Afsnit G1 Vordingborg
Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling og pleje er kendetegnet ved høj faglighed og brugerstyret psykiatri. Brugerstyret psykiatri Brugerstyret psykiatri betyder, at behandlingen foregår i et samarbejde mellem dig og dine behandlere baseret på respekt, anerkendelse og håb. Din viden og erfaring er værdifuld i arbejdet med at tilrettelægge det bedst mulige behandlingsforløb. Samarbejdet om din behandling vil derfor tage udgangspunkt i dine oplevelser, ønsker og ressourcer. I denne folder kan du få mere information om Psykiatrien Region Sjælland og om det afsnit, hvor du er patient. Du er selvfølgelig altid velkommen til at stille spørgsmål til afsnittets personale. 2 Region Sjælland
Velkommen til afsnit G1 På afsnit G1 modtager vi hovedsageligt ældre patienter med psykiske problemer. Formålet med indlæggelsen er at udrede sygdomme og starte behandling. På vores afsnit har vi plads til 12 patienter på enestuer. Vi har et stort afsnit med 8 stuer og et lille afsnit med 4 stuer. Det lille afsnit er for patienter, der i en periode har brug for rolige overskuelige omgivelser og en tættere kontakt til personalet. Hvem kan du møde hos os? Under din indlæggelse vil du møde afsnittets personalegruppe, som består af: Læger Sygeplejersker og sygehjælpere Social- og sundhedsassistenter Socialrådgivere Ergoterapeuter Psykologer Sekretærer Studerende Hvordan arbejder vi? Afsnit G1 tilbyder dig individuel behandling og pleje, og dit behandlingsforløb planlægges i samarbejde med dig og gerne dine pårørende. Vores opgave er at støtte dig, så du bliver i stand til at leve så tilfredsstillende som muligt, når du bliver udskrevet. Vi har som mål, at du oplever tryghed og forståelse, så du i videst muligt omfang kan tage ansvar for og deltage aktivt i din behandling. Kort efter at du er indlagt, vil lægen sammen med dig lægge en plan for din behandling, og du vil få udleveret en behandlingsplan. Hverdagen på afsnittet Når du bliver indlagt, får du kontakt til især 2-3 personer, som vil følge og støtte dig under din indlæggelse. Det betyder bl.a., at dine pårørende ved, hvem de kan henvende sig til med spørgsmål. Region Sjælland 3
Vi har i perioder lås på yderdøren. Det er for at beskytte de patienter, der pga. sygdom ikke er i stand til at orientere sig. Aktiviteter Som en del af behandlingen vil du blive tilbudt at deltage i forskellige former for aktiviteter. I afdelingen har du desuden mulighed for at høre radio og se TV og DVD. Det forventes, at du deltager i gøremål som borddækning og lignende i det omfang, du magter det. Dette skal du selv sørge for Under indlæggelsen bruger du dit eget tøj, undtagen undertøj og nattøj. Vi tilbyder at vaske dit tøj, hvis det tåler vask ved 30 og tørretumbler. Medbring tøj efter behov samt udendørs sko og hjemmesko. Du medbringer selv tandbørste, tandpasta, shampoo, fugtighedscreme, barbermaskine og al din medicin. Mobiltelefon Du må gerne medbringe mobiltelefon, hvis du selv kan betjene den. Indkøb Så vidt det er muligt skal pårørende selv sørge for indkøb af toiletartikler, tobak, chokolade og lignende. Besøgstider Dine pårørende er meget velkomne på afsnittet, bedst er det dog uden for spise- og hviletider, som er kl. 11.30-14.00 og kl. 17.00-18.00. Vi beder om, at besøg slutter omkring kl. 20.00 af hensyn til ro på afsnittet. Besøgende kan få kaffe på afsnittet. 4 Region Sjælland
Generel information Dine rettigheder som patient Psykiatrien Region Sjælland arbejder ligesom resten af sundhedsvæsenet inden for rammerne af en række love og bekendtgørelser, først og fremmest sundhedsloven. Du kan læse mere om dine rettigheder som patient i folderen»dine rettigheder som patient i Psykiatrien«. Folderen kan fås hos afsnittets personale. Tolkning Sundhedspersonalet vil sørge for, at der bliver stillet en tolk til rådighed, hvis de vurderer, at der er brug for en døvetolk eller tolkning på fremmedsprog i forbindelse med din undersøgelse eller behandling. Kostpolitik Psykiatrien Region Sjælland har en ernærings- og kostpolitik, som har til formål at sikre at ernæring og kost indgår som en del af behandlingsforløbet for alle patienter. Rygning I Psykiatrien er rygning for patienter, beboere, pårørende og gæster kun tilladt udendørs på særligt anviste steder. For indlagte patienter tilbydes så vidt muligt rygeafvænning som en del af behandlingstilbuddet. Kontakt afsnittets personale for yderligere information. Værdigenstande Det tilrådes at medbringe så få værdigenstande (smykker og penge) som muligt under indlæggelsen. I særlige tilfælde deponeres værdigenstande i en kortere periode. Kontakt afsnittets personale for nærmere information. Region Sjælland 5
Kontakt Afsnit G1 Færgegårdsvej 15 4760 Vordingborg Tlf. 55 35 12 44 / 55 35 11 42 Skærmet afsnit Tlf. 55 35 12 49 Du har altid mulighed for at kontakte afsnittet efter udskrivning, hvis der er opstået spørgsmål til din indlæggelse/ udskrivning. Akut hjælp Ved behov for akut hjælp kan du kontakte én af de Psykiatriske Akut Modtagelser: Psykiatrisk Akut Modtagelse Slagelse, tlf. 58 55 93 03 Psykiatrisk Akut Modtagelse Roskilde, tlf. 47 32 77 41 Psykiatrisk Akut Modtagelse Vordingborg, tlf. 55 35 12 10 Psykiatrien Region Sjælland www.regionsjaelland.dk/psykiatrien Psykinfo, Psykiatrisk informationscenter www.regionsjaelland.dk/psykinfo 6 Region Sjælland
Region Sjælland 7
Dine kontaktpersoner er: Kontaktpersonerne er under indlæggelsen ansvarlige for din individuelle pleje og omsorg i afsnittet. De vil sætte sig grundigt ind i din situation og livshistorie, og hjælpe dig med at få afdækket problemer, behov og ressourcer. Kontaktpersonerne vil i samarbejde med dig og andre tilrettelægge dit indlæggelsesforløb, lave behandlingsplan og en plan for udskrivning med eventuel opfølgning i hjemmet. Vi opfordrer dig til, at dine pårørende eller andet netværk inddrages, og de er velkomne til at deltage i samtaler og planlægning. Tavshedspligt Du skal vide, at vi har tavshedspligt og kun udtaler os om din situation, hvis du tillader det. Billeder: Colourbox og Google Maps Kommunikation 00754