LEASING AF LED-BELYSNING

LEASING AF LED-BELYSNING HANDELS- OG SERVICEVIRKSOMHEDER I KØBENHAVN Projektet er udført som del af KBH 2025 Klimaplanen

Projektnummer: P1227 Version: 15. februar 2016

Introduktion På baggrund af Københavns Kommunes klimaplan 1 har Grønne Erhverv gennemført dette projekt, der arbejder med elbesparelser i detailhandlen og andre SMV er inden for handel og service. Der er vurderet store energisparepotentialer i branchen 2 og med de ca. 13.000 handels- og servicevirksomheder i Københavns Kommune, bør der være store potentialer for besparelser. Handels og servicebranchen står for knap 34 % af det samlede energiforbrug i erhvervslivet i Danmark og er dermed branchen med det næststørste procentvise energiforbrug 3. I København bruger de tilsammen 968.600 MWh el, hvilket udgør 58 % af det samlede erhvervsmæssige elforbrug 4. I dette projekt har kommunen ønsket at få udviklet og afprøvet en forretningsmodel, der skal motivere handels- og servicebranchen (primært detailhandlen) til at investere i nyt og moderne LED-baseret belysning via leasingaftaler. Projektet er et af fem pilotprojekter, som Grønne Erhverv har gennemført i perioden 2014 2016. Projektet er bygget på erfaringer fra et pilotprojekt i 2014, hvor én købmand indgik som case, Evalueringen af projektet 5 viste, at købmanden overslagsmæssigt kunne reducere sit elforbrug til lys med 50 %. Købmanden besluttede, at gennemføre energitiltaget på baggrund af den finansielle model, der var i projektet. Projektet viste, at leasing som forretningsmodel for elbesparende tiltag kunne bidrage til væsentlige besparelser i mindre handels- og servicevirksomheder, da de mindre virksomheder ikke skal betale kontant for ny belysning. I efterår/vinter 2015 var det planlagt, at forretningsmodellen fra 2014-projektet skulle afprøves yderligere i dette projekt. Målet var at indgå 10 leasingaftaler i projektperioden. Aftalerne skulle i udgangspunktet indgås med virksomheder fra detailhandlen. Der er i forløbet besøgt 40 adresser/bygninger tilhørende 23 forskellige virksomheder 6, hvoraf de 27 adresser er detailhandel (se bilag A for en fuldstændig oversigt over de besøgte virksomheder). Resultaterne viser, at det kan medføre en væsentlig reduktion i elforbruget at fokusere på LED-belysning i alle segmenter inddraget i dette projekt. Der er i gennemsnit lokaliseret elbesparelser svarende til 65 % af elforbrug brugt til lys blandt alle de deltagende virksomheder. 1 Københavns Kommunes klimaplan indeholder mål om reducering af elforbrug i handels- og servicebranchen med 20 % i 2025. 2 F.eks. redegøres for et energisparepotentiale på 3 % i handels- og servicesektoren ud af erhvervslivets samlede energiforbrug, når der accepteres tilbagebetalingstider op til 4 år. Potentialet stiger til ca. 9% af erhvervslivets samlede energiforbrug, når der accepteres tilbagebetalingstider op til 10 år. Kilde: Kortlægning af Energisparepotentialer i Erhvervslivet, juni 2015, COWI for Energistyrelsen 3 Industrien er med sit energiforbrug på 47,4 % af erhvervslivets samlede energiforbrug den branche med største energiforbrug. Kilde: Kortlægning af energiforbrug på virksomheder, januar 2015, Viegand Maagøe på vegne af Energistyrelsen. 4 Analyse af elforbruget i Handel- og Service i København med anbefalinger, september 2014, Green Lab Brugerinnovation 5 Evaluering af fire projekter om elbesparelser henvendt til handels- og servicevirksomheder, august 2015, Viegand Maagøe 6 I data er kun medtaget beregninger fra 22 virksomheder, da én virksomhed viste sig netop at have skiftet til LED.

For detailhandlen er det muligt at reducere elforbruget til lys med 63 % ved at skifte til LED. Resultaterne viser også, at et sådant energiprojekt har en tilbagebetalingstid på 33 måneder i detailhandlen med en gennemsnitlig investeringssum på kr. 21.357. En købmand og fem mindre bagerier har i projektperioden udskiftet til LED på baggrund af belysningstjekket, mens en række virksomheder står overfor at træffe endelig beslutning om at skifte til LED. Projektet har vist, at en projektperiode på ca. tre måneder er for kort en periode for en virksomhed til at beslutte sig for at gennemføre tiltaget. Projektet har vist, at leasing af lys som forretningsmodel fortsat er i sin vården. Forretningsmodellen er ikke forkastet med projektet, men der er behov for at udvikle leasingkoncepterne og modne både leasingselskaber og virksomheder over for en model med leasing af de forholdsvis små beløb, der har været tale om i dette projekt. Alle belysningstjek er gennemført i september-december 2015 af Neoline A/S, som leverer LED-rør, og LED Sections som leverer LED-spots. Viegand Maagøe har udført projektledelsen i tæt dialog med og på vegne af Grønne Erhverv. Data i nedenstående er udtaget fra Neoline og LED Sections rapporter fra belysningstjekkene og bearbejdet af Viegand Maagøe. Rapporterne er samlet i et separat bilag, der er udleveret til Grønne Erhverv. Der er i forbindelse med projektet udarbejdet et casekatalog, hvor udvalgte af de deltagende virksomheder er portrætteret. Casekataloget kan rekvireres hos Grønne Erhverv.

Indhold Introduktion... 2 1 Projektets forløb og organisering... 5 2 Målgruppe... 6 3 Konklusioner... 7 4 Databehandling... 11 Bilag A Oversigt over de 23 virksomheder... 16 Bilag B Databehandling (Figurer)... 17 Bilag C Kort om de to lysleverandører... 21

1 Projektets forløb og organisering Et pilotprojekt med samme fokus som dette synliggjorde, at leasingmodellen var anvendelig for økonomisk pressede og mindre SMV er (f.eks. mindre købmænd), der via finansieringsmodellen fik mulighed for at gennemføre energisparetiltag uden at skulle betale et kontantbeløb. Leasingmodellen er blevet mere og mere udbredt. Blandt andet fordi modellen ikke påvirker virksomhedernes balance. Flere leverandører tilbyder også modeller, hvor der samtidig tegnes aftaler på service og drift. Dette projekt havde som nævnt til formål at teste leasing som økonomisk model for elsparetiltag blandt detailhandlen. Projektet skulle vurdere, hvorvidt leasing som forretningsmodel kunne motivere virksomhedsejere til at gennemføre elsparetiltag på deres belysningen f.eks. hos mindre, selvejende købmænd, hvor egenkapitalen kan være lav. Med det som formål er projektet startet op om en organisering med partnere som vist i Figur 1, hvor Grønne Erhverv er projektejer, mens Viegand Maagøe har været projektleder. Projektet har af forskellige årsager undervejs taget en anden drejning, hvilket vi redegør for i det efterfølgende. Der er dog fortsat fokus på elbesparelser via udskiftning af belysning i handel- og servicebranchen samt via et partnerskab med to lysleverandører. Belysningsleverandørerne Neoline og LED Section har gennemført tjekkene i koordination med projektleder, mens Leasing Fyn har fungeret som samarbejdspart for de to leverandører med ansvar for leasingkontrakterne. Læs mere om belysningsleverandørerne i bilag C. Projektejer: Grønne Erhverv Projektleder: Viegand Maagøe Belysningsleverandør: Neoline Belysningsleverandør: LED Section Leasing Fyn Figur 1. Oversigt over partnere i projektet Desværre meddelte Leasing Fyn kort inde i projektforløbet, at de fremover ikke ville tilbyde leasing til projekter under en værdi på 100.000 kr., ligesom de ville vurdere kundens soliditet fra sag til sag for at undgå tab, hvis virksomheden gik konkurs. Derudover ville de fremover også kun tilbyde leasing til projekter, der omhandler ikke-fastmonteret belysning, da lyset ellers er en del af bygningen. 5

Vi inviterede derfor en ny leverandør ind i projektet. Leverandørens tilbud om at finansiere nye LED-lyskilder gennem en ESCO-light-model viste sig dog ikke at være attraktiv hos virksomhederne. På grund af dette blev det umuligt at arbejde videre med det oprindelig formål. Lysprojekterne i dette projekt var for små. Data viser, at der for de gennemgåede virksomheders vedkommende i gennemsnit er behov for en investeringssum på ca. 36.000 kr. per virksomhed (ca. 21.000 kr. i detailhandlen), hvilket er langt fra de krævede 100.000 kr. (Se bilag B). Af den grund ændrede vi fokus for projektet. Vi satte fokus på at få data på, hvilke potentialer der rent faktisk ligger i udskiftning af belysning hos detailhandlen, ligesom vi inddrog andre handels- og servicevirksomheder for at vurdere potentialet her og skabe en erfaring med disse brancher. Efterfølgende er rapportering på sidstnævnte formål med hovedfokus på detailhandlen. 2 Målgruppe I dette projekt er besøgt 23 forskellige virksomheder 7 fordelt på 40 forskellige adresser/bygninger. I bilag A findes en fuldstændig oversigt over alle de belysningstjekkede virksomheder, og i figur 2 vises adresserne segmenteret i den form, data behandles i denne rapport. Der er i bygningerne tjekket spots og rør i det omfang, det er belysning brugt på adressen. Spots er oftest brugt i udstillinger og dermed meget brugt i detailhandlen (se figur 1 i bilag B), mens rør oftest er at finde i haller og i produktionen. 4 4 5 27 Bagerier - produktion mv. Detail Produktionsvirksomheder Haller Figur 2. Antal belysningstjekkede adresser/bygninger i alt 40 stk (NB ikke antal virksomheder) Der er besøgt 27 adresser/bygninger indenfor detailhandel (hovedsagelig mindre købmænd og brødudsalg). 7 I data er kun medtaget beregninger fra 22 virksomheder, da én virksomhed viste sig netop at have skiftet til LED 6

3 Konklusioner Dette projekt bekræfter, at der er store elsparepotentialer på belysning i handels- og servicebranchen, men også i de øvrige segmenter inddraget i projektet. Projektet har vist, at det er besparelser, der svarer til mere end en halvering af udgiften til belysning hos de involverede virksomheder. I detailhandlen kan virksomhederne i gennemsnit spare ca. 63 % af deres nuværende elforbrug til lys ved et skift til LED-baseret belysning, mens segmentet Bagerier produktion mv. dog er segmentet med flest potentialer. Her kan spares 69 % af elforbruget brugt til lys (se tabel 3 i nedenstående). Hvis projektets resultater skaleres til de 13.000 handels- og servicevirksomheder, der eksisterer i København, vil elforbruget kunne reduceres med 208.000 MWh svarende til ca. 22 % af handels- og servicebranchens elforbrug. Skaleres alene projektets resultater for detailhandlen udgør potentialet 28.405 MWh, svarende til 3 % af de 13.000 handels- og servicevirksomheders elforbrug. Projektet har vist, at det er forholdsvist simpelt og omkostningsfrit at skabe et overblik for virksomheden over deres belysning, men at det kræver ressourcer at få virksomheden i tale samt at få dem til at vurdere tiltaget. Projektet har vist, at især detailhandlen er trætte af sælgere og konsulenter, der ønsker at sælge energibesparende udstyr. Derfor er det en overordnet konklusion, at det er nemmere for en kommune, at få en virksomhed i tale fremfor en leverandør, men at partnerskabet mellem de to er effektivt i forhold til at skabe forbedrende eltiltag på virksomheder. På baggrund af dette kan en overordnet anbefaling til Grønne Erhverv være, at de skaber et netværk blandt lysleverandører med det formål at begge parter bruger hinanden i arbejdet med at skabe energibesparelser hos de mindre handels- og servicevirksomheder. Men også med det formål at kvalitetssikre leverandørerne i deres information, udvikle samarbejdsflader til forsyningsselskaberne (der køber energibesparelserne) og finansielle parter, men også for at videreudvikle tanken om et one-stop-shop-tilbud, der viser sig at være positivt, da det letter virksomhedernes tilgang til elbesparende tiltag. En overordnet anbefaling er også, at Grønne Erhverv med fordel kan gennemføre belysningsprojekter i de tre øvrige segmenter, da der her er gode besparelser at hente. I nedenstående drager vi konklusioner på baggrund af data vist i afsnit 4 og i bilag B. Lys som en lavthængende frugt På baggrund af dette projekt konkluderer vi, at et projekt med fokus på udskiftning til LEDbelysning i handels- og servicebranchen er en lavthængende frugt til elsparelser. Det er vores konklusion, at Grønne Erhverv på baggrund af viden opnået i projektet har fået kortlagt data, der bekræfter, at der fortsat bør ske et arbejde i at motivere handels- og servicebranchen i København til elsparetiltag på lys. Tiltag over for især detailhandlen vil kunne reducere Københavns Kommunes CO 2 -udledning betragteligt, når konklusionen i dette projekt er, at det er muligt at reducere CO 2 -udledningen med i gennemsnit 4,6 tons pr. adresse/bygning. I de øvrige tre segmenter, som er inddraget i projektet, viser der sig dog væsentlig større potentialer for CO 2 -reduktioner pr. adresse/bygning (13 tons for Haller, 14 tons for Produktion og 19 tons for Bagerier produktion mv.). 7

Besparelserne, der er lokaliseret i dette projekt er ganske store set i forhold til besparelsespotentialer ved andre energitiltag. 8 Anbefaling: Grønne Erhverv bør fortsætte sit fokus på belysning i handels- og servicebranchen og arbejde på at finde en aktør, der kan og vil bistå processen i at få virksomhederne oplyst om mulighederne, samt en aktør der også kan hjælpe med at bistå processen over for virksomhederne. Anbefalingen er også, at Grønne Erhverv bør overveje at fokusere på belysningsprojekter i de tre øvrige segmenter inddraget i projektet, som ikke tilhører detailhandlen. Her er væsentlige potentialer for CO 2 -reduktion, og projektet vil kunne gennemføres via miljøtilsyn, som flere af virksomhederne i disse tre segmenter er underlagt. Derudover kunne Grønne Erhverv overveje at inddrage de forskellige segmenters brancheforeninger, for at opnå procesbistand. Brancheforeningerne vil formentlig kunne se en fordel i at inddrage energiområdet i deres medlemspleje, eller det kunne være lokale handelsstandsforeninger eller de lokale miljøpunkter, der i samarbejde med kommunen kunne have interesse i at arbejde for energibevidsthed i nærområdet (f.eks. som i Vanløse med Climate Street). Detailhandlen har den fordel, at den kan påvirkes via massekommunikation (f.eks. via fagblade) eller via partnerskab med kæder som COOP eller Dagrofa. De tre øvrige segmenter er mere blandede og skal derfor tilgås forskelligt, hvilket kan være ressourcetungt. Viden om LED Flere af de deltagende virksomheder oplever LED-teknologien som ny teknologi, og flere af virksomhederne i projektet har ikke stort kendskab til LED (især detailhandlen). Af denne grund opleves tiltaget som en satsning, som ikke alle virksomheder er klar til at tage. Det er bl.a. en af årsagerne til, at flere af de belysningstjekkede detailhandelvirksomheder ikke er gået videre med tiltaget (fem ud af de 16 har pr. dd besluttet at gennemføre tiltaget). Derudover nævner en virksomhed også, at udviklingen indenfor LED går så hurtigt, og bevirker lavere priser for hvert år der går, hvilket gør, at han ser tiden an i håbet om lavere priser. Anbefaling: Grønne Erhverv kunne med fordel være med til at oplyse om mulighederne ved at skifte til LED, f.eks. ved brug af resultaterne i dette projekt. Derudover kunne der samarbejdes med det førnævnte netværk med belysningsleverandører om informationsmateriale til de københavnske virksomheder for derigennem at modne markedet. 8 Bl.a. er der i projektet Mobile on-line målinger skabt besparelser på i gennemsnit 10 % på adfærd i restauranter. I forhold til tiltag på ventilation er det generelle nøgletal 25 % i gennemsnitlig besparelse af elforbrug. 8

Leasing som forretningsmodel Leasing af udstyr tilhører en forholdsvis ny forretningsmodel, der læner sig op ad den nye platformsøkonomi 9, hvor flere deltagere koordinerer økonomien og går sammen om et produkt (f.eks. inddrager de to belysningsleverandører processen omkring energitilskuddet i deres tilbud og har haft tilbudt leasingmodellen som en alternativ finansieringsform). Udviklingen er i god tråd med Grønne Erhvervs tanker om at tilbyde virksomhederne en one-stopshop for at lette processen for virksomhederne Men mange af de involverede virksomheder har fortsat en tradition for at skulle eje, når de investerer, hvilket for de to lysleverandører har krævet mere information for at modne de deltagende virksomheder over for leasingmodellen. Det er blevet tydeligt, at det er en forretningsmodel, der fortsat er i sin vården, og at branchen er vant til at betale kontant. Leasing som forretningsmodel er i dette projekt ikke forkastet, men konklusionen er (på baggrund af snakke med de involverede virksomheder), at flertallet ville have fravalgt modellen alligevel, hvis de fik den tilbudt, hvilket skyldes førnævnte. Dertil skal nævnes, at leasing af belysning som allerede nævnt, er blevet vanskeligere at gennemføre som finansieringsmodel undervejs i projektet. De to leverandører arbejder dog fortsat med leasing som en mulighed, idet de ser et marked. Dog er det tilpasset kunder, der opfylder kravene fra Leasing Fyn, dvs. projekter over 100.000 kr + en vurdering af virksomhedens kreditmulighed. Forretningsmodellen er af den årsag ikke er en mulighed for de mindre SMV er med udgangspunkt i de partnere, der har været i dette projekt. Anbefaling: Vi anbefaler at Grønne Erhverv søger mere information hos leverandører, da flere og flere af disse tilbyder leasingmodeller i forskellige varianter. Det er en model, der er i gang med at blive implementeret på markedet, og Grønne Erhverv kan med fordel forsat have fokus på modellen som en måde at skabe elbesparelser i handels- og servicesektoren. Forretningsmodellen uden Grønne Erhvervs bidrag Grønne Erhverv afprøver som nævnt forskellige forretningsmodeller over for handels- og servicesektoren. Alle modeller har også som fokus at vurdere, hvorvidt der er grobund for, at modellen kan leve videre uden Grønne Erhvervs involvering og bidrag til processen. I forhold til denne forretningsmodel er det vores vurdering, at arbejdet ikke kan gennemføres uden en aktør, der bistår processen med at skabe kontakt til virksomheder, følge op over for leverandører og i det hele taget skabe kommunikation mellem parterne i projektet. Anbefaling Hvis Grønne Erhverv ønsker at videreføre forretningsmodellen, bør der afsættes midler til proceshjælp. Se også konklusion under Non energy benefit. 9 Platformsøkonomien skaber et skift i den måde, vi ser på økonomi. Den gør op mod den industrielle økonomi, hvor vi er vant til fremstilling af færdige og hele produkter, som købes og ejes af kunden. I platformsøkonomien skabes løsninger og ikke produkter. 9

One-stop-shop Forretningsmodellen er baseret på one-stop-shop-tanken. Således inkluderer leverandørerne i dag følgende parametre i deres dialog med og tilbud til virksomhederne (markeret med blå): Energitilskud Arbejdsmiljøforhold - krav til lys Finansiering Virksomhed Uddybende snak med elektriker - lysfølere, nye amaturer etc. Håndværkertilbud hvis relevant Eget produkt Figur 3. Parametre, der i dag inddrages i leverandørernes tilbud (blå) og parametre, der med fordel kunne inddrages (grøn) Projektet har vist, at der er flere parametre, virksomhederne ønsker at vide mere om, før de har mod til at beslutte sig for tiltaget. Det er barrierer, som flere af dem vælger at researche på, inden de går videre med tilbud leveret i regi af dette projekt. Disse parametre er f.eks. krav til belysning i forhold til arbejdsmiljø, ligesom flere af dem har behov for mere uddybende dialog med en elektriker. Elektrikeren vurderes af virksomhederne som en mere objektiv part end de to leverandører, der jo har interesse i et salg. Flere af virksomhederne bruger således deres lokale elektriker til at vurdere leverandørernes tilbud. Anbefaling: Forretningsmodellens produkt kunne med fordel udvides til også at inkludere et samarbejde med en uvildig elektriker. Elektrikeren bør ikke være som i dag - underleverandør til lysleverandørerne. Vigtigt er dog, at det er en elektriker, der kender til LED. Derudover indgår det ikke i produktet i dag at vurdere virksomhedens reelle behov for lys, bl.a. i forhold til krav til arbejdsmiljøet, som er krav, alle virksomheder er underlagt. Leverandørerne kunne med fordel have materiale om dette med på besøg. Non energy benefits Dette projekt drager samme konklusion som evalueringen af Grønne Erhvervs tidligere projekter 10. Elsparetiltag bliver ikke alene gennemført på baggrund af et ønske om at reducere udgifter til el. Tiltagene gennemføres i ligeså høj grad på baggrund af andre positive effekter 10 Evaluering af fire projekter om elbesparelser henvendt til handels- og servicevirksomheder, august 2015, Viegand Maagøe 10

(non energy benefits). I dette projekt er arbejdsmiljø en væsentlig begrundelse for at gennemføre tiltaget. Samtlige virksomheder (p.t. tre stk.), som har truffet endelig beslutning om at skifte til LED-lys, gør det på baggrund af klager over deres lys. Enten fra medarbejdere eller kunder. Anbefaling: I forhold til elsparetiltag på belysning kunne Grønne Erhverv undersøge nærmere eventuelle samarbejdsflader med Arbejdsmiljøtilsynet, Købmændenes Finansieringsinstitut eller andre aktører, der har dialog med virksomheder om lys på arbejdspladsen (f.eks. Dansk Center for Lys). 4 Databehandling I projektet er tjekket 3.230 rør og 488 spots. Der er lokaliseret elbesparelser på i alt 653.359 kwh/år, hvilket svarer til i gennemsnit ca. 16.334 kwh/år pr. adresse/bygning. Der er samlet set lokaliseret flest elbesparelser på rør (493.682 kwh) i forhold til spots (159.677 kwh). Dog viser sig flest elbesparelser på spots, når vi ser på besparelser pr. stk. Her er i gennemsnit lokaliseret ca. 327 kwh besparelse pr. spot/år mod 153 kwh pr. rør/år. (se bilag B). Se mere i efterfølgende. Besparelser kwh, kroner og CO 2 Som det kan ses i tabel 1, er der i dette projekt fundet flest samlede elbesparelser i detailhandlen (255.796 kwh svarende til 39 %). Det skyldes, at der er tjekket flest detailhandelsvirksomheder (27 adresser/bygninger). TOTAL/% I gennemsnit pr. TOTAL/kWh adresse/bygning Bagerier produktion mv. 157.485 24 39.371 Detail 255.796 39 9.474 Produktionsvirksomheder 130.329 20 26.066 Haller 109.749 17 27.437 TOTAL 653.359 100 16.334 Tabel 1. Elbesparelser i kwh fordelt på segment Men ser vi på lokaliserede elbesparelser pr. adresse/bygning, finder man i gennemsnit flest elbesparelser i bygninger i segmentet Bagerier produktion mv. (39.371 kwh) og færrest i detailhandlen (9.474 kwh). I tabel 2 ses besparelser i kroner fordelt på segmenter. Her kan man se, at der i detailhandlen i gennemsnit vil kunne spares 10.681 kroner pr. adresse/byning pr. år (i dette tilfælde pr. butik) ved at skifte til LED. I gennemsnit pr. TOTAL/kr adresse/bygning Bagerier produktion mv. 144.505 36.126 Detail 288.381 10.681 11

Produktionsvirksomheder 167.403 33.481 Haller 106.173 26.543 TOTAL 706.462 17.662 Tabel 2.Elbesparelse i kroner fordelt på segment De potentielle elbesparelser i kroner udgør dermed 17.662 kr. pr. adresse/bygning (706.462 kwh/40). I gennemsnit kan alle de belysningstjekkede virksomheder opnå mere end en halvering (65 %) af deres elforbrug til lys ved at skifte til LED-produkterne, der er arbejdet med i dette projekt (se tabel 3). De samlede procentvise elbesparelser på lys fordeler sig som følgende på de fire segmenter, hvor det kan ses, at den gennemsnitlige besparelsesprocent i detail er på 63 % med udgangspunkt i data for dette projekt (se også figur 4 i bilag B): TOTAL/% Bagerier - produktion mv. 69,1 Detail 63,4 Produktionsvirksomheder 60 Haller 62,9 GENNEMSNIT FOR ALLE 64,9 Tabel 3. Elbesparelse i procent fordelt på segment I leverandørernes tilbud/beregninger er også angivet potentielle CO 2 -besparelser i kg. CO 2 - besparelserne fordeler sig på segment som vist i tabel 4 11. TOTAL/% I gennemsnit pr. TOTAL/kg adresse/bygning Bagerier - produktion mv. 75.892 23 18.973 Detail 125.487 39 4.648 Produktionsvirksomheder 69.852 22 13.970 Haller 52.788 16 13.197 TOTAL 324.019 100 8.100 Tabel 4. CO 2 reduktion i kg. fordelt på segment Med udgangspunkt i data fra tabel 4 og Figur 5. CO 2 -besparelser( kg) fordelt på segment, viser dette projekt et reduktionspotentiale i CO 2 på i alt 324 tons (324.019 kg), hvilket i gennemsnit svarer til ca. 8 tons pr. adresse/bygning, hvis vi ser på gennemsnittet for samtlige af de belysningstjekkede adresser/bygninger. Ser vi udelukkende på detailhandlen, kan denne branche reducere deres CO 2 -udledning med i gennemsnit ca. 4,6 tons pr. adresse/bygning (jf. tabel 4). Detailhandlen er dermed det segment med laveste CO 2 -reduktion, mens segmentet Bagerier produktion mv er segmentet med det højeste CO 2 -reduktionspotentiale (18,9 tons). De 27 detailadresser som er besøgt i projektet, står for 39 % af den samlede lokaliserede CO 2 -reduktion. Skalering til handels- og servicebranchen 11 I dette projekt bliver CO2-udledningen i Neolines beregninger udregnet ud fra et nøgletal på 0,481 gram CO 2 pr. kwh, mens LED Section arbejder med et nøgletal på 0,550 gram pr. kwh. 12

Hvis vi tillader os at tage de gennemsnitlige besparelsespotentialer fra de 40 involverede adresser/bygninger og skalerer op til de ca. 13.000 handels- og servicevirksomheder i København, vil potentialet være en CO 2 -reduktion på ca. 105.300 tons 12. Dette er dog inkl. data fra de virksomheder, der ikke tilhører handel- og servicebranchen. Potentialerne beregnet i kwh var i gennemsnit 16.334 kwh pr. adresse/bygning, hvilket svarer til ca. 16 MWh pr. adresse/bygning (se tabel 1). Skaleres tallet op til de 13.000 virksomheder i handels- og servicebranchen i Københavns Kommune, udgør potentialet dermed 208.000 MWh. For detailhandlen alene udgør potentialerne 9.474 kwh pr. adresse/bygning svarende til 9,5 MWh. Skaleres dette op til de 2.990 detailarbejdssteder 13, der er i København, udgør potentialet alene i detailhandlen 28.405 MWh. Handels- og servicevirksomhederne i Københavns Kommunes havde i 2014 et samlet elforbrug på i alt 940.328 MWh 14. Hvis det er muligt at skalere besparelsespotentialer fra dette projekt til Københavns ca. 13.000 handels- og servicevirksomheder, vil udskiftning til LED alene kunne bidrage med en reduktion i branchens elforbrug på ca. 22 %. Hvis der alene arbejdes med at skalere projektets resultater til detailhandlen vil det kunne bidrage med en reduktion i elforbruget i handels- servicebranchen svarende til 3 % 15. Kbh Klimaplanen 2025 har et mål om, at elforbruget i handels- og servicevirksomheder skal reduceres med 20 % (i perioden 2010-2025) 16. En fortsat indsats i forhold til udskiftning til LED-lys vurderes således at kunne bidrage betydeligt til dette mål selv med en skalering, der ikke når 100 % af sektorens virksomheder som forudsat i ovenstående vurdering. Besparelser kroner og øre Eftersom de fleste samlede kwh-besparelser findes i detailsegmentet og hos produktionsvirksomheder, er det også i de segmenter, der kan skabes flest samlede sparede kroner og øre. (Se Tabel 5). I gennemsnit pr. TOTAL/kr adresse/bygning Bagerier - produktion mv. 144.505 36.126 Detail 288.381 10.681 Produktionsvirksomheder 167.403 33.481 Haller 106.173 26.543 TOTAL 706.462 17.662 Tabel 5. Besparelser i kroner pr. segment pr. år I gennemsnit pr. adresse/bygning er det Bagerier produktion, der kan spare mest ved at skifte til LED. Her kan spares 36.126 kroner pr. adresse/bygning pr. år mod 10.681 kroner i 12 Hvilket svarer til ca. 14.425 danskers årlig CO 2-udslip, når der regnes med et nøgletal på 7,3 tons CO 2-udslip pr. indbygger (http://www.ens.dk/info/tal-kort/statistik-nogletal/nogletal/danske-nogletal). 13 Kilde: Analyse af elforbruget i handel- og service i København, Green Innovation, september 2014. 14 http://www.kk.dk/sites/default/files/co2-regnskab%20k%c3%b8benhavns%20kommune%20for%202014.pdf 15 28.327/940.328*100 16 http://www.kk.dk/sites/default/files/co2-regnskab%20k%c3%b8benhavns%20kommune%20for%202014.pdf 13

detail, som er det segment, der kan spare mindst pr. adresse/bygning (se også figur 3 i bilag B). Investering Produktionsvirksomhederne er det segment, der skal investere flest kroner i elsparetiltaget, da det i gennemsnit koster dem 96.446 kroner pr. adresse/bygning at investere i tiltaget mod 21.357 kr. i gennemsnit for detailhandlen (se Tabel 6. Investeringssum i kroner fordelt på segment). I gennemsnit koster det de deltagende virksomheder ca. 40.000 kroner pr. adresse/bygning at investere i belysningstiltaget. I gennemsnit pr. TOTAL/kr adresse/bygning Bagerier - produktion mv. 341.388 85.347 Detail 576.627 21.357 Produktionsvirksomheder 482.230 96.446 Haller 201.811 50.453 TOTAL 1.602.056 40.026 Tabel 6. Investeringssum i kroner fordelt på segment Tilskud fra Energipuljen I Tabel 7. Tilskud fra Energipuljen i kroner fordelt på segment er redegjort for tilskud fra Energipuljen fordelt på segmenter. I gennemsnit pr. TOTAL/kr adresse/bygning Bagerier - produktion mv. 78.172 19.543 Detail 98.557 3.650 Produktionsvirksomheder 50.431 10.086 Haller 46.095 11.524 Tabel 7. Tilskud fra Energipuljen i kroner fordelt på segmenter Tabellen viser, at det er Bagerier produktion, der kan opnå størst energitilskud pr. adresse/bygning, mens detailhandlen opnår mindst tilskud pr. adresse/bygning. Det har vist sig, at energittilskuddet er en parameter, der har afgørende positiv betydning for virksomhedernes overvejelser om, hvorvidt de skal gennemføre tiltaget. Flere af dem ser en fordel i, at tilskuddet indgår i leverandørernes beregninger, ligesom det er positivt for virksomhederne, at leverandørerne også inddrager arbejdet med søgning af tilskuddet i deres leverancer. 14

TOTAL/mdr. pr. adresse/bygning Bagerier - produktion mv. 19 Detail 33 Produktionsvirksomheder 43 Haller 21 I snit for alle 29 Tabel 8. Tilbagebetalingstid i måneder pr. adresse/bygning fordelt på segment I dette projekt er beregnet en gennemsnitlig tilbagebetalingstid (TBT) på 29 måneder for alle deltagende adresser/bygninger. I figur 8 i bilag B kan ses, at tilbagebetalingstiden er bedst for spots, nemlig 24 mdr. mod 34 mdr. for rør. TBT er for detail på i gennemsnit 33 måneder pr. adresse/bygning. 15

Bilag A Oversigt over de 23 virksomheder Bagerier produktion mv. Lagkagehuset - produktion Meyer Bageri Aps produktion Løgismose Meyers Madhus Detail Lagkagehuset butikker (9 stk.) Meyers butikker (5 stk.) Elite Købmand København Ø LetKøb København NV LetKøb Valby LetKøb - City Min Købmand København K Min Købmand København NV Spar Brønshøj MENY 1 København NV MENY 2 København NV MENY Valby Franske Biler Jotun & Others Stories (tøjbutik) Hotel Wakeup/Arp Hansen Produktionsvirksomheder Marius Pedersen Norrecco Haller Gør det selv værkstedet Maskinfabrikken Automa Svømmebad-E/F Lundevangen KFIU Hallen Lunds Auto NB Ikke med i databehandlingen 16

Bilag B Databehandling (Figurer) Nedenstående figurer er en bearbejdning af data fra Neoline og LED Sections rapporter fra belysningstjekkene. Rapporterne er samlet i et separat, fortroligt bilag udleveret til Grønne Erhverv. TOTAL 488 3230 Haller (4 stk.) 0 508 Produktionsvirksomheder (5 stk.) 63 263 Detail (27 stk.) 397 1231 Bagerier - produktion mv. (4 stk.) 28 1228 0 500 1000 1500 2000 2500 3000 3500 Antal spots Antal rør Figur 1. Oversigt over rør og spots (stk.) fordelt på segment TOTAL 159677 493682 Haller (4 stk.) Produktionsvirksomheder (5 stk.) 0 109749 107694 22.635 Detail (27 stk.) Bagerier - produktion mv. (4 stk.) 2077 49906 155408 205890 0 100000 200000 300000 400000 500000 600000 Spots Rør Figur 2. Elbesparelser på rør og spots (kwh/år) fordelt på segment 17

Besparelse i kroner og øre fordelt på segment TOTAL 257097 449365 Haller (4 stk.) Produktionsvirksomheder (5 stk.) Detail (27 stk.) Bagerier - produktion mv. (4 stk.) 20.370 4640 106173 147.033 105424 182957 139865 0 100000 200000 300000 400000 500000 Spots Rør Figur 3. Elbesparelser på rør og spots (kroner og øre) fordelt på segment TOTAL 58,8 70,9 Haller (4 stk.) Produktionsvirksomheder (5 stk.) Detail (27 stk.) 0 63 60 60 67,7 59,2 Bagerier - produktion mv. (4 stk.) 53,3 85 0,0 10,0 20,0 30,0 40,0 50,0 60,0 70,0 80,0 90,0 Spots Rør Figur 4. Elbesparelser i procent af årlige elforbrug til belysning fordelt på segment 18

TOTAL 86654 237365 Haller (4 stk.) 0 52788 Produktionsvirksomheder (5 stk.) 10.886 58.966 Detail (27 stk.) Bagerier - produktion mv. (4 stk.) 1.143 26545 74749 98942 0 50000 100000 150000 200000 250000 Spots Rør Figur 5. CO 2 -besparelser( kg) fordelt på segment (der er ikke tjekket spots hos Haller) TOTAL 603526 998530 Haller (4 stk.) Produktionsvirksomheder (5 stk.) 81.067 201811 401.163 Detail (27 stk.) Bagerier - produktion mv. (4 stk.) 2.100 200263 376364 339288 0 200000 400000 600000 800000 1000000 1200000 Spots Rør Figur 6. Investeringssum (kroner) fordelt på segment (der er ikke tjekket spots hos Haller) 19

Tilskud til energibesparelser TOTAL Haller (4 stk.) 32004 46095 206338 Produktionsvirksomheder (5 stk.) 9508 40923 Detail (27 stk.) Bagerier - produktion mv. (4 stk.) 13093 12901 65271 85464 0 50000 100000 150000 200000 250000 Spots Rør Figur 7. Tilskud fra energipuljen (kroner) fordelt på segment (der er ikke tjekket spots hos Haller) TBT fordelt på segment (mdr) TOTAL 24 34 Haller (4 stk.) 21 Produktionsvirksomheder (5 stk.) Detail (27 stk.) 32 33 36 50 Bagerier - produktion mv. (4 stk.) 5 33 0 10 20 30 40 50 60 Spots Rør Figur 8. Tilbagebetalingstid (måneder) fordelt på segment (der er ikke tjekket spots hos Haller) 20

Bilag C Kort om de to lysleverandører Der er i projektet arbejdet med energitjek af lysstofrør og spots. Neoline A/S har gennemført energitjek af lysstofrør, mens LED Sections har gennemført tjek af spots. Kort om Neoline LED-rør: Neolines rør er produceret i Danmark og baseret på LED-teknologien. - Findes i T5- og T8-model - Findes i varm hvid, ren hvid og kold hvid - Rørene er plug and play, dvs. kan opsættes i eksisterende amaturer - Rørene har en længere holdbarhed end traditionelle lysstofrør (ca. ti gange længere) Kort om LED Sections spots: - Leverer otte forskellige spots - Spots kommer med forskellige beslag, så de kan bruges i de fleste eksisterende belysningsanlæg. - Alle LED-spots kommer med en god farvegengivelse så det, der belyses, fremtræder optimalt - LED Section finder spots, der passer i eksisterende belysningsanlæg, så minimale ændringer skal foretages - LED-spots har ca. seks gange længere levetid end almindelige spots Garantier på produkter Neoline yder 5 års garanti på deres produkter, uanset om kunden eller en autoriseret elektriker opsætter rørerne/amaturerne. Hvis der skal opsættes nye amaturer, skal dette dog gøres af en autoriseret elektriker. LED Sections yder 2 års garanti på deres produkter. Nøgletal i beregninger Neoline regner i deres beregninger med 42 øre pr. solgte kwh. Neoline har en rammeaftale med DONG Energy, men lader det op til den enkelte kunde at beslutte, om salg af energibesparelser skal tilgå DONG Energy eller en anden køber. LED Sections regner i deres beregninger med differentieret pris på kwh. På de mindre sager regnes med 38 øre, mens der på større sager regnes med 42 øre. Prisen er afhængig af den aftale, LED Sections har med deres samarbejdspartner, som er SE Big Blue. 21

Udarbejdet for: Københavns Kommune, Grønne Erhverv Udarbejdet af: Viegand Maagøe Lise-Lotte Schmidt-Kallesøe lsk@viegandmaagoe.dk Viegand Maagøe A/S Nr. Farimagsgade 37 1364 København K Telefon: +45 33 34 90 00 www.viegandmaagoe.dk