Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Nikolaj Mose Hansen 9. oktober 2015 Indførelse af eksogen variabel i byrhh-relationen Resumé: Dette papir dokumenterer indførelsen af eksogen variabel i relationen for husholdningernes andel af bruttorestindkomsten i boligerhvervet, byrhhrelationen. NMH09o15 Nøgleord: Boligmarked, byrhh, kbyrhh Modelgruppepapirer er interne arbejdspapirer. De konklusioner, der drages i papirerne, er ikke endelige og kan være ændret inden opstillingen af nye modelversioner. Det henstilles derfor, at der kun citeres fra modelgruppepapirerne efter aftale med Danmarks Statistik.
2 1. Indledning Relationen for husholdningernes andel af bruttorestindkomsten i boligerhvervet, byrhh, blev introduceret som endogen variabel i Adam modelversion Juni 2014 (Jun14), jf. NBR02914. I forbindelse med det nye nationalregnskab ændrede relationen niveau, hvilket var tiltænkt at blive lagt ind i Adam modelversion Oktober 2014 (Okt14), jf. NBR18914. Dette skete dog ikke og var således planlagt indlagt i Adam modelversion Oktober 2015 (Okt15) i stedet. Imidlertid betyder de seneste års endelige nationalregnskab, at konstanten begynder at skifte niveau, dette vises i afsnit 2. De foreløbige tal tyder på, at niveauet har ændret sig permanent, hvorfor det virker fornuftigt at introducere en ny eksogen variabel, jf. konklusionen i afsnit 3. 2. Konstanten i byrhh Relationen byrhh har jf. formelfilen til Adam følgende udseende: hh= h h byrhh: Husholdningernes andel af bruttorestindkomsten i erhverv h Knbhe: Kapitalværdi af ejerboliger Knbh: Kapitalværdi af boliger Hvor byrhh følger ejerboligernes andel af kapitalværdien af boliger, og k er en konstant. Konstanten får navnet kbyrhh i Adams formelfil. Udviklingen i byrhh i gammelt og nyt nationalregnskab kan findes i appendiks. I NBR18914 redegøres der for, at konstanten i forbindelse med nationalregnskabsrevisionen er revideret ned fra 1,045 til 0,92 i perioden 1968-2010. Udviklingen ses i figur 1, hvilket også bekræfter niveau-skiftet for perioden 1968-2010. Imidlertid ændrer byrhh tydeligt niveau i 2011 og i de foreløbige år. Ligende ændring er ikke set i perioden siden slut 60 erne og start 70 erne under byggeboomet. 1 1 Se figur A4 for alternativ beregning af byrhh. Beregningen bekræfter udviklingen i figur 1.
3 1.2 kbyrhh 1 0.8 0.6 0.4 0.2 kbyrhh_gammel kbyrhh_ny 0 1968 1973 1978 1983 1988 1993 1998 2003 2008 2013 År Figur 1: Udviklingen i kbyrhh over tid i seneste nationalregnskab, kbyrhh_gammel, og i det nye nationalregnskab, kbyrhh_ny. 2 Årlig vækst 10.00 8.00 6.00 4.00 2.00 0.00 Produktionsværdi og input i ejer-og lejeboliger 1996 1998 2000 2002 2004 År 2006 2008 2010 2012 30.00 20.00 10.00 0.00-10.00-20.00 I alt produktionsværdi, lejeboliger I alt produktionsværdi, ejerboliger I alt input, lejeboliger (højre 2. akse) I alt input, ejerboliger (højre 2. akse) Figur 2: Årlig vækstrate i produktionsværdi og input i ejer- og lejeboliger. 3 Ændringen for kbyrhh_ny kommer umiddelbart af at produktionsværdien for ejerboliger stiger kraftigt, imens input falder. Tilsvarende falder produktionsværdien for lejeboliger, imens input er nogenlunde konstant, jf. figur 2. 4 Ændringen ser umiddelbart ud til at være permanent. Vækstraten for produktionsværdien og input ser i de foreløbige tal ud til at have stabiliseret 2 Kilde: NABP117; 680024 og 680023 3 Kilde: NABP117 4 I appendiks findes en sammenligning af ændringer for produktionsværdi og input fra gammel til nyt nationalregnskab.
4 sig. Hvis konstanten sættes til det seneste års niveau, vil det give problemer i forhold til historiske simulationer, hvor der kan opstå store residualer. I fremskrivninger vil niveauet for byrhh være for lavt i forhold til, hvordan prognosen ser ud på nuværende tidspunkt, hvis det historiske gennemsnit bruges. En passende løsning er derfor at indføre en eksogen variabel, kbyrhh, som i den historiske databank kan tage den rigtige værdi, og i fremskrivninger sættes til seneste års værdi. 3. Konklusion Det har på baggrund af det nye nationalregnskab været nødvendigt at indføre en ny variabel i Adam i forbindelse med Okt15-versionen. Konstanten i byrhhrelationen får i de senere år et nyt niveau. For at reducere residualerne i historiske simulationer og få det bedste bud på en fremtidig værdi indføres en eksogen variabel. Variablen får navnet kbyrhh. 4. Litteraturliste Gustafsson, Nina - "Husholdningernes andel af restindkomst i boligbenyttelse, byrhh", Modelgruppen, Danmarks Statistik (NBR02914) - "Husholdningernes andel af restindkomst i boligbenyttelse, byrhh, efter HR2014", Modelgruppen, Danmarks Statistik (NBR18914)
5 5. Appendiks Sammenligning af nyt og gammelt nationalregnskab 0.75 Figur A1: Udvikling i byrhh 0.70 0.65 0.60 0.55 0.50 0.45 0.40 1970 byrhh_ny 1975 1980 1985 byrhh_gammel 1990 1995 2000 2005 2010 1.10 Figur A2: Udvikling i kbyrhh 1.00 0.90 0.80 0.70 0.60 1970 1975 kbyrhh_ny 1980 1985 kbyrhh_gammel 1990 1995 2000 2005 2010 Figur A3: Udviklingen i produktionsværdien, xh, og input, vh 2.5 2.0 1.5 1.0 0.5 1999 n:vh/n:vh[2000a1] n:xh/n:xh[2000a1] 2004 o:vh/o:vh[2000a1] o:xh/o:xh[2000a1] 2009 2014
6 0.65 0.64 0.63 0.62 0.61 0.6 0.59 0.58 Figur A4: Udviklingen i byrhh og byrhh_a1 og byrhh_a2 byrhh_ny byrhh_a1 I figur A1 ses udviklingen for byrhh i ny og gammel nationalregnskab, jf. også NBR18914 hvor 2011 nu også er med som endeligt år. Her er de forløbige år, henholdvis 11, 12 og 13 i byrhh_gammel og 12, 13 og 14 i byrhh_ny, inkluderet. Det ses, at forskellen mellem byrhh i det nye og gamle nationalregnskab er nogenlunde konstant mellem 1975 og 2009, men forskellen reduceres med en kraftig stigning i byrhh_ny 2010 og 2011. Lignende stigning er ikke set siden byggeboomet i start 70 erne. Stigningen i 70 erne er i forvejen mistænkelig, hvorfor det tidligere var valgt at holde byrhh konstant i ADAM s databank. I figur A2 ses det tydeligt, at kbyrhh havde et konstant niveau omkring 1,045 i det gamle nationalregnskan, imens kbyrhh i det nye nationalregnskab har et nogenlunde konstant niveau omkring 0,92 i perioden efter boligboomet i 60 erne og start 70 erne og indtil omkring 2009. I 2010 og 2011 stiger kbyrhh så meget, at det faktisk er mere fornuftigt at bruge 1,045. I figur A3 ses udvikling i produktionsværdien, xh, og input, vh, i boligerhvervet med basisår i år 2000 i ny NR, n: og NR før hovedrevisionen i 2014, o:. Udviklingen i produktionsværdien ser nogenlunde ens ud i nyt og gammelt nationalregnskab. Til gengæld ændrer input sig noget. Det lader til, der er kommet en forskydning. Der imidlertid også kommet ny metode til beregning af input, og forskydningen er derfor tilfældig. I figur A4 ses udviklingen en alternativ beregningsmetode til boligejernes andel af restindkomsten i boligbenyttelse, byrhh_a1. I byrhh_a1 bruges bruttooverskuddet af produktionen for husholdninger fra sektorsystemet 5 i stedet for bruttooverskuddet af produktionen i ejerboligbranchen fra 5 Kilde: NASO1; b2g, s14. NB. S15 omhandler ikke ejerbolig.
7 erhvervssystemet. 6 Disse to størrelser burde være det samme. Dermed fungerer byrhh_a1 som et tjek for udviklingen i byrhh_ny. Ulempen ved sektorsystemet er, at der kun findes tal tilbage til 1995. Udviklingen fra 1995 til 2010 er fuldstændig identisk. I 2011 og 12 og er der en lille forskel. Dette problem er NR imidlertid klar over og arbejder på at rette fejlen. Fejlen ændrer dog ikke ved, at byrhh_a1 har samme mystiske hop som byrhh_ny, som ikke er set siden byggeboomet i slut 60 erne og start 70 erne. 6 Kilde: NABP117; 680024 og 680023