Velkommen til Plejecenter Trollehøj 1
Trollehøj Plejecenter Trollehøj er en del af Plejecenter Øst i Svendborg Kommune. Trollehøj ligger op til Trolleskoven, og ned til et grønt område blandt andet tæt ved en sø. Trollehøj åbnede den 1. marts 2001 og består af 3 huse med hver 12 handicapvenlige boliger. Hver bolig indeholder stue med soveafdeling, lille the-køkken samt stort badeværelset. I stuen er der kabel TV, med mulighed for at bestille forskellige tv-pakker. Alle boliger har havedør ud til en lille terrasse. Indretningen af din bolig, skal svare til din mobilitet og dit behov for hjælp. Der skal være plads til, at personalet kan hjælpe dig med forflytninger og personlig hygiejne, hvis du har brug for det. Vi anbefaler ikke løse tæpper, da de kan give anledning til fald. Hvis du bruger kørestol og /eller stålift, er det ikke hensigtsmæssigt med tæpper på gang-arealerne. Lejligheden indeholder 3 store flytbare skabe, seng og sengebord, der kan placeres efter ønske. Derudover er lejligheden umøbleret. Ophængning af gardiner, lamper, malerier m.m. er ligeledes et familiært anliggende. Hvert hus har egen fælles opholdsstue med åben køkken, samt et fælles vaskerum med vaskemaskine og tørretumbler. Boligforening Lejlighederne udlejes af Svendborg Andels-boligforening SAB. Du kan søge boligstøtte, varmehjælp samt indskudslån via Svendborg Kommune. Det betyder, at det er din privat lejede bolig med de rettigheder og forpligtigelser, der deraf følger. Når 2
indskud og 1. måneds husleje er betalt og lejekontrakten er underskrevet, kan du hente 3 nøgler på SAB s kontor i åbningstiden. (adresse og tlf. nr. finder du bagerst i folderen). Nøglerne bruges både til hoveddøren og til plejeboligen. Hoveddøren er låst i aften og nattetimerne. Boligen skal synes af SAB s inspektør ved indflytning samt ved opsigelse. Fællesstuens funktion Fællesstuen har flere forskellige funktioner. Den fungerer som spise/dagligstue, fjernsyn/video stue, bruges til fælles aktivitet såsom gymnastik, bankospil m.m. Traditioner - aktiviteter På Trollehøj lægger vi vægt på at holde traditionerne i hævd. Vi gør meget ud af, at fejrer årets højtider med bl.a. påske- og julefrokoster, sådan som de fleste har kendt til det hele deres liv. I december er der adventshygge den 1. søndag i advent, hvor børn, børnebørn, oldebørn m.m. inviteres til æbleskiver, gløgg, saft og godter. Fredens Kirke afholder julegudstjeneste for alle beboere på plejecentrene i området i løbet af december måned. Der er 3
ligeledes tilbud om deltagelse i gudstjenester hver måned på skift i husene. Derudover har vi mange andre forskellige aktiviteter året igennem. I kælderen i HUS 4 er der indrettet et rum, som vi har opkaldt Pusterummet, hvor der hver onsdag formiddag serveres morgenmad og hygge samt aktiviteter efter lyst og behov. Vi afholder et stort Marked med forskellige boder i samarbejde med Plejecenter Trollemose om foråret, samt sommerfest for alle tre huse og mange andre musik- og sang arrangementer. Vi tager også ud af huset til diverse arrangementer som f.eks. Ældre-OL, revy m.m. Husets fødselsdag fejres med hjemmelavet mad og musik. Til flere af arrangementer inviterer vi også pårørende med. Sommerferie Hvis der er opbakning til det fra beboere og personale, tager vi på sommerhus-ferie i maj/juni måned. 4
sommerferie ved Blåvand - juni 2011 Kontaktpersoner Når du flytter ind vil du få en kontaktperson tilknyttet. Det er en stor fordel, hvis alle vigtige aftaler og informationer sker via din kontaktperson. Hver medarbejder er kontaktperson for 2-4 beboere og kan derfor bevare overblikket og det nære samarbejde med dig, dine pårørende samt andre samarbejdspartnere. Indflytning og samarbejde Når du flytter ind, vil vi meget gerne være forberedt til du kommer. Derfor er det vigtigt, datoen er aftalt på forhånd, og det er på en hverdag om formiddagen, såfremt det er muligt. Da din bolig er privat lejet er der naturligvis ingen begrænsninger i forhold til besøg. Når du har besluttet dig for at flytte ind, tilbyder vi en samtale forud for indflytningen. Ved denne samtale kan vi få talt sammen om alle de praktiske ting i forbindelse med indflytningen. Ved samtalen deltager som regel sygeplejersken samt din kontaktperson. Vi vil gerne tale om forventninger til hinanden og få lavet forberedelser til din borgerplan. Efter indflytningen vil vi gerne have en samtale mere for, at følge op på hvordan du og dine pårørende synes at det går. Borgerplan For at sikre en optimal pleje- og omsorgsindsats, udarbejder vi en borgerplan i samarbejde med dig og evt. dine pårørende. Det er dig og din nærmeste familie, der bedst kender dine personlige behov og vaner. 5
Borgerplanen tager udgangspunkt i dine ressourcer, færdigheder og i dit livsmønster. Borgerplanen gælder for den samlede indsats bl.a. indenfor aktiviteter, personlig hygiejne, træning og ernæring. Her er mit liv Her er mit liv er et skema, som vi vil bede dig og/eller dine pårørende om at udfylde. Det er en lille livshistorie, der gerne skulle give personalet en viden om dit liv, vaner samt ønsker og behov og som gerne skal medvirke til at optimale omsorg og pleje. Den indgår som en del af borgerplanen. Postkasse Der er en postkasse udenfor hver lejlighed, som den enkelte beboer eller pårørende selv skal tømme eller lave aftale med personalet om at de skal tømme den. Projekt Nye veje til aktivt liv I september 2011 startede et rehabiliteringsprojekt på ældreområdet i Svendborg kommune Nye veje til aktivt liv. Projektets formål på plejecentrene er, at den enkelte borger skal støttes til et værdigt liv og til at få en større livskvalitet. Ud fra borgerens ønsker og behov vil personalet tage udgangspunkt i de ting, som den enkelte borger kan. Personalet vil støtte borgeren til at bevare færdigheder, der gør, at borgeren kan deltage mere aktivt i hverdagen. I løbet af 2012 er der blandt personalet blevet uddannet såkaldte hjemmetrænere. På sigt får alt personalet uddannelse inden for rehabilitering. Derudover er der ansat projektterapeuter, som støtter og vejleder de enkelte borgere samt personalet. 6
Er der spørgsmål eller ideer til projektet så spørg personalet eller sektionsleder. Bruger pårørenderådsmøder To gange årlig inviteres alle beboere og pårørende i hvert hus til et Bruger- og pårørenderådsmøde. Ved møderne behandles emner, der er aktuelle og relevante for din hverdag. EDB Vi har en computerarbejdsplads i hvert hus. Vi undgår derved, at skulle forlade husene, når vi vil skrive noget eller lede efter oplysninger. Borgerplanerne indskrives og personalet dokumenterer deres daglige arbejde på computeren. Købmand Varer til fælles brug i forhold til servicepakken, bestilles af personalet og leveres 2 gange ugentligt. Du har mulighed for at bestille varer 1 gang ugentligt. Omsorgstandpleje Omsorgstandpleje tilbydes til borgere med svært varigt fysisk og psykisk handicap, hvor undersøgelse af tænder/protese samt nødvendige tand- og protesebehandlinger fortrinsvis skal foregår i borgerens eget hjem. Der er en fast månedlig egenbetaling uafhængig af indtægt og behandlingens art. I tilfælde hvor behandling på klinik er nødvendig, skal borgeren selv sørge for transport. Det er sektionslederen som visiterer til omsorgstandpleje. Pris pr. 1. januar 2012 er 38 kr. månedlig. Servicepakke Vi tilbyder en servicepakke, der dækker de fleste af dine daglige fornødenheder på nær den varme mad. 7
Servicepakken kan ikke deles. Aftalen om servicepakken ser således ud: Forplejning: Rengøringsartikler: Artikler til personlig hygiejne: Udgifter til fællesarealer: Beløbet dækker ikke: Refusion: Morgenmad, eftermiddags- og aftenkaffesmørrebrød samt drikkevarer. Rengøringsartikler til brug i lejligheden og på fællesarealer Vaskepulver og skyllemiddel. Eks. toiletpapir, køkkenruller, sæbe, shampoo, hudlotion, deodorant, engangsskrabere, tandpasta, kamme, tandbørster m.v. Aviser, blade, servietter, lys, duge, blomster, husholdningsartikler, evt. kabel - tv i fællesstuen samt aktiviteter Varm mad (fra Det gode Madhus ), frisør, fodterapeut, licens i egen bolig, tobak, tøj, kosmetik, slik, private blade samt telefon-abonnement og indboforsikring Ved indlæggelse gives der refusion første hele fraværsdag for udgifter til forplejning. Ved fraflytning gives der refusion med det fulde beløb fra første hele dag. For beboere, der udelukkende indtager sondeernæring gives der refusion for den andel af servicepakken der vedrørende forplejning. 8
For borgere der både indtager almindelig kost og sondeernæring, gives der refusion efter en individuel konkret vurdering. Personale Plejepersonalet består af social- og sundhedshjælpere, sygehjælpere og social- og sundhedsassistenter samt et antal afløsere. Der er tilknyttet sygeplejersker til huset, som dækker alle hverdage i dagtimerne. I aften/nat og i weekender kan en udekørende sygeplejerske tilkaldes ved behov. Vasketøj Vi vasker dit tøj separat, men vil gerne have tøjet mærket med navn eller lejlighedsnummer meget gerne inden indflytning. Vi kan anbefale at bruge tekstiltusch. Vi vasker, som hovedregel, kun tøj i vaskemaskine og tørrer det i tørretumbler, hvorfor vi håber, du vil tage hensyn til dette ved køb af tøj. Tæpper/plaider Det er en god ide at have nogle tæpper til benene, ved f.eks ture ud af huset. Kørselsordning (SBH) Borgere, der er svært bevægelseshæmmede, som benytter rollator og/eller kørestol og som ikke er i stand til at benytte offentlige transportmiddel, kan tilbydes at køre kollektivt med SBH-kørsel. Kørslen dækker al fritidskørsel, f.eks. kørsel til indkøb, frisør, kulturelle aktiviteter, familie- og vennebesøg osv. Kørslen dækker ikke kørsel til sygehus, læge og speciallæge. Der er et årligt abonnement på kr. 450 kr. Pris pr. tur er 22 kr. uanset længde.ledsagere betaler samme pris som brugeren. Kørselsordningen giver mulighed for 104 enkeltture pr. år. Ansøgningsskema kan rekvireres på Hjælpemiddelkontoret, Svinget 14 - telefon: 6223 4036. 9
Nødkald Der er nødkald i alle lejligheder, de fungerer udenom den almindelige telefon. Nødkald må benyttes ved akut brug for hjælp. Beskyttelse mod direkte markedsføring (Robinsonlisten) Hvis man ikke ønsker at få telefonopkald, breve eller reklametryksager direkte fra erhvervsdrivende, kan man få indsat en markering i ens CPR om, at man ikke ønsker henvendelser, der sker direkte til i markedsføringsøjemed. Man bliver dermed optaget på den såkaldte Robinsonliste. Man skal henvende sig til Borgerservice på telefon: 62233300 Eller på borgerservice@svendborg.dk 10
Relevante telefonnumre: Sektion Trollehøj Sektionsleder Annette Søby 62 23 42 60 Sygeplejerske Kirsten Lorentzen 62 23 42 59 Hus 1, Kvistvænget 1 62 23 42 61 Hus 2, Kvistvænget 2 62 23 42 62 Hus 4, Kvistvænget 4 62 23 42 64 Områdekontor; Plejecenter Øst 62 23 43 00 Hjælpemiddelkontoret 62 23 40 00 Det Gode Madhus 62 23 43 30 Svendborg Kommune 62 23 30 00 Svendborg Andels- Boligforeningen (SAB) 62 21 19 76 Bregnegårdshaven 7, 5700 Svendborg Kontortid: Mandag - torsdag kl. 10.00-13.00 Torsdag tillige kl. 16.00-17.30 Fredag kl. 10.00-12.00 Inspektør Karsten Brandt-Davidsen 62 21 19 76 Varmemester 62 21 19 17 Carsten 23 38 93 39 Træffetid man og tors. 8.30-9.30 11