner forøges med en faktor 4 hvis antallet af computere forøges til det dobbelte, så der kan i et større LAN være et stort antal kollisioner, der findes dog metoder til at undgå dette, nemlig ved hjælp af segmentering, denne segmentering vil blive gennemgået i forbindelse med switche og router. Figur 2.9 Ethernet teknologien er den mest udbredte idag, den er blevet populær på mange faktorer, man kan her nævne at den er enkelt at indføre,

Side 19 af 84 Data Link laget Ethernet teknologier omkostningerne er små i forbindelse med etablering og den har en høj pålidelighed. Der findes mange understandarder af ethernet som varierer i hastighed, transmissions typer og kabellængder, vi vil her kun nævne de mest anvendte idag. Fast Ethernet er en 100 Mbit/s standard, denne standard er nok den mest populære og anvendes oftes til at forbinde brugere i fælles knude punkter. Gigabit Ethernet er en 1000Mbit/s standard, denne standard anvendes idag oftes til at forbinde de fælles knudepunkter der er i et netværk. Figur 3.0 viser et eksempel på implementering af begge standarder i et firma, firmaet har to bygninger dette er lavet for at vise hvor man med fordel kan implementere fiber. Figur 3.0 I næste afsnit skal vi kigge på, hvad der gør os unikke på det vores lokale netværk, om dette er hjemme eller i firmaet.

Side 20 af 84 Data Link laget Hardware adresse Hardware adressen også kaldet den fysiske adresse eller MAC adresser, den er indkodet i vores netkort i PC en, adressen anvendes ved kommunikation over ethernet til at identificere os i det lokale netværk på lag 2 i OSI modellen (Data link laget). Adressen er unik for os i det lokale netværk den består af 48 bit, adressen skrives med det hexadecimale talsystem, man kan finde sin hardware adresse ved at klik i start ->run->cmd <enter>. Netværksudstyr Som i kan se i denne hardware adresse starter den med 00-21-5D dette fortæller noget omkring producenten, her er der tale om Intel, de sidste B4-96-3E er unik for netkortet. Vi vil nu kigge på hvorledes denne hardware adresse kan anvendes i det lokale netværk, og hvilken netværks komponent der kan sorterer pakker ved hjælp af denne adresse. Indledning Hardware adressen er som tidligere nævnt placeret på lag 2 i OSI modellen, og anvendes i forbindelse med adressering på ethernet i et lokalt netværk. Alle computere har en Hardware adresse og vi har kigget på hvorledes man finder sin egen hardware adresse, de efterfølgende eksempler vil vise hvorledes en computer anvender denne adresse.

Side 21 af 84 Data Link laget Eksempel: Der tages udgangspunkt i de markerede MAC adresser i nedenstående illustration markeret med rødt. PC3 vil sende en pakke til PC0, da der i dette eksempel anvendes en HUB (se tidliger beskrivelse), vil alle PC er modtage denne pakke, hvis der ikke var nogen form for adressering ville de alle behandle data erne helt op til lag 7, hvilket ville koste tid for dem som data erne ikke var beregnet til. S o m d e r s e s ud fra illustationen har PC1 og PC2 et kryds over deres pakke, mens PC1 har et tjek tegn, det er fordi at der i den pakke PC3 sendte ud var en modtager MAC adresse der hed 0001.c989c2399 denne matcher kun PC0 på lag 2 og ikke de andre, derfor smidder de rammen væk allerede ved lag 2 (Data link laget), og kun den der skulle have data erne vil nu behandle disse i det næste lag nemlig netværkslaget. Således kan vi spare vores computere i det lokale netværk for at behandle dataer der ikke var beregnet til dem, ud over vores computer er der en netværkskomponent der også kan arbejde med disse

Side 22 af 84 Data Link laget Switche hardware adresser, nemlig en switch (intelligente hub), i det efterfølgende vil vi kigge lidt nærmere på denne komponent. Switchen som befinder sig på lag 2 er som hubben en lokal netværkskomponent, som vi anvender idag til at forbinde vores computere og andre netværks komponenter sammen. Switchen har i forhold til hubben evnen til at lære, den har en RAM (Random access memmory), hvor den kan lagre de MAC adresser den lærer ved at læse de rammer der kommer ind på dens porte. Dette giver den fordel at når switchen har den fulde viden omkring de mac adresser den har tilsluttet, kan den sende pakkerne ud af kun det interface hvor modtageren sidder på, se efterfølgende illustration. Som det fremgår af illustrationen har switchen en MAC tabel og i denne har den lært hvor de enkelte PC er sidder ellere retter sagt deres MAC adresser er mappet med en port på switchen. Dette betyder også at de under hubben benævnte kollisioner ikke mere forekommer i samme udstrækning, da pakken jo sendes direkte ud til den rigtige modtager, og ikke til alle som hubben jo gjorde. De typer af pakker vi har kigget på i disse illustrationen har alle været af typen unicast, hvilket betyder at der har været en modtage og en afsender unik MAC adresse i pakken, men der findes andre typer af pakker, f.eks. sendes der mange broadcast pakker (Pakker adresseret til alle) på vores lokale netværk, disse pakker har i modtage MAC adresse feltet ene F er stående, en sådan pakke vil af switchen behandles ligesom en HUB ville gøre, den ville floode den ud af alle porte med undtagelse af den som den modtog den på. Broadcast pakke vil blive behandlet på lag 2 (Datalink laget) af alle der modtager denne, om de vil gøre yderlig noget ved den afhænger af om adressen på lag 3 (Netværks laget) matcher. Denne type trafik kan vi desværre ikke undgå i vores netværk da nogle funktioner i vores netværk kun kan virke hvis vi har denne type pakker, f.eks hvis PC3 i foregående illustration manglede PC1 hardware adressen, ville det være nødvendigt for den at sende en broadcast pakke ud, med en forspøsel omkring hardware adressen til PC1 s IP adresse (adresse fra lag 3), da vores computere ofte mangler

Side 23 af 84 Netværks laget Netværks laget denne viden omkring hardware adressen og ikke lagre den lærte adresse i længere tid i en såkaldt ARP (Address Resolution Protocol) tabel, vil der ofte forkomme disse broadcast pakker, for ellers ville det ikke være muligt at sende pakker på ethernet, da der kræves at hardware adresser er nedpakket i form af en Ramme se figur 1.3. Introduktion Protokollerne på netværkslaget anvendes til at fragte data til og fra netværk, hvor datalink laget anvendte fysiske adresser (MAC adr), for at kunne levere data til andre computere i det lokale netværk, kan netværkslagets protokoller anvendes til at sende data er mellem flere, uafhængige og forskellige netværk, som tidligere beskrevet anvendes protokoller på netværks laget til at vælge specifikke ruter igennem et internetværk, den mest anvendte netværks protokol idag er IP (Internet protokol). IP addresser og valg af rute IP er en forbindelsesløs protokol derved menes at den giver ingen garanti for at data erne bliver modtaget, den er designet til at arbejde hurtig og derved at få pakken frem, såfremt der er fejl eller pakker mangler er det de overlæggende lag i OSI modellen der skal sikre data erne. Inden vi kigger på IP adresser kommer lige en kort introduktion til det binære talsystem set i forhold til netværks verden. Her kan man se hvordan binære octetter ses ud i decimaler:

Side 24 af 84 Netværks laget Nu skal vi se et eksempel på hvordan man konverterer decimal 65 til binært: IP addressen som anvendes til at finde ruten til modtageren af pakken, er en 32 bit adresse delt i 4 * 8 bit, IP adressen skrives som dottet decimal. Se nedenstående illustration. Her er et eksempel på en IP-adresse i 4 oktetter 10.1.23.19: IP netværks klasser Denne IP adresse anvendes af en netværkskomponent kaldet en Router til at route pakken til det rigtige sted, IP adressen består af en netværks adresse og en host adresse del, vi kan sammeligne dette med at når du vil poste et brev, Netværksdelen fortæller noget omkring byen brevet skal til, mens host delen fortæller hvilken adresse brevet skal til i denne by, det er netværksdelen routeren anvender til at finde vejen, man kan sammenligne routeren med vores post centraler, når pakken når til det posthus der er en del af den by pakken skulle til, anvendes host delen til at finde ud af hvorhenne i byen pakken skal afleveres. Hvad der er netværksdel og hvad der er hostdel i en IP adresse bestemmes af en subnetmask denne mask er også en 32 bit binær værdi, med samme noterings form som en IP adresse, vi vil i de efterfølgende afsnit kigge nærmere på IP netværks adresser og subnetmasker. Vores IP netværksadresser er delt op i klasser og hver klasse har også det der kaldes et privat område, det private område er de netværksadresser vi anvender i vores lokale netværk mens de andre adresse områder, også kaldet public adresser, anvendes fra vores

Side 25 af 84 Netværks laget internet service provider (ISP), ud mod den store verden, det er sådan at det er forbudt for private adresser at blive udsendt til internettet, for at dette ikke sker har vores ISP eller netværks administrator opsat routeren der sender pakker ud på internettet således at dette ikke kan sker. Vi anvender idag ialt 5 klasser for opdeling af IP området, vi vil her kun kigge på de 3 af dem, da de to sidst er specifike til forskning og kommunikation mellem netværkskomponenter. Klasse A adresser anvender de første 8 bit, til at identificere netværket (subnetmask 255.0.0.0), de 24 sidste bit bruges som IP adresser til netværkskomponenter, et klasse A netværk anvendes hvor der er mange hosts. Et klasse B adresser benytter de første 16 bit til at identificere netværket (subnetmask 255.255.0.0), de sidste anvendes som ip adresser, denne klasse af netværk er anvendelig hvor der er et moderat antal hosts, f.eks en virksomhed eller skole. Det sidste netværk vi vil kigge på er et klasse C adresser, disse annvender de første 24 bit til at identificere netværket (subnetmask 255.255.255.0), de resterende otte bit blive anvendt til IP adresser, denne klassse anvendes oftes til små installation med få hosts. Ovenstående tabel viser de enkelte klasser, med deres default subnet mask samt hvilke område indenfor classen der er til privat brug, da subnet masken som tidligere nævnt anvendes til at adskille netværksdel fra host del, er den opdelt således at der hvor subnetmasken har logiske 1 taller stående i forhold til IP adressen betragtes denne del af IP adressen som netværksdel, og der hvor subnet masken har logisk 0 stående i forhold til IP adressen betragtes denne del af IP adressen som host del.

Side 26 af 84 Netværks laget f.eks hvis man har en IP adresse der hedder 20.7.8.10 er der tale om en klasse A adresse og default subnetmask er 255.0.0.0 Har man en IP adresse 172.17.3.10 er der tale om en klasse B privat adresse og default subnet mask er 255.255.0.0 Lad os prøve at arbejde lidt med disse adresser og anvende ovenstående tabel, for at få en bedre forståelse for IP adresser og subnet masken. De forskellig adresse typer. Alle netværk har en netværks adresse, det er den del af IP adresse der fortæller hvor vi hører hjemme, og alle netværk har også en broadcast adresse, det er den adresse der kan anvendes for at sende til alle på et givet netværk, alle adresser som ligger imellem en netværks adresse og en broadcast adresse er bruger adresser (Host adresser) Ved hjælp af vores IP adresser og subnet mask kan man finde ud af de forskellige adresse typer. Eksempler på netværks adresser. Vi har en PC med følgende IP adresse 192.168.21.17 Her er der tale om en klasse C adresse med en default subnetmask jf. Ovenstående Tabellen på 255.255.255.0 For at finde netværks adressen skal vi samligne de logiske 1 taller i subnetmasken med de logiske 1 taller i IP adressen, der hvor der er nuller i subnetmasken bliver sammenligningen også til nul. Det vi laver her er at finde netværksadressen for en given IP adresse, processen kaldes for en AND process, og princippet er at vi AND er IP adressen med subnet masken og få netværks adressen. Lad os kigge på et eksempel mere Vi har en PC med følgende IP adresse 172.16.64.10 Her er der tale om en klasse B adresse med en default subnetmask på 255.255.0.0 Hvad skal vi så bruge denne adresse til?, jo for at computerne i et lokalt netværk kan tale sammen skal de være en del af det samme netværk, ved at udføre ovenstående AND process kan jeg se hvilket netværk computeren tilhører og sammenligne dette med de andre på dette netværk, hvis de ikke er ens, vi de ikke kunne udveksle pakker.

Side 27 af 84 Netværks laget Eksempler på hvorledes broadcast adresser findes. Broadcast adressen for et netværk er den sidste adresse man kan opnå i netværket, sagt på en anden måde, det er den adresse der opstår når alle host bit i Netværks adressen sættes til logisk 1, lad os kigge på et eksempel med udgangspunkt i de to netværks adresse vi tidligere har fundet, husk på at vi anvender subnetmasken til at skildne mellem netværks del (logisk 1) og host del (logisk 0). Udfra de nuller der er i subnetmasken kan man markere hvormange bit i netværksadressen der er host del, derefter inverte disse bit (logisk 0 bliver til logisk 1), man kan nu omregne denne nye binære værdi til dottet decimal og få broadcast adressen for dette givne netværk. Lad os lige prøve at finde broadcast adressen for vores 172.16.0.0 netværk. De adresser der er imellem netværks adressen og broadcast adressen er de adresser man kan tildel enetværkskomponenterne der er i det givne netværk, hvis vi tager udgangspunkt i vores første netværk er der mulighed for at tildele IP adresser i følgende område. O g for vores 172.16.64.0 netværk gælder følgende områder.

Side 28 af 84 Netværks laget Nedenstående illustration viser, hvorledes man kunne implementere de adresser vi har brugt i udregningerne, læg mærke til at der i dette diagram anvendes en router, dette er nødvendigt for at dataerne kan sendes fra et netværk til et andet, jf. Tidlige beskrevet omkring postcentrals funktion. By navn- 1 kan alle sende direkte til hinanden uden post centralen, det samme gælder for By navn-2, men skal de sende tværs af By erne (netværkene) skal de anvende post centralen (routeren), dvs. at hvis PC0 vil sende til PC3, finder PC0 ud af at det er andet netværk, den vil nu sende dataerne til det interface på routeren som er en del af PC0 eget netværk, dette interface kaldes netværksverden for default gateway.

Side 29 af 84 Netværks laget Netværkskomponenter På netværks laget (lag 3 i OSI)har vi følgende netværkskomponenter en Router eller en layer 3 switch, kendetegnende for disse komponenter er at de tager beslutninger omkring hvor en pakke skal hen udfra den netværksadresse de finder hva. modtager IP adressen (husk at en IP adresse består af netværksdel og en host del), begge disse netværkskomponenter har en router tabel, hvor de netværk de kender er listet op, samt hvilket interface pakken skal sendes ud på for at komme til det ønskede netværk se nedenstående illustration, disse netværks komponenter deler også vores netværk op (segmentering), når vi tale om lag 3 netværkskomponenter sker segmenteringen i broadcast domainer, dvs. at broadcast trafik genereret i et netværk ikke kan komme igennem en lag 3 komponent og derved broadcaste på andre netværk, dette er rigtig smart da vi holder vores lokale broadcast i eget netværk og ikke stjæler andres båndbredde. Router opsætning. For at en router kan udføre dens funktion, skal den konfigureres, jeg vil her forsøge at beskrive minimum opsætningen for en router, der tages kun udgangspunkt i funktionen ikke i sikkerheds mæssige aspekter. En betingelse for at en router kan route er at den har konfigureret ip adresser og subnetmask på de aktive interfaces, og at disse adresser ligger i det rigtige netværk, når man har opsat dette, kan routeren route mellem disse netværk, skal routeren også kunne route ud til netværk som den ikke er direkte forbundet til, skal man konfigurere enten en statisk route (en pegepind der viser vejen til ukendt netværk), eller man kan anvende en dynamisk routning, hvor de routere som er en del af netværket, fortæller om de forskellige netværk de selv er en del af, og derved vil alle routere komme til at kende hinandens netværk. For at kunne se om en router kender alle netværk i ens netværksopsætning, skal man kigge på router tabellen, jf ovenstående illustration.

Side 30 af 84 Netværks laget Default gateways Default gateway er den ip adresse som netværkskomponenter der skal kommunikere imellem netværk skal sende deres pakker til for at disse kan videre sendes (post danmark postkassen), nedenstående illustrationer viser en pc der skal sende til eget netværk, og derefter hvis den skal sende til andet netværk. Samme netværk (blå) Andet netværk (Rød) For at konfigurere vores computer til at være i det rigtige netværk samt med en default gateway, skal vi ind i netværks opsætning for computeren, hvorledes man komme dertil kan varier fra operativsystem til operativsystem. Når man har fundet sin netværksopsætning ligner de igen hinanden trods forskelligt operativsystem, jeg vil derfor her tage udgangspunkt i selv opsætningen. Denne opsæt er foretaget på Windows 7 operativsystem, find din lokale opsætnings menu, og vælge internet protokol version 4, og tryk på knappen egenskaber, du skulle nu gerne få noget op der ligner nedenstående illustration. Her tastes den IP adresse som en heden skal have. Her tastes den subnet mask der høre til det netværk enheden er en del af. Her tastet den ip adresse som enheden skal sende til hvis den skal på fremmet netværk (router). Her tastes en ip adresse på en såkaldt DNS server, denne funktion behandles i applikations laget.

Side 31 af 84 Netværks laget For at lave en IP opsætning på en PLC skal man vælge følgende Vælg PLC i Øverste menu linie Vælg Ethernet Vælg Edit Ethernet node Vælger properties for ethernt interface Pkt. 1 Pkt. 1 Pkt. 2 Pkt. 3 Pkt. 4 Pkt.1 = IP adressen Pkt.2 = Subnetmask Pkt.3 = Maker hvis router anvendes og skriv default gateway for PLC Pkt.4 = Navnet på netværket Nu har vi kigget lidt på IP adresser og hvorledes de hænger sammen med subnet masken på, vi vil senere komme mere omkring begrebet subnetting, hvor man deler sit udgangs netværk op i mindre stykker således man kan have et hovednetværk som er delt i mange undernetværk, dette gavner vores båndbredde fordi broadcast trafik begrænses til de enkelte netværk.

Side 32 af 84 Transport laget Transport laget TCP UDP Hvorfor to protokoller? Transport laget muliggør sammen med session laget at flere applikationer anvendt på samme enhed kan sende data er over netværket på samme tid, hvorledes disse data nedpakkes afhænger af hvilken protokol man anvender. Idag anvendes oftes TCP (transmission control protocol) eller UDP (user data protocol), det er forskellen mellem disse vi vil kigge nærmere på, begge disse protokoller anvender såkaldte port numre som en form for addressering, port nummer identificerer en applikation samt en forbindelse der er oprettet. TCP opsætter en forbindelse med modtager host før afsendelse af de reelle data starter, udover dette sikres at data er er modtaget, og hvis ikke gensendes disse. Tidligere skrev jeg, at transport laget opdelte data i segmenter, det er derfor også en funktion i TCP at den kan samle disse segmenter i den rigtige rækkefølge så data erne kan anvendes, ligeledes forhandles der løbende igennem data overførslen en hastighed der skal sikre at modtageren kan følge med. De egenskaber som TCP har, sikrer at vores data er når frem, men det er på bekostning af tid og resourcer fra både afsender og modtager. U DP opsætter ikke en forbindelse med modtageren inden afsendelse af data erne, ligeledes kontrolleres der ikke for om data erne er nået frem, dvs. der bliver ikke gensendt data er der må være blevet mistet undervejs. UDP sorterer heller ikke de segmenter den får ind, dvs. at segmenterne måske ikke ankommer i den rigtige rækkefølge, og derfor kan den samlede datamængde have fejl. De egenskaber UDP har sikre ikke at vores data er når frem, men tilgengæld er den hurtig til at få afsendt og modtaget data er. TCP anvendes når de applikationer vi anvender forlanger, at data erne er komplette og uden fejl, og de kan acceptere at der er en mindre forsinkelse i modtagelse af data erne. UDP anvendes når de applikationer vi anvender forlanger hastighed og ingen forsinkelser, men hvor fejl og manglende data ikke ses som noget stort tab, f.eks Voice over IP eller streamning af video.

Side 33 af 84 De 3 øvre lag De 3 øvre lag De sidste 3 lag i OSI modellen, tager vi under et punkt, det er fordi de fleste applikationer så som web browser eller mail client system, anvender samlige funktionaliteter for disse lag. Øverest har vi applikations laget, som tidligere beskrevet varetager denne, interfacet mellem anvendte applikationer og de næste lag, dette gøres ved brugen af protokoller, der er mange protokoller på applikations laget, for at en kommunikation skal have succes skal applikations laget protokoller som er implementeret, være den samme på afsender og modtager, da disse protokoller er regel sættet for behandling af data erne, dette regelsæt bestemmer også hvorledes præsentations laget (lag 6)skal behandle data erne og hvorledes session laget (lag 5 )skal behandle data erne og forbindelsen, jeg vil derfor ikke komme videre ind på disse lags funktioner. Nogle af disse mange protokoller der er på applikations laget er f. eks Domain name system (DNS) og Hyper text transfer protokol (HTTP), når du taster en web adresse ind i din web browser f.eks www.dmi.dk, vil det første der sker være at DNS servicen vil tage fat i DNS protokollen på applikations laget for at få lavet et navne opslag på DMI, dette skal ske fordi vi skal have en IP adresse for at kunne adressere på netværks laget (lag 3), når vi har denne adresse kan vi skifte service nemlig til world wide web servicen som kontakter applikations laget som vil anvende HTTP (protokol der anvendes til www trafik), hvor efter pakken (vores forespørgelse på en web side) vil blive pakket videre ned gennem OSI modellen.

Side 34 af 84 Design af netværk Design af netværk Når man skal til at designe et netværk er der mange parameter man skal tage hensyn til, vi vil i de efterfølgende kun kigge på de parametre der muliggøre adressering af vores netværkskomponenter, således vi kan få en kommunikation op at stå, uden hensyn til båndbredde og trafik type. Jeg vil gennemgå 3 forskellige metoder til design af et lokalt netværk, gældende for alle disse løsninger er at der tages udgangspunkt i et privat adresse område fra er klasse C eller klasse B netværk, den første vi skal kigge på er klasse bestemt netværk, jeg vil tage udgangspunkt i det samme netværk. Firmaet består af en maskin hal hvor alle PLC er er placeret, et kontrol rum for maskin hallen, samt et administrativt område, jeg vil nu anvende de forskellige IP design muligheder på dette netværk, og beskrive fordele og ulemper ved hvert design. Firma netværk. Klasse bestemte netværk Den første ip adresse design tager udgangspunkt i de klasser som tidliger er beskrevet, man skal huske på at når vi anvender en router (post central) skal hvert router interface (post danmark postkasser) være i forskellig netværk (By), ellers vil routeren ikke fordele pakkerne. Hvis jeg kigger på diagrammet for firma netværket kan jeg se at der er 3 interfaces (Post danmark postkasser), på routeren, dette betyder at der skal være 3 forskellige netværks adresser (By er).

Side 35 af 84 Design af netværk Jeg kan nu vælge fra de område vi har i tabellen over klasserne, jeg vælger fra klasse C netværk, og i det private område, dette gøres da der ikke er tale om mange host i dette firma, og det ville være for dyrt at skulle købe 3 offentlige netværksadresser til et så lille firma. Som man kan se har jeg valgt 192.168.1.0 og 192.168.2.0 samt 192.168.3.0 da alle er klasse C adresser er default subnetmask 255.255.255.0. Jeg kan nu begynde at tildele ip adresser men før vi gør dette skulle vi måske lige se hvilke adresser vi har til rådighed, for de enkelte netværk. For at finde disse finder jeg lige broadcast adressen for netværket, husk at hvert netværk har en netværks adresse, en broadcast adresse og x-antal host adresser. Broadcast adressen for 192.168.1.0 er følgende Gyldig host område er: 192.168.1.1 192.168.1.254

Side 36 af 84 Design af netværk Broadcast adressen for 192.168.2.0 er følgende Gyldig host område er: 192.168.2.1 192.168.2.254 Broadcast adressen for 192.168.3.0 er følgende Gyldig host område er: 192.168.3.1 192.168.3.254 Jeg kan nu tildeel IP adresser i firma netværket, jeg har valgt kun at skrive de to sidste octeter grund overskuelighed. Fordele: Det er meget let at designe, der skal ikke regnes noget ud og man er hurtig kørende Ulemper: Man skal have mere dokumentation af ens netværk da der er tale om 3 forskellige udgangspunkter, nå man skal omsætte disse private adresser til at kunne komme ud i verden, kræver dette noget mere kompleks opsætning i den router der skal kommunikere med ISP en.

Side 37 af 84 Design af netværk Subnet bestemt netværk Den næste metode jeg vil vise er hvor udgangspunktet kun er en netværks adresse, som man så deler op i de antal netværk, jeg vil her også tage udgangspunkt i en klasse C netværk da denne dækker det lille firma fint. For at komme videre skal man først finde ud af hvormange netværk man skal bruge, vi har et netværk til maskin hal 1, og et til kontrol rum maskin hal 1 samt et til det administrative område, altså netværk, da vi arbejder med bit i denne verden skal vi finde den bit vægtning der dækker de antal net jeg skal bruge, til dette kan der anvendes en bit skema, i dette kan vi aflæse samtlige informationer vi har behov for. Subnettings skema Hvis jeg skal bruge 3 net finder jeg først det antal der dækker dette i rækken kombinationer, derefter aflæser jeg i kollonen antal ekstra 1 taller i subnetmask hvormange bit der skal anvendes, det antal svare til hvormange ekstra 1 taller der skal være ud over dem der default er der i subnet masken, jeg kan nu se hvordan springene er for de enkelte netværk, ved at aflæse i rækken spring, og sidst kan jeg aflæse hvad jeg skal skrive i dottet decimaltal for subnetmasken i rækken subnetmask. Lad os kigge på vores firma, vi skal bruge 3 netværk, aflæses til 4 kompinationer, dette giver 2 ekstra bit i subnetmasken, og vores netværk springer med 64 hver gang, jeg skal taste en ny subnet mask der hvor jeg har lånt host bit nemlig 192. Udgangspunkt. Netværks adresse 192.168.1.0 default subnetmask 255.255.255.0 Der skal laves minimum 3 netværk, vi lander jf. Tabellen med 4, og jeg skal anvende 2 ekstra netværksbit (1 taller) ligeledes kan jeg aflæse at mine netværk springe med 64, men i hvilken octet sker alt dette, jeg skal her skal vi kigge på vores subnetmask for at finde ud af dette 255.255.255.0 default mask 255.255.255.11000000 Ny mask med de to ekstra 1 taller i subnet masken, jeg kan se at det er i 4. octet at jeg deler mellem netværk og host (1 taller og 0 taller), det betyder at det er i denne octet jeg springer.

Side 38 af 84 Design af netværk Det giver mig følgede ny netværk. Jeg kan nu tildel disse netværk og IP adresser til firma netværket. Fordele: Det kræver kun en netvæks adresse til at starte med, denne neddeles til at kunne dække hele firmaet, derfor er dokumentationen lettere at lave, og der er kun en adresse der skal omsættes (hoved netværksadressen for at kunne komme ud til internettet. Ulemper: Da vi tog de 2. host bit og lavede om til netværksbit forminskede vi antal brugere pr. Netværk, Dette kan rent design mæssigt give nogle problemmer, derfor anvender man også en anden metode til opdeling af netværk hvor udgangspunktet er antal host der skal bruges.

Side 39 af 84 Design af netværk Host bestemt netværk Den næste metode jeg vil vise er udgangspunktet kun er en netværks adresse, som man så deler op i de antal bruger der skal anvendes pr. netværk, jeg vil her også tage udgangspunkt i en klasse C netværk da denne dækker det lille firma fint, for at vise hvorledes man designer udfra host, skal i lige forestille jer at den administrative afdeling har flere PC end vist i firma tegningen, jeg vil tage udgangspunkt i at der er 10 computerer ialt i denne afdeling, og ikke kun 3 som vises i tegningen. Udgangspunkt er følgende netværksadresse 192.168.1.0 255.255.255.0 Først skal jeg lige vide hvormange IP adresser der skal anvendes i hver afdeling. Maskin hal 1 = 5 PLC er + et router interface = 6 stk, dertil kommer at jeg skal have 2 ekstra da netværk og broadcast ikke er gyldige IP adresser så ialt skal jeg anvende 6+2 = 8 adresser. Administration = 10 bruger + et router interface + 2 (netværk og broadcast) = 13 adresser Kontrol rum = 4 bruger + et router interface + (netværk og broadcast) = 7 adresser Når jeg har fundet ud af dette kan jeg anvende nedenstående skema til at komme vidre med, den eneste betingelse er at jeg starter med at lave den afdeling der har flest host adresser, og løser denne afdeling først, derefter tages den med næst højst antal bruger osv. Største netværk er administrationen med 13 adresser. Hvis jeg skal bruge 13 adresser finder jeg først det antal der dækker dette i rækken kombinationer, derefter aflæser jeg i kollonen antal nuller tilbage i subnet masken, det antal svare til hvormange nuller der skal være tilbage i subnet masken, jeg kan nu se hvordan springene er for de enkelte netværk, ved at aflæse i rækken spring, og sidst kan jeg aflæse hvad jeg skal skrive i dottet decimaltal for subnetmasken i rækken subnetmask.