Pris: 2,- kr. Aktivitetshuset Paraplyen Månedsprogram maj 2016 Natur og Udvikling Redelighed Helhed Mulighed 1
Forsidebillede: Patchworktæppe, fremstillet af patchworkholdet. Busrejse Stockholm & Helsingfors d. 30. maj - 3. juni 2016. Program rekvireres i Receptionen. UDSOLGT - Vi skriver på venteliste. Efterårshøjskole Lys over Land d. 28. sept. - 4. okt. 2016 på Seniorhøjskolen Nørre Nissum. Program rekvireres i Receptionen. Tilmelding er i gang. Depositum 500,- kr. betales ved tilmeldingen. Rejse til Oslo d. 19. - 22. juni 2016. Balletten Svanesøen i Oslo Operaen er incl. i rejsens program. Specialprogram afhentes i Receptionen. UDSOLGT Rejse til Kroatien Opatija & Zagreb d. 12. - 19. oktober 2016. Specialprogram afhentes i Receptionen. TIRSDAG D. 3. MAJ KL. 10.00 ORIENTERING FOR NYE BRUGERE Vi fortæller om Aktivitetshuset Paraplyen og viser rundt i hele huset. Denne orientering er for nye brugere, der ikke kender huset, men nuværende brugere er naturligvis velkomne. Vi byder på gratis kaffe. Mødested: Vinkelsalen. Næste gang 6. september 2016. KERAMIK I 3 DAGE D. 2.-3.-4. MAJ KL. 10.00-14.00. Kom og udforsk stentøjslerets muligheder. 6 pladser efter først til mølle princippet. Glasurdag d. 19. maj. Ulla vil være på værkstedet hver mandag kl. 12-14. Tilmelding i Receptionen. 2 Hilsen Ulla
SØNDAGSBIO DEN 8. MAJ KL. 13.30 Vi har fornylig haft et foredrag med Ove Frankel, hvor han fortalte om Skagensmalerne, specielt kvinderne Anna Ancher og Marie Krøyer. Vi har købt filmen om Marie Krøyer. Balladen om Marie Krøyer er en dansk dramafilm fra 2012, instrueret af Bille August. Filmen har manuskript af Peter Asmussen. Marie Krøyer var gift med den ældre, berømte skagensmaler P.S. Krøyer. En flot, følsom og fint fortalt film. Filmen blev rost for lyset og de sanselige billeder fra den grove nordjyske natur. Pris kr. 55,- incl. kaffe og kage. På filmkik Mai ONSDAG D. 11. MAJ KL. 13.00. RUNDT OM OTTO BRANDENBURG Foredrag ved Lillian Hjorth-West, som er forstander ved Bornholms Højskole. Lillian fortæller meget levende om kendte personligheder lige fra Dirch Passer og Edith Piaf til Grundtvig og mange andre. Otto Brandenburg blev ofte kaldt baggårdspumaen. Mange kender ham og kom til at holde meget af ham. Han sang så dejligt, og han havde altid det gode charmerende glimt i øjet. To lys på et bord eller Livet er en dejlig gave eller Så længe skuden kan gå osv. Der kunne nævnes mange fantastisk fortolkede sange. Det kunne han, men han kunne også spille skuespil, lave film og han lagde stemme til mange tegnefilm. Hans talent var meget stort. Otto Brandenburg levede fra 1934 til 2007, og hans liv var lige så farverigt som hans mange roller. Der er gratis adgang for alle interesserede til foredraget uanset alder og tilhørsforhold til Paraplyen. Kaffe og kage kan købes til kr. 30,-. Arrangementsudvalget har valgt emnet. Støtteforeningen Paraplyens Venner har fået midler fra Kulturelt Samråd til foredraget. 3
"VIL DU...?" er et nyt indlæg i vores månedsblad: Har du forslag til aktiviteter, i og udenfor Paraplyens regi, så er det på denne side, du fremlægger det. Det gøres ved at lægge en seddel i en skuffe i Receptionen, hvorpå du skriver dit forslag, med din mailadresse eller dit telefonnummer. Så vil dit forslag blive trykt i næste nummer af månedsbladet, uden dine data; de forbliver i koordinatorens varetægt. Interesserede medlemmer lægger så en besked, med deres respons i skuffen i Receptionen, med deres data, hvorpå koordinatoren sætter medlemmerne i kontakt med hinanden. Exempelvis: Er der nogen der vil: Med ud at fiske på Øresund? Spille "Krolf" i Ølsted? Se et bestemt Teaterstykke ude i byen? Oprette en Domino- eller Backgammon-klub i Paraplyen? Regler for dette medie: Siden er udelukkende for forslag til andre medlemmer om aktiviteter i og udenfor Paraplyen... Altså: Ikke salg, køb og bytte... Heller ikke konebytte, det er der andre medier til. TORSDAG D. 19. MAJ KL. 13.30 BLINDE OG SVAGTSEENDE MØDES Hilsen Jette Paraplyens Træværksted. Der er åbent alle ugens dage om formiddagen, hvor der er frivillige tilstede. Kig ned i underetagen, se hvad der produceres. Du er velkommen til at deltage, reparere noget, eller måske få hjælp til det. Der er mulighed for at bruge dekupørsav, og mange andre maskiner. Du kan også se mange af de færdige arbejder i Paraplyens butik. 4
Generalforsamling 2015-16 PARAPLYENS VENNER Onsdag den 7. april afholdt Støtteforeningen Paraplyens Venner sin årlige generalforsamling. De i alt 25 fremmødte medlemmer blev budt på kaffe og nybagte horn. Efter valg af dirigent (Per Løth) aflagde formand Ebbe Vitt sin årsberetning. Formanden pointerede, at foreningen efter sin dannelse i maj 2014 nu havde fået vind i sejlene og vist sin nytte. Årets resultater var bl.a. en meget flot donation fra Velux Fonden på kr. 250.000 til indkøb af nye møbler til aktivitetshuset, 23.000 kr. fra Nordea Fonden, indkøb af en professionel skruemaskine til Træværkstedet støttet Halsnæs Trælast A/S mv. Formanden varslede en forstærket dialog hen over sommeren med de brugergrupper i aktivitetshuset, som umiddelbart kan forventes at have behov for materielanskaffelse, kursus el.lign. God kontakt mellem brugerne og støtteforening er netop det helt afgørende grundlag for foreningens virke og udvikling fremover, og formanden så frem til en givtig dialog. Efterfølgende fremlagdes og godkendtes Årsregnskab 2015 uden bemærkninger. Vedr. kontingent for 2017 fastholdes det nuværende på kr. 50. Kassereren oplyste, at de aktuelle medlemstal var 163 men at foreningen har plads til mange flere blandt husets brugere! På valg til bestyrelsen var: Ebbe Vitt, Erling Holm, Randi Wahlers, som alle blev genvalgt. Som nyt bestyrelsesmedlem blev Lisser Kristensen valgt for 1 år. Som suppleanter blev Gretha Larsen genvalgt, og som ny suppleant blev Harry Kahl valgt, begge for 1 år. Som bilagskontrollant blev Oskar Andersen genvalgt, og som ny bilagskontrollantsuppleant valgtes Viggo Petersen. Forud for valget havde både Kirsten Ebbensgaard og Rie Jørgensen ønsket at trække sig fra bestyrelsesarbejdet. Efter valget takkede formanden for deres arbejde i foreningen ligesom han rettede en tak for samarbejdet i bestyrelsen. 5
Den hylende morsomme film om EN MAND DER HEDDER OVE Paraplyen har lejet hele Kosmorama Biografen i Frederiksværk til en specialforevisning af filmen (fra bogen, som både Litteraturklubben og Tirsdagskaffedeltagerne har moret sig meget over). Det bliver dagen efter premieren, altså: Fredag d. 27. maj kl. 10:00 Billetprisen er kun 50 kr. pr. deltager. (Der er kun plads til 100 gæster). Billetter købes i Receptionen fra d. 25. april. I, der har tilmeldt jer på forhånd, har selvfølgelig forkøbsret, så kom og køb jeres billet inden d. 13. maj. Der kan købes kaffe, te og kakao til specielpris: kr. 15,- i foyeren. Det er en charmerende og humoristisk film om den sure, ældre mand i kvarteret. Ove er 59 år. Folk kalder ham bitter og "deres værste mareridt". Men Ove er for helvede ikke bitter, bare fordi han ikke smiler fra morgen til aften, og der er heller ikke meget at grine af, når Ove hver morgen står op og går en inspektionsrunde i kvarteret. Men under huden på den rigide regelrytter findes en historie og en sorg. Da den højgravide og temperamentsfulde Parvaneh og hendes familie flytter ind i huset overfor, bliver det begyndelsen på en morsom og rørende historie om værdien af kvalitetsværktøj, uventet venskab, kærlighed, herreløse katte og kunsten at bakke med en anhænger. Filmen er baseret på succesromanen af samme navn. 6
Bustur til Sofiero i Sverige for alle kommunens 60+ Torsdag d. 26. maj, busafgang kl. 8.00 fra Paraplyen. Vi ankommer til Sofiero kl. 10.30, herefter rundvisning i den smukke Rhododendronpark, ca. 45 min. Efter dette er der frokost kl. 12.15 på Café Glasverandaen, med udsigt over parken og Øresund. Der kan vælges mellem: Varmrøget laks med sauce, blomkål og kartofler, eller letrøget unghanebryst med peberrodscreme, rodfrugter og syltede champignon. Der serveres isvand til maden samt kaffe og kage. Øvrige drikkevarer er ikke inkluderet. Bussen kører tilbage kl. 14.30, forventet hjemkomst ca. kl. 17.00. Pris for bustur, rundvisning/indgang, mad, kaffe og kage kr. 385,-. Betaling og tilmelding i Paraplyens Reception fra d. 1. marts til d. 12. maj. OBS: Husk at vælge mellem de to retter ved tilmelding, da det skal forudbestilles. UDSOLGT FOLKEMUSIKCAFÉ - MUSIK - DANS - SANG SØNDAG DEN 29. MAJ 2016 KL. 13.30-16.00 Paraplyens Folkemusikgruppe byder velkommen til en eftermiddag med musik-, danse- og sangoplevelser. Vi er et lille spillemandsorkester, der spiller traditionel dansemusik fra Sjælland og Jylland og har spillet sammen i snart en sæson. Kl. 14.00 spiller vi op til dansevenlig musik og i kaffepausen er der tid til at røre sangmusklerne. Så har du lyst til at røre dansebenene under afslappede og hyggelige forhold, er det denne søndag eftermiddag i PARAPLYEN det foregår. Fordi spillemandsmusik skal der danses til. Alle kan være med - det handler ikke om korrekthed i dansen - men om at muntre sig og være aktiv sammen i et socialt fællesskab. Pris: 50 kr. inkl. kaffe/kage. Øl, sodavand og vin kan købes til café priser. 7
SOMMERBRIDGE I PARAPLYEN - 2016 TIDSPUNKT: tirsdage kl. 12.30 - ca. kl. 16.00 Juni - juli - august Første gang tirsdag den 7. juni. STED: Dramasalen eller Biblioteket. TILMELDING: ikke nødvendig. Velkommen med makker. Velkommen uden makker - vi sørger for en makker. PRIS: et symbolsk beløb på kr. 100,- der giver ret til at deltage alle 3 måneder. Pengene bruges til udskiftning af spillekort m.v. Betaling i Receptionen. VEJLEDERE: Birthe Tranberg tlf. 4774 5235 og Thorkild Sørensen tlf. 2349 0902. For at deltage i Paraplyens aktiviteter beder vi om, at I lader jer registrere som medlem af Paraplyen, - det er gratis at blive medlem. BRIDGE I PARAPLYEN TIDSPUNKT: torsdage kl. 12.30 - ca. kl. 16.00 Alle årets 12 måneder. STED: Dramasalen eller Biblioteket. TILMELDING: ikke nødvendig. Velkommen med makker. PRIS: kr. 150,- der giver ret til at deltage hele året. Betaling i Receptionen. VEJLEDER: Thorkild Sørensen tlf. 2349 0902. For at deltage i Paraplyens aktiviteter beder vi om, at I lader jer registrere som medlem af Paraplyen, - det er gratis at blive medlem. Paraplyen har lukket torsdag d. 5. maj, Kr. Himmelfartsdag og mandag d. 16. maj, 2. pinsedag. 8
Bustur til Stevns- for alle kommunens 60 + Onsdag den 13. juli kl. 8.00 kører vi fra Paraplyen. Vi kører direkte til Stevnsfortet- Koldkrigsmuseet, vi får en kop kaffe med en bolle ved bussen. Rundvisning for første hold: Mødetid 9.45 Andet hold: Mødetid kl. 10.05. Rundvisningen varer 1.5 time. BEMÆRK: Turen er 3 km lang, og der er 10 grader i undergrunden, den er IKKE egnet for gangbesværede. Herefter køres en kort tur til Traktørstedet Højeruplund, hvor der venter dejlig frokostbuffet ca. kl. 12.30. Der er IKKE inkluderet drikkevarer i prisen. Kl. 14 til 15 er der rundvisning på Stevns museum, vi ser Højerup Gl. kirke og udsigten over Stevns Klint. Det ligger alt sammen 2 minutters gang fra Traktørstedet. Herefter er der kaffe og kage kl. 15 på Traktørstedet inden bussen kører tilbage ca. kl. 16 mod Paraplyen. Forventet hjemkomst ca. kl. 18. Pris for rundvisninger, mad, kaffe og kage samt bus: 398 kr. Tilmelding og betaling i Paraplyens Reception, senest 17. juni. IT-temadage Den ANDEN tirsdag hver måned holder vi IT-temadag i IT -lokalet kl. 9.30 12.00 Temadagene holdes som åben workshop for alle med computer. Næste temadag bliver TIRSDAG d. 10. maj kl. 9.30-12 med tema: Facebook. Forslag til andre temaer modtages gerne. Vi arbejder på Paraplyens computere, som alle er opdateret til Windows 10. Hvis din egen bærbare computer kører Windows 10, er du velkommen til at bruge den i stedet. Vi bruger computere til temaet om Facebook ( ikke ipad). Eventuelle tekniske problemer er du velkommen til at få løst i IT-cafeen mandag eftermiddag og de øvrige tirsdag formiddage. Tilmelding til temadagen i Receptionen. - IT-kort kræves IT-vejlederne 9
IT-CAFE /VÆRKSTED TIDSPUNKT: Alle mandage kl. 13.00-15.30 og tirsdage kl. 10.00-12.00. VEJLEDERE: Erland Madsen, Povl Povlsen, Randi Martinsen, Søren Ellegaard, Torben Gisselø, Henning Petersen IT-kort nødvendigt STED: IT-lokalet Det er et åbent værksted med vejledere, hvor du kommer og går efter behov. I værkstedet kan vi (næsten altid) hjælpe med IT-problemer, men vi giver ikke egentlig undervisning. Du kan komme med din egen computer. Hvis din computer kører langsomt eller gør underlige ting, så prøver vi at hjælpe med opsætning, installationer af programmer og rensning af systemer. Du kan få hjælp til problemer med e-post, e-mail, digital post, netbank mm. (Husk nøglekortet, hvis du skal have hjælp med digital post eller netbank) Du kan få hjælp til brugen af fx Word, Internettet og Facebook. Du kan også få hjælp til almindelig brug af smartphone og tablet, NU også iphone og ipad. En gang hver måned holder vi åben temadag / workshop i windows og programmer. Vi gentager succes en fra sidste år SOMMERGYMNASTIK Vi kommer hele kroppen igennem, og får samtidig trænet både styrke og kondition. Torsdag d. 16. juni kl. 9.30-10.30 Sted: Store Gymnastiksal Pris: kr. 100,- for 7 gange træning Instruktør: Alette Hvalsø. Alette Hvalsø er uddannet bevægelses- & afspændingsinstruktør. Tilmelding i Receptionen. 10
Til Frivillige Demonstration af livreddende førstehjælp v. Hjerteforeningen d. 18. maj kl. 14.00 i Vinkelsalen. Tilmeld jer i Receptionen hurtigst muligt, og senest d. 11. maj. Studietur til Sønderborg d. 30.8.-1.9. 2016. Der er få ledige pladser. Pris pr. person kr. 895 i delt dobbeltværelse. Tillæg for eneværelse kr. 500. Betaling af depositum kr. 500, eller hele beløbet, kan ske fra d. 2. maj. i Receptionen. Udførligt program for turen vil være klar ultimo maj eller primo juni, da der lige skal nogle detaljer på plads først. INTERNETCAFE TIDSPUNKT: Onsdage kl. 10.00-12.00 START: Er i gang, sommerferie i juli måned. VEJLEDERE: Knud Erik Jensen, Ghita Hessner & Hanne Schaldemose PRIS: GRATIS STED: Ældre Sagens lokale TILMELDING: INGEN Har du problemer med din computer, tablet, Ipad eller telefon? Driller de eller kan du ikke finde ud af, hvordan man gør tingene, kan du få individuel hjælp i Ældre Sagens it-cafe i Paraplyen. Der er åbent hver onsdag kl. 10-12. Aflysninger fremgår af lokalforeningens hjemmeside. 11
TIRSDAGSKAFFE KL. 14.00 Hver tirsdag kl. 14.00 mødes vi i Vinkelsalen for at drikke kaffe sammen, og vende de små og store oplevelser vi har. Vi synger sange fra bl.a. Højskolesangbogen og Bjørn spiller på vores klaver, eller Viggo tager sin harmonika med. Efter kaffen læses der højt fra en bog, gerne en som er morsom, så vi kan få os et godt grin at gå hjem på. Hilsen Mie WHIST Vi spiller stadig whist hver fredag fra kl. 12.30-16.00. Hilsen Niels Jørgen Klassiske Venner Vi mødes i Paraplyens Dramasal hver anden tirsdag kl. 13.00 til kl. 15.00 - i lige uger. Sommerferie i uge 26 + 28. HUSK AT SKRIVE DIT NR. PÅ EN AF FREMMØDE-TAVLERNE OG HUSK ALTID AT MEDBRINGE DIT MEDLEMSKORT. KREATIVE MANDAGE FRA KL. 10.00-16.00 Vi fremstiller æsker - kort - brocher - m.m. syr patchwork + decoupage på forskellige ting, samt nålefiltning med Mai. Kig ind og se eksempler og ideer. Hilsen Susanne Husk du skal have værkstedskort for at deltage. Aktivitetshuset Paraplyen Jernbanegade 2, 3300 Frederiksværk Telefon 4772 2422 E-mail: aktivitetshuset@halsnaes.dk Direkte telefoner: Mie Madsen 47760221, Anette Pontoppidan 47760224, Winnie Mortensen 47760222, Café 47760225, IT 47760223, Motionsrum 47760212 www.aktivitetshuset.halsnaes.dk - www.halsnaes.dk 12