AALBORG UNIVERSITET INSTITUTET FOR BYGNINGSTEKNIK B-SEKTOREN Titel: Projektering af Brohuset Tema: Projektering, udførelse og drift af bygninger og deres installationer Projektperiode: 6. semester, 3. feb. 2003-23. maj 2003 Projektgruppe: C-202 Synopsis Projektgruppen: Martin Sørensen Tim Krøyer Madsen Christian Bandholm Steen Balslev-Olesen Vejledere: Staan Svensson Erik Bejder Mogens Steen-Thøde Projektet omhandler projektering af Brohuset i Aalborg, med udgangspunkt i tre fagområder hvor der i særlig grad er er fokuseret på den praktiske udførsel. Der fokuseret på anlægstekniske aspekter i dele af entreprisen. Herunder indretning af byggepladsen samt tidsoptimering i forhold til overordnet styring af byggepladsen, trimmet byggeri. Med udgangspunkt i opstillede funktionskrav er bygningens rumlige stabilitet sikret. Bygningen udføres i præfabrikerede betonelementer, hvor der tillige udføres dimensioneringen af udvalgte bygningsdele. Bygningens brugsvandsinstallation dimensioneres, hvorunder alternative energikilder, i form af solvarmeanlæg, er inkorporeret i et sidestillet løsningsforslag. Eektiviteten udvundet fra denne alternative energikilde bestemmes ved simuleringer i programmet Kviksol. Oplagstal: 8 Sideantal hovedrapport: 44 Sideantal bilagsrapport: 202 Sideantal appendiks: 29
2 23. maj 2003
23. maj 2003 Forord Forord Projektet er udarbejdet under det overordnede tema Projektering, udførelse og drift af bygninger og deres installationer. Projektet er udarbejdet i perioden fra den 3. februar til den 23. maj 2003 som led i B-sektorens 6. semester ved Aalborg Universitet. Projektet behandler fagområderne anlægsteknik, konstruktion samt installations- og klimateknik vægtet efter nedenstående: Anlægsteknik 25% Konstuktion 25% Installations- og klimateknik 50% Rapporten henvender sig til læsere i en uddannelsessituation påsamme faglige niveau, eller med et grundlæggende kendskab til ingeniørfaget indenfor byggeri- og anlægsteknik samt installationsteknik. I forbindelse med projektet, er der udarbejdet projektweb, som forendes påadressen: ULR: www.civil.auc.dk/ weber01 I forbindelse med projektarbejdet rettes en tak til Bo Koldbro Ydre [53] fra MT Højgaard der er repræsenteret som procesleder påbrohuset. 3
Forord 23. maj 2003 Projektgruppens deltagere: Martin Sørensen Tim Krøyer Madsen Christian Bandholm Steen Balslev-Olesen 4
23. maj 2003 Læsevejledning Læsevejledning Rapporten er inddelt i hovedrapport, bilagsrapport samt tegningsmappe. Hovedrapporten præsenterer de væsentligste antagelser og resultater behandlet i bilagsrapporten. For yderligere forklaringer, beregningsforudsætninger samt selve beregningerne henvises til denne. Endvidere er der i slutningen af bilagsrapporten et appendiks, hvori tabeller og andet data forendes. Slutteligt i bilagsrapporten ndes en litteraturliste, hvor de benyttede kilder er listet. I rapporterne er kilder angivet, som det er vist ved følgende eksempel: [1] I litteraturlisten er da angivet: [1] Forfatterens navn, Titel, Forlag, Årstal for udgivelsen Figurer og tabeller, er i rapporterne fortløbende nummereret i hvert kapitel og ledsaget af forklarende tekst samt eventuelt kilde. Således er eksempelvis femte gur i andet kapitel i hovedrapporten betegnet: Figur 2.5. Tilsvarende er gur fem i bilag B angivet som: Figur B.5. Noter med forklaringer til teksten ndes nederst på den pågældende side, som fodnote. Der er hentet inspiration til udarbejdelsen af projektet ved eskursioner til Brohuset samt Kennedy Arkaden i Aalborg. 5
Læsevejledning 23. maj 2003 6
23. maj 2003 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Indledning 9 2 Anlægsteknik 13 2.1 Byggepladsen..................... 14 2.2 Byggegrube...................... 16 2.3 Tidsplanlægning................... 17 2.4 Tilbudsov erslag.................... 18 2.5 Konklusion...................... 19 3 Konstruktion 21 3.1 Beregningsforudsætninger.............. 22 3.2 Bygningens rumlige stabilitet............ 24 3.3 Bygningers brandforhold............... 27 3.4 Konklusion...................... 33 v 4 Installationsteknik 35 4.1 Forslag 1 - armeanlæg med fjernv arme...... 36 4.2 Forslag 2 - varmeanlæg med solvarme suppleret med fjernv arme....................... 37 4.3 Aøbsinstallationer.................. 40 4.4 Ventilation...................... 42 4.5 Konklusion...................... 43 7
Indholdsfortegnelse 23. maj 2003 8
23. maj 2003 1. Indledning Kapitel 1 Indledning Dette projekt omhandler byggeriet Brohus i Aalborg midtby, der færdiggør karren ved Strandvejen. Brohuset opføres af to bygherrer, hhv. Boligforeningen Fjordblink og revisionsrmaet KPMG Jespersen. Dette projekt tager udgangspunkt i opførelsen af ungdomsboliger, familieboliger samt administration for Boligforeningen Fjordblinkden. Visse dele af projektet, hvor der forekommer fældes aktiviteter i byggeprocessen, vil dog omhandle hele byggeriet. Af gur 1.1, ses Brohuset. Figur 1.1 Brohuset. Selve bygningen opføres i 5 etageplan på ialt ca. 8.300 m 2 brutto ekskl. kælder. Yderligere eksisterer der to bygninger, med 9
1. Indledning 23. maj 2003 tilhørende parkeringskælder, nærmest Limfjorden. Skitse af eksisterende og kommende bebyggelse, fremgår af gur 1.2: Figur 1.2 Skitse over eksisterende og kommende bebyggelse på grunden. Boligforeningen Fjordblink opfører blok A,B,C og E, mens KPMG opfører blok D, ca. 1.200m 2. Yderligere opføres ligeledes 2.850m 2 parkeringskælder under hele byggegrunden, hvoraf ca. 1.400m 2 af kælderen, ligger uden for bygningen under et fælles gårdareal. Parkeringskælderens samlede areal, når de eksisterende parkeringskældere er forbundet, bliver på3.650m 2. Boligforeningen Fjordblink opfører 93 ungdomsboliger og 14 familieboliger fordelt påhhv. 4.487m 2 og 1.383m 2, samt administrationslokaler for boligforeningens hovedkontor med et samlet etageareal på1.236m 2. Størstedelen af stueetagen, samt 1. sal, benyttes til administrationsformål mens de resterende etageplaner indrettes med de omtalte boliger. Bygningen opføres som elementbyggeri med ydreskal af tegn. Der benyttes let tagkonstruktion med tagpap. Ungdomsboligerne 10
23. maj 2003 1. Indledning etableres som ens enheder på etageplan 4-5 i blok A, 2-5 i blok B samt 1-5 i blok C. Familielejlighederne etableres udelukkende i blok A. Disse er mere individuel indrettet idet blokken følger cirkelbuen i rundkørsel anvist på gur 1.2. Der etableres svalegang på faceaden ind mod gårdarealet for blok B og C, samt dele af blok A. Fra rundkørslen er der, i cirkelbuen, nedkørselsmulighed for biler til Brohusets parkeringskælder. Blok B indeholder ungdomsboliger og Boligselskabet Fjordblinks administration. I Boligforeningen Fjordblinks indgangsparti, dvs. i Brohusets vestligste ende, er der trappeopgang og elevator ved indgangen til administration. Ydermere forendes en trappeopgang mellem blok B og C. Blok C indeholder seks ungdomsboliger på hver etage. Derudover er der depotrum i kælderen. Ungdomsboligerne har adgang via svalegangene til trappeopgangen mellem blok B og C. Blok D indeholder kontorlokaler til Revisionsrmaet KPMG. Bygningen indeholder både trapperum og elevator. Blok E er en mindre bygning med to ungdomsboliger på hver etage. Adgang til blok E sker gennem gårdhaven. Der fore- ndes ligeledes trappeopgang og elevator i blok E. Selve projektet omhandler dimensionering af bygningensdele og installationer indenfor de tre emner anlægsteknik, konstruktion samt installations- og klimateknik. Følgende emner er behandlet i rapporten: Byggepladsindretning. Tidsplan for opførelse af Brohuset. Tilbudliste på råhus. Brohusets rumlige system bestående af væg og dækelementer ibeton. Brandforanstaltninger. Brugsvands- og aøbsinstallation. 11
1. Indledning 23. maj 2003 12
23. maj 2003 2. Anlægsteknik Kapitel 2 Anlægsteknik Der foretages i projektet en række anlægstekniske vurderinger og beregninger for etablering og indretningen af byggepladsen, samt bestemmelse af type og mængde for samme. Følgende præsenteres disse vurderinger, samt tidsplan og tilbudsoverslag. 13
2. Anlægsteknik 23. maj 2003 2.1 Byggepladsen Der er, i bilag A afsnit A.1, gjort overvejelser omhandlende byggepladsens indretning. Herunder hvilke arealer der, både på og omkring byggegrunden, bør benyttes til egnede formål. Således er der afsat arealer omkring byggepladsen som inddrages, enten helt eller delvis, i byggeperioden. F.eks. inddrages Strandvejens ene spor i vestgående retning i perioder hvor det vurderes nødvendigt for levering af byggemateriel. Ligeledes inddrages dele af rundkørselen i Brohusgade for herved, at give plads for et mindre areal til opbevaring af bygningsmateriel påbyggepladsens vestlige del. Af samme areal er der adgang til nedkørsel under blok A til byggegruben, og senere i byggeprocessen, til parkeringskælderen. Af gur 2.1, ses de arealer der er vurderet nødvendige for etablering af byggepladsen. Figur 2.1 Arealer der benyttes for byggepladsen. I byggepladsens østlige del etableres skurby med velfærdsog kontorvogne. Disse etableres i to etager for bedre pladsudnyttelse. Påsamme areal etableres containere og lagerfaciliteter for de enkelte faggrupper. Herved foregår vareindlevering ligeledes på dette areal. I den forbindelse er der gjort overvejelser for logistikken påhele byggepladsen. De overordende byggepladsveje ses af 14
23. maj 2003 2. Anlægsteknik gur 2.2. Figur 2.2 De overordnede byggepladsveje. Ved valg af tårnkran for byggepladsen er der udarbejdet to forslag. Ved forslag 1 benyttes en Krøll K550 med en udlægslængde på 70m. Forslag 2 behandler brugen af to mindre tårnkraner, Krøll K160 og K180 med udlægslængde på hhv. 32 og 45 m. Ved begge forslag er der udlæg over nævnte areal for lagerfaciliteter. Det er vurderet mest hensigtsmæssigt, at benyttes forslag 2, for herved at opnå en større kapacitet, og herved undgå askehalseproblemer. Udlægsradius for de to forslag ses af gur 2.3. Figur 2.3 Udlægradius ved hhv. forslag 1 og forslag 2. 15
2. Anlægsteknik 23. maj 2003 Af tegning A01 fremgår byggepladsens indretning, med placering af tårnkran, skurby, indhengning samt markeringen af bebyggelserne blok A-Esamt blok D. Ligeledes er der anført eksisterende parkeringskældre. 2.2 Byggegrube I bilag A afsnit A.3, er der foretaget vurdering og beregning af jordarbejdet i forbindelse med etableringen af byggegrube. Der er ikke foretaget beregning for geotekniske forhold i denne forbindelse. Udgravningen af byggegruben foretages af hydraulisk gravemaskine. For fjernelse af den bortgravede jord, er der opstillet to forslag. Ved forslag 1 beregnes varighed af udgravning samt optimale antal lastvogne til brug ved bortkørsel af jorden. Således benyttes 1 gravemaskine og 7 lastvogne. Ud fra forslag 1 ndes det nødvendigt at benytte 2 uger og 2 dage. Forslag 2 er tænkt som et alternativ hvor der gøres nytte af områdets geograske egenskab. Deponeringen foregår i Aalborg Øst ved haveområdet, se gur 2.4. Herved er det muligt at transportere den bortgravede jord direkte fra Brohuset med ydepram. Figur 2.4 Rute for forsalg 1 fra Brohuset til deponering i Aalbrog Øst. Deponering er samme sted ved forsalg 2, hvorved ruten går af Limfjorden. Kapaciteten af ydeprammen gør det muligt, at udgrave en 16
23. maj 2003 2. Anlægsteknik hel arbejdsdags jordarbejde uden tømning for herved, at undgå ophold i udgravning. Det tænkes etableret et jordtransportbånd fra byggegruben til ydeprammen lagt til kajen udmiddelbart ud for Brohuset. Der er foretaget overslagsmæssig beregning for dette forslag hvormed varigheden er fundet til 2 uger. Der er dog manglende dokumentation for transportbånd og ydepram, hvorved det ikke har været muligt, at beregne den endelige varighed eller omkostning. I samme tidsperiode hvor etableringen af byggegruben nder sted, er broen over Østre Allé lukket. Herved er det forventelig, at der forekommer væsentligt stigning i trakmængden på Strandvejen, som benyttes under forslag 1. Der er forventeligt, at de beregnede tider for transport i forslag 1, øges væsentligt grundet denne stigende trakmængde. Forslag 2 anses herved som et alternativ, der kan benyttes ved viderer vurdering af miljø- og trakale hensyn. Grundet den manglende dokumentation vælges forslag 1 for udgravningen af byggegruben. 2.3 Tidsplanlægning Ved studie af metoder, teoretisk grundlag samt udførsel i praksis for Trimmet byggeri er det valgt, at udføre byggeriet efter MT Højgaards koncept, TrimByg. Tillige er der udført interview med procesleder på Brohuset, Bo Koldbro Ydre [21]. Herved er der dannet indsigt i hvorledes Trimmet byggeri udføres i praksis på Brohuset. Dette præsenteres i bilag B. Det er fundet, at MT Højgaards TrimByg er et stærkt værktøj som stræber mod at højne kvaliteten af produktet og mindske spildet samtidig med en kortere byggetid opnås. Der er brug for stadig udvikling af konceptet, hvilket også MT Højgaard tilstræber. Erfaringsmæssigt er udviklingen inden for trimmet byggeri gående i positiv retning, hvilket også bekræftes af denne sag, hvor dele af byggeriet er aeveret 3 måneder før tid [53]. Ved brugen af TrimByg på Brohuset har MT Højgaard brugt de værktøjer der beskrives i nævnte bilag. Der er dog visse værktøjer som ændres eller på anden måde afviger fra teorien. Her kan f.eks. nævnes produktivitetsindikation, der normalt benyttes målt ved PPU, hvor, der på Brohuset, er benyttet et andet dog lignende karaktergivningssystem. 17
2. Anlægsteknik 23. maj 2003 Hovedtidsplan Der er foretaget beregning af de i bilag A beskrevne aktiviteter for etableringen af byggepladsen. Ved udarbejdelsen af hovedtidsplan er der antaget en lang række aktiviteter således,at hele byggeprocessen er repræsenteret. Varigheden af disse aktiviteter er skønnet. Tegning A02 viser denne tidplan. Der er taget udgangspunkt i blok B,idet der ved bilag F,er foretaget studie af dennes konstruktion,hvormed der er dannet indblik i opbygningen og materialeforbrug for samme. Hovedtidsplanen er således et skøn for varigheden af hele blok B. Der er dog en lang række aktiviteter der ikke udelukkende kan knyttes til blok B. F.eks. etablering af byggegrube. Ligeledes er der manglende detaljering og dokumentation for de antagede aktiviteter samt varighed af samme. Herved danner hovedtidsplanen ikke et reelt billede af varigheden for opførelsen af blok B. Det vurderes dog,at ønsket om overblik,over hvilket aktiviteter der indgår i hele byggeprocessen, er dannet. Ved interview med procesleder Bo Koldbro Ydre [21], erdervurderetensamletvarighedafopførelsenafblokb,incl. fælles aktiviteter,på ca. 1 år. Den varighed er benyttet ved de videre beregninger for bl.a. tilbudsoverslag,se bilag C. 18 2.4 Tilbudsoverslag I bilag C præsenteres en overslagsmæssigt udarbejdelse af tilbud for opførelsen af dele af Brohuset. Udgangspunkt for dette ligger i de i bilag D og J dimensionerede bygningskomponenter. Således dækker tilbudet størstedelen af opførelsen af råhus for blok B incl. kalkulation af de anlægstekniske aktiviteter beskrevet i bilag A. Derved dækker tilbudet følgende aktiviteter: Opstilling og nedtagning af skurby. Opstilling og nedtagning af indhegning af byggeplads. Levering,afhentning og tømning af aaldscontainere,ekskl. aaldsafgifter. Levering,opstilling og nedtagning af tårnkraner. Udgravning og bortkørsel af jord i forbindelse med etablering af byggegrube.
23. maj 2003 2. Anlægsteknik Elementer til råhus, dimensioneret i bilag D. Tagkonstruktion med tagrende og nedløbsrør. Der er benyttet entreprenøres udsalgspriser, ekskl. moms, angivet ved V & S Byggedata [17]. De anførte priser er således bruttopriser, jf. V & S Byggedata 2003 [17]. For visse aktiviteter, eller bygningskomponenter, er der dog indhentet bruttopriser fra anden steds. Tilbudet er udregnet for en byggeperiode på 1 år, jf. vurdering af procesleder Bo Koldbro Ydre [21]. Herved opnås et mere realistisk resultat, end den ved tidsplanen, tegning A02, anførte byggetid på 125 dage. Dog benyttes varigheder jf. tidsplanen ved aktiviteter der ikke er gældende for hele byggeperioden. Det samlede tilbudsoverslag for ovenstående aktiviteter er angivet i tabel 2.1. Betegnelse Pris Skurby 209.280 Lagerfaciliter 66.806 Indhegning 68.121 Aaldscontainer 73.409 Tårnkran 554.936 Udgravning til byggegrube 360.005 Elementmontage 1.717.079 Tagkonstruktion 445.895 Totalt 3.171.531 Tabel 2.1 Det samlede tilbud. 2.5 Konklusion Ud fra anlægstekniske vurderinger og beregninger af Brohuset, må det forventes, at der under etableringen af byggepladsen, permanent og i perioder, inddrages omkringliggende arealer. Her tænkes på rundkørselen på Brohusvej samt Strandvejens højre spor i vestgående retning. Ligeledes er det vurderet, om der er tilstrækkeligt med adgangsveje til byggepladsen, således aæsning af byggematerialer kan forløbe hensigtsmæssigt. Yderligere er det 19
2. Anlægsteknik 23. maj 2003 i bilag A fundet hensigtsmæssigt, at etablere to mindre tårnkraner frem for én stor, for herved at undgå askehalseproblemer under montagen af elementerne. Ved udgravning af byggegruppen konkluderes det, ud fra beregninger, at der bør benyttes én hydraulisk gravemaskine samt 7 lastvogne. I bilag A, er der ligeledes opstilles et alternativ til bortskaelse af jorden. Dette alternativ vurderes dog ikke umiddelbart brugbart, grundet manglende dokumentation, hvorfor forslag 1 vælges. I bilag B er det tilstræbt, at foretage et realistisk estimat på opførelsen af Brohusets blok B. Grundlaget for estimatet er, beregninger af udvalgte aktiviteter samt overslagsmæssige vurderinger. Herudfra er det fundet at opførelsen af Brohusets blok B, må forventes at tage 125 dage. Dette resultat vurderes dog at ligge under den faktiske tid, idet ere af aktiviterne ikke kun myntes på blok B. Procesleder på Brohuset, Bo koldbro Ydre [53], har, ved interwiev, vurderet opførelsen af Brohusets blok B, incl. fælles aktiviteter, til 1 år. Ud fra dette estimat, er der foretaget et tilbudsoverslag, for de i bilag D beregnede elementer samt opstilling af skurbymm. Ud fra V & S Byggedata [17], er der fundet en pris på opførelsen af råhuset, samt etablering af byggepladsen på 3,2mill. kr. 20
23. maj 2003 3. Konstruktion Kapitel 3 Konstruktion Der tages primært udgangspunkt i blok B, se gur 3.1. Bygningsdelen indeholder ungdomsboliger og administrationslokaler til Boligforeningen Fjordblink. Bygningens statiske virkemåde er klarlagt og det sikres, at bygningen er stabil under alle forhold. Enkelte konstruktionsdele er detaildimensioneret. Figur 3.1 Brohuset med angivelse af blok B. 21
3. Konstruktion 23. maj 2003 Der belyses følgende: Brohusets statiske opbygning. Randarmering til dækelementerne. Samlingen mellem etagedæk og vægelement. Ulykkeslast - bortfald af konstruktionsdel. Ulykkeslast - brand. Projektering af en spændbetonbjælke incl. brandpåvirkning. 3.1 Beregningsforudsætninger Der er foretaget en idealisering, af de bærende konstruktioner i bygningen der har til formål, at sikre et antal stabiliserende vægge. Bygningen inddeles i 5 lige store etager ekskl. kælder, hvor hver etage sættes til 3,6m. Den total højde af bygningen er 18m. Beregningsmodellen er yderligere simpliceret ved at se bort fra ydre ekstremiteter, disse beskrives dog kort i bilag F. Der er set bort fra det faktum, at den aktuelle bygning sammenbygges med blok A og C. 22
23. maj 2003 3. Konstruktion Figur 3.2 viser den forsimplede model af bygningen. Figur 3.2 Principskitse af den forsimplede model af blok B. Blok B, fra modullinie 19 til 27, er 30,24m lang, og hhv. 8m og 10m bred og med en højde på 18m. Betonkonstruktionerne projekteres iht. Bygningsreglementet [34] og de danske standarders konstruktionsnormer. Konstruktionerne projekteres i normal sikkerheds- og kontrolklasse, samt moderat miljøklasse. Som forudsætning for beregningerne antages det, at de sammenhængende vægge er forbundet med stive samlinger, og at væggene er fast indspændt i fundamentet. Derudover forudsættes det, 23
3. Konstruktion 23. maj 2003 at konstruktionselementerne, som den bærende konstruktion er opbygget af, består af lineærelastiske materialer. Det antages endvidere, at der er plan spændingstilstand, plan tøjningsfordeling, plane snit forbliver plane, at forskydningsdeformationer kan negligeres, samt at der ved snit er ensformig spændingsfordeling over snittet. Ligeledes gøres følgende forudsætninger. Laster fra tagkonstruktionen overføres til søjlerne og de bærende tværvægge. Egenlasten fra dækelementerne og nyttelasten på dækelementerne overføres til vægelementerne etagevis. Vindlasten påføres på facader. Konstruktionen regnes tilstrækkelig stiv, således vindlasten kan regnes kvasistatisk. Søjlerne regnes at have samme tværsnit i hele konstruktionens højde. Der ses bort fra vridningspåvirkning. Alle etagedæk udføres af præfabrikerede LECA Lyddæk [33]. Øvrige elementer leveres af Spæncom A/S [9]. Alle elementer ndes af katalogmateriale. [37], [9] 3.2 Bygningens rumlige stabilitet Bygningen består af re stabiliserende vægge til optagelse af lodrette og vandrette kræfter. Disse vægge er gennemgående fra fundamentet til 5. etage og forendes i modullinierne 19, 23, 25 og 27. Derforuden består bygningen af et antal bærende vægge til optagelse af lodrette kræfter. Disse vægge er ikke gennemgående. I etageplan 1 og 2 forendes søjler ved modullinierne 20, 21 og 22, hvor der ikke forendes vægge på tværs af bygningen. Mellem søjlerne spænder spændbetonbjælker, disse er placeret i administrationsbygningen, hvor der ikke er bærende vægge. Se gur 3.3, 3.4og3.5. 24
23. maj 2003 3. Konstruktion Figur 3.3 Grundplan med stabiliserende vægge. Alle mål i mm. De faktiske etageplaner ndes på tegning K04 i tegningsmappen. 25
3. Konstruktion 23. maj 2003 Figur 3.4 Opbygningen af Brohuset. I modullinie 20 til 22, forendes søjler i facaderne. Figur 3.5 Last på bjælken fra dækelementerne. 26
23. maj 2003 3. Konstruktion 3.3 Bygningers brandforhold I dette afsnit beskrives bygningens brandforhold. Der udføres en brandteknisk bygningsbeskrivelse, hvor to alternativer opstilles og vægtes. Forudsætningerne for brand gennemgås og der udføres en brandteknisk dimensioering. En brand kan deners som en ukontroleret forbrænding af brandbare materialer. Et materiale er deneret brandbart når det ved en given temperatur afgiver brandbare gasser. Når et materiale brænder, er det altså ikke selve materialet der brænder i fast eller ydende form. For at en brand skal opstå er der behov for tre komponenter, angivet på gur 3.6. Figur 3.6 Brandtrekanten Disse tre komponenter udgør brandtrekanten. Fjernes en af komponenterne er der ikke mulighed for, at en forbrænding kan forløbe. En brand udvikler sig fra antændelsen til alt brændbart materiale er opbrugt, dette kaldes for brandforløbet. Brandforløbets opdeles i tre dele 1. Det tidlige brandforløb. 2. Det fuldtudviklede brandforløb. 3. Det aftagene brandforløb. 27
3. Konstruktion 23. maj 2003 Det tidlige brandforløb er karakteriseret ved, at starte ved initialbranden, og udvikle sig til alt brændbart materiale i brandrummet afgiver gasser. Ved det fuldt udviklede brandforløb involveres alt brændbart i branden, ved det der kaldes en overtænding. Overtændingen er en hurtig brandspredning fra initialbranden til alle brændbare materialer i brandrummet. Det aftagene brandforløb er sidste del af det samlede brandforløb, som starter når middeltemperaturen i brandrummet er faldet til 80% af temperaturforløbets maksimumværdi, jf. An Introduction to re Dynamics [18]. Varmeafgivelsen mindskes i takt med, at de brændbare materialer opbruges. I forbindelse med projektering af bygningen tages brandtekniske forhold i betragtning. Dette indbefatter områder såsom brandsikringsforanstaltninger, brandbelastning og redningsforanstaltninger. Brandsikringsforanstaltninger deles generelt opi to hovedgrupper, passiv og aktiv brandsikring. Aktiv brandsikring Aktiv brandsikring er foranstaltninger, der først træder i kraft når branden er brudt ud. F.eks. røgalarmer, der giver et varsel tidligt i brandforløbet ved kraftig røgudvikling. Ligeledes hører den aktive redningsindsats i form af brandbekæmpelse og slukning ind under denne gruppe. Passiv brandsikring Sikringen af de bærende og adskillende konstruktioner under brand benævnes den passive brandbeskyttelse (passive systemer). Passiv brandsikring er foranstaltninger, der virker brandhæmmende, i form af ikke-brændbare materialer. Bygningsreglementet [34] opstiller en række krav for at bygningen skal opføres i brandhæmmende materialer, der medvirker til at reducere den samlede brandbelastning 1. Dette betyder, at de forskellige bygningsdele skal opfylde en række krav, der angiver hvor stor brandmodstand de yder. Endvidere indgår foranstaltninger, der sikrer 1 Brandbelastningen er en angivelse for mængden af brændbart materiale, der forendes og udtrykkes som energimængden der udvikles ved forbrænding af materialet 28
23. maj 2003 3. Konstruktion redningsmuligheder i tilfælde af brand, dvs. redningsåbninger, redningsarealer og ugtveje. Bygningsreglementet [34], foreskriver i paragraf 6.1, stk. 1: Bygninger skal udføres og indrettes, så der opnås tilfredsstillende tryghed mod brand og mod brandspredning til andre bygninger på egen og omliggende grunde. Der skal være forsvarlige muligheder for redning af personer og for slukningsarbejdet. Dette betyder, at bygningen skal opføres af brandhæmmende materialer samt alarmafgivelse, ABA, til redningsberedskabet. Klassikation af konstruktionsdele Bygningsdelene skal, for at opfylde Bygningsreglementets [34]krav, have en vis brandmodstandsevne, som betyder at de skal opfylde nedenstående kriterier, som er de internationalt anvendte betegnelser. R-kriteriet, som udtrykker kravene til konstruktionens bæreevne. I-kriteriet, som udtrykker kravene til konstruktionens isolering. E-kriteriet, som udtrykker kravene til konstruktionens integritet. Der er forskel på hvilke krav, der skal opfyldes alt efter hvilken konstruktion, der anvendes. En konstruktion, som udelukkende har en bærende funktion skal kun opfylde R-kriteriet. Hvis det derimod er en adskillende konstruktion, såsom en ikkebærende skillevæg, skal den opfylde både I- og E-kriteriet. En etageadskillelse, som både er en bærende og adskillende konstruktion skal således opfylde alle tre kriterier. Kriterierne opfyldes, jf. DS 1052.1 [16]: R-kriteriet: Når der ikke indtræder bæreevnesvigt for en regningsmæssig last p 3.3, jf. lastkombination 3.3 i DS409 [45]. 29
3. Konstruktion 23. maj 2003 I-kriteriet: Når der ikke indtræder isoleringssvigt, dvs. at middel-/maksimaltemperaturen på den upåvirkede side ikke overstiger begyndelsestemperaturen med mere end 140 /180. E-kriteriet: Når der ikke indtræder integritetssvigt, dvs. at der ikke forekommer vedvarende amning af en varighed over 10 sekunder på den upåvirkede side eller at konstruktionen bryder sammen. Konstruktionsdele kategoriers i tre klasser, efter hvor brændbare de anses at være. Brandsikker bygningsdel, BS Branddrøj bygningsdel, BD Flammestoppende bygningsdel, F En brandsikker bygningsdel, må kun bestå af ikke brændbare materialer klassiceret efter ubrændbarhedsklassikationen i DS 1057.1 [16]. Hvorimod branddrøje bygningsdele, helt eller delvist, kan bestå af brændbare materialer. Flammestoppende bygningsdele skal udelukkende overholde E-kriteriet, der stilles ikke specikke krav til materialevalg [16]. Brandmodstandsevnen for konstruktionerne angives med en værdi, der tager højde for det tidsrum konstruktionsdelen opfylder de pågældende kriterier. En brandsikker konstruktion, der kan bære sin dimensionerende last i 30 minutter under en standard brandpåvirkning, angives således som en BS-bygningsdel 30. Kravene til konstruktionerne er i Bygningsreglementet [34], angivet som et helt multiplum af 30, dvs. BD 30, BD 60, BD 90 og BD 120. Det skal endvidere bemærkes, at trækonstruktioner og andre BD-konstruktioner deltager aktivt i branden, hvorved konstruktionstværsnitet gradvist reduceres. For bevægelige konstruktionsdele, såsom døre, gælder endvidere en række krav. Bl.a. skal disse være selvlukkende for at opfylde klassikationskravene [16]. 30
23. maj 2003 3. Konstruktion Lovkrav vrd. bygningens udformning Ved inddragelse af de brandtekniske aspekter øges brugerens sikkerhed betydeligt. En eektiv måde, at gøre dette på er ved sektionering af bygningen. Princippet i denne metode er, at afskære branden fra at spredes til et større område, ved at opdele bygningen i sektioner. Dette gøres ved at adskille sektionerne med BS 60 konstruktioner, som udføres af brandsikre materialer [16]. I kontorbyggeri skal kontorlokaler udgøre en selvstændig brandcelle, som adskilles med mindst en BD 30 konstruktion. Hele kontorafsnit af bygninger udgører en selvstændig brandsektion, hvis areal ikke måoverstige 1.000m 2 i bygninger med mere end en etage og 2.000m 2 i 1-etages bygninger. For at forhindre spredning af brand mellem bygningerne i området er det nødvendigt at anlægge dem med en passende afstand fra hinanden. Afstanden kaldes afstandszoner. Størrelsen af disse afhænger af bygningens udvendige beklædning, da brandværdien i disse varierer. Bygningsreglementet [34] foreskriver, at bygninger, der har en udvendig beklædning i klasse 1 2,skalopføres i en afstand påminmum 2,5m fra naboskel, vej eller sti. Hvis den udvendige beklædning er ringere end klasse 1, skal bygningen opføres med en afstand påminimum 5m. Hvis der opføres ere bygninger påsamme grund bliver de betragtet som én bygning i opdelingen af brandsektioner og brandceller, dog kun hvis den indbyrdes afstand mellem bygningerne er mindre end summen af bygningernes samlede minimumsafstand til naboskel. Et alternativ til afstandszonerne er opførslen af brandsikre vægge som de ydervægge, der støder op til hinanden. Denne brandsikre væg skal, som minimum, opføres som en BS 120 og skal bevare sin stabilitet uanset hvilken side af væggen der bliver påvirket [34]. Bygningen skal opføres med tilstrækkelige redningsmuligheder, for at sikre ugtmuligheder i tilfælde af brand. Disse ugtmuligheder måikke ligge i en afstand større end 25m fra døren til brandcellen. Bygningsreglementet [34] foreskriver, at en brandcelle skal have mindst en redningsåbning, for hver påbegyndt 10 2 Vægbeklædninger opdeles i klasse 1 og 2. Klasse 1 er den mest modstandsdygtige over for brand. 31
3. Konstruktion 23. maj 2003 personer som brandcellen er beregnet til. Disse bestemmelser er dog ikke gældende for brandceller med døre til terræn ud det fri. Redningsåbninger deneres i Bygningsreglementet [34] som: En redningsåbning er et vindue, en lem eller en dør i ydervæg og tagade, som kan nås af redningsberedskabets stiger, og som personer kan reddes ud igennem. Solafskærmninger og lignende må ikke forhindre brugen af redningsåbninger. Redningsåbninger skal let og uhindret kunne åbnes og skal kunne fastholdes i en stilling, der såvel indefra som udefra giver fri passage. Redningsåbninger skal således ig. Bygningsreglementet [34] have en åbning, hvor højde og bredde tilsammens udgør 1,5 m,med en minimums bredde på 0,5m og en minimumshøjde på 0,6m.Hvis underkanten af åbningen er højst 2,0m over terræn, kan minimumshøjden nedsættes til 0,5m [34]. Er redningsåbningen i tag- aden, skal den i åben stilling have en fri højde på mindst 0,8 m, når underkanten af redningsåbningen er mere end 10,8 m over terræn. Ved bygninger med en højde på over 23m til underkanten af den øverste redningsåbning, skal der være adgang til en sikkerhedstrappe. En sikkerhedstrappe skal udføres som en selvstændig brandsektion, hvortil der kun er adgang gennem en luftsluse og fra det fri. Bygningsreglementet [34] foreskriver endvidere, at en brandcelle, som betjener højst 50 personer, skal have dør til en gang med to af hinanden uafhængige ugtmuligheder. Afstanden fra det fjerneste punkt i brandcellen til døren mod gangen der leder til de to uafhængige ugtmuligheder, må ikke overstige 25 m. Ligeledes må afstanden fra den fjernest beliggende brandcelle til udgangen ikke overstige 25m. Disse krav kan dog fraviges, hvis der etableres en sikker redningsvej, i form af f.eks. en sikkerhedstrappe. Dimensionsgivende brandbelastning Som tidligere nævnt, er der tre betingelser der er nødvendige for at en brand kan opstå hhv. ilt, brændbart materiale og tilstrækkelig temperatur. Disse tre betingelser har derfor direkte indydelse på brandbelastningen, og brandens udbredelse. Den dimensionsgivende brandbelastning som konstruktionen udsættes 32
23. maj 2003 3. Konstruktion for, kan bestemmes ud fra standardbrandkurven, ud fra åbningsfaktormetoden eller ud fra et parametrisk brandforløb. Ved fastlæggelse af temperaturforløbet efter åbningsfaktormetoden tages hensyn til brandbelastningens størrelse og egenskaber, samt brandrummets termiske egenskaber, varmeoverføringsevne og geometri. Åbningsfaktormetoden forudsætter, at overtænding har indtruet i brandrummet, og at brandforløbet er fuldt udviklet, samt at branden kan antages ventilationskontroderet. Dvs. tilgangen af ilt er bestemmende for hvor stor eektudviklingen i brandrummet er. 3.4 Konklusion Det er eftervist at spændingerne der hidrører fra lasterne, kan overføres til fundamentet. Dog er der i modullinie 27 indlagt armering til optagelse af trækkræfter. Bygningens stabilitet er ligeledes sikret ved eftervisning af samlingers robusthed. Robustheden opnås ved at indlægge randarmering og fugearmering i de respektive samlinger. I forbindelse med dimensioneringen, er der taget hensyn til søjlen i modullinie 21 pludselig bortfalder. Konstruktionens randarmering er dimensioneret til at kunne optage de kræfter, der fremkommer efter bortfald af søjlen. Bygningen er inddelt i brandsektioner med BS 60 vægkonstruktioner, alle facader udføres dog som BS120 konstruktioner. Forbindelserne mellem de enkelte rum udføres med BS 60 døre, som sikrer, at brandspredningen bliver minimeret. Alle skillevæggene i velfærdsafdelingen er udført med 2 13mm gips på hver side for herved, at sikre, at væggene ikke medvirker til brandspredning. Afstanden til nabobskellet mod nordøst og nordvest skal være minimum 2,5m ig. Bygningsreglementet [34], da ydervæggene bliver opført af betonsandwichelementer, som er klasse 1 materiale. 33
3. Konstruktion 23. maj 2003 34
23. maj 2003 4. Installationsteknik Kapitel 4 Installationsteknik Under projektering af Brohusets installationstekniske foranstaltninger, er det undersøgt hvilke forudsætninger der gør sig gældende. Under projekteringen tages udgangspunkt i brugsvandsog aøbsinstallationerne, samt ventilation af de respektive lejemål. Der afgrænses fra at behandle ventilation i adminstrationslokalerne samt opvarmning af de enkelte lejemålene. Der foretages herved ikke en total dimensionering af Brohusets installationer. I bilag K og L, er det opstillet to forslag til opvarmning af brugsvandet. Forslag 1 tager udgangspunkt i opvarmning af brugsvandet opvarmes ved fjernvarme via varmeveksler, mens der i forslag 2, opstilles en alternativ løsning mhp. på nedbringelse af energiforbruget. Dette gøres ved dimensionering af solvarmeanlæg til opvarmning af bygningens brugsvand. Der skitseres en anlægsopbygning med solfangerpaneler placeret på taget af blok B og C. Der foretages en optimering af solfangeranlægget, for herved at vurdere den mulige besparelse ved etablering af solfangeranlæg. Efterfølgende foretages en vurderes mht. den økonomiske investeringer, for på denne måde at vurdere, om anlægget er rentabelt på længere sigt. I bilag N, foretages en projektering af Brohusets aøbsinstallationer. Herunder foretages dimensionering af rørføringen for Brohusets spiledvands- og regnvandsledninger. Yderligere foretages en vurdering af tilkoblingen til det eksisterende kloaknet. 35
4. Installationsteknik 23. maj 2003 Slutteligt, i bilag O, foretages en overslagsmæssig beregning af det enkelte luftskifte i ungdomsboligerne i Brohusete blok B og C, hvorfor det anbefales at der foretages en detaljeret beregning af ventilationskanalerne inden en endelig opførelse. I det efterfølgende præsenteres de resultater der, under udarbejdelsen af ovenstående, er opnået. 4.1 Forslag 1 - varmeanlæg med fjernvarme Varmtvandsanlægget dimensioneret i forslag 1 - varmeanlæg med fjernvarme, etableres som et direkte fjernvarmebaseret anlæg. Stikledningen, fra forsyningsledningen til Brohuset, udføreres i PVC-rør med en indvendig diameter på 50mm samt en længde på 10m. Rørsystemet i Brohuset udføres ved stående ledninger i varmeforzinket stålrør, mens liggende ledninger udføres i PEX-plastrør. Tilslutningen i de enkelte lejligheder, tager udgangspunkt i, at der benyttes præfabrikerede badeværelsesunits. Her tilsluttes hvert lejemål en fordelerboks, hvorfra både varmt og koldt vand ledes til de respektive tappesteder. Rørføringen i de enkelte lejligheder foretages i ikke-isoleret tomrørsinstallationer af PEX-rør, se gur 4.1. Figur 4.1 Installationsrørerne føres i tomrørsinstallatoner, for hermed at opnå udskiftelighed. Det forudsættes, at Brohuset tilsluttes det eksisterende fjernvarmenet. I forbindelse med tilslutningen til forsyningsledningen, 36
23. maj 2003 4. Installationsteknik undersøges det om det er nødvendigt at etablere trykforøgeranlæg. I bilag K afsnit K.4, er det ikke fundet nødvendigt, at etablere trykforøgeranlæg, idet det disponible tryk i forsyningsledningen er tilstrækkelig til forsyning af de øverste tappesteder i Brohuset. Selve brugsvandsanlægget dimensioneres i det henseende, at fremløb på hhv. varmt og koldt vand har en temperatur på 60 C og 10 C. Yderligere sikres det, at det varme vand er på tappestedet efter højest 10 sekunder, for herved at undgå vandspild. Til dette formål dimensioneres en cirkulationsledning. I denne forbindelse, er der foretaget en pumpedimensionering. Ud fra det beregnede vandow og tryktab i cirkulationsledningen, vælges det at benytte en EV2-40-2C vådløber cirkulationspumpe, fra fabrikanten Smedegaard A/S [12]. Yderligere oplysning forendes i appendiks I. Slutteligt er varmeveksleren, til opvarmning af brugsvandet, dimensioneret. På baggrund af antallet af normallejligheder,erdet fundet nødvendigt med en varmeveksler, med en eekt på 230 kw. Hertil bør der iht. Vand og aøb ståbi [39], foretages et tillæg på 30% pga. tilkalkning. Udfra dette er det fundet, at der i forslag 1 - varmeanlæg med fjernvarme skal etableres en varmeveksler med en minimums eekt på ca. 300kW. 4.2 Forslag 2 - varmeanlæg med solvarme suppleret med fjernvarme Varmtvandsanlægget i forslag 2 - varmeanlæg med solvarme suppleret med fjernvarme tager udgangspunkt i forslag 1. Hensigten med etableringen af solfangeranlægget er, at opnå helt eller delvist dækning af opvarmningsbehovet til brugsvand. Herved vurderes muligheden for etablering af en alternativ løsning mhp. nedbringelse af engergiforbruget ved aktiv udnyttelse af solenergi. I forbindelse med solvarmeanlægget, dimensioneres ligeledes en varmtvandsbeholder til lagring af energien. Under dimensioneringen af solfangeranlægget, benyttes simuleringsprogrammet Kviksol [32], for herved at opnå et realistiske estimat, over udnyttelsen af solenergien. Opbygningen af solfangeranlægget består, udover solfangerpaneler og en varmtvandsbeholder, af spiralveksler for hhv. sol- og fjernvarme, ekspansionsbeholder samt en cirkulationspumpe incl. 37
4. Installationsteknik 23. maj 2003 rørføring og lign. Det vælges, at benytte solfangere af mærket AR- CON ST, med et eektivt areal på 2,51m 2. Se appendiks IV. Ud fra standard tappeprogram i Kviksol [32], bestemmes Brohusets spidstimeforbrug samt daglige varmtvandsforbrug. Ud fra vandforbrug, samt en vurdering af hvor stort et areal af taget der bør benyttes til solfangerpaneler, bestemmes et overslagsmæssigt volumen på varmtvandsbeholderens soldel. Af estetiske grunde placere solfangerpanelerne på tagederne orienteret mod syd,ienvinkelaf45 på Brohusets blok B og C, se gur 4.2. Yderligere foretages beregninger af hvor tæt solfangerne bør placeres, uden at skygge for hinanden. Dog må det accepteres, at der forekomme skyggeperioder i dele af året, hvilket er vurderet fra den 21/10 til de 19/2. Ud fra beregninger af solfangerpanelernes placering er det fundet optimalt, at placere solfangerpanelerne som illustreret på gur 4.2. Figur 4.2 Visualisering af solfangerpanelerne, orienteret mod syd på blok B og C. Ud fra de beregnede afstande, angivet i bilag L, gur L.11, er det vurderet muligt, at etablere 66 solfangerpaneler på Brohusets tag. Idet solfangerpanelernes placering er fastlagt, dineres rørføringen og pumpen dimensioneres. Her er det fundet, at der benyttes en pumpe fra Smedegaard A/S. Det vælges at benytte en IsoBar 5-120 vådløber cirkulationspumpe. Yderligere oplysning forende i appendiks II. 38
23. maj 2003 4. Installationsteknik Efterfølgende er der foretaget en simulering af solfangersystemet i programmet Kviksol [32]. Her er det fundet, at panelerne gennemsnitligt leverer 454,4kW h/m 2 brutto. Yderligere er det fundet, at der i juli leveres ca. 80% af energienforbruget til opvarmning af brugsvandet, ved solvarmeanlægget, se gur 4.3. Figur 4.3 Resultater for simulering II, med 66 solfangerpaneler og en varmtvandsbeholder på 10m 3. Mere detalierede oplysninger om simuleringen forendes i bilag L afsnit L.4. Slutteligt er der foretaget vurderinger af hvorvidt det, økonomisk set, kan betale sig, at etablere solfangeranlæg. Her er der, ud fra regneark Priskatalog for større solvarmeanlæg til brugsvvandsopvarmning [41], fundet en overslagsmæssig pris på etablering af 66 solfangerpaneler, varmtvandbeholder på 10 m 3 samt div. rørinstallationer. Jf. bilag M, må der forventes en samlet invistering for solfangeranlægget på ca. 1.110.000kr. med en årlig vedligeholdelse på ca. 5.000kr. Ved en fjernvarmepris på 0,56kr/kWh, bestemt i bilag L, opnås en årlig besparelse på ca. 37.000 kr. På baggrund af en vurderet levetid for solfangeranlægget på 20 år, konkluderes det, at den samlet invistering overskrider den årlige besparelse over anlæggets levetid, hvormed etablering af solfange- 39
4. Installationsteknik 23. maj 2003 ranlægget ikke vurderes økonomisk rentabelt. 4.3 Aøbsinstallationer Aøbsinstallationerne er dimensioneret som et separatsystem. Der etableres spildevandsaøb fra alle lejligheder. Ligeledes etableres et regnvandssystem for aøb fra tage og det befæstede areal i gården. Samtlige aøbsinstallationer benytter gravitationen til bortskaelse afvandet. Der etableres brønde ved hver samling i fortovet. Alle bøjninger og sammenløb etableres i 45 graders bøjninger, for at minimere støj og tilstopninger. De stående spildevandsledninger etableres med en udluftningsledning, til at forhindre vandlåsene i at blive tømt, med lugtgener til følge. Der dimensioneres efter det hårdest belastede system af spildevandsledninger, som forendes ved ledningssystemet nr. 7,8 og 9, se tegning I01. Dette spildevandssystem, har en forudsat spildevandsstrøm på 47,4l/s, hvilket svarer til en dimensionsgivende spildevandsstrøm på 3,25l/s. Alle spildevandsledninger i Brohuset etableres med samme dimension. Handelsdimensionen er 110 mm, med en indvendige diameter på 102,4mm. De liggende ledninger etableres med fald på 8,5 0 / 00. For hele Brohuset er den dimensionsgivende spildevandsstrøm 28l/s. Spildevandsledningerne i fortovet etableres med dimensionen 200mm, ogetfaldpå6 0 / 00. Udluftningsledningen i forbindelse med de stående spildevandsledninger, etableres med en diameter på 90mm. Stikledningen fra Strandvejen til Brohuset etableres med et minimumsfald på 4,5 0 / 00 og en dimension på 280mm. 40
23. maj 2003 4. Installationsteknik Brohuset etableres med 17 nedløbsrør, 8 gårdaøb, og en samlet regnvandsledning til stikledningen fra Strandvejen, se gur 4.4. Figur 4.4 Skitse af tagrender og nedløbsrør for Brohuset. Tagrenderne bliver etableret af zink med dimensionen for halvcirklen på 100mm. Nedløbsrørene etableres med en diameter på 60mm. Gårdhavens regnvandsafløb føres i 80mm rør med et fald på 13 0 / 00. Dimensionen på regnvandsledningen som leder gårdaøbet til regnvandsledningen i fortovet er 200 mm, og med et minimumsfald på 5 0 / 00. Alle regnvandsledninger samles i rense- og inspektionsbrønde i fortovet. Den dimensionsgivende regnvandsstrøm i ledningen i fortovet er 12,16l/s. Rørdimensionen er 125mm, med et minimumsfald på 11 0 / 00. Summen af tagaøb og gårdaøb er 53,2l/s. Ledningsfald og dimension på stikledningen fra Strandvejen er 5,3 0 / 00 og 250mm. 41
4. Installationsteknik 23. maj 2003 4.4 Ventilation I hht. Bygningsreglementet [34], skal lejligheder ventileres således, at der opnås et grundluftskifte på minimum 0,5 h 1.Yderligere skal der i køkken samt bade-og wc-rum etableres punktudsugning, med en volumenstrøm på hhv. 20l/s og 15l/s. Hvert lejemål etableres med emfang i køkken, samt udsugningsventil i bade-og wc-rum. For at modvirke undertryk i lejligheden, der opstår ved brug af emfang og udsugning i badet, forsynes lejligheden med en udluftningsventil, der sikre frisk cirkulationsluft. Denne udluftningsventil udføres med indbygget lter, for herved at sikre at partikler og urenheder ikke trænger ind i den respektive lejlighed. I bilag VI.14, er det bestemt, at der opnås et luftskifte på 5,78h 1 på badeværelset når udsugningen kører, hvilket vurderes acceptabelt. Yderligere er det fundet at hele lejemålet har et luftskifte på 1,66h 1, når både emfang og udluftningeventil i badet køre, hvilket ligeledes vurderes acceptabelt. Udsugningskanalerne fra køkkenet og badeværelset føres til installationsskakten hvor de tilsluttes hovedkanalen og føres til afkast over taget, se gur 4.5. Figur 4.5 Illustration af afkast på taget af Brohus. Hovedkanalen er valgt udført som LindabSafe [5] cirkulære spiralfalsede rør, med en diameter på 275mm. Ved dimensionerin- 42
23. maj 2003 4. Installationsteknik gen af kanalen, er det forudsat at der køres med konstant dimension i hele installationsskakten. Herved forekommer der ikke højre hastigheder i kanalen end ca. 3,0m/s, hvilket vurderes acceptabelt mht. støjproblemer. 4.5 Konklusion Ud fra tidligere beskrevet muligheder for opvarmning af brugsvandet, hhv. med varmeveksler eller ved etablering af solvarmeanlæg, vurderes det, ud fra et energiøkonomisk synspunkt, ikke rentabelt at etablere solvarmeanlæg ved opførelsen af Brohuset. Herved vurderes det mest økonomisk, at opvarme brugsvandet ved en varmeveksler. Dog skal det bemærkes, at etablering af solvarmeanlægget er forberedt, idet der i bilag P vurderes hvorvidt der er tilstrækkelig plads i installationsskakterne ved brug af solvarme. Hermed konkluderes det, at Brohuset, økonomisk set, bør etableres med traditonel tilkobling af fjernvarme til opvarmning af brugsvandet. Ligeledes udføres brugsvandsinstallationerne med cirkulation, for herved at undgå vandspild. Ud fra beregning af vandowet, samt tryktabet i cirkulationsledningen ndes en acceptabel pumpe. Den valgte pumpe er fra rmaet Smedegaard A/S. Data for pumpen ndes i appendiks I. Aøbsinstallationerne udføres iht. lokalplan 09-050 [1], som seperatsystem. ligeledes benyttes gravitationssystem til bortskaffelse af vandet i alle aøbsinstallationer. Alle bøjninger og sammenløb etableres i 45 graders bøjninger, for at minimere støj samt tilstopninger. Ligeledes etableres der udluftningsledninger for de stående spildevandsledninger for at forhindre vandlåsene i at blive tømt, med lugtgener til følge. De enkelte lejemål etableres både med emfang i køkkenet og udluftningeventil i badeværelset. Yderligere sikres der et gurndluftskifte i lejligheden på minimum 0,5h 1. Slutteligt placeres en udluftningsventil for at modvirke undertryk i lejligheden samt at sikre frisk cirkulationsluft. Udluftningsventil udføres med indbygget lter, for herved at ltrere partikler og urenheder fra. 43
4. Installationsteknik 23. maj 2003 44