Energisparesekretariatet

Transkript

1 Energisparesekretariatet Morten Pedersen Energisparerådet 16. April 2015

2 Trin 1: Kortlægning af erhvervslivets energiforbrug (Viegand & Maagøe januar 2015) Trin 2: Kortlægning af energisparepotentialer i erhvervslivet (Cowi, afsluttes maj 2015) Trin 3: Analyse af virksomheders erfaringer med energisparetiltag (EA Energianalyse/Viegand & Maagøe april 2015) Trin 4: Analyse af barrierer og klynger af virksomheder (Userneeds og Megafon/ENS marts 2015) Trin 5: Analyse af kommunernes indsats overfor virksomhederne (Økologisk Råd januar 2015) Trin 6: Identifikation af Energisparepotentialer Fordeling på brancher, virksomheder og teknologier Effekt af eksisterende indsatser og virkemidler Barrierer for videre udbredelse Trin 7: Identifikation af Nye indsatsområder Relevante sektorer Effektive virkemidler

3 Identifikation af energisparepotentialer Anvendelsesområde / Branche Detail (50% af total energiforbrug er el) Engros (30% af total energiforbrug er el) Engros eksklusiv tranport** Hoteller (52% af total energiforbrug er el) Restauranter (41% af total energiforbrug er el) Andel af erhvervslivets samlede energiforbrug 6,2% 8,1% 5,5% 0,9% 2,7% Belysning i % af total energiforbrug 26%* 13% 20% 14% 7% Ventilation i % af total energiforbrug 5% 2% 3,5% 12% 6% Køling i % af total energiforbrug (rum plus køle/frys) 16%*** 4% 7% 12% 10%

4 Energisparesekretariatet - analyser og segmentmodeller Thore Stenfeldt Energisparerådet 16. April 2015

5 Formål med barriereanalysen Med undersøgelsen ønsker Energistyrelsen belyse energieffektiviseringsadfærden i danske erhvervsvirksomheder og bidrage til udformningen af nye løsninger og instrumenter, specielt rettet mod kendte barriere i SMV segmentet. Dette sker ud fra en kortlægning af danske virksomheders: Motivation til at investere i energieffektvisering og hvad der var afgørende for at de iværksatte tiltag first step analyse. Organisering ag energieffektivisering i virksomheden, herunder ansvarsfordeling, kompetencer og prioritering mm. primære informationskilder og deres erfaring med energirådgivning. centrale udfordringer, der afholder mange virksomheder fra at gennemføre yderst rentable investeringer med ofte korte tilbagebetalingstider (< 2 år).

6 Motivation for energieffektivisering Besparelser den primære motivationsfaktor for at investere og igangsætte energieffektiviseringer. Dette er gældende for alle brancher og virksomhedsstørrelser. Grønne værdier er ligeledes en stærk motivationsfaktor mere end 9 ud af 10 virksomheder angiver, at et grønt image, et bedre indeklima og at skåne miljøet er noget der kan motivere virksomheden. Naturlig udskiftning understreger, at energieffektiviseringsadfærd i stort omfang er styret af en simple behovsadfærd, og i mindre grad strategisk planlægning blandt mange virksomheder. Hvad kan motivere jer til at investere og igangsætte energieffektiviseringer? Et image som et grøn virksomhed 22% Vi får et bedre indeklima Vi kan skåne miljøet 34% 36% Naturlig udskiftning 43% Spare penge 75% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80%

7 Barriere for energieffektivisering Økonomiske barrierer scorer højt. Specielt lang tilbagebetalingstid samt rentabiliteten af effektiviseringerne udgør de primære grunde, men begrænsede finansieringsmuligheder og prioritering af investeringer i virksomhederne er ligeledes centrale barrierer. Viden er kun en mindre barriere og analysen viser, at det primært er mikrovirksomheder, der påpeger, at manglende viden (og adgang til information) afholder den fra at investere i energieffektiviseringer. Hvad kan afholde jer fra at investere og igangsætte energieffektiviseringer? Manglende viden 13% Begrænsede finansieringsmuligheder Prioritering af investeringer 25% 26% Rentabiliteten af EE 39% For lang tilbagebetalingstid 41% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45%

8 Energieffektiviseringspotentialet Potentialet for energieffektiviseringer er stort i danske virksomheder (59%), men erfaringen viser, at det primært er virksomheder, der angiver, at det er meget sandsynligt (15%), at de gennemfører energieffektiviseringer inden for de næste 5 år, som reelt realisere disse på eget initiativ uden yderligere incitament. De virksomheder som angiver, at det er sandsynligt (44%), er motiveret, men skal motiveres yderligere før de handler. 50% 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Er det sandsynligt eller usandsynligt at virksomheden inden for de næste 5 år vil gennemføre energieffektiviseringer? 15% Meget sandsynligt 44% 20% 6% 7% 7% Sandsynligt Hverken eller Usandsynligt Meget usandsynligt Ved ikke

9 Det ydre pres 1 ud af 10 virksomheder oplever interesse eller pres fra ejere, investorer, kunder mm. om, at virksomhederne får en grønnere profil, og at virksomhederne i højere grad integrerer grønne værdier. Næsten udelukkende virksomheder under branchen Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed oplever dette pres. 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 2% Min virksomhed har oplevet interesse eller pres fra ejere eller investorer for at få en mere grøn profil? 9% 20% Helt enig Enig Hverken eller Uenig Helt uenig Ved ikke 25% 37% 8%

10 Image og social ansvarlighed I kontrast til det begrænsede pres om at forbedre deres grønne image påpeger 2 ud af 5 virksomheder, at det er vigtigt for virksomhedens image, at de bliver opfattet som grønne og energibevidste. Mere end hver anden virksomhed angiver, at energieffektivisering er et vigtigt indsatsområde. Analysen viser, at der er en tydelig tendens til at større virksomheder, på tværs af brancher, har mere fokus på image og påpeger, at energieffektivisering er et vigtigt indsatsområde. 40% 30% 20% 10% 0% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Det er vigtigt for min viksomheds image, at vi bliver opfattet som grønne/energibevidste 9% 31% 33% Helt enig Enig Hverken eller 12% 44% 27% 10% 12% Uenig Helt uenig Energieffektivisering er et vigtigt indsatsområde i min virksomhed Helt enig Enig Hverken eller 4% Ved ikke 6% 7% 4% Uenig Helt uenig Ved ikke

11 Den værdibaserede segmenteringsmodel På baggrund af undersøgelsen af energieffektiviseringsbarriere i erhvervsvirksomheder har MEGAFON foretaget en klyngeanalyse af datasættet for Energistyrelsen med det mål at udforme en segmenteringsmodel, der både inddrager traditionelle karakteristika såsom branche og antal ansatte samt mere kvalitative og værdibaserede karakteristika, såsom virksomhedernes motivationsfaktorer og barrierer for at investere og igangsætte energieffektiviseringer. Formålet er skabe ny indsigt i forskellige erhvervsmålgrupper på baggrund af segmenteringsanalyser, der er omfatter viden om værdier, holdninger, barrierer, motivation og adfærd. Identificere relevante kommunikationskanaler for de forskellige segmenter og målrette informationen til deres specifikke behov, så de oplever, at kommunikationen er meningsfuld og inkluderende. Det gøres i højere grad ved at tilgodese segmenternes forskellige motivationer samt at udvikle kommunikationsformer der inkorporerer flere niveauer, der kan ramme forskellige målgrupper.

12 Om klyngeanalysen Segmenterne er defineret ved hjælp af en klyngeanalyse, der er en statistisk metode til at inddele cases i grupper (segmenter) baseret på ligheder og forskelle mellem de enkelte observationer. Ideen bag en klyngeanalyse er at danne klynger, der internt er så ens som muligt, samtidig med at de adskiller sig mest muligt fra de andre klynger. Det betyder, at hver klynge er optimalt forskellige fra de andre klynger. Selve datasættet er blevet opsplittet i to, så der er blevet arbejdet med ét datasæt indeholdende alle mikrovirksomhederne (502 besvarelser) og ét med alle små, mellemstore og store virksomheder (347 besvarelser). Kun SMS segmenterne beskrives i præsentationen.

13 Kodning af motiver og adfærd Økonomiske og grønne motiver defineres ud fra følgende områder: Hvad kan motivere jer til at investere og igangsætte energieffektiviseringer i virksomheden? Vi kan skåne miljøet Vi får bedre indeklima Vi vil have et image som en grøn virksomhed Vi kan spare penge i virksomheden Vi vil forbedre vores konkurrenceevne Grønne motiver Omkodning Økonomiske motiver Virksomhedernes energieffektiviseringsadfærd kodes i 3 indsatsniveauer: Ny variabel - Har virksomheden inden for de seneste 5 år iværksat eller planlagt energieffektiviseringer? Svaret Ja 1-2 gange i spm 22, A-H Svaret Ja 3-5 gange i spm 22, A-H Svaret Ja 6-8 gange i spm 22, A-H Omkodning Smal indsats Middel indsats Bred indsats

14 Segmenteringsmodel SMS virksomheder Det grønne og økonomiske segment grønne værdier bundet i et økonomisk rationale Det økonomisk prioriterende segment økonomisk funderet adfærd understøttet af grønne værdier Små, mellem og store virksomheder Det potentielle segment mere ureflekteret overfor energieffektivisering, men åbne overfor økonomiske og grønne argumenter Det økonomiske segment ensidig økonomisk funderet adfærd uden grønne overvejelser. Økonomien motivere og betinger

15 Kendetegn SMS segmenter De grønne og økonomiske Segmentet er domineret af store virksomheder Alle har foretaget energieffektiviseringer. Hverken Ejendomshandel og udlejning eller Landbrug, skovbrug og fiskeri er repræsenteret i segmentet. Virksomhederne er mere drevet af grønne motiver end økonomiske, mens de i handling generelt vægter økonomisk rentabilitet og forretning ved energieffektivisering en smule højere end miljøhensyn Hovedparten af virksomhederne (81%) angiver at energieffektivisering er et vigtigt indsatsområde og en lignende andel (78%) påpeger, at det er vigtigt for virksomheden, at den bliver opfattet som grøn eller energibevidst. De fleste virksomheder (81%) i segmentet ser energieffektivisering som et socialt ansvar, mens under halvdelen (45%) svarer, at energibesparende aktiviteter kun gennemføres, hvis det kan betale sig økonomisk. Markant flere grønne og økonomiske virksomheder oplever pres for at få en mere grøn profil (31%), end virksomheder i de andre segmenter. De økonomisk prioriterende Segmentet er bredt repræsenteret, men er kendetegnet ved lidt større virksomheder. Alle har foretaget energieffektiviseringer Branchen Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed udgør en stor del af segmentet. Selvom næsten alle virksomhederne i deres holdninger er orienteret og motiveret af miljøhensyn og det at have en grøn profil, så er det i langt højere grad økonomien, der er afgørende for deres adfærd. 3 ud af 4 virksomheder understreger, at energieffektivisering er en vigtigt indsatsområde og næsten 7 ud af 10 virksomheder angiver at de er vigtigt at blive opfattet som en grøn og energibevidst virksomhed Signifikant mange virksomheder (73%) understreger, at energibesparelser er et socialt anliggende, mens 6 ud af 10 angiver, at energibesparende adfærd kun udføres, hvis det kan betale sig. Næsten hver femte økonomisk prioriterende virksomhed (19%) oplever interesse eller pres for at få en mere grøn profil.

16 Kendetegn SMS segmenter De potentielle Hver fjerde virksomhed har ikke foretaget energieffektivisering inden for de senest 5 år, mens 1 ud af 5 har planlagt aktiviteter, men ikke realiseret dem. Består primært af små og mindre mellemstore virksomheder Handel og Transport samt Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed udgør en stor andel af segmentet, men alle brancher er repræsenteret Viden er centralt for de potentielle og (mangel heraf) kan afholde dem fra at energieffektivisere. De potentielle er kendetegnet ved at have potentiale for udvikling. Mange har endnu ikke energieffektiviseret, og de motiveres både af grønne og økonomiske motiver. En markant mindre andel (43%) angiver, at energieffektivisering er et vigtigt indsatsområde for virksomheden og en lignende andel påpeger, at det er vigtigt at virksomheden har en grønt eller energibesparende image. Færre potentielle (44%) end gennemsnittet ser energieffektivisering som socialt ansvarlig adfærd. Derimod påpeger en større andel (62%), at energibesparelser kun gennemføres, hvis det kan betale sig. Kun 13% af de potentielle virksomheder oplever et pres for at få en mere grøn profil. De økonomiske Alle de økonomiske virksomheder har lavet energieffektivisering inden for de seneste 5 år. Overvægt af store virksomheder De fleste brancher er repræsenteret i det økonomiske segment undtagen Kultur, Fritid og Anden service. Ingen af virksomhederne angiver at de kan motiveres af grønne motiver, mens økonomi er den eneste reelle motivationsfaktor. Manglende viden afholder dem ikke fra at handle og deres energieffektiviseringer forankres udelukkende i økonomiske præmisser. Over halvdelen (56%) af de økonomiske virksomheder ser energieffektivisering som et vigtigt indsatsområde, mens markant færre end gennemsnittet (38%) påpeger, at et grønt image og energibevidst er vigtigt. Halvdelen af virksomhederne understreger, at energieffektivisering er et socialt ansvar, mens signifikant flere (83%) end gennemsnittet angiver, at de kun gennemfører energieffektiviseringer, hvis det kan betale sig. Endelig angiver under hver femte virksomhed (17%), at de oplever et pres for at få en mere grøn profil.

17 Illustration af kendetegn De grønne De økonomisk prioriterende De potentielle De Økonomiske EE begrænses af manglende viden Ydre pres for grøn omstilling Grøn motivation for EE 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Økonomisk motivation for EE EE - vigtigt indsatsområde EE - kun hvis det kan betale sig Grønt image og energibevidst EE er et socialt ansvar

18 Grøn og Økonomisk motivation Grøn motivation Høj De grønne økonomiske (19%) De økonomisk prioriterende (35%) Lav De potentielle (31%) Høj Økonomisk motivation De økonomiske (15%) Lav

19 Handlingsmuligheder og motivation Handlingsmuligheder Encourage Exemplify Enable Høj Enable Engage De potentielle (31%) Lav De økonomiske (15%) De grønne økonomiske (19%) Høj De økonomisk prioriterende (35%) Samlet motivation Encourage Enable Enable Lav

20 Perspektivering I hvilket omfang og på hvilken måde mener Energisparerådet, at segmenteringsmodellen kan: bidrage til at belyse energieffektivisering i virksomheder generelt adfærd og barrierer effektivisere eksisterende virkemidler pege på nye områder og genstandsfelter, der er relevant for energieffektivisering er økonomi og grønne værdier de centrale kerneværdier for energieffektivisering?