Ren besked Nr. 6 december 2003 Forbrugernes Hus Godt indeklima
Forord Hver anden dansker tilbringer i gennemsnit 16 timer i sit hjem, også på hverdage. Det er nyt for mig også at luften indenfor ofte er mere forurenet end luften udenfor. Det skyldes de mange små bitte partikler i luften fra tobaksrøg, stegeos, brændt støv på elpærer, afdampning fra elektroniske apparater eller fra støvsugerens motor og andre aktiviteter. De belaster indeklimaet. Det gør en høj luftfugtighed også. Høj luftfugtighed øger nemlig risikoen for mug og skimmel og får støvmider til at trives. Faktisk har hver femte bolig fugtproblemer. Vidste du fx, at en familie på fire afgiver 15 liter vand i døgnet, som skal ud af boligen igen på en eller anden måde? Eller at kolde soveværelser er af det onde? Her er den rette temperatur 20-22 grader ligesom i boligens øvrige rum. Det vidste jeg ikke, før jeg læste denne håndbog. Heller ikke at en portion vasketøj, som hænger til tørre i badeværelset, afgiver 2 1 /2 liter vand. Den gyldne trekant for at komme af med boligens fugt og i øvrigt have et behageligt indeklima består af udluftning, ventilation og den rette temperatur. Indeklimaet er altså ikke nogen helt sagesløs størrelse. Men heldigvis kan vi selv gøre meget for at få et godt indeklima. Kig i indholdsfortegnelsen og find afsnittet om lige netop dit indeklimaproblem det kan være fugt, husstøvmider, kæledyr, radon, skimmelangreb, luftfriskere eller statisk elektricitet, men også støj og dårligt lys kan være et problem. Husk i øvrigt at rygning er den værste kilde til forurening indendøre, så gå udenfor eller ryg under emhætten eller for åbent vindue. Du kan læse om det hele her. Stig Yding Sørensen Informationschef www.fi.dk 1
Indhold Et godt indeklima er vigtigt 3 Seks råd til et sundt indeklima 4 Luft ud 6 Sørg for ventilation 7 Sæt varme på 9 Begræns fugtkilderne 11 Hold boligen ren 16 Begræns sundhedsskadelige stoffer 18 Belysning levende lys 25 Støj 26 Skimmelsvampe 28 Husstøvmider 31 Statisk elektricitet 32 Rygning 34 Trafik og anden udeluftforurening 35 Kæledyr potteplanter radon 36 Hygrometre 37 Relativ fugtighed 37 Elektriske affugtere 38 Kemiske fugtfjernere 39 Luftrensere luftfriskere 40 Få mere af vide om bolig og indeklima 41 Stikordsregister 42 Billederne på side 11, 28, 29 og 30 er venligst udlånt af By og Byg. Billede på side 28 venligst udlånt af Teknologisk Institut. Tekst: Ernærings- og husholdningsøkonom Margit Andersen Ernærings- og husholdningsøkonom Malene Teller Blume 2 www.fi.dk
Et godt indeklima er vigtigt Et godt indeklima er vigtigt for livskvaliteten Vort hjem skal være et rart sted at være, og man må ikke blive syg eller stresset af at opholde sig der. Vi tilbringer nemlig størstedelen af tiden hjemme. En undersøgelse viser, at hver anden dansker er hjemme i mindst 16 timer af døgnet, også på hverdage. Heldigvis har vi selv stor indflydelse på, hvordan indeklimaet skal være. For med gode vaner lufte ud, varme op, gøre rent og vise hensyn kan vi komme langt. Ved indeklima forstås de miljøfaktorer, som påvirker vores velbefindende, når vi er inde. Det drejer sig bl.a. om forhold som lys, luft, varme, røg og støj. Et dårligt indeklima kan give sygdomssymptomer eller være generende på anden måde. Men det er ikke altid nemt at finde sammenhængen, for de typiske symptomer kan skyldes mange andre ting. Typiske symptomer er: Hoste, hovedpine, tung i hovedet, luftvejsinfektioner, kvalme, svimmelhed, hæshed, åndedrætsbesvær, træthed mv. Tørhed og irritation i øjne, næse eller mund. Allergi, udslæt, rødmen eller kløende hud. Er én eller flere af husets beboere utilpas igennem længere tid og er andre årsager udelukket så kan det måske være indeklimaet, der er problemet. Især hvis symptomerne forsvinder, når man opholder sig andre steder. Under alle omstændigheder bør man blive undersøgt af en læge, hvis man har ovennævnte symptomer. Er du for eksempel allergisk over for skimmelsvampe, kan det som regel påvises af din læge gennem undersøgelser og allergitest. Vær især opmærksom på vedvarende symptomer hos børn, fordi flere børn end voksne udvikler allergi over for skimmelsvampe. Du kan også have symptomer, der skyldes et dårligt indeklima, uden at der er tale om allergi. Desuden bør du tjekke din bolig for eventuelle symptomer på fugt og skimmel. Læs mere side 11. mugne og fugtige boliger kan skade dit helbred og ødelægge husets materialer. Luftfugtigheden indendørs skal helst holdes under 40 til 45 % om vinteren, og hvis det er muligt 60 til 65 % om sommeren. Læs mere om fugtprocenter og relativ fugtighed på side 37. www.fi.dk 3
Følg seks råd og få et sundt indeklima Luft ud fem til ti minutter to til tre gange hver dag året rundt. Så udskiftes den forurenede indeluft eller fugtige luft med frisk luft udefra. Læs mere på side 6. Sørg for ventilation betyder løbende luftudskiftning, som skal sikre, at boligen konstant har luftskifte i køkken og bad, for eksempel via emhætte og udsugningsventiler. Læs mere side 7. Sæt varme på en rumtemperatur på 20-22 grader er passende. En lavere temperatur øger fugten i boligen. Hvis man foretrækker det køligt om natten i soveværelset, er det vigtigt at varme rummet op om dagen. Læs mere side 9-10. 4 www.fi.dk
Følg seks råd og få et sundt indeklima Begræns fugtkilderne tøjtørring, madlavning, bad og våd rengøring skal altid kombineres med ekstra udluftning. Læs mere side 11-15. Hold boligen ren støvsugning, vask af glatte gulve, aftørring af flader og oprydning er også vigtigt for et godt indeklima. Læs mere side 16-17 Begræns sundhedsskadelige stoffer i boligen se på indhold og afgasning af kemikalier fra boligens inventar og elektriske apparater. Vælg også kemiske produkter med omtanke, når hjemmet sættes i stand. Læs mere side 18-24 www.fi.dk 5
Luft ud Udluftning er det vigtigste, du kan gøre for at få et godt indeklima. Formålet med udluftning er at erstatte forurenet indeluft, uønskede lugtstoffer og fugtig luft med frisk luft udefra. Der skal luftes ud med åbne vinduer og gennemtræk to til tre gange om dagen hele året rundt. Hver udluftning skal vare fem til ti minutter. Udover den daglige udluftning bør du lufte ud under og efter de aktiviteter, der skaber fugt eller forurener indeluften, for eksempel når du gør rent, laver mad og bader, samt når stearinlysene er blevet slukket. Der kræves også ekstra udluftning, når mange mennesker er samlet på lidt plads. hjemmets indeluft kan være farligere end trafikos på gaden. Ny forskning viser, at der dannes flere ultrafine partikler i blandt andet stegeos, tændte stearinlys, brændt støv på elpærer og fra støvsugerens motor, end der kan måles ved trafikerede storbygader. Disse ultrafine partikler er sundhedsskadelige at indånde, da de kan trænge ind i blodet og skønnes at være årsag til op imod et par tusind dødsfald om året i Danmark. Fugten varierer hen over året Om sommeren er luftfugtigheden ofte den samme ude som inde, da døre og vinduer er åbne. I fugtigt og varmt sommervejr kan det være svært ofte umuligt at holde fugtprocenten nede indendørs. Man kan opleve, at kølige kældre om sommeren får kondens på ruderne. Se om fugt i kælderen side 14. Om efteråret og om vinteren er det nødvendigt med hyppigere udluftning og opvarmning, da det nu bliver muligt at holde den relative luftfugtighed nede på grund af den lavere temperatur udendørs. Om vinteren føler mange, at luften er tør, fordi de har tørre slimhinder i mund og næse. Men man kan sagtens have tørre slimhinder, selvom luftfugtigheden er høj. Årsagen er nærmere for meget støv i luften, tobaksrøg, for høj temperatur, tørst, træthed og forkølelse. Ganske vist er der et varmetab ved at lufte ud i fyringssæsonen, men omkostningerne ved et fugtigt og dårligt indeklima vil på lang sigt blive større, fordi boligens materialer kan tage skade, og beboerne kan blive syge. når vi sveder og ånder, og ikke mindst når vi laver mad og tager bad, producerer vi en masse vanddamp. En familie på fire kan tilføre indeklimaet op til 15 liter vand i døgnet. For at fjerne denne fugt, skal halvdelen af husets indeluft udskiftes hver time. Hvis fugten fjernes direkte via emhætte og udsugning i badeværelset, kan mindre gøre det. 6 www.fi.dk
Sørg for ventilation Der sker hele tiden et naturligt luftskifte i boligen. Utætheder i vinduer, døre og taget trækker konstant ny luft ind, og luftskiftet øges, når det blæser. klapventil Det naturlige luftskifte er som regel størst i ældre, fritliggende huse. Nyere, tætte boliger og lav, tæt bebyggelse har ikke i så høj grad en naturlig ventilation. Det samme gælder for boliger, som er blevet efterisoleret eller har fået isat nye tætte vinduer. I tætte boliger og især i køkken og bad, hvor der dannes megen fugt, er det nødvendigt at sørge for tilstrækkelig ventilation, eventuelt ved at installere ventilationsanlæg i ydervægge, vinduer eller dørpartier. Ældre huse og lejligheder kan også have gavn af ventilation i de fugtige rum som vaskerum, baderum og kældre. For kan fugten ikke slippe ud, gør den skade på boligen og inventaret, og beboerne risikerer at blive syge. Ventilationsanlæg Ventilation betyder løbende luftudskiftning ved hjælp af ventiler eller andre installationer, som er fastmonteret i boligen.ventilation kan foregå automatisk i modsætning til udluftning, som er kortvarig og kræver, at vinduerne åbnes. De mest enkle ventilationsanlæg er udluftningsventiler, som findes i form af tallerkenventiler, klapventiler, spalte- og skydeventiler. De sikrer en konstant ventilation. Men det er vigtigt, at ventilationen ikke bliver til træk, som generer beboerne. Ventilatorer, som kører på strøm kaldes for udsugningsventiler. En emhætte er i princippet også en udsugningsventil, læs mere om emhætter på side 12. spalteventil tallerkenventil skydeventil www.fi.dk 7
Sørg for ventilation Udsugningsventiler er fordelagtige i rum, hvor der dannes megen fugt køkken, badeværelse og kælder. En udsugningsventil bør kunne tændes og slukkes separat og evt. kunne indstilles til at køre med bestemte tidsintervaller eller være fugtstyret. Hvis ventilatoren tænder og slukker sammen med lyset, slukker man den, når man forlader rummet, og så kører den ikke så længe, som der er behov for, eksempelvis til badeværelset er tørt igen. For at udsugningen kan blive effektiv, skal døre eller vinduer åbnes, så der kan tilføres lige så megen luft, som der fjernes. Udluftningsspjæld er også en mulighed i for eksempel stue og soverum. De behøver ikke at være ret store og skæmmer derfor ikke rummet. Det er tilstrækkeligt, at hullet til udluftning er ca. 30 cm 2, det vil sige en lille ventilator eller et spjæld på fem gange seks cm. Uanset hvilken form for ventilationsanlæg man har i sit hjem, skal det holdes rent for at være effektivt. Luftventiler vil altid tiltrække en masse støv og snavs. Rengør dem mindst to gange om året med en blød børste eller en støvsuger. Nogle ventilatorer kan afmonteres og vaskes af i vand tilsat rengøringsmiddel. Mekanisk udsugningsanlæg findes især i nyere enfamiliehuse og er placeret i taget med kanaler ned til de fugtige rum. Her er det også vigtigt at holde ventilatoren ren, da udsugningsanlægget ellers bliver uøkonomisk i drift og støjer tilsvarende mere. ventilation koster penge. I et almindeligt enfamiliehus kan man regne med, at mindst en tredjedel af varmeregningen er varmetab, der forsvinder ved ventilation, udluftning og naturligt luftskifte i husene. Selvom det er dyrt, bør man ikke i spareiver lukke ventilationshuller. Men det kan være fornuftigt at mindske ventilationen i rum, der ikke benyttes så ofte. 8 www.fi.dk
Sæt varme på Temperaturen har stor betydning for vores oplevelse af indeklimaet. Det er vigtigt, at temperaturen er tilpasset de aktiviteter, der foregår i hjemmet. Desuden skal boligen være varmet tilstrækkeligt op, så risikoen for fugtskader bliver mindre. En temperatur mellem 20 og 22 C føles behagelig for de fleste. Men det kan være svært at holde en temperatur, som passer til både stillesiddende arbejde og rengøring. Her er rådet, at man tilpasser sig aktiviteterne ved at tage tøj af og på. Det vil sige, at den lune trøje tages af, når støvsugeren eller et-tagfatten med børnene går i gang. Termostater på varmeapparaterne Det er en fordel, hvis der er automatik på varmeapparaterne i form af termostater, så man kan holde en konstant temperatur i rummene, selvom udetemperaturen og solindfaldet har store udsving, og forskellige aktiviteter indendørs også påvirker temperaturen. alle rum bør være varmet op i vinterhalvåret. I ubenyttede rum, for eksempel gæsteværelset, må temperaturen ikke være så lav, at fugten ses som dug eller isblomster på ruderne. Det kan nemlig betyde fugtskader og skimmelsvampevækst. Desuden skal døren holdes helt lukket ind til et koldt, ubenyttet rum, så den varme luft, som kan indeholde mere fugt, ikke trænger ind i det kolde rum, hvor fugten sætter sig på møbler, vægge og ruder. I soveværelset afgiver vi megen fugt om natten. Hvis man foretrækker at sove køligt, skal rummet som minimum varmes op om dagen, så fugten ikke gør skade. Temperaturen bør dog ikke komme under 16-17 C om natten. Natsænkning skru ikke for langt ned For det meste er der en lille besparelse på varmeregningen, hvis der er mulighed for natsænkning. Men temperaturen bør ikke sænkes mere end 2-3 C om natten, da man ellers risikerer, at der kommer mere fugt i boligens materialer og inventar, og det koster ekstra at varme det op igen. Er der kondens (dug) i kanten af termoruder eller to-lagsruder på mere end to cm om morgenen og eventuelt også i løbet af dagen, er udluftningen for dårlig i forhold til den aktuelle rumtemperatur. Vær opmærksom på, at temperaturen ofte er 1-2 grader lavere på gulvet. Forskellen i temperaturen i hoved- og fodhøjde må max. være 3 C. Ellers vil det føles som træk og fodkulde. www.fi.dk 9
Sæt varme på Hvis temperaturen er for lav Det føles ubehageligt at fryse. Men en for lav temperatur kan også betyde, at luftens indhold af fugt sætter sig som kondens på de kolde flader. Kold luft kan indeholde mindre fugt end varm luft. Derfor risikerer man at få fugtskader i rum, som har været uopvarmet igennem længere tid. Hvis temperaturen er for høj En for høj temperatur om vinteren er først og fremmest en dyr fornøjelse. Samtidig kan nogle opleve følelsen af en trykkende varme, når temperaturen når over 23 grader. Om vinteren kan en høj temperatur desuden forværre problemet med statisk elektricitet. Læs mere side 32. Gulvvarme er rart Gulvvarme ses ofte på badeværelser som har klinkegulv, og i nogle boliger erstattes radiatorerne af gulvvarme i alle rum. For indeklimaet er gulvvarme en behagelighed man slipper for fodkulde, og det er rart at træde ud på et lunt klinkegulv en kølig morgen. gulvvarme i hele huset kan betyde op til 30 % dyrere varmeregning. Det skyldes, at gulvvarme er svær at regulere og ofte er tændt i en længere periode forår og efterår, fordi det er behageligt. Har du kun gulvvarme på badeværelset, koster det kun lidt ekstra. Brændeovne og pejse Afbrænding af brænde i pejs eller brændeovn påvirker altid indeklimaet lidt, selv om aftrækket fungerer effektivt. Er aftrækket ikke kraftigt nok, kan røg og gasser fra en dårlig forbrænding spredes og genere beboerne. Det er især generende for personer med sarte luftveje. Brændeovn og pejs er effektive til at sørge for øget luftskifte (ventilation). Men åbne pejse kan give risiko for træk. Opbevar ikke fugtigt brænde indendørs. Fugten og evt. skimmelsvampesporer, som kan være i det fugtige træ, er ødelæggende og kan fremkalde allergi. Generende træk Mange er følsomme over for træk. Man fryser, begynder måske at nyse og kan få spændinger i musklerne og eventuelt en forkølelse oven i købet. Træk kan opstå, hvis man har utætte vinduer eller døre, uisolerede gulve og vægge, eller hvis ventilationen ikke fungerer, som den skal. Det kan også føles som træk, hvis der er stor forskel mellem temperaturen i hovedhøjde kontra ved fødderne. Det er ofte et problem i ældre boliger. Træk er derfor et uønsket fænomen. Find årsagen til at der er træk i boligen og få lukket eller repareret utæthederne. 10 www.fi.dk
Begræns fugtkilderne Begræns fugtkilderne i boligens rum Et fugtigt indeklima er som nævnt usundt både for boligen og dens beboere. For megen fugt indendørs kan også give grobund for skimmelsvampe, som kan ødelægge boligen og inventaret. Læs mere side 28. En høj fugtighed giver også gode vækstbetingelser for husstøvmider. De trives bedst med en relativ luftfugtighed over 60 %. Er fugtprocenten for høj, det vil sige over 50 % om vinteren, skal kilden til fugten findes og afhjælpes. Hyppigere udluftning og anden adfærd kan måske nedsætte fugtigheden. Det er en god idé at holde en fugtprocent under 40 til 45 % om vinteren i nogle uger. Det er nemlig nok til, at de fleste støvmider, skimmelsvampe og bakterier slås ihjel. Det er derfor vigtigt at holde øje med luftfugtigheden indendørs især om vinteren. Læs mere om fugtmåling side 37. 15-20 % af danske boliger har synlige tegn på fugt eller vækst af skimmelsvampe. Det ødelægger indbo og materialer og kan give allergi hos beboerne. Fugt eller skimmelvækst ved vinduer, på badeværelse eller på ydervægge (for eksempel bag reoler, skabe og andre møbler). Døre og skuffer binder. Fugtigt træværk, afskallet maling eller løst tapet bag gardiner og i hjørner. Et hygrometer viser høj fugtprocent over 50 % gennem længere tid om vinteren. Har boligen ét eller flere af disse symptomer, bør man finde årsagen til fugten og gøre noget ved det. Ellers kan problemerne vokse og ende med at kræve en ganske omfattende sanering af boligen, og hjemmets beboere risikerer at blive syge. Udluftning, ventilation og den rette temperatur er trekløveret for et godt indeklima, og ingen kan undværes. De to fungerer nemlig ikke uden den tredje. Ja, selv en optimal ventilation i hjemmet skal altid suppleres med daglig udluftning og en temperatur på omkring 20-22 C. Symptomer på en fugtig bolig Mere end to cm dug (kondens) på indersiden af ruderne (termoruder eller andre to-lagsruder). Lidt dug nederst på ruden om morgenen behøver ikke at være et problem, men dug på ruden midt på dagen tyder på for megen fugt. Dårlig, muggen, sommerhusagtig lugt i boligen, i tøjet eller når skabe og skuffer åbnes. Ofte kan gæster bedre identificere denne ubehagelige lugt. www.fi.dk 11
Begræns fugtkilderne Fugt i køkkenet Under tilberedning af mad kommer der damp fra gryderne/ovnen og stegeos i køkkenet. Desuden vil der nemt komme fugtskader omkring køkkenvasken og skabet under den. Læg låg på gryderne og skru ned for varmen til viderekogning. Installer en emhætte helst med aftræk til det fri til at suge fugt og mados ud. Lad den køre i nogle minutter efter, at der er slukket for gryderne. Sæt emhætten på høj effekt, fordi høj effekt i kort tid er mere effektivt end lav effekt i lang tid. Tjek jævnligt, om fugtigt affald fra skraldespanden og eventuelle utætheder i rørinstallationerne under køkkenvasken skader køkkenskabet og giver grobund for skimmel. Valg af emhætte Der findes tre typer emhætter: udsugningsemhætte, recirkulationsemhætte og emfang. En udsugningsemhætte med aftræk til det fri (hul i mur eller tag) er mere effektiv end en recirkulationsemhætte. En recirkulationsemhætte er nemmere at installere, den har et kulfilter, som skal optage lugtstofferne fra maden, men luften blæses tilbage i køkkenet igen, og fugten fjernes ikke. I nybyggede etageboliger etableres ofte central udsugning med emfang. For at fjerne lugt effektivt, skal emhætten kunne udskifte luften ti gange i timen. Køkkenets størrelse er derfor af betydning for, hvilken emhætte, man skal vælge.til et køkken på 30 kubikmeter skal emhætten have en kapacitet på 300 kubikmeter i timen, svarende til 80 liter i sekundet. Emhætten er mest effektiv, men også mest støjende på højeste hastighed. I emhætter og emfang sidder der et aftageligt fedtfilter, som afhængig af brug og madvaner skal rengøres ca. en gang om måneden. Hvis det er tilstoppet, forringes sugeevnen. Se test af emhætter på www.fi.dk/test/ 12 www.fi.dk
Fugt i badeværelset Luften mættes med vanddamp, når man går i bad, og fugten sætter sig på vægge, badeforhæng og i håndklæder efter badet. Skrab fugten af vægge og gulv med en gummiskraber lige efter badet. Åbn et vindue/spjæld eller tænd for en ventilator med aftræk til det fri efter badet. Hold døren lukket til husets øvrige rum, så fugten ikke ledes derind. Sørg for god opvarmning i badeværelset. jordslåede fuger kan rengøres med et klorholdigt rengøringsmiddel. Klor er ikke særligt godt for miljøet, men er nødvendigt i denne sammenhæng for at fjerne skimmelvæksten. Dyp toiletpapir i midlet og læg det på fugerne i nogle timer. Fugerne bliver dog grimme igen, hvis ikke baderummet ventileres bedre. www.fi.dk 13
Begræns fugtkilderne Fugt i soveværelset Når vi sover, producerer og afgiver vi en del fugt. I løbet af en nat afgiver en person op til en halv liter vand fra sved og udåndingsluft. Opvarm soveværelset om dagen og skru så eventuelt ned for varmen om aftenen, hvis du foretrækker at sove i et køligt rum. Luft ud, morgen og aften. Sæt eventuelt et vindue på klem om natten. Luft sengetøjet jævnligt. det er bedre for indeklimaet med en tynd og mindre isolerende dyne kombineret med moderat varme i soveværelset fremfor en tyk, varm dyne og et koldt soveværelse. Fugt i kælderen Fugt i kældre er et stort problem især om sommeren, hvor den fugtige varme udendørsluft vil tilføre kælderen fugt. Det kan betyde misfarvning og vækst af skimmelsvampe på vægge og gulv. Hvis kælderen bruges til beboelse, er det nødvendigt at bruge en affugter specielt om sommeren, men også om vinteren, hvis ikke kælderen opvarmes. Se side 38 om affugtere. Installer udluftningsventiler i muren eller i vinduerne. Dræn rundt om soklen og fugtspærre kan også gøre kælderen mere fugtsikker. I krybekældre er der ofte problemer med ringe isolering og indtrængende vand fra fundamentet, som giver god grobund for skimmelsvampe og råd og svamp. Her er det påkrævet, at en byggeteknisk sagkyndig tager stilling til, hvad der skal gøres for at reparere eventuelle skader og afhjælpe fugtproblemer. Forholdene i krybekældre kan have betydning for opholdsrummene, da en del udeluft ofte trænger ind via kælderen. 14 www.fi.dk
Tørring af tøj Tørring af vasketøj indendørs giver megen fugt i boligen. I fem kilo vasketøj (en fyldt vaskemaskine), der er centrifugeret med 1200 omdrejninger i vaskemaskinen, er der ca. 2 1 /2 liter vand, som skal fjernes ved tørring. Vælg en vaskemaskine med en god centrifugeringsevne (mindst 1200 omdrejninger) så restfugtigheden i tøjet er så lille som mulig. Hæng tøjet ud, hvis det er muligt. Brug en tørretumbler som supplement, især om vinteren. Fugt på vinduer og vægge I husets øvrige rum kan der være problemer med dug på vinduerne, især hvis der kun er et lag glas i ruderne. Problemet opstår især i fyringssæsonen, hvor der er stor forskel på ude- og indetemperatur. Bag møbler, som står tæt op mod ydervægge eller et uisoleret gulv, kan der også komme fugtskader, fordi luftcirkulationen er for ringe. Få monteret forsatsvinduer, som slutter tæt langs kanten. Er der dug på termoruder og energiruder, skal der luftes meget mere ud. Placer ikke store møbler reoler, sofaer o.l. tæt op af kolde ydervægge. Få hulmursisoleret ydervægge. Få isoleret gulvet. Valg af tørretumbler For indeklimaet er en aftrækstumbler bedre end en kondenstumbler. En aftrækstumbler skal installeres med aftræksslangen gennem et hul i muren eller et vindue, så den fugtige udblæsningsluft ledes ud i det fri. Men aftrækstumbleren suger også luft fra rummet, så der skal være en dør åben til et tilstødende rum eller udluftningsventil i vinduet, når den kører. En kondenstumbler er nemmere at installere. Den kondenserer (omdanner) fugten fra tøjet til vand, som kan ledes til et afløb eller en beholder i tumbleren. Men nogen fugt bliver tilbage i udblæsningsluften, som kommer ud i rummet. De bedste kondenstumblere kondenserer over 90 % af vandet, de dårligste under 60 %. Den resterende vandmængde op til de 100 % sendes ud i rummet som vanddamp. Derfor skal der være god udluftning, når tørretumbleren er i gang. Se test af tørretumblere på www.fi.dk/test/ www.fi.dk 15
Hold boligen ren Hvor tit der skal gøres rent, afhænger af hjemmets indretning og brug. Synligt støv er tegn på, at der trænger til rengøring. Det er en god tommelfingerregel at gøre rent en gang om ugen. Støvsugning er mest effektiv til at fjerne støvet, og glatte gulve skal herefter vaskes, hvis de er snavsede. Er der tæpper i boligen, er hyppig støvsugning påkrævet. Det er samtidig en god idé at rydde op. For så er det nemmere at gøre ordentligt rent. Luft ud med gennemtræk mens der gøres rent, da det ikke kan undgås, at noget støv hvirvles op og hænger længe i luften. Støvsug fra det rene gulv til det snavsede område, så du begrænser det ophvirvlede støv. Brug den brede side af gulvmundstykket langs paneler. Støvsug også reoler, persienner, lampeskærme o.l. med det lille børstemundstykke. En hårdt opvredet klud (evt. mikrofiberklud) i rent vand er god til at fjerne både støv og let snavs. Anvend kun rengøringsmidler i vandet til gulvvask og fastgroet snavs. Har du allergi og ønsker råd om rengøring og vask, se www.astma-allergi.dk Valg af støvsuger En støvsuger skal have en god sugeevne og være i stand til at holde de allermindste støvpartikler og pollen tilbage.ved nybyggeri kan man overveje muligheden for at installere en centralstøvsuger, der sender udblæsningsluften ud i det fri via et rørsystem indbygget i huset. Men det er en dyrere løsning. De fleste almindelige støvsugere er udstyret med støvfiltre, som formår at tilbageholde de allermindste støvpartikler, så de ikke blæses ud i rummet igen. Det er vigtigt, at et sådant filter er nemt at sætte på, og at det bliver monteret foran udblæsningsluften, så det også opfanger det støv, som motoren udsender. Desuden skal filtrets overflade være så stor, at det ikke bremser luftgennemstrømningen og dermed støvsugerens sugeevne. Filtrene sælges under navne som mikrofilter, Super Air Clean og HEPA-filter (højeffektivt partikelfilter).til nogle støvsugere kan de købes som ekstraudstyr. Et HEPA-filter kan holde alle partikler større end 0,3 µ (my) tilbage, og nogle kan vaskes og skal derfor ikke skiftes ud så ofte. Vælg en støvsuger med pose, da det er mere hygiejnisk at skifte en pose end at tømme og rengøre en beholder. Test viser desuden, at de poseløse støvsugere ikke har en bedre sugeevne end støvsugere med pose. Men husk, at sugeevnen nedsættes, efterhånden som posen fyldes. Som almindelig forbruger kan det være svært at forstå de tekniske specifikationer watt og vakuum som støvsugerne deklareres med. For de fortæller ikke om støvsugerens evne til at gøre ordentlig rent. For at få oplysninger om sugeevnen, er man nødt til at søge oplysninger i sammenlignende test. 16 www.fi.dk
Hold boligen ren Se test af støvsugere på www.fi.dk/test/ nogle meget dyre støvsugere sælges ved demonstration i private hjem med løfter om, at de kan forbedre allergisymptomer hos beboerne. Der er ingen dokumenteret viden, der bekræfter disse påstande. Valg af rengøringsmidler Du kan tage visse indeklimahensyn, når du køber og bruger rengøringsmidler. De fleste dagligdags rengøringsmidler indeholder nemlig duftstoffer, som kan give allergi. Parfumen damper af indenfor, og det belaster indeklimaet. Brug faremærkede produkter med omtanke. Se side 22. De kan indeholde organiske opløsningsmidler. Et eksempel er møbelolie til oliebehandlede trægulve eller træmøbler. Sæbespåner, brun sæbe og maskinopvask kan irritere huden - brug derfor handsker. Endvidere kan støvet fra sæbespåner irritere luftvejene. Læs mere om rengøring og rengøringsmidler i Ren besked om rengøring, september 2002. det normalt er nok med to til tre rengøringsmidler til at klare den almindelige rengøring i hjemmet. Et universalrengøringsmiddel, et toiletrensemiddel, samt evt. et kalkfjerningsmiddel. Undgå parfume i rengøringsmidler, hvis du har eller vil minimere risikoen for at få parfumeallergi. Undgå så vidt muligt rengøringsmidler på sprayform. Her hvirvles indholdsstoffer og evt. parfume rundt i luften og kan genere indeklimaet. Vælg så vidt muligt produkter uden faremærkning. Find gerne miljømærkede produkter, som udover at tage miljøhensyn er uden de mest farlige stoffer. www.fi.dk 17
Begræns sundhedsskadelige stoffer Træmaterialer afgasning Træ er et naturligt materiale, og derfor kan det overraske mange, at både råt træ og behandlet træ kan afgive forskellige kemiske stoffer, der kan fremkalde allergi. Hårde træsorter som ask, bøg og eg afgiver færrest stoffer. Blødt træ som fyr og gran afgiver mest. Dog er det overvejende personer med allergi og astma, som oplever gener, når hjemmet får nyt træværk. Sørg for god udluftning efter der er købt nye trævarer til hjemmet. Efter et par uger vil afgivelsen være reduceret. Træ kan også luftes af, inden det sættes op eller anbringes i opholdsrum. Stil det eventuelt i en opvarmet garage helst i nogle uger med god ventilation. Lakeret træ afgiver mindre end ikke lakeret træ. Brug ikke træ indendørs, fx trykimprægneret træ, som er beregnet til udendørs brug. Heller ikke i udestuer. Formaldehyd i møbler og spånplader Møbler af træ er ofte limet sammen.træplader som spånplader, MDF-plader og HDF-plader er også limet sammen.træmøbler og trægulve kan være lakeret med en syrehærdende lak. I lak og lime kan der indgå små mængder af formaldehyd, som er et konserveringsmiddel. Formaldehyd kan give allergi og kontakteksem. Stoffet er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer og er kræftfremkaldende i koncentreret form. Der er regler for, hvor meget formaldehyd der må være i træplader og lim til brug i boligen. Det betyder, at afgasningen af formaldehyd forekommer i så små mængder i indeklimaet, at det ikke er sundhedsfarligt. Men er du allergisk over for formaldehyd, vil du reagere på meget lave koncentrationer. Vær derfor opmærksom på, hvordan du minimerer formaldehyd i indeklimaet. Luft ud, især når møblerne eller materialerne er nye, eller hvis gulvet er nylakeret med syrehærdende lak. Hvis der skal sættes meget inventar op, for eksempel et nyt køkken, kan det være en idé at pakke det ud i et rum, som ikke er beboet, og lade det gasse af i nogle dage inden det sættes op. Brug ikke spånplader i fugtige og varme rum eller som sengebund, da de kan afgive formaldehyd i større mængder. 18 www.fi.dk
Begræns sundhedsskadelige stoffer Plast med blødgørere Plastprodukter, der indeholder blødgørere (phthalater), kan forurene indeluften. Blødgørere kan måles i støvet og vil kunne indåndes af hjemmets beboere. Nyere forskning tyder på, at kontakten med blødgørere øger risikoen for udvikling af allergiske luftvejslidelser (astma og bronkitis), især hos småbørn. Phthalaterne tilsættes PVC for at gøre det blødt. De findes i mange boligmaterialer og produkter i hjemmet.vinylgulve og -vægge er fremstillet af blødgjort PVC. El-kabler og elledninger, køleskabslister, badeforhæng, regntøj og vandsenge kan også være fremstillet af blødgjort PVC. en norsk undersøgelse fra 1999 konkluderer, at små børn, der bor i hjem med PVC-gulvbelægning, har en større risiko for at udvikle astma. Hvis gulvet eller væggen er af PVC: Følg de almindelige indeklimaråd, luft ud, gør rent og husk at bruge støvekluden, da de små partikler (blødgørere) bindes til støv og overflader. Det gælder også ældre gulve af PVC, da blødgørerne afgives i samme mængder gennem mange år. PVC må ikke smides i skraldespanden, men skal afleveres på genbrugsstationen som farligt affald. Brændes PVC af i forbrændingsanlægget, dannes der giftige stoffer. Overvej andre løsninger end vinyl (PVC) som gulvbelægning i køkkenet eller badeværelset. Fliser og klinker er et bedre alternativ, og i køkkenet kan man bruge træ eller linoleum. www.fi.dk 19
Begræns sundhedsskadelige stoffer Træolier Træ i hjemmet skal passes og plejes.træolie beskytter træet mod slid, sollysets nedbrydning og eventuelt også imod fugt. Desuden letter det rengøringen. Men træolie kan afgasse over en længere periode og give gener for følsomme luftveje. Se efter træolier med de lavest mulige kodetal og faremærker. Se side 21 og 22. Du kan også købe en træolie, der er miljømærket med den Nordiske Svane eller Indeklimamærket. Inde i boligen må du aldrig bruge en træolie, der er beregnet til udendørs brug, fordi den kan indeholde svampedræbende stoffer. Det kan gøre beboerne syge. Linolieprodukter bør ikke bruges på store flader, for eksempel vægge og lofter, fordi de afgiver dampe, der kan virke irriterende. De kan også være fortyndet med organiske opløsningsmidler, for eksempel terpentin. Husk god udluftning. Maling og lak Vandbaseret maling og lak er bedst at bruge for indeklimaet og især for den, som maler. For olie, maling og lak, der indeholder organiske opløsningsmidler og andre sundhedsskadelige stoffer, kan give svimmelhed, hovedpine og luftvejsirritationer. Men du kan dog godt vælge produkter, der indeholder organiske opløsningsmidler. Det behøver ikke være et farligt valg, men det kræver, at du bruger dem med omtanke og følger visse spilleregler. det er en myte, at skal det holde, så skal det være en oliemaling. En vandbaseret maling er lige så god og holder lige så længe som en maling, der indeholder organiske opløsningsmidler. 20 www.fi.dk
Begræns sundhedsskadelige stoffer Se efter kodenummeret Langt de fleste malervarer er mærket med et kodenummer, som fortæller, hvor problematisk produktet er at indånde og komme i berøring med under påføring. Samtidig fortæller mærkningen de professionelle malere, hvilket beskyttelsesudstyr de skal have på under arbejdet. Men også private bør rette sig efter disse anvisninger. Jo højere tal jo højere risiko Tallet før stregen angiver risiko ved indånding. Skalaen går fra 00 til 5. Produkter med kodenumrene. 00, 0, 1 og 2 må bruges indendørs. Produkter med kodenummer 3 må kun bruges indendørs til badeværelsesgulve og -vægge. Produkter med koderne 4 og 5 må private kun bruge udendørs. Tallet efter stregen angiver risiko ved kontakt. Skalaen går fra 1 til 6. Et produkt med 1 er vandig. 2 betyder risiko ved indånding af spraytåger. 3 og 4 betyder syre eller ætsende midler og kræver brug af handsker og beskyttelsesbriller. Produkter mærket med 5 og 6 kan være allergifremkaldende og kræver særlig beskyttelse. Køb helst vandbaseret maling (acryl- og plastalkyd) og lak (polyurethanacryllak) med så lavt kodenummer som mulig, fx 00-1. Jo lavere kodenummer, jo lavere indhold af organiske opløsningsmidler. Du kan også købe maling, der er miljømærket med EU s miljøblomst. Se hvilke på www.ecolabel.dk Husk at der skal luftes ud under og efter malerarbejdet også selvom du bruger en vandbaseret maling. Tjek om du skal bære beskyttelsesudstyr, for eksempel maske, briller og handsker. Spørg evt. efter et såkaldt sikkerhedsdatablad, som bl.a. fortæller om produktets indhold af problematiske stoffer, om bortskaffelse, samt hvordan du skal forholde dig ved uheld mv. De kan ofte findes på producentens hjemmeside. www.fi.dk 21
Begræns sundhedsskadelige stoffer Lak- og malingfjernere samt spraymaling er farligst Lak- og malingfjernere kan indeholde sundhedsskadelige stoffer, som for eksempel klorforbindelser eller organiske opløsningsmidler, som afgasser under arbejdet. Mange af disse produkter har derfor et højt kodenummer. Maling på spraydåser bør du ikke bruge indendørs. Opløsningsmidlerne hvirvles rundt i luften med risiko for, at du indånder dem. Gå derfor altid udendørs med spraymaling og brug åndedrætsmaske. private kan ved brug af lak- og malingsfjerner i hjemmet komme til at indånde 20 gange mere af de giftige dampe, end hvad der er tilladt på en arbejdsplads. Det er en god ide at overveje alternative metoder de findes og er effektive. For eksempel er brun sæbe en udmærket malingfjerner. Mindre overflader kan også slibes væk. På større flader kan man bruge en varmluftspistol eller en gasbrænder, men aldrig på gammel maling, der kan indeholde bly, som er giftig ved indånding. Læs mere i Miljøstyrelsens pjece: Gør-det-sikkert-selv når du maler, limer og lakerer. Pjecen er gratis og kan bestilles hos: Frontlinien@Frontlinien.dk eller på tlf.: 32 66 02 00 Faremærker Alle produkter og kemiske stoffer skal klassificeres (vurderes) for, om de udgør en fare i brug. Det er producenten eller importøren, som skal sikre, at produktet får de rette faremærker på emballagen. Som forbrugere skal vi kende risikoen ved at bruge produktet og vide, hvordan det skal håndteres. Er produktet faremærket, kan det også betyde, at brugen påvirker indeklimaet, for eksempel med afgasning fra organiske opløsningsmidler. Reglerne betyder, at for eksempel citronsyre, eddikesyre, terpentin og lampeolie skal være faremærket. Mange gør-det-selv produkter er også faremærket. Dagligdags produkter som maskinopvaskemiddel, rengøringsmidler og klorholdige rengøringsmidler kan også være faremærket. gammel maling kan fjernes med brun sæbe. Smør et tykt lag brun sæbe på og dæk til med plastfilm for at holde det fugtigt. Husk handsker. Efter 24 timer kan malingen fjernes med en spartel og en våd klud. Skyl grundigt efter med vand. 22 www.fi.dk
Begræns sundhedsskadelige stoffer Undgå så vidt muligt faremærkede produkter. Følg brugsanvisningen på produktet meget nøje. Opbevar altid midlerne utilgængeligt for børn også selvom der er børnesikring på låget. Det gælder også, når du bruger produktet. De fleste forgiftningsulykker sker nemlig, imens vi maler, gør rent eller sætter i stand. FX F Yderst brandfarlig Xi Meget brandfarlig O Dansk Indeklima Mærkning Formålet med Indeklimamærket er at fremme et bedre indeklima. For at få mærket skal produkterne opfylde krav til afgasning og afgivelse af partikler fra produktet. Desuden kræves det, at der med produktet følger vejledninger om rengøring, montering, vedligehold mv., som har betydning for indeklimaets kvalitet. Indeklimamærket findes på tæpper, laminatgulve og trægulve, trægulvolier, møbler og inventar (køkkener og skabe) samt indendørs bygningsmaling. Dansk Indeklima Mærkning er en frivillig ordning, som Teknologisk Institut administrerer. Læs mere på www.teknologisk.dk Lokalirriterende C Ætsende N Miljøfarlig Brandnærende Xn Sundhedsskadelig T Giftig Produkter med faresymbolet Giftig må ikke sælges til private. Bromerede flammehæmmere og andre kemikalier i hjemmets apparater Radio, tv, computere, printere mv. kan være tilsat stoffer, som hæmmer antændelse af produkterne. En type flammehæmmere kaldes bromerede flammehæmmere, hvoraf nogle er sundhedsskadelige. De bromerede flammehæmmere siver fra de elektroniske apparater og kan måles i små mængder i støvet i hjemmet. Desuden spredes de yderligere i miljøet, når produkterne kasseres. Visse bromerede flammehæmmere kan ophobes i miljøet og er således fundet i stigende koncentrationer i både havmiljø, luft, jord, mennesker og i modermælk. Der er ikke tale om nogen akut sundhedsfare, men nogle af stofferne mistænkes for på længere sigt at kunne føre til fosterskader og kræft. Endelig www.fi.dk 23
Begræns sundhedsskadelige stoffer har flere bromforbindelser en hormonforstyrrende effekt. Miljøstyrelsen arbejder bl.a. sammen med industrien på at begrænse anvendelsen af bromerede flammehæmmere, og nogle af de mest skadelige stoffer bliver snart fjernet fra markedet. En international lovgivning er også på vej. De mængder af bromerede flammehæmmere og andre kemikalier, som kan måles i hjemmet er ikke så store, at man behøver at blive urolig eller gå i gang med at udskifte hjemmets elektronik. I stedet kan man begrænse mængderne ved at følge de almindelige råd for et godt indeklima. Læs mere om bromerede flammehæmmere på www.mst.dk. Udluftning er en effektiv metode til at fjerne de problematiske stoffer. Husk også hjemmekontoret med mange elektroniske apparater, hvis du har et sådant. Tør jævnligt støv af apparaterne. Støvsug apparaterne en gang i mellem. En del kemikalier binder sig til støvet, som for eksempel sidder i fjernsynskabinettets riller eller inde i cd-afspilleren. Undgå så vidt muligt bromerede flammehæmmere, når du køber nyt elektronik. Endnu er udbudet ikke så stort, men det vil ændre sig i de kommende år. Spørg i butikken eller se liste over produkter uden bromerede flammehæmmere på www.miljoeogsundhed.dk. Kan det ikke lade sig gøre helt at undgå de bromerede flammehæmmere, så prøv at undgå de mest skadelige, PBB eller PBDE. Vælg miljømærkede produkter, når du køber nyt. Det nordiske miljømærke Svanen, EU s miljømærke Blomsten, eller det tyske miljømærke Blauer Engel er din garanti for, at indholdet af bromerede flammehæmmere er under en vis grænse. På sigt vil der slet ikke være bromerede flammehæmmere i miljømærkede produkter. Se oversigten over miljømærkede produkter på: www.ecolabel.dk. 24 www.fi.dk
Belysning levende lys Belysningen i hjemmet har indflydelse på ens sindsstemning. Dårligt lys kan være årsag til ulykker, stress, sløvhed og manglende koncentrationsevne. Desuden kan blænding gennem længere tid give træthed og hovedpine. Dagslyset skal kunne komme ind i alle opholdsrum om dagen, men der skal også være mulighed for at trække for, hvis sollyset blænder. Det elektriske lys skal vælges efter det formål, det skal tjene. Sørg for skarpt lys på arbejdspladserne i køkkenet, men undgå kraftigt centralt placeret loftlys, fordi du kommer til at skygge for dig selv, uanset hvor du står. Lampen over spisebordet skal kun belyse bordpladen, og lyset skal være afskærmet, så blænding undgås. Det er en fordel, hvis lysstyrken over spisebordet kan varieres. På badeværelset er matte lyskilder bedst, de giver færre skygger. Ved skrivebordet skal der være retningsbestemt lys, og lyset må ikke kunne give reflekser i computerskærmen. Ældre mennesker skal have en del mere lys end yngre for at kunne se lige så godt. Levende lys Tændte stearinlys forbinder de fleste med hygge, og der er da heller ingen direkte sundhedsrisiko ved at brænde levende lys i hjemmet. Med hensyn til indholdsstoffer, findes der kun krav om, at levende lys ikke må indeholde bly. Nogle stearinlys og lampeolier kan sode, hvilket kan være generende og give alvorlige sodskader i hjemmet. Duftlys kan indeholde allergifremkaldende stoffer. Gelélys kan have en generende røg, der minder om dieselos, brænd dem derfor ikke helt i bund. Brug en lyseslukker, som kvæler flammen. Sluk straks lys, der soder. Luft ud, når lysene er slukket, da de små partikler, der dannes ved forbrændingen, helst skal ud af stuen. www.fi.dk 25
Støj Støj er den faktor, som flest personer nævner som en gene ved indeklimaet. Støjbelastningen er normalt ikke så voldsom, at den giver varige høreskader, men den kan medføre stress, besvær med søvn og hvile samt træthed, hovedpine, trykken for ørerne, let svimmelhed og koncentrationsbesvær. I Bygningsreglementet er der regler for, hvordan byggeri skal lydisoleres. Men der er tale om minimumskrav, der ikke vil tilfredsstille enhver. I mange tilfælde er det muligt at forbedre støjforholdene også i ældre byggeri og betonbyggeri. 600.000 danskere føler sig generet af nabo- eller trafikstøj i deres hjem. Støjende naboer Nabostøj er et følsomt emne, fordi det er meget forskelligt, hvad den enkelte opfatter som et rimeligt støjniveau. I boligbyggeri, hvor man bor tæt sammen, kan det ikke undgås, at man hører lyde fra de omkringboende. Der er ikke nogen fast grænse for, hvor meget private må støje. Men der er i boliglovgivningen en regel om, at man ikke må tilsidesætte god skik og orden. Med andre ord handler det om at vise hensyn og tolerance, for at alle har mulighed for at opholde sig i deres hjem uden at blive generet eller selv være til gene for sine naboer. Bliver nabostøjen et stort uløseligt problem, kan man tilkalde politiet. Politiet kan anmode naboen om at nedbringe støjen og lukke vinduerne. Hvis politiets henstilling ikke hjælper, eller hvis den støjende adfærd gentager sig, kan der gives bøder. når man bor til leje, er det udlejers pligt at sørge for god ro og orden. Hvis en beboer støjer meget, kan man klage til udlejer. Udlejer har mulighed for at opsige en lejer, hvis han vurderer, at der er tale om misligholdelse af lejemålet. I mange lejekontrakter er der faktisk en regel om, at der skal være ro efter kl. 22. Kommuner, ejerforeninger, grundejerforeninger og sommerhusejere kan fastsætte regler for støjende adfærd. For eksempel aftale, hvornår man må slå græs eller bruge andre støjende redskaber. Men en kommune eller en forening har ingen muligheder for sanktioner, hvis en beboer overtræder reglerne. 26 www.fi.dk
Støj Spil ikke for åbne vinduer. Skru ned for musikken eller tv et i de sene aften- og nattetimer. Brug evt. hovedtelefoner. Sæt ikke højttalere på væggene ind mod naboen i beboelsesejendomme. Giv naboerne besked, hvis du skal holde fest, bygge om eller lignende. Gummilister i døre og vinduer og tæpper på gulvene kan dæmpe støjen noget. Vælg støjsvage maskiner og redskaber, når du anskaffer nye. Forsøg at bruge haveredskaber på tidspunkter, hvor det er til mindst gene for dine naboer. Undgå støjende legetøj, som kan give børn varige høreskader. Korte og høje lyde er specielt farlige. en øgning i lydstyrken på ti decibel opfattes af øret som en fordobling af lyden. Så læg mærke til støjende apparaters støjniveau, når du anskaffer nye. Trafikstøj Det kan være svært at gøre noget selv, hvis man er plaget af trafikstøj i boligen. I første omgang kan man henvende sig til kommunen. Her kan man få oplyst, om det er kommunen selv, amtet, Miljøministeriet, Banestyrelsen eller en anden instans, der tager sig af støjproblemerne ved den pågældende vejstrækning, jernbane, eller hvad det nu drejer sig om. Herefter kan man klage på rette sted, hvor man kan få oplyst, om der er lokalplaner for støjafskærmning og eventuel mulighed for tilskud til støjisolering. i miljølovgivningen er der fastsat vejledende grænser for trafikstøj. I boligområder er grænserne for vejtrafik: 55 decibel, for togtrafik: 60 decibel og for flytrafik: 45-55 decibel.til sammenligning støjer en opvaskemaskine omkring 50-55 decibel. Trafikstøjen måles udendørs ved bygningens facade. Inde i boligen må støjniveauet ifølge Bygningsreglementet højst være 30 decibel, som gælder for alle boliger opført efter 1. april 1984. For eksisterende boliger i støjplagede områder kan lokalplaner indeholde bestemmelser om støjisolering ved byfornyelse. Nogle steder kan man få tilskud til disse foranstaltninger. Desuden kan støjen nedbringes ved at afskærme vejnettet, bruge støjdæmpende vejbelægninger eller ved at omlægge trafikken. Har du planer om at flytte til en bolig i et trafikeret område, bør du bese den i myldretiden på en hverdag for at få et realistisk billede af støjniveauet. Undersøg også om der er lokalplaner for stedets fremtid. www.fi.dk 27
Skimmelsvampe Skimmelsvampe angriber hyppigst træ og træbaserede materialer, tapet, gipsplader, krydsfiner og spånplader. De fleste af boligens indvendige materialer kan imidlertid modstå 70 procent relativ luftfugtighed i længere tid uden at få skimmelvækst. Så høj er fugtprocenten sjældent indendørs, undtagen i badeværelset. I kolde rum og ved kolde overflader kan den relative fugtighed dog blive meget høj. Så hvis der pludselig kommer større fugt- og vandskader i boligen, skyldes det som regel, at der er fejl i boligens konstruktion, vandskade eller manglende vedligeholdelse. Der kan være tale om utilstrækkelig isolering, skjulte fejl ved installationerne, nedslidte eller misligholdte materialer. Skimmelsvampe Skimmelsvampe er bittesmå svampe, som vokser i kolonier. Svampene er overalt i naturen. Når de formerer sig, frigiver de sporer i store mængder (flere millioner). Sporerne findes i luften der er flest i sensommeren. Det er sporerne, som kan fremkalde allergi, når man indånder dem. Skimmelsvampe kan også producere stærke giftstoffer, de såkaldte mykotoksiner. Se mere om skimmelsvampe og allergi på www.astma-allergi.dk Fugten skal helst afsløres og stoppes, inden skimmel får lov at sætte sig på materialer og vægge. Skimmel ses som grønne, sorte, brune eller hvide plamager, som regel med en lodden overflade. De samme plamager kan dog også ses som følge af saltudfældninger og andet, der ikke skyldes skimmel. Undersøg jævnligt din bolig for fugtskader og skimmel, især på loft og i krybekælder. Tjek at vand og regn kan løbe væk fra huset. Rens tagrender, nedløbsrør og tagbrønde et par gange om året. Undersøg om vandskader kan skyldes utætheder i skjulte vandrør. Rens og tjek emhætten og andre udsugningsventiler. Rens dræn og afløb ved begyndende tilstopning. 28 www.fi.dk
Skimmelsvampe Når skimmelvækst skal fjernes Kontakt en byggeteknisk sagkyndig, hvis der er sket større skader. Det samme gælder, hvis du vil sikre dit hjem bedre mod fugtskader. Her kan du få rådgivning om, hvordan skaderne og evt. fejlkonstruktioner i huset udbedres bedst muligt. Kilden til fugten skal findes og fjernes. Fjern angrebne materialer som gipsplader, tapet, glasvæv og spånplader, der ikke kan afrenses. Det samme gælder mineraluld, der er blevet vådt og bevokset med skimmel. Brug åndedrætsværn, så du undgår at indånde sporerne. Vask materialer, som tåler det, for eksempel tekstiler, badeforhæng, fliser, klinker samt malede og lakerede overflader. De vaskes med et klorholdigt rengøringsmiddel (kan blege materialer) eller desinfektionsmidlet Rodalon. Følg doseringsvejledningen meget grundigt. Lad blandingen sidde i 20 minutter og skyl grundigt efter. Sørg for at materialerne hurtigt tørrer. Er skaderne store, kan mekanisk afrensning, dampafrensning og lugtsanering komme på tale. Kontakt da en fagmand. Varm huset op, luft ud og gør hovedrent, når skaden er udbedret. Ændre eventuelle dårlige vaner, for eksempel ingen tøjtørring indendørs og mere udluftning. Reparer eller installer udluftningsventiler for at forbedre ventilationen. Ansvarsplacering ved skimmelsvampeangreb Det kan blive meget dyrt at få repareret sin bolig efter et skimmelsvampeangreb, som har ødelagt bygningsdele. Husforsikringer dækker normalt ikke skader efter skimmelangreb. Kun hvis der er tale om følgeskader, hvor forsikringen dækker selve skaden. Det kan for eksempel være skimmelvækst på undersiden af gulvbrædder, som er blevet fugtige af et sprængt vandrør. www.fi.dk 29