Afgørelse om lovliggørende dispensation

Relaterede dokumenter
Dispensation fra skovbyggelinjen

Afgørelse om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af sandfang i Nygårdsmoseløbet

Dispensation til at åbne dræn i mose

Dispensation fra fortidsmindelinjen til jordvarmeanlæg

Afgørelse om dispensation fra skovbyggelinjen

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til oprensning af tre regnvandsbassiner

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen

Natur, Miljø og Trafik Dispensation fra skovbyggelinjen

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven

Dispensation til renovering af drikkevandsborring og overjordisk råvandsstation

Lovliggørende dispensation til oprensning af sø

Dispensation fra fortidsmindelinjen

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til gravearbejde ved fortidsminde

Dispensation fra fortidsmindelinjen

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen

Dispensationen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen på dette brev, jf. 66, stk. 2 i naturbeskyttelsesloven.

Vurdering af dige i henhold til museumslovens 29a

Afgørelse. Adgang til stranden. 28. august 2018

Dispensation fra søbeskyttelseslinjen

Afgørelse om pleje af fredet areal

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen - til opførelse af sommerhus og etablering af sivedræn

Afgørelse om dispensation

Afgørelse om naturpleje i fredet område

Dispensation til rydning ved sø

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til rydning ved sø

Naturstyrelsen Vestsjælland v/carsten Poulsen Ulkerupvej Nykøbing Sj. Den 6. juli 2017

Afgørelse om landskabs- og naturpleje i fredet område

Natur, Miljø og Trafik Dispensation til vejviserskilt og skilt ved Maglehøjsgruppen

Natur, Miljø og Trafik Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen

Natur, Miljø og Trafik Dispensation fra skovbyggelinjen

Det ansøgte ligger inden for åbeskyttelseslinjen jf. naturbeskyttelseslovens 1 16, omkring Nordkanalen, Landkanalen og Dragsholm Kanal.

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen til anlæg af grussti

Afgørelse om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til naturpleje

Odsherred Kommunes Vandteam har udarbejdet et restaureringsprojekt vedrørende to vandløb i Stokkebjerg Skov.

Hanne Reeberg Schrøder og Bjørn Singer Friis Storøhagevej Asnæs. - Sendt til BF@heka-dental.dk. Den 20. januar 2016

Natur, Miljø og Trafik Dispensation fra skovbyggelinjen

Dispensation til tilbygning på eksisterende sommerhus og nyt udhus

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen

Dispensation til indgreb i beskyttet sø

Lovliggørende dispensation og landzonetilladelse til erstatningssø

Lovliggørende dispensation

Dispensation til at forhøje vejprofil

Natur, Miljø og Trafik Dispensation til digegennembrud ved Annebergparken

Kommunen dispenserer fra beskyttelsen til nedlæggelse af diget som udført. Dispensationen er meddelt med hjemmel i 29 j, stk. 2 i museumsloven.

Tilladelse til etablering af sø på matrikel 13h Svinninge By, Nr. Asmindrup beliggende Gl. Nykøbingvej 59

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Den 15. december Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen

Natur, Miljø og Trafik Dispensation til vejvisersten og skilte ved Dutterhøje

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen

Lovliggørende dispensation efter naturbeskyttelseslovens

Afgørelse om dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til naturpleje

Vejdirektoratet Thomas Helstedsvej Skanderborg Att. Agnete Jørgensen. Den21. december Dispensation til indgreb i beskyttet eng

HedeDanmark a/s Kirkebjergvej Sorø. Att. Claus Lorenzen. Den 16. november Dispensation til oprensning af sø

grave et jordbundsprofil som et hul på 1,5 x 1,5 x1,5 meter inden for udgravningsfeltet. Profilet graves i udkanten af udgravningsfeltet

Afgørelse om naturpleje på fredet areal

Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 17 til opførelse af solcelleanlæg

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 3 til rydning af pilekrat

Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 16

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til udlægning af gydebanker og skjulesten i Gærde Å

Afgørelse om dispensation

Natur, Miljø og Trafik Lovliggørende dispensation fra skovbyggelinjen

Lovliggørende dispensation til jordvarmeanlæg

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

12. Pleje skal indstilles, hvis der kan konstateres æg eller haletudser fra ynglende padder, og først genoptages efter 1. oktober.

Joachim Durup Johansen Stationsvej 2, 2 sal 4690 Haslev. Den 4. august Dispensation til udsætning af fisk i beskyttet sø

Dispensation til udvidelse af græsningsfold på beskyttet hede med Enebær på ejendommen matr.nr. 1-c, Ulkerup Skov, Egebjerg sydøst for Hov Vig.

Tilladelse til bro over Gærde Å

Natur, Miljø og Trafik Dispensation fra skovbyggelinjen

Dispensation til oprensning af bredvækst af tagrør og dunhammer

Dispensation til at lovliggøre indgreb i dige på ejendommen matr.nr. 7-i Prejlerup By, Grevinge beliggende Nykøbingvej 101, 4571 Grevinge.

Dispensation til digegennembrud

Dispensation efter Naturbeskyttelseslovens 3 til etablering af platform ved sø 709, matr. 24de Ballerup, Ballerup By.

Natur, Miljø og Trafik Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation til gennembrud af beskyttet dige

Lovliggørende dispensation

Natur, Miljø og Trafik Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen

Da der er tale om ændret arealanvendelse i landzonen, kræves en landzonetilladelse fra kommunen i medfør af reglerne i planloven 1.

Landzonetilladelse til etablering af sø

Dispensation efter naturbeskyttelseslovens 17 og

Karsten Brask Fischer Richard Mortensens V 77,7., København S. Sendt til karsten@impactlearning.dk. Den 11.

Dispensation til vandscootersejlads i forbindelse med Kryds Isefjorden 2018

Natur, Miljø og Trafik Dispensation til vejvisersten og nye trappesten ved Esterhøj og den 3. gravhøj ved Høve

Til Ansøger og klageberettigede. - Sendt som digital post. Den 22. juni Dispensation fra 3 til gravning af vandhuller på beskyttet eng

TH HOLDING HOLTUG ApS Holtug Linievej Store Heddinge. Den 11. marts Natur, Miljø og Trafik

Der er en klagefrist på 4 uger fra offentliggørelsen af tilladelsen, og tilladelsen træder først i kraft, når klagefristen er udløbet.

Dispensationen falder bort, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra datoen på dette brev, jf. 66, stk. 2 i naturbeskyttelsesloven.

Dispensation fra naturbeskyttelsesloven til oprensning af sø

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation efter naturbeskyttelsesloven

Dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3

Natur, Miljø og Trafik Dispensation til midlertidig grundvandssænkning

Transkript:

SOMMERLAND SJÆLLAND A/S CVR: 76 48 90 17 Gl Nykøbingvej 169 Svinninge 4572 Nørre Asmindrup 26. februar 2019 _ Afgørelse om lovliggørende dispensation Til forlystelsen Amazonas samt servicevej i moseområde Odsherred Kommune har modtaget jeres ansøgning af 9. april 2018 om lovliggørende dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 til Amazonas som er en forlystelse, der består af et antal flåder der bliver trukket rundt i en ringformet sø, samt kollisser langs med søbredden. Amazonas er beliggende i et moseområde på matr. nr. 6f Svinninge By, Nr. Asmindrup på Gl Nykøbingvej 169 A, 4572 Nørre Asmindrup. Amazonas placering fremgår af bilag 1. Kommunens dispensation er nødvendig, da Amazonas og servicevejen berører et naturområde, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 3, stk. 1 og stk. 2 (Lovbekendtgørelse nr. 1122 af 3. september 2018). Disse bestemmelse betyder, at der ikke må foretages tilstandsændringer i naturlige søer, som har et areal, der er større end 100 m 2, og i moser og lignende, som har et areal, der er større end 2500 m 2. Afgørelse Odsherred Kommune giver jer hermed lovliggørende dispensation til forlystelsen Amazonas beliggende i et beskyttet mose- og søområde og lovliggørende dispensation til en servicevej der går igennem mosen. Dispensationen gives i henhold til 65, stk. 2 i naturbeskyttelsesloven. Vilkår for dispensationen ses i næste afsnit. En eventuel udvidelse af forlystelsen Amazonas eller servicevejen vil kræve, at der ansøges om og opnås en ny dispensation fra naturbeskyttelsesloven. Der er en klagefrist på 4 uger fra modtagelsen af dette brev, og dispensationen træder først i kraft, når klagefristen er udløbet. Se bilag 3, hvis I ønsker at klage over denne afgørelse. Natur, Miljø og Trafik Sag: 306-2018-9542 Dok: 306-2019-69575 Ejd: 39103 Kontakt Direkte: 59 66 60 39 menni@odsherred.dk Odsherred Kommune Nyvej 22 4573 Højby 59 66 66 66 natur@odsherred.dk www.odsherred.dk KS: Lemba

Hvis der bliver klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet over afgørelsen, skal nævnet tage stilling til om dispensationen skal stadfæstes eller omgøres. Dispensationen vedrører kun forholdet til de beskyttede naturtyper jf. naturbeskyttelseslovens 3. Andre nødvendige tilladelser skal søges hos de relevante myndigheder. Vilkår for dispensationen Dispensationen er meddelt på følgende vilkår: 1. Der må ikke indgå materialer i anlæggene, som kan afgive stoffer, der kan forurene mosen eller vandmiljøet i søen. 2. Forlystelsen skal indrettes, så maskinhuset kan betjenes uden risiko for at forurene søen med olie. 3. Hvis der alligevel sker uheld med olieudslip til søen eller mosen, skal dette straks renses op, og kommunens Vandteam skal kontaktes på vand@odsherred.dk eller 59 66 60 08. 4. Hydraulikolien i anlægget skal være biologisk nedbrydelig. 5. Kulisserne må udskiftes med andre, så længe de placeres inden for de markerede områder i bilag 1. 6. Alle dele af forlystelsen og servicevejen, der er etableret i det beskyttede mose- og søområde, skal fjernes fra mosen og søen igen, når henholdsvis forlystelsen eller servicevejen ikke længere anvendes eller senest, når der ikke længere er forlystelsespark på ejendommen. Kommunen tinglyser vilkår nr. 6 på ejendommen efter klagefristens udløb. Hvis der er klaget over dispensationen, sker tinglysningen kun, hvis Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæster dispensationen. Afgiften for tinglysningen er for tiden 1.660 kr. I henhold til 66 i naturbeskyttelsesloven skal tinglysningsgebyret betales af ejendommens ejer, hvilket vil sige Sommerland Sjælland A/S. Afgiften vil blive opkrævet, når tinglysningen er sket. Forhold til andre myndigheder Hvis der i forbindelse med renovering af Amazonas bliver fundet arkæologisk materiale (stensamlinger, mørk jord, knoglerester eller potteskår eller lignende), skal arbejdet standses med det samme. Fundet skal straks anmeldes til Museum Vestsjælland på tlf. 25 52 83 83. Hvis der konstateres en forurening af jorden, skal kommunen underrettes på tlf. 59 66 60 35. I det følgende gøres der rede for afgørelsen og for, hvad der videre kan ske i sagen. Begrundelse Kommunen har i sin behandling af sagen lagt vægt på, at Amazonas og servicevejen efter kommunens vurdering ikke påvirker naturtilstanden i mosen væsentligt. Der er desuden lagt vægt på, at mosen er en integreret del af sommerlandets aktivitetsområde, og at den er beliggende i et område der er lokalplanlagt til forlystelsespark. Kommunen ligger i den konkrete sag særligt vægt på at forlystelsen er etablere for mange år siden og at myndighederne i de efterfølgende år ikke har påtalt anlægget over for ejer, som med rimelighed har fået opfattelse af at forlystelsen var lovlig og har indrettet sig derefter. Kommunen meddeler på denne baggrund dispensation til forlystelsen og servicevejen. 2 af 23

I kan finde en uddybende redegørelse for afgørelsen i bilag 2. Annoncering Afgørelsen er annonceret på Odsherred Kommunes hjemmeside: http://www.odsherred.dk/kommuneinformationer/afgoerelser Sagens videre forløb Hvis I har spørgsmål til afgørelsen, er I velkommen til at kontakte Naturteamet på tlf. 59 66 60 05 eller mail natur@odsherred.dk. I får kun besked herfra, hvis der modtages en klage over afgørelsen. Venlig hilsen Mette Nyerup Nielsen Natursagsbehandler Kopi sendt til: Miljøstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø., mst@mst.dk Naturstyrelsen Vestsjælland, Mantzhøj, Ulkerupvej 1, 4500 Nykøbing Sj., vsj@nst.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø., dn@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening, Odsherred, dnodsherred-sager@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening, Odsherred, nora@tams.dk Friluftsrådet, Scandiagade 13, 2450 København SV., fr@friluftsraadet.dk Friluftsrådet, Kreds Nordvestsjælland, kreds14@friluftsraadet.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V., natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, Odsherred, odsherred@dof.dk Slots- og Kulturstyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V., post@slks.dk Museum Vestsjælland, Oldvejen 25C, 4300 Holbæk, plan@vestmuseum.dk Danmarks Jægerforbund, Højnæsvej 56, 2610 Rødovre, post@jaegerne.dk Dansk Botanisk Forening, Naturbeskyttelsesudvalget, nbu@botaniskforening.dk 3 af 23

Bilag 1. Luftfoto fra 2017 med markering af servicevejen og forlystelsen Amazonas placering i forhold til beskyttet natur 4 af 23

Bilag 2. Redegørelse I har søgt om lovliggørende dispensation til forlystelsen Amazonas som er placeret i et beskyttet mose- og søområde i forlystelsesparken Sommerland Sjælland. Amazonas består af et antal flåder der ved hjælp af vandtryk bliver skubbet rundt i en ringformet sø, samt kulisser langs med søbredden. Flåderne bliver holdt i midten af søen ved hjælp af en kant af træ. Kanten når ikke ned til bunden af søen, så der er fri vandbevægelse under kanten. I har ligeledes søgt om lovliggørende dispensation til en servicevej i mosen. I forbindelse med sagsbehandlingen har I oplyst, at den ringformede sø, blev etableret i 1993. Kulisserne langs med søbredden bliver løbende udskiftet og flyttet, for at give nye oplevelser for gæster som besøger forlystelsesparken igen. I jeres ansøgning har I søgt om dispensation til fremadrettet at kunne udskifte kulisserne på en række placeringer. Amazonas er anlagt i mosen med det formål at være en aktivitet for forlystelsesparkens gæster, hvor især børn, får mulighed for en friluftsoplevelse ved at komme helt ind i mosen. Servicevejen er anlagt for at få adgang til den sydlige og vestlige del af anlægget. Da der i sommerlandets åbningstid er meget færdsel på vejen nord for anlægget er vejen desuden anlagt som en redningsvej, så det er muligt at komme hurtigt frem til denne del af sommerlandet med udrykningskøretøjer. Vejen er anlagt med marksten nederst og et lag af stabilgrus og knust sten øverst. Ansøgningen berører et moseområde, der ved etableringen i 1993 var omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 stk. 2. Ifølge denne bestemmelse må der ikke foretages ændringer i tilstanden af moser som har et areal der er større end 2500 m 2. Kommunen har opmålt mosen ud fra luftfoto til i 1993 at have et samlet areal på ca. 3,8 ha. Det ansøgte kræver derfor kommunens dispensation, jf. naturbeskyttelseslovens 65, stk. 2. Formålet med naturbeskyttelsesloven er at værne om landets natur og miljø ved bl.a. at beskytte en række naturtyper mod tilstandsændringer. Nuværende tilstand Vi har den 3. oktober 2017 besigtiget området sammen med Kåre Dyvekær, som er ejer af Sommerland Sjælland A/S. Ved besigtigelsen af mosen konstaterede vi, at der var etableret en forlystelse i en del af mosen og søen. En del af kulisserne er placeret på mosebund og en del af kulisserne er placeret på højerebeliggende tørbundsarealer. Ved besigtigelsen fulgte vi forløbet langs med søbredden. Der blev fundet følgene arter i mosen langs med den vestlige rand af mosen: Top-Star, Kær-Star, Tagrør, Sideskærm, Grå-Pil, Bånd-Pil, Bittersød Natskygge, Stor Nælde, Lådden Dueurt, Korbær, Ager-Padderok og Bredbladet Mangeløv. Der blev ikke foretaget en total artsregistrering. Syd for Amazonas i den vestlige rand af mosen er der etableret en vej. På luftfoto er vejen meget tydeligere i 2016 (og efterfølgende i 2017), end den har været hidtil. På luftfoto fra 2008, 2011 og 2015 ses et hjulspor på denne placering i mosen. Kåre blev spurgt om etableringen af denne vej og fortalte, at den havde været der i længere tid end fra 2016. Kåre kunne ikke udelukke, at vejen var blevet renoveret for nogle år siden. Den 13. november 2018 er der foretaget en supplerende besigtigelse af søen og mosen, for at opdatere afgrænsningen af det beskyttede naturområde og få overblik over delelementerne i forlystelsen. Afgrænsningen af den ringformede sø og moseområdet er rettet til på baggrund af 5 af 23

besigtigelsen og en gennemgang af luftfoto. Der er ikke foretaget en systematisk registrering af arter ved besigtigelsen, men i søen er der fundet Grenet Pindsvineknop, Kær-Star og Brøndkarse og i mosen omkring den ringformede sø er der fundet Angelik, Lådden Dueurt, Hjortetrøst, Stor Nælde, Grå-Pil, Kær-Star, Top-Star, Tagrør, Kål-Tidsel, Vorte-Birk, en art af Hvidtjørn, Korbær, Rød-El, Bånd-Pil, Almindelig Hyld og Almindelig Fredløs. Billede 1: Pumpehuset i den nordlige ende af søen set indefra (nr. 1 på bilag 1). Billede 2: Pumpehuset i den nordlige ende af søen set indefra mod (nr. 1 på bilag 1). 6 af 23

Billede 3: Skibsvrag i det nordøstlige hjørne af søen (nr. 2 på bilag 1). Billede 4: Bjergkulisse i det nordøstlige hjørne af søen (nr. 2 på bilag 1). 7 af 23

Billede 5: Kulisse, hvor dele af udstillingen er fjernet for sæsonen. Bemærk kanten langs søbredden (nr. 2 på bilag 1). Billede 6: Søens østlige bred, som er meget stejl (mellem nr. 2 og 3 på bilag 1). 8 af 23

Billede 7: Hydra-kulisse i den østlige side af søen (nr. 3 på bilag 1). 9 af 23

Billede 8: Kulisse med King-Kong tema (nr. 4 på bilag 1). Billede 9: Kulisse med Jeep og klipper (nr. 5 på bilag 1). 10 af 23

Billede 10: Klippekulisse med olietønder i mosen langs den sydlige bred af søen (nr. 5 på bilag 1). Billede 11: Kulisse med klippe og elinstallation (nr. 6 på bilag 1). 11 af 23

Billede 12: Kulisse med klippe og hytte i den sydlige ende af søen bemærk kant langs søbred (nr. 7 på bilag 1). Billede 13: Indianer-boplads langs den sydlige bred af søen (nr. 8 på bilag 1). 12 af 23

Billede 14: Kulisse af Amazone-indianer med boplads i baggrunden (nr. 8 på bilag 1). Billede 15: Kulisse af inkatempel ved det sydvestlige hjørne af søen (nr. 8 på bilag 1). 13 af 23

Billede 16: Indiana Jones tempel i den vestlige side af søen (nr. 9 på bilag 1). Billede 17: Indiana Jones tempel. Billede 18: Indiana Jones tempel 14 af 23

Billede 19: Kulisse af klipper i den vestlige ende af søen, bemærk kant langs med søbred (nr. 10 på bilag 1). Billede 20: Anlagt servicevej (nr. 11 på bilag 1). 15 af 23

Billede 21: Anlagt servicevej (nr. 12 på bilag 1). Ved besigtigelsen fremgik det at der er udlagt et fundament af grus under de faste pladser, hvor der opstilles kulisser. Det drejer sig om områderne nr. 4, 5 og 8 på kortet i bilag 1. Ved omåde 2 er der foretaget terrænregulering, som medfører at en del af kulisserne befinder sig på en forhøjning. Jorden kommer sandsynligvis fra udgravningen af søen. Luftfoto gennemgang I nedenstående gennemgang er der udelukkende taget højde for moseområdet og den ringformede sø, som er direkte påvirket af forlystelsen Amazonas og servicevejen. På luftfotos neden for er den nuværende ydre grænse af naturområdet markeret af en gul streg. 16 af 23

Ud fra luftfoto fremgår det, at størstedelen af Amazonas er anlagt i et område der tilbage til kommunens tidligste luftfoto fra 1954 har været et udyrket naturområde. Billede 22: Luftfoto fra 1954. Det fremgår af luftfoto fra 1959, 1968, 1972 og 1978 at der ikke sker tilstandsændringer i mosen ud over naturlig tilgroning med vedplanter. På luftfoto fra 1978 ses en nygravet sø umiddelbart øst for mosen. Billede 23: Luftfoto fra 1978. 17 af 23

På luftfoto fra 1980, 1985 og 1989 ses ingen tilstandsændringer i mosen ud over naturlig tilgroning med vedplanter. På luftfotoet fra 1993 ses en nygravet ringformet sø i mosen. Etablering af en vej langs den sydlige søbred og de første anlæg af forlystelsen Amazonas i den nordlige ende af søen. Billede 24: Luftfoto fra 1993. I de efterfølgende år bliver Amazonas udbygget. Den ringformede sø justeres, så den får et mere bugtet forløb. Det sydøstlige hjørne af søen, som er gravet uden for arealet af det oprindelige moseområde overdækkes med en klippekulisse, hvorved dette hjørne af søen fremstår som en mørk tunnel (fremgår allerede af luftfotoet fra 1995). Der opsættes kulisser langs med søbredden og der placeres en kant af træ langs med søbredden. Billede 25: Luftfoto fra 1999. 18 af 23

Ud fra luftfoto fra 2001, 2002, 2004 og 2006 sker der ingen væsentlige tilstandsændringer i mosen i denne periode. På luftfoto fra 2008 ses en jordvej i den sydvestlige del af mosen, som ikke kan erkendes på tidligere luftfoto. Billede 24: Luftfoto fra 2008 På luftfoto fra 2010 ses en anlagt bane i mosens sydlige rand, som går ind over mosens grænse. Billede 25: Luftfoto fra 2010. 19 af 23

Ud fra luftfoto fra 2011, 2012, 2013, 2014 og 2015 sker der ingen væsentlige tilstandsændringer i mosen i denne periode. Ud fra luftfoto fra 2016 fremgår det at banen i den sydlige rand af mosen bliver nedlagt og at jordvejen i den vestlige ende af mosen renoveres. Billede 26: Luftfoto fra 2016 Ud fra luftfoto fra 2017 fremgår det at der er lagt en del jordbunker på arealet umiddelbart syd for mosen. Nogle af bunkerne ligger tæt op ad mosens grænse, men ikke inde i mosen. Bilede 27: Luftfoto fra 2017. 20 af 23

Tidligere registreringer Mosen og søen i mosen blev kortlagt som henholdsvis beskyttet mose og sø af Vestsjællands Amt i 1993. I bemærkningerne til registreringen har amtet noteret at søen var en nygravet vaniljekrans. Der er ikke i forbindelse med denne registrering foretaget en artsregistrering. Efterfølgende blev mosen og søen kortlagt som beskyttet natur af kommunens konsulent Aglaja. Søen blev besigtiget den 24. juli 2014. Ved besigtigelsen er søen kortlagt som en næringsrig sø med lave moderat skrånende brinker, hvor randområdet er beskygget af pilekrat. Naturtilstanden er vurderet til moderat, og det er noteret at tilstanden er forholdsvis pæn. Vandet var ret klart, og det er bemærket at søen anvendes til sejlads i forlystelsespark. Ved besigtigelsen er der fundet følgende arter i søen og langs med søbredden: Liden Andemad, Lådden Dueurt, Bredbladet Dunhammer, Rørgræs, Sideskærm, Lyse-Siv, Næb-Star, Manna-Sødgræs, Tagrør, Almindelig Vandpest, Grå-Pil, Hjortetrøst, Bånd-Pil, Ask, Kær-Star, Kål-Tidsel, Kattehale og en art af Brøndkarse. Mosen syd for søen blev besigtiget sammen med et større moseområde mod vest den 17. juli 2014. Ved besigtigelsen er mosen beskrevet som et moseareal der er ret stærkt tilgroet med krat. En grøft deler mosen i en vestlig og en østlig del, hvor kun den østlige del ligger inden for Sommerland Sjællands areal. Den østlige del ved vandhullet er beskrevet som den artsrigeste del i bedst naturtilstand. Naturtilstanden for hele naturområdet er samlet set vurderet til ringe. Ved besigtigelsen er der fundet følgende arter: Angelik, Lådden Dueurt, Almindelig Fredløs, Gåsepotentil, Hjortetrøst, Kryb-Hvene, Stortoppet Hvene, Kattehale, Almindelig Kvik, Almindelig Mjødurt, Stor Nælde, Vand-Mynte, Femhannet Pil, Grå-Pil, Almindelig Rapgræs, Rørgræs, Eng- Rørhvene, Lyse-Siv, Gærde-Snerle, Burre-Snerre, Kær-Star, Tagrør, Ager-Tidsel, Kål-Tidsel, Muse- Vikke, Almindelig Hyld, Vorte-Birk, Bånd-Pil og Stortoppet Rapgræs. Den centrale ø i søen blev besigtiget den 6. oktober 2015. Ved besigtigelsen er øen beskrevet som en piletilgroet mose med enkelte lysninger. Med gangbroer og små skure hist og her. Naturtilstanden er vurderet til moderat. Ved besigtigelsen er der fundet følgende arter: Liden Andemad, Angelik, Lådden Dueurt, Almindelig Fredløs, Hjortetrøst, Smalbladet Mangeløv, Almindelig Mjødurt, Vand-Mynte, art af sektionen vejmælkebøtter, Bittersød Natskygge, Eng- Nellikerod, Stor Nælde, Grå-Pil, Vand-Pileurt, Almindelig Rapgræs, Eng-Rørhvene, Sideskærm, Lyse-Siv, Almindelig Skjolddrager, Burre-Snerre, Kær-Snerre, Knippe-Star, Kær-Star, Tagrør, Kål- Tidsel, Småblomstret Balsamin, Strudsvinge, art af Brombær og Knoldet Brunrod. Historik for området Den 9. juli 1984 blev lokalplanen for Sommerland Sjælland, Lokalplan Nr. 91.01 endeligt vedtaget. Lokalplanen omfatter moseområdet, hvor forlystelsen Amazonas og servicevejen er etableret. I lokalplanen gøres der rede for at der ikke må foretages ændringer af vådområderne i lokalplanområdet med henblik på etablering af forlystelsespark, før der er opnået tilladelse fra Vestsjællands Amtsråd i henhold til naturfredningslovens 43. Naturfredningslovens 43 er forgængeren for naturbeskyttelseslovens 3. Det er kommunens opfattelse at Vestsjællands Amt har tilladt udgravningen af søen i mosen, da de i 1993 registrerer søen som en nygravet sø og ikke efterfølgende påtaler udgravningen over for Sommerland Sjælland A/S. 21 af 23

Natura 2000 og Bilag IV-arter Arealet indgår ikke i et internationalt beskyttelsesområde (Natura 2000). Det nærmeste Natura 2000-område ligger i en afstand af mere end 4 km. Det er kommunens vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil påvirke et Natura 2000-område væsentligt eller medføre beskadigelse af plantearter eller yngle- og rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Kommunen har ikke kendskab til, at søen eller mosen er levested for spidssnudet frø eller stor vandsalamander. Begge arter er bilag IV arter som forekommer på egnede lokaliteter i hele kommunen. Det er dog ikke usandsynligt at spidssnudet frø i perioder opholder sig i søen eller mosen, da arten er kendt fra et område ca. 250 m mod nord. Da søen er ret mørk på grund af skyggende træer og brinkerne er relativt stejle, er det kommunens vurdering at søen ikke er et velegnet levested for spidssnudet frø. Stor vandsalamander er kendt fra flere søer ca. 500 meter mod vest og nogle søer ca. 700 meter mod sydøst. På baggrund af søens vandkvalitet er det muligt at der kan leve stor vandsalamander i søen. Søen vurderes dog på baggrund af aktiviteterne i søen og på de omgivende arealer i sommerlandet at være et uegnet levested for stor vandsalamander. Ud over de nævnte paddearter er det muligt at flagermus fouragerer over området. Der er dog ikke set gamle træer i området som kunne være levested for flagermus. Det vurderes at aktiviteterne i søen ikke har betydning for en eventuel bestand af flagermus. Kommunen vurderer, at det er usandsynligt at der kan forekomme andre arter omfattet af bilag IV end de ovenstående. Vurdering Det er kommunens vurdering, at mosen, hvor Amazonas og servicevejen er anlagt blev omfattet af naturfredningslovens 43 stk. 2 i 1978, hvor moser med et areal større end 0,5 ha blev omfattet af loven. Det er ligeledes kommunens vurdering at søen var omfattet af naturfredningslovens 43 få år efter den blev anlagt, da det vurderes at der hurtigt har indfundet sig et naturligt plante og dyreliv, da størstedelen af søen er gravet i et naturområde. Ved naturbeskyttelseslovens ikrafttrædelse 1. juli 1992 blev beskyttelsen af søen og mosen afløst af naturbeskyttelseslovens 3 stk. 1 og 2. Amazonas er etableret for 25 år siden i et område, der er lokalplanlagt til forlystelsespark. Da forlystelsen ikke er blevet påtalt af myndighederne i den efterfølgende periode er det kommunens vurdering at Sommerland Sjælland med rimelighed har fået opfattelse af at forlystelsen var lovlig, og at de har indrettet sig efter denne opfattelse. Naturområdets placering i et sommerland medfører, at der er meget forstyrrelse i området i form af færdsel og støj, som særligt påvirker dyrelivet. Da der er tale om et i forvejen forstyrret naturområde er det kommunens vurdering, at den yderligere forstyrrelse som forlystelsen og servicevejen medfører er mindre væsentlig. På baggrund af naturregistreringerne i mosen er det kommunens vurdering, at naturområdet, som er i en moderat naturtilstand udelukkende indeholder almindelige arter og derved ikke har en særlig naturbeskyttelsesmæssig interesse. På baggrund af de ovenstående forhold er det kommunens samlede vurdering at der er grundlag for at dispensere til Amazonas og servicevejen. 22 af 23

Bilag 3. Klagevejledning Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder på www.borger.dk og www.virk.dk. Du logger på www.borger.dk eller www.virk.dk, ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til Odsherred Kommune, der har truffet afgørelsen. Klagefristen er 4 uger fra den dato, som afgørelsen er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Odsherred Kommune i Klageportalen. Privatpersoner skal ved klage betale et gebyr på 900 kr. Virksomheder og organisationer skal betale et gebyr på 1.800 kr. Klagegebyr opkræves af Nævnenes Hus. Betaling af klagegebyr sker ved elektronisk overførsel eller ved giroindbetaling. Gebyr skal indbetales inden for en fastsat frist. Hvis gebyret ikke indbetales inden udløbet af fristen, afvises klagen. Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Odsherred Kommune, Center for Miljø og Teknik, Nyvej 22, 4573 Højby eller pr. mail natur@odsherred.dk, der har truffet afgørelse i sagen. Odsherred Kommune videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klageberettigede: Adressaten for afgørelsen Ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører Offentlige myndigheder Lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen Landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø Landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Hvis du ønsker at indbringe denne afgørelse for en domstol, skal retssagen være anlagt inden 6 måneder efter, at du har modtaget afgørelsen jf. 88, stk. 1 i naturbeskyttelsesloven. 23 af 23