KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til. RÅDETS FORORDNING (EF) Nr.



Relaterede dokumenter
Skatteministeriet SKAT

Europaudvalget 2015 KOM (2015) 0231 Offentligt

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0776 Offentligt

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING. om suspension af told på import af visse tunge olier og lignende produkter

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

RÅDETS FORORDNING (EØF) Nr. 1798/75

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0121 Offentligt

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 13. oktober 2015 (OR. en)

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0652 Offentligt

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0678 Offentligt

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. december 2016 (OR. en)

Den Europæiske Unions Tidende L 77/25

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING. om toldbehandling af varer med oprindelse i Ecuador

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2002/546/EF for så vidt angår dens anvendelsesperiode

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. februar 2009 (OR. en) 6047/09 TDC 2

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS DIREKTIV

Forslag til RÅDETS FORORDNING

6809/18 ASC/cg DGG 3B. Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 10. april 2018 (OR. en) 6809/18. Interinstitutionel sag: 2017/0324 (NLE) UD 44

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0410 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0241 Offentligt

Ved af 27. juni 2011 har Skatteministeriet anmodet om Advokatrådets bemærkninger til ovennævnte udkast.

Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONENS SVAR PÅ DEN EUROPÆISKE REVISIONSRETS SÆRBERETNING "FOREBYGGES OG PÅVISES MOMSUNDDRAGELSE VED KONTROLLEN AF TOLDPROCEDURE 42?

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 9. december 2016 (OR. en)

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. maj 2017 (OR. en)

Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

DEN EUROPÆISKE UNION

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. marts 2016 (OR. en)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 26. februar 2009 (OR. en) 6553/09 ANTIDUMPING 7 COMER 23 CHINE 7

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0106 Offentligt

Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONENS DELEGEREDE DIREKTIV /../EU. af

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER ARBEJDSDOKUMENT FORELØBIGT UDKAST. Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 4. marts 2016 (OR. en)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER BERETNING FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET

L 9/12 Den Europæiske Unions Tidende DIREKTIVER

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0439 Offentligt

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) Nr. /.. af

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU)

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 22. september 2017 (OR. en)

Forslag til RÅDETS FORORDNING

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0199 Offentligt

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

13999/18 MHR/ks ECOMP.2.B. Bruxelles, den 27. november 2018 (OR. en) 13999/18. Interinstitutionel sag: 2018/0367 (NLE) FISC 452 ECOFIN 1026

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0691 Offentligt

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) Nr. /.. af XXX

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 7. oktober 2016 (OR. en)

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE

Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor

Forslag til RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS BESLUTNING

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) / af

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om ændring af beslutning 2004/162/EF med henblik på anvendelse heraf i Mayotte fra den 1.

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0092 Offentligt

***I UDKAST TIL BETÆNKNING

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER. Forslag til RÅDETS FORORDNING

Transkript:

DA DA DA

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 17.10.2007 KOM(2007) 614 endelig Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter (forelagt af Kommissionen) DA DA

BEGRUNDELSE 1) FORSLAGET Begrundelse og formål Med vedtagelsen af Rådets direktiv 2007/ /EF om fritagelse for merværdiafgift og punktafgifter på varer, der indføres af rejsende fra tredjelande, skal Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter ændres for at sikre en vis parallelisme mellem fritagelse for moms og fritagelse for importafgift. Da Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 i det væsentlige har været uændret i over femten år, er behovet for at ændre bestemmelsen om varer, som indføres i rejsendes personlige bagage, en god lejlighed til at ændre en række bestemmelser. Disse ændringer - forbedrer forordningens klarhed og gennemsigtighed - forbedrer parallelismen mellem fritagelsen for moms og fritagelsen for importafgift - harmoniserer anvendelsen af toldbestemmelserne i medlemsstaterne og - forenkler toldbehandlingen for visse varer. Generel baggrund Gennemgangen af disse bestemmelser skal ses i sammenhæng med Kommissionens bestræbelser på at forbedre fællesskabslovgivningens klarhed og gennemsigtighed og på at lette samhandelen med tredjelande og forenkle toldkontrollen. Gældende bestemmelser på det område, som forslaget vedrører Rådets direktiv 2007/ /EF om fritagelse for merværdiafgift og punktafgifter på varer, der indføres af rejsende fra tredjelande. Rådets direktiv 83/181/EØF af 28. marts 1983 om fastlæggelse af anvendelsesområdet for artikel 14, stk. 1, litra d), i direktiv 77/388/EØF for så vidt angår fritagelse for merværdiafgift ved visse former for endelig indførsel af goder. Overensstemmelse med andre EU-politikker og -mål Den foreslåede ændring harmonerer med Kommissionens målsætning om at lette samhandelen og forenkle toldkontrollen. 2) HØRING AF DE BERØRTE PARTER OG KONSEKVENSANALYSE Høring af interesserede parter Høringsmetoder, hovedmålgrupper og respondenternes overordnede profil Medlemmerne af Toldkodeksudvalget Almindelig Lovgivning er blevet hørt skriftligt. Sammenfatning af svarene og af, hvordan disse er taget i betragtning Der blev ikke gjort indsigelser fra medlemmerne af udvalget. DA 2 DA

Ekspertbistand Relevante videnskabelige områder/eksperter Ikke relevant. Metodevalg Ikke relevant. Væsentligste organisationer/eksperter, der er blevet hørt Ikke relevant. Sammendrag af rådgivning, der er modtaget og anvendt Ikke relevant. Midler til at gøre eksperternes råd offentligt tilgængelige Ikke relevant. Konsekvensanalyse 1. De foreslåede ændringer vil fjerne en række usikkerheder i forbindelse med anvendelsen af bestemmelserne om afgiftsfritagelse. Dette vedrører det aspekt, at disse bestemmelser kun gælder for importerede varer, der ikke er genstand for en importafgiftsfritagelse. Ændringen præciserer også, at indførte varer, der falder ind under afgiftsfritagelsen efter bestemmelserne i Rådets forordning (EØF) nr. 918/83, ikke bør omfattes af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, der træffes på grundlag af artikel 133 i traktaten. 2. Afgiftsfritagelse for løsøre og bohave bestemt til møblering af en sekundærbolig er ikke anført i bestemmelserne om momsfritagelser. Fjernelsen af disse bestemmelser vil ikke alene forbedre parallelismen mellem fritagelsen for importafgift og momsfritagelsen, men vil også forenkle toldbehandlingen og kontrollen med varer, der indføres som følge af en fysisk persons flytning af opholdssted til Fællesskabet, da toldmyndighederne kan koncentrere deres kontrol om de tilfælde, hvor der er tale om toldafgifter og moms. 3. Den foreslåede ændring, der går ud på at udskifte bestemmelserne om afgiftsfritagelse for erhvervsmæssig indførsel af varer af ringe værdi med en bestemmelse, der fastsætter et ubetydeligt toldbeløb, som det ikke er nødvendigt at opkræve, vil i høj grad forenkle toldbehandlingen af småforsendelser. Som følge af sådanne indførslers erhvervsmæssige karakter har småforsendelser med en egentlig værdi på mere end 22 EUR hidtil skullet klassificeres i overensstemmelse med den fælles toldtarif. På baggrund af det faktum, at denne værdigrænse ikke er blevet ændret i over 15 år, og som følge af den store stigning i postordrekøb og anvendelsen af internettet har virksomhederne og toldmyndighederne, der står for behandlingen af disse varer, nået deres kapacitetsgrænse, hvis de skal løse de opgaver, som toldlovgivningen kræver. DA 3 DA

Den foreslåede løsning vil imidlertid få den virkning, at et stort antal småforsendelser - dvs. op til en værdi af ca. 60 EUR - bestående af varer, der ikke falder ind under den fælles landbrugspolitik, ikke skal klassificeres, da den maksimale toldsats for disse varer ikke overstiger 16 %, og det vil i betydelig grad øge effektiviteten i toldbehandlingen af disse småforsendelser. Den foreslåede ændring vil desuden medføre en mere ensartet anvendelse af toldlovgivningen, da nogle medlemsstater i forbindelse med opkrævning af toldafgifter allerede anvender de minimis-løsningen i artikel 868 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 i stedet for artikel 27 i Rådets forordning (EØF) nr. 918/83. 3) FORSLAGETS RETLIGE ELEMENTER Resumé af forslaget Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter. Retsgrundlag Artikel 26. Subsidiaritetsprincippet Forslaget falder ind under EF's enekompetence. Subsidiaritetsprincippet finder derfor ikke anvendelse. Proportionalitetsprincippet Ikke relevant. Reguleringsmiddel/-form Foreslåede instrumenter: Forordning. Andre midler ville ikke være hensigtsmæssige af følgende årsager. I henhold til artikel 26 i EF-traktaten skal toldsatserne i den fælles toldtarif godkendes af Rådet, der med kvalificeret flertal træffer beslutning på forslag af Kommissionen. 4) BUDGETMÆSSIGE VIRKNINGER Ikke-opkrævet told svarende til et anslået beløb på 286,1 mio. EUR. 5) SUPPLERENDE OPLYSNINGER Forenkling Forslaget forenkler også toldbehandlingen af importerede varer DA 4 DA

- i forbindelse med en fysisk persons flytning af sædvanligt opholdssted og - for småforsendelser af ringe værdi. Det fjerner også behovet for kontroller vedrørende den endelige anvendelse for varer, der er omfattet af toldsatsen "fri" i den fælles toldtarif. DA 5 DA

Forslag til RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 26, under henvisning til forslag fra Kommissionen 1, og ud fra følgende betragtninger: (1) Varer, der indføres med fritagelse for told efter den fælles toldtarif som fastsat ved Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 af 28. marts 1983 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter 2, er normalt omfattet af begrænsninger vedrørende deres anvendelse og/eller af toldkontrol efter indførslen. Disse begrænsninger og kontroller har til formål at hindre, at indførte varer, der opnår afgiftsfritagelse, har en negativ økonomisk virkning på fællesmarkedet. Det er derfor hensigtsmæssigt at fastsætte, at denne forordning kun anvendes på indførsel af varer, for hvilke den bundne eller autonome toldsats, der er fastsat i Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif 3, ikke er anført som "fri", og at ophæve bestemmelserne i forordning (EF) nr. 918/83, der henviser til særlige produkter, for hvilke den bundne toldsats i den fælles toldtarif er "fri". (2) Indførsel af løsøre og bohave bestemt til møblering af en sekundærbolig er underkastet de samme begrænsninger og kontroller som de samme varer indført af fysiske personer, der flytter deres sædvanlige opholdssted fra et tredjeland. Selv om disse typer af indførsel indebærer den samme administrative byrde for de importerende personer og toldmyndighederne i medlemsstaterne, er de førstnævnte typer af indførsel ikke fritaget for moms i modsætning til de sidstnævnte typer af indførsel. De økonomiske fordele ved en toldfritagelse ved indførsel af løsøre og bohave bestemt til møblering af en sekundærbolig er små i sammenligning med de supplerende kontrolomkostninger. Det er derfor hensigtsmæssigt at ophæve bestemmelserne om toldfritagelse for disse varer. (3) Regler vedrørende de minimis-tilfælde findes både i artikel 868 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om visse gennemførelsesbestemmelser til 1 2 3 EUT C [ ] af [ ], s. [ ]. EFT L 105 af 23.4.1983, s. 1. Senest ændret ved tiltrædelsesakten fra 2003. EFT L 256 af 7.9.1987, s.1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 733/2007 (EUT L 169 af 29.6.2007, s. 1). DA 6 DA

Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks 4 og i artikel 27 og 28 i forordning (EØF) nr. 918/83. De kriterier, som disse regler er baseret på, er forskellige, hvilket medfører komplikationer og uoverensstemmelser. Det er følgelig hensigtsmæssigt at erstatte artikel 27 og 28 i forordning (EØF) nr. 918/83 med en bestemmelse, der baseres på kriterier svarende til kriterierne i ovennævnte artikel 868, og som fastsætter et de minimis-toldbeløb, som det ikke er nødvendigt at opkræve ved indførsel af varer. (4) For at sikre, at indførsel af momsfritagne varer, som indføres i rejsendes personlige bagage, ikke pålægges told, bør bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 918/83 om indførsel af sådanne varer ændres for at tage hensyn til Rådets direktiv 2007/ /EF af [ ] om fritagelse for merværdiafgift og punktafgifter på varer, der indføres af rejsende fra tredjelande 5. Der bør derfor indrømmes toldfritagelse, når den nationale momslovgivning, der er gennemført i overensstemmelse med direktiv 2007/ /, fastsætter fritagelse for moms. I denne sammenhæng er det nødvendigt at sikre, at de samme bestemmelser om toldfritagelse anvendes i de områder, der er nævnt i artikel 6 i Rådets direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 om det fælles merværdiafgiftssystem 6. (5) Indførsel af varer med toldfritagelse har sandsynligvis ikke væsentlige skadelige virkninger på Fællesskabets industri. Det er derfor hensigtsmæssigt at udelukke indførsel af varer, der omfattes af toldfritagelse, fra anvendelsen af handelspolitiske beskyttelsesforanstaltninger, der indføres på grundlag af traktatens artikel 133. (6) Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed - UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING: Artikel 1 I forordning (EØF) nr. 918/83 foretages følgende ændringer: 1) Artikel 1, stk. 1, affattes således: "1. Ved denne forordning fastlægges de tilfælde, hvor der på grund af særlige omstændigheder indrømmes fritagelse for importafgifter, eksportafgifter og foranstaltninger vedtaget på grundlag af traktatens artikel 133, når varer enten bringes i fri omsætning eller udføres fra Fællesskabets toldområde. Den anvendes ikke på varer, for hvilke den bundne eller autonome toldsats, der er fastsat i forordning (EØF) nr. 2658/87, er anført som "fri". Den anvendes imidlertid på varer, der i den nævnte forordning er anført som "fri", når disse varer er omfattet af importtold eller kvantitative restriktioner i henhold til foranstaltninger vedtaget på grundlag af traktatens artikel 133." 4 5 6 EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 214/2007 (EUT L 62 af 1.3.2007, s. 6). EUT L [ ] af [ ], s. [ ]. EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1. Senest ændret ved direktiv 2006/138/EF (EUT L 384 af 29.12.2006, s. 92). DA 7 DA

2) I kapitel I udgår afsnit IV. 3) I kapitel I affattes overskriften på afsnit VI således: "UBETYDELIGE TOLDBELØB" 4) Artikel 27 affattes således: "Artikel 27 Toldfritagelse kan indrømmes, når toldbeløbet er mindre end 10 EUR." 5) Artikel 28 udgår. 6) Artikel 45 affattes således: "Artikel 45 Der indrømmes fritagelse for importafgifter for varer, der fra et tredjeland indføres i rejsendes personlige bagage, hvis disse varer er fritaget for merværdiafgift (moms) i henhold til bestemmelser i national lovgivning, der er vedtaget i overensstemmelse med Rådets direktiv 2007/ /EF (*). Varer, der indføres i de områder, der er nævnt i artikel 6 i Rådets direktiv 2006/112/EF (**), omfattes af de samme bestemmelser om toldfritagelse som varer, der indføres i andre dele af den pågældende medlemsstats område." (*) EUT L [ ] af [ ], s. [ ]. (**) EUT L 347 af 11.12.2006, s. 1. Ændret ved direktiv 2006/138/EF (EUT L 384 af 29.12.2006, s. 92). 7) Artikel 46, 47, 48, 49, 70, 92 og 93 udgår.8) I kapitel I udgår afsnit XXIII. 9) Artikel 109 affattes således: "Artikel 109 Der indrømmes fritagelse for importafgifter for: a) genstande, der skal tjene som bevismateriale eller er bestemt til lignende formål ved medlemsstaternes domstole eller andre officielle instanser DA 8 DA

b) støttemateriale, herunder hulkort, lydoptagelser og mikrofilm, der anvendes til fremsendelse af oplysninger uden vederlag, forudsat at afgiftsfritagelse ikke giver anledning til misbrug eller medfører væsentlig konkurrencefordrejning." 10) I artikel 127 indsættes følgende som stk. 3: "3. Varer, der kan indføres toldfrit i overensstemmelse med denne forordning, omfattes ikke af kvantitative restriktioner, der anvendes i henhold til foranstaltninger vedtaget på grundlag af traktatens artikel 133." 11) Bilag I affattes som angivet i bilag I til denne forordning. 12) Bilag II affattes som angivet i bilag II til denne forordning. 13) Bilag III udgår. 14) Bilag IV affattes som angivet i bilag III til denne forordning. Artikel 2 Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende. Den anvendes fra den 1. januar 2008. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Udfærdiget i Bruxelles, den På Rådets vegne Formand DA 9 DA

BILAG I "BILAG I Uddannelsesmæssigt, videnskabeligt eller kulturelt materiale omhandlet i artikel 50 KN-kode Varebeskrivelse 3705 Fotografiske plader og film, undtagen kinematografiske film, eksponerede og fremkaldte: ex 3705 10 00 ex 3705 90 10 ex 3705 90 90 Offsetfilm til fremstilling af bøger Mikrofilm af bøger, børnebilledbøger og børnemalebøger, arbejdsbøger, kryds- og tværsbøger, aviser og tidsskrifter samt dokumenter eller beretninger, der ikke har erhvervsmæssig karakter, og løse illustrationer, trykte sider og prøvebilleder bestemt til fremstilling af bøger Andre offsetfilm til fremstilling af bøger 9023 Instrumenter, apparater eller modeller til demonstrationsbrug (f. eks. ved undervisning eller på udstillinger), uanvendelige til andet brug: ex 9023 00 80 KN-koder bilag II i Reliefkort vedrørende særlige videnskabelige områder som geologi, zoologi, botanik, mineralogi, palæontologi, arkæologi, etnologi, meteorologi, klimatologi og geofysik Det i bilag II omhandlede materiale fremstillet af De Forenede Nationer eller en af denne organisations særorganisationer." DA 10 DA

BILAG II "BILAG II Uddannelsesmæssigt, videnskabeligt eller kulturelt materiale omhandlet i artikel 51 KN-kode Varebeskrivelse 3705 Fotografiske plader og film, undtagen kinematografiske film, eksponerede og fremkaldte: ex 3705 10 00 Til offsetreproduktion af uddannelsesmæssig, videnskabelig eller kulturel karakter (1) ex 3705 90 10 Mikrofilm af uddannelsesmæssig, videnskabelig eller kulturel karakter (1) ex 3705 90 90 Andre fotografiske plader og film, eksponerede og fremkaldte, af uddannelsesmæssig, videnskabelig eller kulturel karakter (1) 3706 Kinematografiske film, med eller uden lydspor eller bestående alene af lydspor, eksponerede og fremkaldte: ex 3706 10 99 ex 3706 90 99 Andre kinematografiske film, positive, af bredde 10 mm eller derover, af uddannelsesmæssig, videnskabelig eller kulturel karakter (1) 8523 Plader, bånd, ikke flygtige halvlederhukommelser,»smart cards«og andre medier til optagelse af lyd eller andre fænomener, også indspillede, herunder matricer og mastere til fremstilling af plader, undtagen varer henhørende under kapitel 37: ex 8523 21 00 ex 8523 29 39 ex 8523 29 90 ex 8523 40 31 ex 8523 40 39 ex 8523 40 51 ex 8523 40 59 ex 8523 40 99 ex 8523 51 99 ex 8523 52 10 ex 8523 59 99 Indspillede magnetiske medier af uddannelsesmæssig, videnskabelig eller kulturel karakter (1) Indspillede optiske medier af uddannelsesmæssig, videnskabelig eller kulturel karakter (1) Indspillede halvlederbaserede medier af uddannelsesmæssig, videnskabelig eller kulturel karakter (1) ex 8523 80 99 Grammofonplader af uddannelsesmæssig, videnskabelig eller kulturel karakter (1) 9023 Instrumenter, apparater eller modeller til demonstrationsbrug (f. eks. ved undervisning eller på udstillinger), uanvendelige til andet brug: ex 9023 00 10 ex 9023 00 80 ex 9023 00 10 ex 9023 00 80 Mønstre, modeller og vægkort af uddannelsesmæssig, videnskabelig eller kulturel karakter udelukkende beregnet til demonstrations- og undervisningsbrug (1) Modeller eller billeder af abstrakte begreber som molekylestrukturer eller matematiske formler af uddannelsesmæssig, videnskabelig eller kulturel karakter (1) ( 1 ) Toldfritagelse for denne vare sker på de betingelser, der er fastsat i de relevante fællesskabsbestemmelser (se artikel 291 til 300 i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 (EFT L 253 af 11.10.1993, s. 1)." DA 11 DA

BILAG III "BILAG IV Genstande, der er specielt fremstillet med henblik på at hjælpe blinde frem uddannelsesmæssigt, videnskabeligt eller kulturelt, og som er omhandlet i artikel 71 KN-kode ex 6602 00 00 ex 8469 00 91 ex 8469 00 99 ex 8519 ex 8523 Varebeskrivelse Spadserestokke, siddestokke, piske, ridepiske og lign.: - Hvide stokke til blinde og svagtseende Skrivemaskiner: - Fremstillet til brug for blinde og svagtseende Lydoptagere eller lydgengivere, også kombineret: - Pladespillere og båndspillere specielt fremstillet eller tilpasset til blinde og svagtseende Plader, bånd, ikke flygtige halvlederhukommelser,»smart cards«og andre medier til optagelse af lyd eller andre fænomener, også indspillede, herunder matricer og mastere til fremstilling af plader, undtagen varer henhørende under kapitel 37: - Lydbøger - Magnetbånd og kassetter bestemt til fremstilling af braillebøger og lydbøger 9013 Anordninger med flydende krystaller, undtagen varer der er mere specificeret beskrevet i andre positioner; lasere, undtagen laserdioder; andre optiske apparater og instrumenter, ikke andetsteds tariferet i dette kapitel: ex 9013 80 90 - Andre anordninger, apparater og instrumenter: - Storbilledfjernsynsprojektorer for blinde og svagtseende 9023 Instrumenter, apparater og modeller til demonstrationsbrug (f. eks. ved undervisning eller på udstillinger), uanvendelige til andet brug: ex 9023 00 80 ex 9102 - Andre varer: - Pædagogiske hjælpemidler og apparater, der særlig er fremstillet til brug for blinde og svagtseende Armbåndsure, lommeure og lignende ure (herunder stopure af sådanne typer), undtagen varer henhørende under pos. 9101: - Braille-ure, dog ikke med urkasse af ædelt metal Diverse Alle andre genstande, der er specielt fremstillet med henblik på at hjælpe blinde og svagtseende frem uddannelsesmæssigt, videnskabeligt eller kulturelt" DA 12 DA

FINANSIERINSOVERSIGT TIL FORSLAG, SOM ALENE INDVIRKER PÅ BUDGETTETS INDTÆGTSSIDE 1. FORSLAGET: Forslag til Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 918/83 om en fællesskabsordning vedrørende fritagelse for import- og eksportafgifter. 2. BUDGETPOSTER: Kapitel og artikel: Kapitel 12, artikel 120. Tabet for de følgende år, der er nævnt i kolonnen "Gyldighedsperiode", vil blive beregnet særskilt i de efterfølgende forordninger. Budgetteret beløb for 2008: 16 431 900 000 EUR. 3. FINANSIELLE VIRKNINGER Forslaget har ingen finansielle virkninger. X Forslaget har ingen finansielle virkninger for udgifterne, men har følgende finansielle virkninger for indtægterne: (i mio. EUR, 1 decimal) Budgetpost Indtægter 7 12-månedersperiode fra dd/mm/åååå [År 2008] Artikel 120 Virkninger for EU's egne indtægter 1/01/2008-286,1 4. FORHOLDSREGLER MOD SVIG 5. ANDRE BEMÆRKNINGER Anslåede omkostninger ved foranstaltningen For at beregne det anslåede indtægtstab blev det antaget, at 30 mio. rejsende (med fly og skib) vil benytte sig af det supplerende afgiftsfrie beløb på 155 EUR pr. person og 50 mio. andre rejsende af det supplerende afgiftsfrie beløb på 125 EUR pr. person, 7 Hvad angår EU's traditionelle egne indtægter (landbrugsafgifter, sukkerafgifter, told), skal der være tale om nettobeløb, dvs. bruttobeløb med fradrag af opkrævningsomkostninger på 25 %. DA 13 DA

hvilket resulterer i et afgiftsfrit beløb på 10,9 mia. EUR * 3,5 % standardafgiftssats for de rejsende = 381,5 mio. EUR i toldafgift 25 % opkrævningsgebyr til medlemsstaterne = 286,1 mio. EUR. Omkostninger ved foranstaltningen 1. De foreslåede ændringer vil fjerne en række usikkerheder i forbindelse med anvendelsen af bestemmelserne om afgiftsfritagelse. 2. Ændringen vil forbedre parallelismen mellem importafgiftsfritagelsen og momsfritagelsen og forenkle toldbehandlingen og kontrollen med varer, der indføres som følge af en fysisk persons flytning af opholdssted til Fællesskabet. 3. Ændringen vil i betydelig grad øge effektiviteten i toldbehandlingen af småforsendelser af ringe værdi. 4. Ændringen vil betyde, at medlemsstaternes toldmyndigheder anvender toldlovgivningen mere ensartet. DA 14 DA