Ejendomsservice Fjernvarmesystemer Forbrugeranlæg Direkte fjernvarme anlæg med returtermostatventiler anlæg med trykdifferens-regulator Styring af direkte fjernvarme Anlæg med blandepotte og vejrkompenseret regulering Indirekte fjernvarme Anlæg med veksler Direkte fjernvarmeanlæg som engangsanlæg Indirekte fjernvarmeanlæg med veksler Direkte fjernvarmeanlæg med blandesløjfe, 2-vejs automatisk temperaturregulering Direkte fjernvarmeanlæg med blandesløjfe, 3-vejs automatisk temperaturregulering 1 2 2 3 4 4 5 5 6 7 8 9 2005
Fjernvarmesystemer Forbrugeranlæg Generelt gælder, at hvert fjernvarmeværk har sine egne regler og retningslinier, som skal følges. I nogle byer udleveres der fra fjernvarmeværket forskellige diagrammer, som angiver de krav, man fra værkets side stiller til et lokalt forbrugeranlæg. Kravene kan variere fra by til by, men brugeren er i reglen frit stillet med hensyn til, hvorledes selve radiatoranlægget udføres. Ønskes et bestående kedelanlæg tilsluttet fjernvarmenettet, må man være opmærksom på, at driftsbetingelserne er anderledes. Forskellen ligger blandt andet i, at vandet i et kedelanlæg ikke har så voldsomt et tryk som det, der i et fjernvarmeanlæg presser vandet gennem kilometerlange gadeledninger rundt til forbrugeren. Trykket i kedelanlægget stammer hovedsagligt fra en lille lokal cirkulationspumpe, hvis tryk i almindelighed ligger på en 500-600 mm/vs. I et fjernvarmeanlæg er trykket meget stort i forhold til kedelanlægget. Bores der hul i fjernvarmeledningen, vil der stå en vandsøjle på ca. 25-30 meter i vejret. En anden væsentlig forskel ligger i, at man i et almindeligt centralvarmeanlæg betaler for varmen ved køb af olie eller gas. Om vandet afkøles mere eller mindre ved at passere radiatorerne, behøver man ikke tænke på. Anderledes er det med fjernvarme, der afregnes efter det antal kubikmeter fjernvarmevand, der passerer måleren i huset. For at opnå pasende varme til den laveste pris gælder det om at udnytte hver m 3 fjernvarmevand bedst muligt, d.v.s. at opnå størst mulig afkøling af fjernvarmevandet. For at opnå dette er det nødvendigt i det lokale anlæg, at montere automatik, der kan sørge for, at fjernvarmevandet løber med passende fart gennem radiatorerne. Denne opgave var let, såfremt trykket i gadeledningen var konstant døgnet igennem, da der så blot kunne stilles på en ventil i anlægget. Da trykket imidlertid er svingende, må der indbygges automatik, der kan kompensere for disse svingninger. Hertil kan anvendes enten termostatiske regulatorer eller trykregulatorer eller sagt på en anden måde: Temperaturstyring eller trykstyring. For begge anlæg gælder, at radiatorventilerne skal være fintregulerende. 1
Anlæg med returtermostatventiler Direkte fjernvarme Dette system er baseret på, at hver radiator er forsynet med en returtermostatventil, der sikrer en konstant afkøling over hver enkelt radiator. Systemet bruges ofte ved mindre anlæg, men kan også anvendes til større anlæg. Der skal ikke anvendes lokal cirkulationspumpe. Systemet kan ikke anvendes ved en-strengede anlæg. Varmereguleringen foretages udelukkende ved at indstille de termostatiske returventiler. Den mest økonomiske drift opnås ved, at fjernvarmevandet afkøles mest muligt gennem radiatorerne, hvilket er opnået når radiatorernes underside føles næsten kold. 1. Hovedhaner 8. Fjernvarmeventil FJV 2. Aftapshaner 9. Temperatorventil 3. Termometer 10. Luftskruer 4. Snavssamler 11. Termostatiske returventil 5. Varmemåler, leveres af værket 12. Arbejdet indenfor den 6. Reguleringsventiler stiplede linie udføres af 7. Afspærringsventiler værket 2
Anlæg med trykdifferens-regulator Dette system, der er baseret på, at en trykdifferens-regulator holder en konstant trykforskel over radiatoranlægget, kan anvendes til såvel mindre som større to-strengede anlæg. Der skal ikke anvendes cirkulationspumpe. Systemet kan ikke anvendes ved en-strengede anlæg. Valgfrit kan trykdifferenssystemet kombineres med termostatiske radiatorventiler, som styres rumtemperaturen. Anlægget får på denne måde samme trykforhold som kedelanlæg med cirkulationspumpe og man kan populært sige, at trykregulatoren erstatter pumpen i kredsløbet, som følge heraf er varmeafgivelsen fra radiatorerne konstante. Åbnes eller lukkes for nogle af radiatorerne reguleres vandmængden automatisk ind, medens trykket foran hver radiator stadig vil blive holdt konstant. Derfor vil anlægget tillige være stabilt i drift. Til daglig skal der ikke stilles på regulatoren, den indstilles en gang for alle passende til det pågældende anlæg. 1. Hovedhaner 10. Trykdifferensregulator 2. Aftapshaner 11. Nåleventiler 3. Termometer 12. Luftskruer 4. Snavssamler 13. Kontraventil 5. Varmemåler 14. Radiatorventil 6. Reguleringsventiler 15. Termostatisk radiatorventil 7. Afspærringsventiler 16. Manometer 8. Termostatisk ventil FJV 17. Entreprisegrænse 9. Temperatorventil 3
Styring af direkte fjernvarme Anlæg med blandepotte og vejrkompenseret regulering Dette system findes i større boligblokke, institutionsbyggeri o.lign., hvor man ønsker automatisk temperaturreguleringsanlæg med døgnprogram, udeføler m.v. idet der monteres en to-vejs motorventil med tilhørende automatik, som vist på principdiagrammet. Systemet kan anvendes ved en-strengede anlæg. Eksempel på motorventil Eksempel på kontrolpanel 4
Anlæg med veksler Indirekte fjernvarme Varmeveksler anvendes til opvarmning af centralvarmevand med fjernvarmevand. Ved tilslutning til fjernvarmenettet er indirekte opvarmning ofte at foretrække. Fjernvarmenettets væsentlig højere tryk kan forårsage sprængning af radiatorer med skader på ejendom og inventar til følge. Dette er særlig aktuelt i gamle huse med ældre radiatorer og rør. På eksisterende anlæg indgår varmeveksleren i stedet for centralvarmekedlen, hvorved man undgår at foretage ændringer i det lokale anlæg. Endvidere opnås en konstant afkøling af fjernvarmevandet. De fleste varmeveksler er opbygget efter modstrømsprincippet. Reguleringen af centralvarmevandets fremløbstemperatur kan foretages med en temperatorventil med føleren placeret i fremløbet. Det lokale anlæg er at sidestille med et almindeligt centralvarmeanlæg blot med den forskel, at der anvendes varmeveksler i stedet for kedel. 5
Direkte fjernvarmeanlæg som engangsanlæg 6
Indirekte fjernvarmeanlæg med veksler 7
Direkte fjernvarmeanlæg med blandesløjfe, 2-vejs automatisk temperaturregulering 8
Direkte fjernvarmeanlæg med blandesløjfe, 3-vejs automatisk temperaturregulering 9