Fremtidens vindmøllevinger -når vind globalt leverer over 10 % af vores el



Relaterede dokumenter
Fremtidens vindmøllevinger -når vind globalt leverer over 10 % af vores el

Østerild og Høvsøre samt andre nye initiativer på Risø DTU. Peter Hjuler Jensen Afdelingen for Vindenergi 1 Risø DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Foredrag om vindmøllers levetid Vindtræf 2014 på DTU Campus Risø. Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU

Vindmøller. Opskalering, Koncepter

Vindmøller i dag og i morgen. SVP Product Management Johnny Thomsen Vindtræf November 2015 i Aarhus

Den nationale vindtunnel. Christian Bak Seniorforsker DTU Vindenergi Sektionen for Aeroelastisk Design

Reetablering af levetid på defekte vindmøllevinger EnergiForsk Juni

Umiddelbart er der ingen tekniske argumenter for at placere store møller på land frem for mindre møller. Dette skyldes flere faktorer, f.eks.

Research Infrastructure & Test and Measurements

Kan Nordsøens vindmøller dække Europas samlede strømforbrug?

KVA Vind kw Husstandsvindmølle

KVA Vind kw Husstandsvindmølle

OSIRIS KW VINDMØLLE SEPEEG

Den nationale vindtunnel

KVA VIND 10. Designet, konstrueret og produceret i Danmark - til danske forhold!

1.0 Møllens hovedtræk Regler... 3

Vindpark Øster Børsting. Bilag 7 Vindberegninger og vurderinger

Udvikling indenfor offshore standardisering og relateret udvikligsarbejde

Udvikling af forskellige teknologier og koncepter i Danmark. Christian Bak, Seniorforsker Christina Beller, Ph.D

Vindenergi en gammel teknologi med nye udfordringer

APPENDIX E.3 SHADOW FLICKER CALCULATUIONS. 70 m TOWERS & 56 m BLADES

Fra lokal til global industri

Innovation og industrialisering Per Hessellund Lauritsen. Restricted Siemens AG 2016

Introduction. Fortis Wind Energy er et Hollandsk firma, og en af de verdens ældste og mest erfarne husstandsvindmølle fabrikanter.

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups

Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi PROJEKT. Morsø kommune 27. marts 2017 ALTERNATHY

Husstandsmøllers levetider? Hvor længe holder husstandsmøller erfaringsmæssigt?

V90-3,0 MW En lettere vej til mere energi

Propeller Retrofit Løsninger for Reduktion af Brændstofforbrug

EUs mål for vedvarende energi. Christian Kjær Adm. direktør European Wind Energy Association

Fundamentals of HVAC Control Systems

Horns Rev Offshore vindmøllepark - Et vindkraftværk med avanceret parkregulator og SCADA system

Metal Oxide Varistor:TVM-B Series

Den danske forskningsmæssige styrkeposition. Peter Hjuler Jensen Institutvicedirektør for DTU Vindenergi

Terrain ETRS 89 Zone: 32 East North Name of wind Type Wind energy Mean wind speed Equivalent


Diamond Core Drilling

Autodesk Simulation. Torben Christensen Niels Riis Christensen NTI CADCenter A/S

Slot diffusers. Slot diffusers LD-17, LD-18

Overblik over energiområdet

Kernekraft - i dag og i morgen. Bent Lauritzen Risø DTU 20. september 2011

Præsentation af Institut for Vindenergi Vindtræf den 1. november Viceinstitutdirektør Peter Hjuler Jensen

Temamøder: Nyt vindmølleprojekt Rønnede 9. okt Danmarks Vindmølleforening Helena Tinggaard, Business Manager, DK/NO

Markedet for vindenergi

Veje mod bæredygtig brug af biomasse i energisystemet Henrik Wenzel, professor ved SDU, Institut for Kemi-, Bio- og Miljøteknologi

VÆKSTFORUM. Energi i Nordjylland. Regionale styrkepositioner og potentialer

Quick Start Guide. Tek-Vor 1300C. 796 Tek Drive, Crystal Lake, IL USA

Produktionsmiks i fremtidens Danmark/Europa

AQ70 Cylinder for water hydraulics

Siemens Power Generation All Rights Reserved. Siemens Wind Power

Vedvarende energi - rollefordelinger

WIO200A Water in oil sensor

AQ70 Cylinder for water hydraulics

Lagring i storskala Fra vind til varme til el

Jeg har lavet forslaget med en totalhøjde på 140m, så at der kan være mere plads imellem møllerne.

V80-2,0 MW. Pitchreguleret vindmølle med OptiTip og OptiSpeed

Hvordan findes den rigtige lokation?

Nye propeller- og fremdrivningskoncepter

Teknisk Notat. Støj fra vindmøller ved andre vindhastigheder end 6 og 8 m/s. Udført for Miljøstyrelsen. TC Sagsnr.: T Side 1 af 15

Energien i Vinden Redigeret

Et bud på fremtidens vindkraft - med vægt på landbaseret vind

Design af monopæle til havvindmøller

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Udvikling af mekanisk ventilation med lavt elforbrug

Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet

Wind turbine influence on surfers wind conditions at Hanstholm

Rasmus Banke Banke Accessory Drives

Kan vi flyve på vind? Energinet.dk 1

PEMS RDE Workshop. AVL M.O.V.E Integrative Mobile Vehicle Evaluation

Vindmøllers indflydelse for sejlads, vind og kite surfing

Støbning af stort støbegods i ferritisk SGjern

Afslutningsskema. 1. Projekttitel Muligheder for anvendelse af Compressed. 2. Projektidentifikation Energinet.dk projektnr. 6567

Har du 5 min til at se: OMSTILLINGER! Slideshow fra REO, september 2014

Fremtidens distribuerede energisystem med fokus på micro-chp Vejle, 9. September Danfoss A/S Per Balslev, Danfoss Fuel Cell Business

Anmodning om vvm-screening

Husstandsvindmøller Typegodkendelse Test og dokumentation

Engine Powered Forklift ton

Design og optimering af vingetipper for vindmøller Slutrapport

Fleksibilitet i elforbruget i et realistisk perspektiv. Mikael Togeby Ea Energianalyse A/S

High Voltage AC & DC Film Capacitors

Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier

IDA National energiplan Elsystemer

Akademiet for Talentfulde Unge besøger Vindenergiafdelingen DTU Risø Campus 21. sep. 2015

Danske Havne præsentation fra Invest in Denmark

Effektiv integration af store mængder vindenergi

Biogas og andre VE-gassers rolle i fremtidens energisystemer - carbon footprint konsekvenser. Henrik Wenzel, Syddansk Universitet

Semco Maritime - Vækst under vanskelige vilkår. Offshoredag 2009 Vice President Hans-Peter Jørgensen

Mini-vindmøllers elproduktion

Skidding System. Challenge Us

WindPRO version Beta Oct 2007 Project:

Brint og grønne brændstoffers rolle i fremtidens smarte energi systemer

Past 60 weeks. Prior period. 10 resp 90% probability, Past 60 weeks. Prior period. Max/min. Average,

Lavfrekvent støj fra store vindmøller

J. Christian Andersen DTU Electrical Engineering Automation and Control 326/008. DTU Electrical Engineering, Technical University of Denmark

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Balancering af energisystemer, gassystemet i fremtiden: grønt, fleksibelt, effektivt

Energivenlig ventilation til svineproduktion

Maneurop reciprocating compressors

Sådan får du hjælp til at opfylde testkravene som underleverandør. Peter Hjuler Jensen Institut for Vindenergi, DTU

Vindmøllers levetid. Erfa- og informationsmøde for mølleejere fredag den 23. september 2016 i Vingsted

Transkript:

Fremtidens vindmøllevinger -når vind globalt leverer over 10 % af vores el Flemming Rasmussen flra@dtu.dk Sektionen for Aeroelastisk Design Denmarks Tekniske Universitet DTU Wind Energy Risø Campus

Indhold Global status for vindkraft Status for teknologien og tendenser De næste skridt mod fremtidens vindmøllevinger (10 MW Ref. Mølle) Fremtidens vindmøllevinger Antagelse: Vindenergi ændrer rolle til at blive rygraden i en sikker global energiforsyning, eller Vindenergi som base load.

Prøvestationen for vindmøller, Risø 1979 30 KW Riisager-mølle, Risø 1979

POWER [GW] Accumulated power in the world 10 % Wind energy-scenario (1998) 1400 1200 1000 Year 2012 Nuclear: 13 % of World electricity supply (2008) Hydro: 16 %, 945 GW installed (2008) Wind: 2.6 %, 285 GW installed 800 600 400 200 0 1940 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 YEAR Nuclear Hydro Wind Wind installed

Vindenergi som base load Verdens elforbrug Integration er udfordringen - Vandkraft - pumped storage en del af løsningen Eksempel Norge: 30 GW vandkraft 2 GW pumpekraftværker ca. 15 GW udbygningspotentiale for begge Globalt: Vandkraft leverer 16 % med en kapacitetsfaktor på 1/3 Kunne levere 50 %, hvis der var vand nok Samtænkning vand/vind gør det realistisk

Opskalering Opskalering med x 100 på 30 år Opskalering, teori: Square-cube law Effekten stiger med kvadratet på vingelængden Massen stiger med tredje potens Bladmasse stiger kun tæt på diameteren i anden potens (eksponent 2.1-2.3) på grund af optimerede og tykke profiler og optimeret strukturelt design

Blade mass [tons] Aktuel bladmasse og opskaleret til 10 MW 50 45 40 35 30 25 73.5m blade upscaled with x^3 73.5m blade upscaled with x^2.16 DTU-10MW-RWT blade Glasfiber Carbonfiber Upscale from 40m blades with x^3 Power (Glasfiber) Power (Carbonfiber) 20 15 10 Mass glass = 0.0023*Length 2.17 Mass carbon = 9E-05*Length 2.95 5 0 30 40 50 60 70 80 90 Blade length[m] 7 4 November 2013

En materiale optimeret maskine, 6 MW 10 m/s: 200 tons/sek.: Luftmasse gennem rotorarealet. Behandler luftmasse svarende til møllens totalvægt på 5 sekunder. Yderste ¼ af vingerne overstryger enormt areal med meget lidt materiale Aksialtryk og drejningsmoment.

Typisk vindmølle 2012 Wind turbine 2012 Resultat af 30 års optimering. Ved direkte opskalering fra 55kw ville 6 MW møllen være 10 gange tungere. Karakteristika: Negativ koning Høj tilt Fra at designe for stivhed til at designe for styrke Mere optimeret Mere fleksibel Slanke vinger med tykke 9 profiler

Light rotor projekt med Vestas Blad til 10 MW vindmølle Det er et reference blad som er designet med eksisterende teknologi til brug også i INWIND.EU projektet Lettere blade skal udvikles i projektet 10

DTU 10 MW Reference rotor Nominal power Rotor configuration 10.0 MW Upwind, 3 blades Control Variable speed, collective pitch Rotor diameter Hub height Rated tip speed Blade pre-bend Tower mass Nacelle mass Rotor mass Blade mass 178.3 m 119.0 m 90 m/s 3.3 m 628.4 tons 446.0 tons 230.7 tons 41.7 tons 11 4 November 2013

Light Rotor 10 MW Reference Rotor Specs IEC IA Rated power=10 MW Rotor Radius=89.17m Airfoils: FFA-W3-xxx Max tip speed=90m/s Optimal TSR=7.5 Control: PRVS Upstream cone, tilt and prebend Specific power=407w/m 2 Investigations Full aeroelastic load calculations including control Aeroelastic stability computations Full 3D CFD rotor computations Full FEM model of blade 12 4 November 2013

The DTU 10 MW Reference Wind Turbine Structural Design Layup definition of the blade in 100 regions radially and 10 regions circumferentially. Geometry and layup is generated in a finite element shell model. 13

The DTU 10 MW Reference Wind Turbine Structural Design: Design loop Geometry, material and composite layup definition Automatic generation of ABAQUS input files Automatic generation of BECAS input files Buckling ABAQUS: layered shell model BECAS: cross section analysis Local stress and failure Cross section stiffness properties Ultimate loads HAWC2: aeroelastic analysis 14

Næste skridt mod fremtidens vindmøllevinger: Videreudvikling af DTU 10 MW Ref.-rotoren Parameterstudier: Passivt indbygget kontrol, herunder flow-kontrol Gurney flaps Vortex generatorer Slats Tipudformning Flap/twist kobling Flap/profilkrumning kobling Aktiv kontrol Kombineret pitch og aktiv bagkant-flap kontrol Øget tiphastighed Længere vinger Antal blade Trebladet/tobladet 15 4 November 2013

LightRotor 10 MW RWT blade with multi-element airfoils

Thick flat back airfoil with slat A multi-element airfoil was designed and tested The slat was designed using an optimization tool coupled with EllipSys2D. 2D CFD succeeded to a large extent in predicting the correct characteristics.

Flow kontrol med vortex generatorer 18 4 November 2013

LightRotor 10 MW RWT blade with winglet and flat-back airfoils at root with Gurney flap 19

Flap-torsion coupled blade Combined passive built-in coupling and multi-variable control - an optimum design Feather A Twist flap Coupled Blade Design to Alleviate Fatigue Loads (on the left with material coupling and on the right with a curved blade 20

Possible flap-camper coupling? 21

Blade pitch and trailing edge control Elastomeric controllable flap activated by pressure in voids 20-40% reduction in bladeand tower fatigue loads Variable trailing edge flap 22

KOMBINERET PITCH OG FLAPKONTROL BASERET PÅ MÅLING AF FLAPMOMENT I RODEN CONTROL OBJECTIVE: Reduce the pitch activity and alleviate the loads using the same sensors as for the pitch system Fatigue Damage Equivalent Loads (DEL) % alleviation at root flapwise bending IEC class IA 18m/s

Measuring inflow for pitch or flap control Lidar technology Inflow measured with four five hole pitot tubes 24

Rotating test rig and rubber trailing edge flap

Forhold ved opskalering Stigende Reynoldstal en fordel op til 10 Mio. (ca. 10 MW). Derefter en ulempe? Øget tiphastighed (Mach nr.) en ulempe efter 90 m/s Turbulens: Filtrering fra roterende sampling giver relativt mindre laster

Antal blade: 2-bladet/3-bladet Den 2-bladede har: 50% større korde 4% mindre virkningsgrad 15 % større turbulenslastinput (fordi 2p<3p) Ca. 2/3 rotorvægt Med vippenav: Ca. 50% rotorvægt Bladlast ~ bladlast for 3-bladet Mulighed for større diameter Tårnegenfrekvens skal være lavere (ned mod 1p) 27

Perspektiver Er lavt belastede rotorer (som kører lavere belastet end det optimale) og derved giver mindre wakeeffekt i parker kost-effektive? Kan man forestille sig, at passiv og aktiv kontrol ud langs vingerne kan regulere effekten så hurtigt, at man igen kan køre med fast omdrejningstal? Opskaleringen har igen taget fart, og 10 MW er realistisk. Vil den fortsætte til 20 MW? Fremtidens vinger bliver længere både relativt og absolut.