PLEJECENTER SCT. HANS PARKEN Velkommen som beboer på Plejecenter Sct. Hans Parken 1
Udgivet af Ældre og Handicapforvaltningen Juni 2013 2
Indhold Lidt om os Velkommen! 4 Plejecenter Sct. Hans Parken 4 Vores værdigrundlag 4 En god hverdag 4 Boligforhold 4 Maden på plejecentret 5 Aktiviteter 5 Traditioner 5 Praktiske informationer Indflytningssyn 6 Nøgler 6 Forventningssamtale 6 Vores samarbejde 6 Det skal du medbringe 7 Lejlighedernes indretning 7 Besøg 7 Husets regler 7 Hvad koster det at bo her? 7 Licens og antennebidrag 8 Forsikringer 8 Penge og værdigenstande 8 Personale 8 Personalets arbejdsmiljø 8 Rygepolitik 8 Nej tak til gaver 9 Medicin 9 Anden personlig pleje 9 Rengøring 9 Vaskeri 10 Post 10 Kørsel 10 Ældrerådet 10 Tilsyn 10 Klagemulighed 10 Udflytning 10 Kontaktoplysninger 12 3
Lidt om os Velkommen! Personale, beboere og frivillige medarbejdere vil gerne byde dig hjertelig velkommen på Plejecenter Sct. Hans Parken. Vi vil gøre vores bedste for, at du bliver glad for at bo her. Du kan have mange spørgsmål, når du flytter ind hos os. Vi håber derfor, at du og dine pårørende får glæde af informationerne i denne folder. Derudover vil personalet være behjælpelig med oplysninger om, hvad du ellers kan have brug for. Plejecenter Sct. Hans Parken Plejecenter Sct. Hans Parken er opført i samarbejde med Boligforeningen Højstrup, og blev taget i brug i foråret 1990. Plejecentret omfatter boliger for ældre og handicappede. Vores værdigrundlag Vi arbejder ud fra Ældre- og Handicapforvaltningens overordnede ambition om at understøtte den enkelte i at bevare og skabe et aktivt, værdigt og meningsfuldt liv. Alle mennesker skal behandles forskelligt, og vi tager derfor udgangspunkt i lige præcis din situation og dine behov, og du bliver mødt med ligeværdighed og respekt. Selvbestemmelse, medansvar og en mulighed for at deltage engageret i hverdagen på Sct. Hans Parken er et godt afsæt for at styrke både helbred og livskvalitet. En god hverdag Et godt liv som beboer på Plejecenter Sct. Hans Parken handler først og fremmest om at have en god hverdag. Vi har mange gode hyggekroge rundt om på plejecentret. Vi arbejder med afsæt i en rehabiliterende tankegang, så vi sikrer en individuel indsats til hver enkelt beboer. Indsatsen er situationsbestemt, koordineret og fleksibel, og den bygger på et tæt samarbejde mellem dig og eventuelt dine pårørende, fagfolk og os. Du skal have en god hverdag og have mulighed for at bruge dig selv, så godt du kan. Det er derfor vigtigt at holde fast i selv de mindste ting, der har betydning for dig i din hverdag. Boligforhold Når du bor på plejecentret, har du lejet dig ind i en bolig, som administreres af Boligforeningen Højstrup. Der er 40 lejligheder på plejecentret, som er fordelt over to etager med elevator imellem. Lejlighederne er mellem 48 og 50 m 2, og de indeholder alle stue, soveværelse, køkken, badeværelse og kælderrum. Lejlighederne i stueetagen har en lille 4
terrasse, og lejlighederne på 1. sal har en altan. Maden på plejecenteret Du har mulighed for at bestille middagsmad, biret og aftensmad fra kommunens storkøkken, Odense Madservice, hvis du ikke selv ønsker eller kan lave mad i din lejlighed. Der er mulighed for at bestille særlig kost/diæt kost fra storkøkkenet. Traditioner Vi samles også til årlige begivenheder som f.eks. husets fødselsdag, højtidsfester, og blomsterfestival. Desuden kører vi en tur ud i naturen i efteråret, og vi afholder en årlig tøj- og skodemonstration, hvor du får mulighed for at købe det fremviste tøj og de fremviste sko. Morgenmaden kan personalet være dig behjælpelig med at lave. Og til morgenmåltidet kan du også bestille øllebrød fra storkøkkenet. Aktiviteter Der er mulighed for at deltage i forskellige aktiviteter og udvide dit sociale netværk på plejecentret. F.eks. kan du være med til fællesspisning i caféen, gymnastik, banko eller højtlæsning. De forskellige aktiviteter annonceres i husposten, på opslagstavler og ved døren til cafeteriet. Nogle aktiviteter kræver tilmelding. Du har også mulighed for at låne bøger og lydbånd via biblioteket, og jævnligt afholder præsten fra Fredens Kirke gudstjeneste på plejecentret. Om sommeren er altanerne på 1. sal og terrasserne i stuen til stor glæde for beboerne. 5
Praktiske informationer Indflytningssyn Når du er flyttet ind på plejecentret, vil vores tekniske servicemedarbejder hurtigst muligt foretage et indflytningssyn. Inden da er det en god idé at udfylde fejl- og mangellisten, så du kan gennemgå den med ham ved indflytningssynet. Det vil også være vores teknisk servicemedarbejder, du fremover skal kontakte, hvis du oplever problemer med lejligheden, f.eks. hvis vandhanen skal repareres, en lås er i uorden eller du har problemer med vinduer eller døre. Teknisk servicemedarbejder kan kontaktes alle hverdage fra kl. 7.00-14.30 på mobiltelefon: 29 66 38 97 eller på tlf.: 65 51 31 39 Nøgler Du vil få udleveret nøgler til din lejlighed, når du flytter ind. Det er vigtigt, at du passer godt på de udleverede nøgle, da du skal betale for at få dem erstattet og i nogle tilfælde også for at få omkodet låsesystemet, hvis de bliver væk. Forventningssamtale I forbindelse med indflytningen vil personalet tilbyde dig en forventningssamtale. Formålet med samtalen er at afstemme gensidige forventninger. Personalet får ved denne samtale kendskab til dine behov og forventninger til fremtiden, ligesom du vil blive orienteret om de ting, vi kan tilbyde dig på plejecentret. Dine pårørende er velkomne til at deltage ved samtalen. Vores samarbejde Når du flytter ind, laver vi en elektronisk samarbejdsbog, som er et arbejdsredskab for personalet. Heri skriver vi ting, vi skal være opmærksomme på, som har betydning for dig og din hverdag. Det kræver samtykke fra dig, hvis andre end personalet, f.eks. dine pårørende, skal have adgang til oplysningerne i samarbejdsbogen. Vi laver også en handleplan, som beskriver de pleje og omsorgsopgaver samt praktiske opgaver, der har relevans for dig. Handleplanen bliver lavet sammen med dig og evt. dine pårøren- Stue med udsigt til vores store fælleshave. Hvordan du indretter din lejlighed er helt op til dig. 6
de senest tre uger efter indflytningen. Vi opfordrer dig og dine pårørende til at beskrive din livshistorie, f.eks. væsentlige begivenheder, opvækst, arbejdsliv, hobby, vaner osv. i dit liv. Du bestemmer selv, hvor meget du vil fortælle om dit liv, men når vi ved lidt om dig og din baggrund, kan vi bedst muligt støtte dig til en god dagligdag på plejecentret. Når du flytter ind, får du desuden tilknyttet en kontaktperson blandt personalet. Det skal du medbringe Når du flytter ind på plejecentret skal du huske at medbringe: Køkkenting Møbler og billeder Sengetæppe/dyne/hovedpude/evt. rullemadras Aktuelle hjælpemidler Evt. radio/tv/bøger/blade Evt. medicin Personlige toiletartikler Håndklæder Tøj (Rigelige mængder anbefales!) Lejlighedernes indretning Lejligheden er at betragte som din egen bolig, og du skal derfor som udgangspunkt selv medbringe alt. Der stilles seng, badebænk og toiletstol til rådighed for alle, der har behov for det. Behovet for hjælpemidler vurderes individuelt. Du skal selv sørge for at hænge lamper og billeder op i boligen. Ønsker du at have gardiner i din lejlighed, skal du også selv sørge for dette. Vi kan på et tidspunkt få brug for at placere hjælpemidler i din bolig. Derfor beder vi om, at boligen ikke overmøbleres, da nogle hjælpemidler kræver meget plads. Af hensyn til din egen og personalets sikkerhed anbefaler vi, at du ikke har løse tæpper på gulvene i lejligheden. Hvis du alligevel vælger tæpper, skal de have et skridsikkert underlag. Desuden opfordrer vi meget kraftigt til, at du indkøbe og opsætter røgalarmer i lejligheden. Besøg Når du har besøg, kommer vi ikke og forstyrrer. Har I brug for hjælp, kan I kontakte personalet. Vi forventer, at pårørende rydder op efter sig selv, når de har været på besøg. Husets regler Selv om du som beboer på Plejecenter Sct. Hans Parken er en selvstændig husstand, er du samtidig en del af et fællesskab. Derfor beder vi dig generelt tage hensyn. Hvad koster det at bo her? Priserne varierer alt efter boligens størrelse. Dette er et priseksempel på månedlige udgifter pr. januar 2013 for en lejlighed på 77 m2 (inkl. fællesarealerne): Ydelse Beløb Indskud 13.100,00 Husleje pr/md. 4.268,00 A conto varme 398,00 Antenne 150,00 Rengøring 150,00 Udgift i alt pr/md. Kr. 4.966,00 Der kan evt. søges om boligstøtte 7
høj værdi, anbefaler vi, at du ikke har det liggende i din lejlighed, men f.eks. får det låst inde i en bankboks. Vi har ikke mulighed for at administrere din økonomi, men vil gerne hjælpe dig med at få betalt aktiviteter og lignende. Dertil skal du anskaffe dig en værdiboks, hvor du kan have lidt kontanter liggende. Vi fraråder dog, at du har store beløb liggende i din lejlighed. Licens og antennebidrag Da de enkelte lejligheder på plejecentret er at betragte som selvstændige husstande, betales der licens og antennebidrag individuelt. Og uanset om du har tv og radio eller ej, skal du betale antennebidrag. Har du en hjemmeboende ægtefælle, der betaler licens, skal du dog ikke betale licens her på plejecentret også. Plejecenter Sct. Hans Parken er tilsluttet You See ved TDC. Forsikringer Din lejlighed på plejecentret betragtes som en privat bolig. Du er derfor ikke dækket af nogen fælles indbo- eller ulykkesforsikring, når du bor på centret. Vi vil derfor anbefale dig, at du bibeholde din forsikring eller tegner en ny forsikring, når du flytter ind hos os. Vær opmærksom på, at der findes særlige forsikringer for beboere på plejecentre. Penge og værdigenstande Vi har ikke mulighed for at opbevare værdigenstande og penge for dig. Ejer du noget af meget Personalet Døgnet rundt er vores uddannede personale klar til at yde personlig pleje og praktisk bistand efter dit behov. Fra alle lejligheder er det muligt at komme i kontakt med plejepersonalet via et kaldesystem, som betragtes og anvendes som nødkald. Når du flytter ind, vil vi vurdere, om du har behov for en bærbar kalder. Personalets arbejdsmiljø Af hensyn til personalets ve og vel følger vi de regler, der gælder for arbejdsmiljø inden for vores fag. Det handler bl.a. om, at vi skal kunne komme til at hjælpe dig i din lejlighed, uden at vi risikerer at falde over ting, og at vi skal benytte os af de rette hjælpemidler for at undgå tunge løft o.l. Derfor kan det være, at vi på et tidspunkt bliver nødt til at bede dig flytte et møbel fra din lejlighed, eller måske får vi på et tidspunkt brug for at installere en lift over din seng. Rygepolitik Når vi er i dit hjem, er dit hjem vores arbejdsplads. Og da vi ikke ønsker at udsætte vores personale for passiv rygning, bedes du ikke ryge, når plejepersonalet, rengøringshjælpen eller andre er på besøg hos dig. Hvis du ryger i lejligheden i andre tidsrum, ser vi gerne, at du lufter ud en halv time før, 8
vi kommer i dit hjem. Nej tak til gaver Personalet på plejecentret må som udgangspunkt ikke modtage gaver eller erkendtligheder fra beboerne. Vi ved af erfaring, at mange beboere og pårørende gerne vil påskønne personalets indsats. Personalet er instrueret i ikke at modtage gaver, med mindre det er en erkendtlighed til centret eller den samlede personalegruppe og af begrænset omfang. Denne regel er til for at understrege, at venlighed, omsorg og virksom støtte er en naturlig og selvfølgelig del af vores arbejde, og at dette aldrig må påvirkes af belønninger fra beboere eller pårørende. I tvivlstilfælde kontakter personalet rehabiliteringslederen for hjælp til fortolkning af retningslinjerne, ligesom du som beboer eller pårørende er velkommen til at kontakte rehabiliteringslederen, hvis du er i tvivl Medicin Hvis du har behov for hjælp til dosering og bestilling af medicin, er personalet gerne behjælpelig. Når vi administrerer din medicin, beder vi dine pårørende om ikke at hjælpe dig med medicin uden vores viden. Denne regel er til for din egen sikkerheds skyld, så medicinen altid bliver håndteret forsvarligt. Vi har en maskinel dosispakningsordning, hvor din medicin bliver doseret i små poser på apoteket. Medicinen betaler du elektronisk via PBS. For nærmere information herom kontakt personalet eller rehabiliteringslederen. Anden personlig pleje Du har mulighed for at få besøg i din lejlighed af frisør og/eller fodterapeut ved tidsbestilling. Du er også velkommen til at benytte din sædvanlige frisør og terapeut. Når du flytter ind på plejecentret, beholder du din egen læge, speciallæge og tandlæge. Du kan dog også vælge at benytte kommunens tilbud om omsorgstandpleje, hvor tandlægen kommer hjem til dig. Dette tilbud kræver tilmelding. Rengøring Plejepersonalet gør rent i alle lejlighederne på plejecentret. Servicedeklarationerne siger, at man som beboer på et plejecenter kan få gjort rent i sin lejlighed hver 14. dag. Disse retningslinjer følger vi, dog tager vi hensyn til særlige, individuelle behov. Rengøringen omfatter almindelig rengøring og ikke hovedrengøring. Skal du have leveret medicinen fra apoteket, vil der være en egenbetaling for dette. Her på plejecentret samarbejder vi med Sct. Hans Apotek. 9
Vaskeri I kælderen er der vaskemaskiner og tørretumblere, som du kan benytte mod betaling. Personalet kan også være behjælpelig med tøjvask. Desuden er der mulighed for at installere vaskemaskine i hver enkelt lejlighed. Post Din personlige post vil blive afleveret i din lejlighed. Kørsel Der er forskellige kørselsordninger, som du har mulighed for at benytte dig af. Personalet kan hjælpe dig med at bestille kørsel. Personalet kan kun i begrænset omfang tilbyde at følge dig ved lægebesøg o.l. uden for huset. Her anbefaler vi, at en pårørende følger dig. Ældrerådet Der er et Ældreråd med tre lokalråd i Odense Kommune. Lokalrådet er repræsenteret med en kontaktperson her på stedet. Tilsyn Der føres løbende tilsyn med alle kommunens plejecentre af embedslægen og Odense Kommune. Tilsynene er uanmeldte. Klagemulighed Vi yder personlig pleje og støtte til praktiske opgaver ud fra servicelovens 83 og Odense Kommunes serviceniveau. Hvis du ikke er tilfreds med den hjælp, du modtager på plejecentret, er det vigtigt, at du tager en snak med din kontaktperson på plejecentret eller evt. rehabiliteringslederen. Ønsker du at klage, skal det ske til Det Sociale Nævn. Klagen skal sendes til plejecentret eller til: Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte Plejeboligområdet Ørbækvej 100 5220 Odense SØ E-mail: æhf@odense.dk Forvaltningen behandler klagen og sender den videre til Det Sociale nævn. Udflytning Ved udflytning skal Boligforeningen Højstrup have en skriftlig opsigelse. Vi beder om, at dette sker hurtigst muligt. Nøglerne til din bolig skal afleveres. Se lejekontrakten for flere detaljer om udflytning, bl.a. slutrengøring, eller kontakt rehabiliteringslederen, afdelingslederen eller teknisk servicemedarbejderen. 10
11
Plejecenter Sct. Hans Parken Sprogøvej 4-6 5000 Odense C Afdelingsleder: Lisbeth Lildballe Tlf.: 65 51 31 55 Mail: lili@odense.dk Rehabiliteringsleder: Kirsten Wilki Tlf.: 65 51 31 38 Mail: kw@odense.dk Bus nr. 81 og 82 standser lige ved døren. Plejecenter Sct. Hans Parken er en del af Virksom Støtte under Ældre- og Handicapforvaltningen i Odense Kommune. Virksom Støtte - Brug dine ressourcer Vi ved, at du gerne vil udvikle og fastholde det, du kan selv selv når du har brug for hjælp. Vi hedder Virksom Støtte, fordi vi støtter dig i at få mere ud af dine ressourcer. Mennesker har brug for forskellig støtte, og støtten skal være målrettet og individuel for at være virksom. Vores opgave er at hjælpe med at finde frem til, hvad virksom støtte er for dig. Og give den. 12